Der var dækket op til en ny treretters menu ved Themsvej, hvor et indisk spisested, en kaffebar og en mere børnevenlig café efter planen stod klar til at skrive under på en lejekontrakt for de nye lokaler omkring årsskiftet.

Det fortalte Sonny Safa fra Restaurantsælgeren til RisskovLIV.

- Der er ikke noget, der er 100 procent sikkert endnu, men vi er tæt på at have tre aftaler. Jeg tror, de falder på plads i januar eller februar, lød det til nytår.

Sådan gik det ikke. Der er fortsat ikke skrevet under på noget, og de tre aspiranter til lokalerne er nu helt ude af billedet. Det fortæller Anders Horsbøl, der er direktør for 1927 Estate, som står bag byggeriet.

- Vi havde tre lejere, men så kom der nogle forsinkelser og nogle interne rokeringer hos os, som gjorde, at lejerne sprang fra. Så vi skulle starte forfra.

Forhandlingerne med en ny potentiel lejer er godt i gang, fortæller Anders Horsbøl, som ikke endnu kan fortælle, hvad og hvem der er på krogen. Han siger dog, at det kan ende med at blive én lejer, der overtager hele bygningen. I modsætning til tidligere er der denne gang ikke tale om et spisested.

Han forventer samtidig, at byggeriet på hjørnet af Themsvej og Nordre Strandvej snart er færdigt.

- Selve huset er færdigt om cirka to måneder, og så mangler vi det indvendige til den konkrete lejer, hvis vi bliver enige med den.

Også længere henne ad Nordre Strandvej kunne 2026 ifølge restaurantmægler Sonny Safa blive året, hvor de tomme lokaler ved siden af Mr. Mums blev fyldt ud.

Det er også 1927 Estate, der står bag opførelsen af de få år gamle lokaler ved Bellevuehallerne, men også her står kvadratmeterne ud mod strandvejen fortsat tomme.

- Tidligere har vi gået efter en stor lejer, men det har været svært, for det blev for stort. Nu er vi indstillet på at dele det op i flere lejemål. Det kan blive to eller tre lejemål, og det har betydet en del mere søgning. Min forventning er, at det gerne skulle blive lejet ud efter sommerferien, siger Anders Horsbøl.

Direktøren mener generelt – ligesom mægler Sonny Safa gav udtryk for ved årsskiftet – at Nordre Strandvej fortsat er attraktiv for spisestederne.

- Min fornemmelse er, at der er god søgning, siger Anders Horsbøl.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sonny Safa.

Vejlby Vest står foran en gennemgribende forvandling, og som et centralt element i projektet skal nye ejerboliger være med til at tiltrække blandt andet flere børnefamilier til området.

Det er fortsat ønsket hos både Aarhus Kommune og den almene boligforening Alboa, men hvor lang tid må de nyopførte boliger stå tomme, før udvikleren bag kan leje dem ud i stedet for at sælge dem som ejerboliger?

Aarhus Kommune ønskede en salgsperiode på seks måneder for de nye ejerboliger for at sikre størst mulig sandsynlighed for, at det ender med at blive de tiltænkte ejerboliger.

Men efter drøftelser med Alboa og potentielle udviklere er det endt med, at boligerne kan lejes ud allerede efter tre måneder uden salg.

- Seks måneder havde været bedre end tre, men som lovgivningen er nu, kan kommunen ikke stille krav i en lokalplan om, at noget skal være ejerboliger, så det har været det muliges kunst, fortæller Bente Lykke Sørensen, der er bystrategisk chef hos Aarhus Kommune.

Kan det ende med, at der så ikke bliver solgt ejerboliger i samme grad, som man havde håbet i forbindelse med udviklingsplanen for området?

- De aftaler, der ligger nu, indeholder jo den risiko, at det ikke lykkes at få dem solgt inden for tre måneder. Det er man nødt til at se åbent ind i. Men når man som udvikler påtager sig den forpligtelse til at give det et skud, så har jeg en forventning om, at man virkelig vil prøve. Jeg har heller ikke grund til at tro andet, og vi håber naturligvis stadig på ejerboliger, siger Bente Lykke Sørensen.

Der bor i dag mere end 1.000 personer i Vejlby Vest, og en del af beboerne bor i de 67 gule atriumhuse, som oprindeligt har været omdrejningspunkt for udviklingsplanen.

Husene har ”konstruktionsmæssige udfordringer”, som Alboa tidligere har beskrevet, og derfor skal de erstattes af bedre byggeri. Det koster penge, som boligforeningen ikke bare kan hive op fra lommen, og derfor skal der sælges jord fra til nyt privat boligbyggeri.

Alboa har tidligere fortalt, at boligforeningen forventer mellem 80 og 100 nye private boliger, og det er særligt de nye rækkehuse, der skal trække børnefamilier til og bidrage til et mere blandet boligkvarter.

Og ifølge Alboas direktør, Peter Hebroe, er der intet i ambitionen om et mere blandet boligkvarter, der har ændret sig med den kortere salgsperiode.

- Jeg tænker stadig, at hvis du spørger en mægler, vil han sige, at det er en attraktiv vare at købe et nyt rækkehus i 8240. Det er ikke mange steder, det er muligt at få et nyt rækkehus i den afstand til midtbyen, siger han.

Men er der ikke en større sandsynlighed for, at boligerne ender som lejeboliger, når salgsperioden er tre måneder?

- Det er jo ikke sådan, at salgsprocessen først starter, når det står færdigt. Det er ligesom alle andre steder, hvor man bygger i udstykninger, at så starter man med at sælge lang tid før, det er bygget færdigt.

Boligforeningen er fortsat ved at forhandle med potentielle udviklere, som skal købe jorden af Alboa, og ifølge Peter Hebroe har ”de udviklere, der er i spil stadig, en klar ambition om, at det skal være private ejerboliger.”

- Jeg ved fra dialog med udviklerne, at de har en bedre case, hvis de kan realisere ejerboliger, siger han.

Det er et spørgsmål om økonomi, der har fået Alboa og de udviklere, boligforeningen forhandler med, til at presse ønsket om seks måneder ned til tre.

Ifølge dokumenter, som RisskovLIV har fået aktindsigt i, advarede boligforeningen om, at et krav om ejerboliger uden mulighed for senere udlejning kunne gøre det umuligt at gennemføre udviklingsplanen.

I et notat vurderede boligforeningen ligefrem, at projektet i så fald måtte opgives.

Derfor har Aarhus Kommune måttet acceptere en kortere salgsperiode end ønsket.

- Vi er ikke i en situation, hvor vi kan godkende, at det vil påvirke den pris, boligforeningen får. Så vi må som kommune konstatere, at det her er så langt, som vi kan komme nu, siger Bente Lykke Sørensen.

Byrådet vedtog i 2023 den udviklingsplan, der skulle danne ramme for arbejdet med en ny lokalplan, som skal gøre det muligt at bygge mere i Vejlby Vest.

Her var flere ordfører inde på værdien af at blande områdets almene boliger med nye private boliger.

Den nødvendige lokalplan for området er dog fortsat ikke på plads. Ifølge kommunens hjemmeside blev der sat gang i endelige udarbejdelse i starten af maj.

En fodgænger spadserer over den første vejbane, venter på en bil og krydser resten af Ådalsvej, imens et par biler fra Nordre Strandvej svinger til venstre mod Grenåvej.

Trafikken glider uden problemer, men sådan er det langt fra altid, og særligt i både morgen- og eftermiddagstravlheden er der ifølge både fællesråd og den lokale grundejerforening er krydset mellem Nordre Strandvej og Ådalsvej et farligt et af slagsen.

Derfor har det længe været et lokalt ønske, at der blev installeret lysregulering.

- Vi har fået en del henvendelser om det, og det er et farligt kryds, hvor der også er mange skolebørn. Krydset er blevet enormt trafikeret, efter Netto og Rema 1000 er kommet, og samtidig buer Nordre Strandvej her, så det kan være svært at se noget, siger Bo Christensen, der er formand for Risskov Fællesråd.

Men efter at have lavet målinger og undersøgt krydset kommer Aarhus Kommune ikke til at opfylde det ønske.

- Beregningerne viser, at krydset i dag afvikler trafikken inden for de gældende kapacitetsmæssige grænseværdier. Belastningsgraden i både morgen- og eftermiddagsspidstimen er ikke på et niveau, der trafikteknisk begrunder etablering af signalregulering. På den baggrund vurderer kommunen, at der aktuelt ikke er behov for et signalanlæg, fortæller Hannah Winge, mobilitetsplanlægger hos kommunen.

Som det så oftest er med ønsker, der ikke kan indfries, så vækker kommunens vurdering og beslutning ved Ådalsvej ærgrelse i fællesrådet.

- Jeg kører selv udenom Ådalsvej, fordi der er meget trafik om morgenen og i eftermiddagstimerne, så det er særdeles uhensigtsmæssigt, at man ikke prøver at gøre det til et mere sikkert kryds, siger Bo Christensen.

Han håber, at kommunen så i stedet vil se på muligheden for at gøre krydset mere sikkert for bløde trafikanter. Selv foreslår han og fællesrådet, at der bliver lavet et decideret fodgængerfelt.

Om det lige bliver en fodgængerovergang, er endnu ikke til at sige, men hos kommunens mobilitetsafdeling vil man undersøge muligheden for ”trafiksikkerhedsmæssige forbedringer for krydsende bløde trafikanter, som samtidig ikke går på kompromis med fremkommeligheden for bilisterne,” som Hannah Winge fortæller.

- Besigtigelsen viste, at især de bløde trafikanter, der skal krydse Nordre Strandvej, kan opleve pressede forhold. Der er endnu ikke truffet beslutning om en konkret løsning, og derfor kan der på nuværende tidspunkt ikke gives en tidsplan for en afklaring, siger hun.

Der har været masser af kritik af parkeringssituationen omkring det nybyggede boligkvarter ved Arresøvej. Og bilisterne må fortsat væbne sig med tålmodighed.

Ifølge Aarhus Kommune kan kalenderen nå at sige 2028, før den planlagte ombygning af Arresøvej er gennemført.

- Vores foreløbige tidsplan lyder på, at vi forventer at komme i jorden i første halvdel af 2027, og så er vores skøn, at anlægsarbejdet vil tage cirka et år, siger Kamilla Kristi Kalvenes, der er projektleder ved Aarhus Kommune.

Hun fortæller, at forvaltningen lige nu er ved at få ’enderne til at mødes’, så vejen kan blive som beskrevet i lokalplanen.

I lokalplanen for området fra 2020 står der blandt andet, at Arresøvej skal indrettes med længdeparkering langs vejen.

Kamilla Kristi Kalvenes fortæller, at det lige nu er mest sandsynligt, at de parkeringspladser bliver med tidsbegrænsning i dagtimerne, da de skal servicere områdets erhvervsarealer.

Forvaltningen har tidligere forklaret, at den store byggeaktivitet, som har været fast inventar i området, har gjort det umuligt at færdiggøre infrastrukturen, da man i så fald ville risikere, at maskiner og lignende ville ødelægge vejene.

Frustrationerne har længe været store i området, hvor bilister leder med lys og lygte efter ledige pladser.

Det har blandt andet fået lokale til at foreslå at gøre det muligt at bruge et grusareal til midlertidig parkering. Men det kan ifølge kommunen ikke komme på tale.

Tidligere har bilister ellers kunnet parkere på arealet mellem kørebanen og det egentlige fortov uden at få bøder, men siden efteråret har det resulteret i gule sedler i bilernes forruder. Og sådan vil det fortsætte.

- Hvis forvaltningen skulle etablere midlertidig parkering på det areal, vil det blandt andet kræve etablering af korrekt skiltning samt ramper langs kantstenen, så parkering kan ske lovligt og trafiksikkert. Det vil kræve økonomiske midler, som ikke umiddelbart er til rådighed til en midlertidig løsning.

- Samtidig er det endelige projekt under udformning. På den baggrund vurderer vi, at perioden med midlertidig anvendelse vil være forholdsvis kort, og derfor ikke står mål med de omkostninger og det arbejde, der vil være forbundet med at etablere en midlertidig parkeringsløsning, siger Kamilla Kristi Kalvenes.

Sommeren og ferietomme boliger plejer at føre til flere indbrud. Ifølge politiet er vi gået ind i højsæsonen for de kedelige besøg, og derfor genopfrisker ordensmagten en række råd til, hvad man selv kan gøre i forsøget på at undgå ubudne gæster.

Det gælder blandt andet at sikre, at døre og vinduer er udstyret med gode sikkerhedsbeslag, så man ikke bare sådan kan tvinge sig adgang.

Samtidig er der ingen grund til at have stiger, haveredskaber og lignende, som tyven kan bruge til sit indbrud, stående fremme.

Det samme gælder smykker, kontanter og andre værdier. Den slags bør man ifølge politiets råd pakke væk, så det ikke kan ses udefra.

Politiet opfordrer ligeledes til, at man klipper hækken og sørger for lys omkring boligen, så tyven ikke får mulighed for at arbejde uden at blive set.

Sidst men ikke mindst er det ifølge politiet en rigtig god ide at alliere sig med naboen.

- Lav en aftale med naboen om at holde øje med hinandens huse, flytte rundt på havemøblerne, bruge skraldespanden eller parkere i indkørslen, imens den anden er væk, lyder opfordringen.

Hvis man ser et igangværende indbrud, skal man ringe 112. Ser man noget mistænkeligt, skal man ringe 114, afslutter politiet dets indbrudsråd.