Fire familier lod sig indlogere på et hotel i Skejby, da energiselskabet Innargi i begyndelsen af 2024 borede efter varmt vand i undergrunden ved Skejbyvej.

Det milliarddyre fjernvarmeprojekt sendte en så sønderrivende støj ind over nabolaget, at det førte til flere klager og til sidst en besked fra Aarhus Kommune til Innargi om, at enten skulle berørte beboere genhuses, eller også risikerede energiselskabet et forbud mod at bore.

Nu kan endnu en omgang med borearbejde være på vej, og det kan betyde måneder med nye støjgener.

Innargi har søgt om tilladelse til at etablere endnu et geotermisk anlæg til fjernvarme ved det allerede eksisterende på Skejbyvej.

Det vækker ikke just begejstring i Kordegarden, der ligger på den modsatte side af vejen.

- Jeg forstår ikke, at det skal være her. Det bliver rædselsfuldt, men hvad kan vi gøre? Vi ved, at støjen kommer, og vi er afsindigt trætte af det, og vi håber, at de har lært af deres fejl fra den første boring, siger Dorthe Michelsen, der er en af tre forpersoner for Kordegardens beboerrepræsentation.

I videoen her kan du høre, hvordan det lød, da der sidst blev boret på Skejbyvej.

Får Innargi grønt lys til projektet, forventes anlægsperioden at begynde i august 2027. Men der er altså endnu ikke givet tilladelse, og inden kommunen tager stilling, skal konsekvenserne undersøges i en miljøkonsekvensrapport.

Og her er netop støjen allerede udpeget som noget af det, der skal undersøges.

Men allerede inden de konkrete støjberegninger er lavet, forventes det, at støjen hos nogle af naboerne vil overskride grænserne.

I et notat, der beskriver projektet, står der, at projektet ikke vil ’kunne overholde de vejledende støjgrænseværdier mod de nærmeste naboer’.

Der står også, at Innargi ønsker at etablere to til fire nye boringer. Selve borearbejdet for hver enkelt brønd vil ’foregå i døgndrift i de cirka 30-60 dage, boringen af brønden varer. Dette skyldes, at boreprocessen ikke kan afbrydes, når den først er igangsat, da dette kan medføre kollaps af brønden,’ står der i notatet.

Lige nu har offentligheden mulighed for at komme med input til, hvad der skal undersøges i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten. Der er høringsfrist 2. september.

I Kordegarden undrer beboere sig over, at det igen er dem, der risikerer at blive generet og få nattesøvnen ødelagt af borearbejdet.

Innargi forklarer, at ”undergrunden i den nordlige del af Aarhus er mest velegnet til geotermi”.

- De første boringer i Skejby har givet rigtig gode resultater og vist, at der er potentiale til at producere geotermisk fjernvarme i mange år frem. Det er nødvendigt at placere brøndene tæt på Kredsløbs vekslerstation og det eksisterende fjernvarmesystem, så varmen udvindes tæt på de kunder, der skal bruge den, siger Sofie Biering Krogh, der er kommunikationsmanager hos Innargi.

Sidste gang endte støjen med, at flere naboer måtte flytte hjemmefra. Hvad har I helt konkret ændret denne gang for at undgå, at det sker igen?

- Vi er meget kede af, at støjen var til stor gene for nogle af naboerne. Vi gjorde løbende meget for at begrænse støjen, men må også erkende, at vi ikke var gode nok til at dæmpe den. Derfor har vi brugt erfaringerne fra sidst til at tænke boreperioden forfra. Blandt andet har vi fundet en anden borerig, der bør give færre støjgener. Vi indretter også borepladsen anderledes end sidst på baggrund af den dialog, vi har haft med naboerne.

I skriver selv, at borearbejdet forventes at overskride de vejledende støjgrænser ved boligerne trods støjafskærmning. Hvor slemt forventer I, at det bliver – og hvor mange boliger risikerer at blive ramt?

- Vi er endnu ikke langt nok i forberedelserne til at kunne sige præcist, hvor mange boliger der vil blive berørt og hvor meget. Vi forventer varierende støjgener i de tre-fire måneder, hvor der bores. Det er vores ambition, at både støjniveauet og omfanget af generne bliver mindre end sidst, siger Sofie Biering Krogh.

Innargi kan ikke love, at der ikke kommer støjgener, men selskabet ”lover at bruge erfaringer fra sidst til at begrænse dem mest muligt”.

Kajakroere padler rundt, og en lind strøm af hundeluftere spadserer forbi på stranden.

Der er ikke det, der minder om en rigtig bølge i bugten på denne sensommerformiddag, men det i dag fredfyldte vand er ikke altid en ufarlig nabo.

Det ved Tom Andresen, som kan følge med i strandens aktiviteter fra sin nyanlagte græsplæne på Flakvej. Her har han sammen med sin hustru Linda gennem det seneste års tid fået opført deres nye villa.

Huset er snart færdigbygget, og Tom Andresen behøver ikke stå på tæer for at kunne følge med i livet på stranden, for hele grunden er hævet med 80 centimeter. Ikke på grund af udsigten, men fordi parret godt ved, at det kommer med en risiko, når man har bugten som nabo.

- Vi har valgt at sikre vores hus mod oversvømmelser og stigende grundvand. Når vi bygger et helt nyt hus her, synes vi, det er fornuftigt at indrette det efter de forhold, som, vi må forvente, kan opstå i fremtiden, siger Tom Andresen.

Og den forhøjede grund er ikke det eneste, der er tænkt ind i opførelsen af villaen for enden af Flakvej.

En lys mur omkranser størstedelen af den knap 900 kvadratmeter store grund. Den skal forhindre, at haven og huset oversvømmes ved en 100-års hændelse.

Muren stopper dog ved den store trappe foran huset og garagen, som ikke er beskyttet af den. Hvis vandet en dag kommer over diget, er der derfor brug for en anden løsning.

Det scenarie er Tom og Linda Andresen dog forberedte på.

- Det er lavet sådan, at vi kan sætte en gummiliste ned i bunden og så sætte plader, der er beregnet til oversvømmelse, ned oveni. Det tager en halv time, og vi er blevet garanteret, at det er helt tæt, siger Tom Andresen.

Også ved døren ind til husets varmepumpe ved siden af garagen ligger specialdesignede plader klar, hvis vandet skulle komme.

RisskovLIV mødte parret i begyndelsen af 2025, da grunden var tom, og villaen kun eksisterede i skitser og visualiseringer.

Dengang forklarede de, at den hævede grund var på bekostning af husets højde. Tom Andresen fortæller, at netop højden til loftet er noget af det, parret ville have gjort anderledes, hvis ikke de havde bygget lige netop her.

- Her er en højdebegrænsning på 8,5 meter, og så må vi jo trække de 80 centimeter fra. Det er ikke sådan, at der er lavt til loftet her, men vi kan godt lide den gamle stil, og der ville det have passet med lidt højere til loftet. Så hvis vi kunne, ville vi gerne have haft en halv meter mere, siger han, mens han kigger rundt i stuen.

Ud over foranstaltningerne, der er lavet for at sikre mod bugten, er der også lavet tiltag, som beskytter villaen mod stigende grundvand.

- Vi piloterede og lagde et tykt betonlag som bund for at holde, hvis grundvandet skulle stige, siger Tom Andresen.

Han ved ikke præcist, hvor meget ekstra det har kostet at sikre huset mod vandet, men da RisskovLIV mødte parret tidligere i byggeprocessen, skønnede de, at de ekstra foranstaltninger ville koste omkring to millioner kroner.

Tom og Linda Andresen har således valgt at indrette deres eget hus, så de i videst muligt omfang ikke er afhængige af fremtidige beslutninger om yderligere kystsikring.

Tom Andresen understreger, at de ikke vil gøre sig til dommere over, hvordan andre grundejere bør sikre deres ejendomme, eller hvem der i de enkelte tilfælde bør betale.

- Det her er den løsning, vi selv har valgt. Vi har bygget nyt og har derfor haft mulighed for fra starten at indrette huset, så det er sikret mod både oversvømmelser og stigende grundvand, siger han.

Ifølge ham handler det centrale problem i højere grad om, at der fortsat mangler klare politiske rammer for, hvordan Risskov skal sikres i fremtiden.

- I mangel af et fastlagt politisk grundlag for, hvordan man generelt ønsker at sikre Risskov og andre kystnære områder, har vi valgt at bygge vores hus, så det ikke er udsat for oversvømmelser. Men der burde fastlægges klare politiske regler for, hvilke metoder der skal anvendes til kystsikring, hvilke digehøjder der skal gælde, og ikke mindst hvem der skal betale, siger Tom Andresen.

Fra den 80 centimeter hævede grund kan Tom og Linda Andresen indtil videre nøjes med at nyde vandet på den anden side af diget - mens det sidste på huset bliver gjort færdigt.

Den er blevet nævnt igen og igen. Cykelstien på Hørgårdsvej.

Men trods gode intentioner, lokale ønsker og politiske forslag, findes cykelstien fortsat kun på papir. De afgørende penge til at anlægge den har manglet.

Men det kan der blive lavet om på nu.

For i Magistratens oplæg til de budgetforhandlinger, politikerne for alvor tager hul på nu, bliver det foreslået at afsætte syv millioner kroner til projektet.

Budgettet for Aarhus Kommune skal i den kommende tid forhandles på plads, og først når et flertal i byrådet har sat underskrifter på en endelig aftale, står det klart, om pengene er fundet til en cykelsti på Hørgårdsvej.

- Jeg er glad for, at vi er nået så langt, så vi endelig kan komme videre, siger Jakob Søgaard Clausen (DD), som er en af dem, der flere gange har bragt forslaget om en cykelsti med til budgetforhandlingerne.

Hvor overbevist er du om, at cykelstien også ender med at blive en del af det endelige budget?

- Det er jeg ret overbevist om. Vi pegede på cykelstien i mobilitetsplanen som en af dem, der skulle stå først for, næste gang vi prioriterede midler, så det ville være at bryde med den aftale.

Hvor stejlt kommer du til at stå på, at cykelstien skal med i den endelige aftale?

- Det kommer jeg til at stå ret stejlt på. Det er en vigtig cykelsti og en af dem, vi kalder ’missing link’, et sted, hvor der ikke er cykelsti, men hvor der er brug for den, siger Jakob Søgaard Clausen.

De foreslåede syv millioner kroner skal gå til cykelsti på de cirka 450 meter af Hørgårdsvej, som er en del af supercykelstien Hornsletruten.

Og den strækning bliver flittigt brugt. Ifølge forvaltningen kører cirka 1.100 cyklister dagligt på Hørgårdsvej, og en cykelsti vil øge både fremkommeligheden og trygheden på strækningen. Cyklisterne er i dag henvist til at køre på selve kørebanen blandt den øvrige trafik.

Derfor står den også højt på ønskelisten. Kommunens cykelplanlægger, Kim Andersen, har tidligere til RisskovLIV fortalt, at den manglende cykelsti får meget opmærksomhed.

- Der er rigtig mange, som skriver til os omkring Hørgårdsvej. Politikerne har også fokus på den, og det samme har flere fællesråd.

Op til dette års budgetforhandlinger har også Venstre nævnt strækningen i et forslag.

Budgettet forventes forhandlet på plads i begyndelsen af efteråret, og i starten af oktober skal det andenbehandles og endeligt vedtages af byrådet.'

I efterhånden halvandet år har stribevis af parkerede biler besværliggjort trafikken på Nordlandsvej. Men nu skal problemet til livs.

To forslag er dømt ude, og det bliver i stedet den tredje og billigste løsning, der skal løse udfordringerne på strækningen.

Det betyder, at bilister også i fremtiden kommer til at kunne parkere på selve Nordlandsvej langs kantstenen, men i fremtiden skal det foregå i en afmærket parkeringsbane.

Tidligere på sommeren godkendte rådmand Nicolaj Bang (K) en løsning, hvor der bliver plads til 55-60 parkerede biler i den østlige side af vejen. Det bliver uden et større indgreb på selve kørebanen, hvor midterstriben flyttes, så begge vejbaner får en bredde på cirka tre meter.

Samtidig bliver busstoppestedet flyttet, og der bliver indført et parkeringsforbud i den vestlige side af vejen.

Det fortæller Mette Marie Vestergaard Pedersen, der er projektleder hos Aarhus Kommune.

- Med den nuværende indretning af vejen har man som bilist to hjul ovre på modsatte kørebane, når man passerer de parkerede biler, og det kan virke utrygt, selvom vejen er bred. Med afmærkningen af p-banen og flytningen af midterstriben tydeliggør vi, hvor man kan parkere, så der samtidig er plads til dobbeltrettet trafik, og så det bliver nemmere at orientere sig ved udkørsel fra sidevejene, siger hun.

Forvaltningen forventer, at løsningen bliver udført i løbet af efteråret.

Indtil februar sidste år kunne beboere i de nye lejligheder ved Nordlandsvej parkere på et grusareal bag boligerne.

Men da arealet blev inddraget som parkeringsmulighed, og der i stedet skulle bygges flere boliger på grunden, startede det, der altså skulle blive en længere parkeringsstrid.

For mens beboere med bil forklarede, at det hver dag var en ’desperat’ kamp for at finde en plads til bilen, steg lokalområdets bekymringer for farlige situationer, da de parkerede biler i vejkanten stjal udsyn og tvang bilister over i modsatte vejbane.

Af frygt for at de omkringliggende villaveje ville blive oversvømmet af parkerede biler, blev det ellers annoncerede parkeringsforbud på Nordlandsvej trukket i land.

I stedet har tre muligheder været i spil, som RisskovLIV beskrev i foråret. To af dem gik på at etablere parkeringslommer i den ene eller anden side af vejen.

Men det var to dyre løsninger, og i stedet er valget altså faldet på modellen med en parkeringsbane. I materiale, RisskovLIV tidligere har fået indsigt i, fremgår det, at løsningen med en parkeringsbane forventes at koste 350.000 kroner.