Risskov er fortsat et magtcentrum.

Det viser en ny kortlægning af de personer, der har størst indflydelse på byens udvikling. Det er Århus Stiftstidende, der for tredje gang har udpeget de 50 mest magtfulde personer i Aarhus.

Og som det har været tilfældet ved de første ’Magtlister’, så er der også denne gang en stor del af Aarhus’ mest magtfulde, der har bopæl i 8240.

Som en væsentlig forskel fra de tidligere magt-opgørelser, så er den mest magtfulde ikke længere fra Risskov. Med skiftet fra Jacob Bundsgaard til Anders Winnerskjold på borgmesterposten, er der også byttet ud i toppen af listen over Risskov-borgere med mest indflydelse på Aarhus.

Bygningen, der tidligere har huset en daginstitution, står fortsat tom, og på det grønne areal i forlængelse af får naturen lov at boltre sig.

Skråt overfor Ellevangskolen ligger en knap 9.000 kvadratmeter stor grund, som i flere år har været mere eller mindre uberørt.

Det har fået en læser af RisskovLIV til at undre sig. For hvordan kan en bygning i det område få lov at ligge øde, mens et forpjusket vildnis bare vokser sig større og større?

Det er Aarhus Kommune, der ejer hele arealet, som består af tre forskellige adresser, og kommunen har tidligere haft et større projekt på tegnebrættet for dele af grunden. Det viser en gennemgang af kommunens byggesagsarkiv.

I 2024 arbejdede Aarhus Ejendomme, der står for kommunens ejendomsdrift, på opførelsen af et botilbud til autister. Det skulle blive et byggeri på i alt 1.000 kvadratmeter med 12 boliger fordelt på to bygninger på den midterste del af arealet.

Senere kunne endnu et botilbud bliver opført på resten af det grønne areal, mens den tidligere institution kunne anvendes som ’lærings- og beskæftigelsestilbud’.

Sådan endte det dog ikke. Projektet blev i stedet lagt på hylden.

Byggeplanerne på Jellebakken skulle være en del af et større projekt, hvor der over 10 år skulle opføres en stor portion botilbud rundt omkring i kommunen.

Men da det ifølge kommunen selv ville blive nødvendigt med en ny lokalplan for Jellebakken, blev processen i slutningen af 2024 stoppet for i stedet at arbejde videre med andre placeringer.

Derfor er der stadig flere mælkebøtter end mursten på Jellebakken 8, og sådan kommer det med al sandsynlighed til at fortsætte i flere år.

For der er ingen aktuelle planer om at udnytte de kommunale arealer tæt på skolen. Det fortæller Louise Skov, der er AC-fuldmægtig ved Aarhus Ejendomme.

- Det er et areal, vi har, og som vi kigger på til kommunale eller offentlige formål, hvis eller når der skulle vise sig et behov. Men hvis grunden skal ændre karakter, eller hvis der skal bygges meget, vil det kræve en lokalplan, som kan være flere år undervejs.

Louise Skov siger samtidig, at der ikke lige nu er noget, der tyder på, at det bliver nødvendigt at puste nyt liv i den forladte daginstitution, ligesom der heller ikke er noget, der peger i retning af, at kommunen kommer til at sælge grunden fra.

Mens nogle fortsat klarer sig med rugbrødsmotoren, er der flere og flere, som får elektronisk assistance, når de tramper i pedalerne på den århusianske asfalt.

Det gælder også på Risskovstien langs vandet forbi Den Permanente.

Her er farten høj og cykelstien smal, mener Inge Langhoff, som selv har brugt stien til og fra arbejde de sidste mange år.

- Der er kommet flere cyklister, blandt andet fra det nye boligområde langs Lystrupvej. Det er jo dejligt at flere cykler, men der er simpelthen for meget fart på. Kassecykler, elcykler og racercykler. Især de sidstnævnte kører med en fart, som om det er Tour de France. Jeg synes tit, det skaber nogle farlige situationer, og samtidig er stien ikke særlig bred.

Hun spørger derfor, om der kan og vil blive sat ind med en opgradering af den populære cykelstrækning.

Inge Langhoff er langt fra den eneste, der peger på særligt strækningens bredde som en udfordring. Ifølge forvaltningen er det et sted, der længe har været under lup, og cykelstien ligger højt på listen over steder, hvor cyklende århusianere ønsker forbedringer.

Teknik og Miljø har i denne uge præsenteret resultaterne af den cykelundersøgelse, der blev lavet sidste år, hvor folk fra hele Aarhus kunne melde om godt og skidt, når det kommer til kommunens cykelforhold.

Her har 96 peget på Risskovstien, som en for smal strækning. Kun Ringgaden har med 104 inputs fået flere i den kategori.

Ifølge Kim Andersen, der er cykelplanlægger ved Aarhus Kommune, er resultatet af undersøgelsen en bekræftelse på, at Risskovstien er en udfordret strækning.

- Det er det uden tvivl. Den befærdes af mellem 3.000 og 5.000 cyklister i døgnet, så den er der bestemt fokus på, siger han.

Det er dog langt fra det samme som at sige, at der venter en bredere udgave af cykelstien lige om hjørnet. For det er en ’meget kompleks strækning’, fortæller Kim Andersen.

- Cykelstien ligger tæt på letbanen, så den skal udvides ind mod skoven, og her står der en masse træer, hvor der er risiko for, at der lever beskyttede natur- eller dyrearter. Så man vil skulle have politikerne med på at fælde træerne, ligesom det formentlig vil kræve en omfattende miljøvurdering.

- Og skoven er fredskov, så det vil kræve en særlig tilladelse, ligesom man skal have dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Det kræver altså, at to myndigheder uden for Aarhus Kommune går med til det, siger han.

Og selv om det skulle lykkes at få tilladelserne på plads, vil det blive et spørgsmål om økonomi og politiske prioriteringer.

Tidligere overslag har ifølge Kim Andersen vist, at det som minimum kan koste i omegnen af 10-15 millioner kroner at udvide den cirka en kilometer lange strækning med en meter i bredden.

Skulle det komme så langt, at et konkret udvidelsesforslag for Risskovstien når frem til politikerne, vil et projekt langs vandet ikke ligge øverst i bunken hos Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen.

Som mange af byrådskollegaerne har han flere gange flaget for mere og bedre cykelstier. Blandt andet havde han i efteråret Hørgårdsvej med til budgetforhandlingerne. Her var vurderingen fra Teknik og Miljø, at en ny cykelsti ville koste omkring 6,5 millioner kroner.

Derfor mener Jakob Søgaard Clausen ikke, at kommunens cykelmidler skal bruges på en allerede eksisterende cykelsti.

- For mig er det primære fokus at lave cykelsti de mange steder, vi ikke har det i dag. Men det kan være noget, man kigger på, når man kan søge statslige midler til projekter, som nogle gange skal være på en særlig måde. Det kan være puljer til supercykelstier, så kan det være, det kan lade sig gøre, siger han.

En cykeltur kan være sund for både krop og sjæl, men dårlige forhold for de tohjulede risikerer at bremse cykelglæden.

I en ny, stor undersøgelse lavet af Aarhus Kommune er der ris og ros til de århusianske cykelforhold, og flere helt lokale Risskov-strækninger bliver udpeget som steder, hvor cyklisterne savner forbedringer.

Det gælder især, at cyklister fra Risskov ønsker sig meget mere cykelsti. Blandt de 95 steder i Aarhus, hvor flest peger på manglende cykelstier, er syv steder fra Risskov på listen.

Blandt andet har 61 udpeget Skejby Nordlandsvej/Sindalsvej, som en strækning, hvor der er behov for cykelsti. 36 ønsker sig forbedringer på Stenagervej, mens også Hørgårdsvej, Harald Selmers Vej, Tranekærvej og Salonvej er på listen.

Samtidig er der kommet hele 207 inputs, der peger på manglende cykelsti på Vejlby Centervej. Kun to steder i hele Aarhus er der flere, der ønsker sig cykelsti, og det gør strækningen til det klar største lokale ønske ifølge undersøgelsens resultater.

Og som du for nylig kunne læse i RisskovLIV, så er der efter alt at dømme også en cykelsti på vej. Det kan dog tage to år, før den er endeligt på plads. 

Vejlby Centervej er også udpeget som et af de steder, hvor mange cyklister finder det ’svært eller utrygt at krydse vejen’.

8240 blander sig også i toppen af en anden af undersøgelsens lister. Når det kommer til smalle cykelstier, som århusianerne ønsker forbedret, ligger Risskovstien langs vandet forbi Den Permanente nummer to. Kun overgået af Ringgaden.

Netop Den Permanente Badeanstalt har ifølge en del af de cyklister, der har deltaget i undersøgelsen, alt for få parkeringspladser til cykler. Det gælder både de almindelige tohjulede og ladcyklerne.

Cykelundersøgelsen blev lavet i efteråret sidste år, hvor 4.707 århusianere svarede på spørgsmål om kommunens cykelforhold. Det gav i alt 18.079 stedsspecifikke input og 7.962 uddybende kommentarer, skriver kommunen.

Derfor bliver der ikke mulighed for at indfri alle ønskerne, og det bliver op til politikerne at prioritere, hvor der skal sættes ind.

Aarhus Kommune skriver selv, at undersøgelsens resultater bliver brugt i det fremtidige arbejde med cykelforholdene i kommunen.

Det er gyldne tider at være boligejer i - både i Aarhus og i forstæderne omkring. De seneste år er priserne på huse og lejligheder steget markant, og mange boligejere har derfor fået større friværdi i deres bolig.

Faktisk har parcelhusejere i Aarhus Kommune lige nu i gennemsnit en belåning på godt 45 procent i deres huse, viser tal fra Realkredit Danmark. Det er lidt lavere end landsgennemsnittet, hvilket skal ses i lyset af, at boligmarkedet over en årrække har været varmere i Aarhus end mange andre områder.

Og det kan føles trygt som boligejer, at friværdien vokser. For nogle kan det også betyde lavere månedlige udgifter.

Men den relativt lave belåningsgrad kan tyde på, at mange århusianere betaler mere gæld af i deres bolig, end der nødvendigvis er behov for, hvis man vil optimere sin økonomi bedst muligt, fortæller Mette Ahnfeldt Grinsted, der er privatøkonomisk rådgiver i Danske Bank Aarhus og driver Instagram-profilen 'Penge Mette'.

- Mange danskere arbejder målrettet på at blive gældfrie i deres bolig så hurtigt som muligt, fordi det føles trygt. Men Aarhus står ikke i de kommende år til at blive mere upopulær at købe bolig i, hvilket formentlig vil give endnu større friværdier i fremtiden.

- Og man kan faktisk komme til at gøre sig selv mere sårbar ved at afdrage for aggressivt på sit realkreditlån, siger hun.

Hvis man en dag får brug for at frigive de penge, man har sparet op i boligen, er det nemlig ikke en selvfølgelighed, at man kan låne af sin friværdi.

- Det kræver en ny kreditvurdering, og hvis ens indtægt er faldet, fordi man for eksempel er gået på pension eller er blevet skilt, så kan det være en udfordring, siger Mette Ahnfeldt Grinsted.

Derfor mener hun, at det kan være en større tryghed at have sine penge til rådighed - enten som kontanter eller som investerede midler - i stedet for at have størstedelen bundet i mursten.

På den måde har man adgang til pengene, hvis der pludselig skulle opstå et behov – f.eks skilsmisse, sygdom, renovering eller økonomiske stød.

- Trygheden er størst der, hvor du ikke skal spørge banken om lov til at tilgå din opsparing, siger hun.

Mette Ahnfeldt Grinsted generelle anbefaling er, at boligejere går efter at have en belåning i deres bolig på mellem 40 og 60 procent, når de nærmer sig pensionsalderen.

Hvis man allerede i midten i livet har en belåning på cirka 50 procent - hvilket det tyder på, at mange århusianere har - kan det derfor være oplagt at tale med banken om, hvordan man kan se bredere på sin økonomi eller indfri nogle drømme ved at låne op i friværdien.

Det kan være alt fra at gå ned i tid, gå tidligere på pension, rejse, renovere eller give pengegaver til sine børn.

Hvis ikke pengene skal bruges nu og her, kan det give mening at investere dem eller spare ekstra op på sin pension.

Historisk set er aktiemarkedet steget syv procent årligt, så hvis man investerer sine penge og spreder risikoen bredt, kan man formentlig tjene mere, end hvad man kan spare ved at betale af på en boliggæld på en-fire procent.

Med andre ord: Man tjener mere ved at investere sine penge, end man sparer ved at nedbringe sin boliggæld.

- Det gælder også, selv om der er lavere bidragssatser, når man kommer under en vis belåning. Men når det er sagt, er det vigtigste selvfølgelig, at man investerer sine penge, så man også sover trygt om natten, siger Mette Ahnfeldt Grinsted.

Hun understreger, at hun ikke anbefaler at belåne friværdien for at leve over evne.

- Men din boligformue kan være et redskab til at skabe et mere fleksibelt liv og seniorliv. F.eks. ved at gå lidt ned i tid, lette på arbejdspresset eller glæde sig selv og familien, mens helbredet og overskuddet stadig er der, siger hun.

I Grundejerforeningen Vejlby Fed er intet overladt til tilfældighederne, hvis katastrofen en dag rammer området.

Skulle bølgerne slå ind over diget, strømmen forsvinde eller en storbrand bryde ud, er en køreklar kriseplan klar i skuffen.

Det har RisskovLIV tidligere beskrevet, men har du endnu ikke helt overblik over, hvad du selv kan gøre, og hvordan området er klar til at hjælpe hinanden, så får du nu mulighed for at komme helt tæt på.

I anledningen af den nationale beredskabsuge holder grundejerforeningen åbent hus i Bellevuehallerne søndag den 10. maj fra klokken 11 til 15.