Der er stadig et godt stykke vej til, at de 97 nye boliger og striben af fællesfaciliteter står klar i det nye boligkoncept på Engsøvej ved Lystrupvej.

Alligevel er halvdelen af boligerne blevet afsat, og det skulle ifølge selskabet bag projektet, Holmsø Boligresorts, kun tage en time.

På et informationsmøde i Vejlby-Risskov Hallen mødte flere hundrede op for at høre om det, Holmsø Boligresorts selv kalder et boligtilbud ’målrettet aktive voksne over 55 år’.

- Vi oplevede en kæmpestor interesse, og vi er ærligt talt overvældede over den store opbakning. Det viser, at der er mange, som efterspørger en boligform med både privatliv, fællesskab og aktiviteter, siger direktør Jonas Dørken.

Fra Holmsø Boligresorts lyder det, at 48 boliger blev lejet ud i løbet af informationsmødet, og at lejlighederne forventes klar til indflytning i september 2027.

Huslejen i de nye lejligheder i 8240 ligger ifølge Holmsø Boligresorts 1.500-2.000 kroner højere end i tilsvarende boliger.

Med i prisen følger adgang til de cirka 1.000 kvadratmeter fællesfaciliteter, der er en del af byggeriet. Det omfatter blandt andet wellnesscenter, fitness, bibliotek og orangeri.

- En af erfaringerne fra udlandet er, at der skal være en fastansat aktivitetsvært, som faciliterer aktiviteterne sammen med beboerne. Hvis tingene udarter sig som i vores nuværende resorts, vil man som beboer i Holmsø Risskov kunne vælge mellem op til 10 forskellige aktiviteter på en dag, har Jonas Dørken tidligere forklaret.

Der er givet byggetilladelse til den store udvidelse af Risskov Skole.

Og selvom de rettelser, der er lavet gennem det seneste halvandet år, har fået mange til at parkere de værste bekymringer om inddragelse af skolens udearealer, så er der fortsat ikke tilfredshed hele vejen rundt.

Fra en af de nærmeste nabovillaer er der kommet en klage til både Byggeklageenheden og Planklagenævnet. Og alt efter udfaldet hos klageinstanserne kan naboklagen få konsekvenser for projektet.

- Udfaldsrummet kan spænde fra, at kommunen godt alligevel kan gå i gang med at bygge, til at projektet må ændres, eller at projektet skal have udarbejdet en lokalplan, inden det må bygges, fortæller Torben Simonsen, der er kontorchef i Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune.

Det betyder, at skoleudvidelsen i værste fald kan blive forsinket.

Samtidig har naboerne bedt om, at klagen får opsættende virkning. Det betyder, at klageinstanserne skal tage stilling til, om kommunen må begynde byggeriet, mens sagen behandles.

Byggeklageenheden forventer at kunne færdigbehandle klagen senest ved udgangen af maj 2027. Fra Nævnenes Hus lyder det samtidig, at delafgørelser om opsættende virkning generelt ’træffes så hurtigt som muligt og som udgangspunkt i forbindelse med den indledende sagsbehandling’.

En lokalplanproces tager tid, og selvom en eventuel lokalplansag ikke vil starte fra bunden, da meget af benarbejdet er lavet i forbindelse med projektet indtil nu, så er det svært at forestille sig, at en ny lokalplan kan være på plads, så den nuværende tidsplan kan holdes.

Ifølge helhedsplanen fra 2025 skal der være byggestart i begyndelsen af det nye år, mens lokalerne forventes at kunne tages i brug i august 2029.

Det er dog langt fra sikkert, at klageinstanserne ender med at give naboerne medhold. Ifølge en udtalelse fra kommunen til Planklagenævnet, mener kommunen selv at have sit på det rene.

- Vi vurderer ikke, at der er noget i klagen, som giver anledning til at ændre i kommunens afgørelse om byggetilladelse til projektet, siger Torben Simonsen til RisskovLIV.

Især den største af de kommende bygninger, der skal ligge ved den eksisterende hovedbygning, er i fokus i naboklagen, som RisskovLIV har fået aktindsigt i.

Bygningen står til at blive knap 19 meter høj, og ifølge naboerne har Aarhus Kommune ikke i tilstrækkelig grad vurderet skygge og indbliksgener på naboernes ejendom.

Samtidig kritiserer naboerne kommunens vurdering af blandt andet trafik, vareleveringer, støj og lugt fra det planlagte produktionskøkken.

Også i spørgsmålet om, hvorvidt projektet kræver en ny lokalplan, er naboerne uenige i kommunens vurdering.

Naboerne skriver, at en ny bebyggelse på 3.222 kvadratmeter, bebyggelsesprocent på 50,80 og en bygning med en højde på 18,7 meter ’tilsiger en konkret vurdering af, om projektet efter sit omfang og sine visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser udløser lokalplanpligt.’

Her mener naboerne ikke, at en sådan vurdering fremgår ’tilstrækkeligt af afgørelsen’.

Aarhus Kommune mener dog ikke, at projektet i ’juridisk forstand vil give en væsentlig ændring i det bestående miljø’, som kontorchef Torben Simonsen beskriver det.

Ifølge ham har kommunen blandt andet lagt vægt på, at karakteren af de aktiviteter, der i forvejen foregår på skolens område ikke ændres. Samtidig tilpasser den nye del af hovedbygningen den eksisterende bebyggelse, ’hvad angår volumen’.

Nu skal Planklagenævnet og Byggeklageenheden tage stilling til klagen. Først skal der dog tages stilling til naboernes anmodning om opsættende virkning, og dermed om kommunen må gå videre med projektet, mens sagen behandles.

Da Peter Bredal som ung knægt kom hjem fra skole, var det ofte til et tomt hus.

Det gjorde dog ikke noget, for han vidste, at han kunne drible den korte vej over til Bellevuehallerne, hvor hans far knoklede som halinspektør, og hvor hans mor med al sandsynlighed også var for at hjælpe til.

- Min far mødte halv otte og gik hjem til midnat. Min mor stoppede med at arbejde som 50-årig for at blive ’medhjælpende ægtefælle’. Så for dem var Bellevuehallen ikke et job, det var en livsstil, siger Peter Bredal, der beskriver halkomplekset som sit andet barndomshjem.

I dag spiller hallerne fortsat en kæmpe rolle i hans liv. Sammen med Torben Rask udgør han frontduoen i det, der er en af Risskovs største idrætsinstitutioner.

Peter Bredal i nystrøget skjorte og fine sko er hovedformand i VRI og i spidsen for den erhvervsdrivende fond, der står bag Bellevuehallerne. Torben Rask i shorts og træningstrøje er som centerleder ansvarlig for den daglige drift.

Og ligesom det er tilfældet for formanden, har også Torben Rasks far spillet en afgørende rolle i hallerne tilbliven. I 1960’erne var Gunnar Rask byggeleder på opførelsen af den første hal.

- Man kan sige, at jeg er barnefødt her i hallen, har Torben Rask tidligere fortalt.

Begge de to spydspidser har altså haft deres opvækst på trægulvet i Hal A, og derfor er det for dem en helt speciel fødselsdag, der venter lige om lidt.

Fredag den 19. juni fylder Bellevuehallerne 60 år. Det bliver fejret med mad, drikke, hoppeborg og konkurrencer.

Det nedslidte trægulv i den oprindelige hal er for længst byttet ud med noget blåt og morderne, som er både lettere og billigere at vedligeholde.

Torben Rask og Peter Bredal kan dog stadig se de gamle rammer for sig. Med faste tribuner og tophåndbold på banen.

- Jeg har været med til at spille håndbold i den bedste rækker herinde. Dengang var der 1.000 tilskuere, og modstanderne måtte varme op ude på gangen. Ingen af delene var gået i dag, siger Peter Bredal.

Denne formiddag er det blå halvgulv propfyldt af pensionister med hver deres yogamåtte.

I den nyere Hal B afslører de små skostørrelser, der ligger spredt foran den hvide sidelinje, at idrætsbørnehaven er i gang på gulvet.

- Vi har plads til 40 børn, og vi har mere end 200 på venteliste, siger Torben Rask om den børnehave, der siden 2019 har været en del af Bellevuehallerne.

- Hallerne er et lokalt samlingssted, hvor både de helst små og dem på 90 kommer for at mødes. Vi har hele spektret, og sådan skal det fortsætte, siger Peter Bredal.

De har begge haft Peter Bredals far som håndboldtræner i ungdomsårene. Og for Peter Bredal er et af de største minder med Bellevuehallerne, da han som ung fik en guldmedalje om halsen.

- Jeg kan huske, at jeg med min far som træner blev Jysk Mester på hjemmebane. Det var jo lige så stort som at vinde Champions League.

Og det var lige netop tanken, da visionære folk fra lokalområdet søsatte halprojektet for mere end 60 år siden.

Det skulle handle om oplevelser og ikke mindst en ’sund opvækst for unge piger og drenge’, som Grundejerforeningen Vejlby Fed tidligere har beskrevet i en fortælling om hallernes oprindelse.

Og når det var formålet, så var ’intet offer for stort’. Det gjaldt både økonomiske og fysiske bidrag.

- Hallerne er blevet til på frivillighed. Den er bygget om eftermiddagen og aftenen efter normal arbejdstid, hvor frivillige mødte op, siger Torben Rask.

Hallerne har altid været selvejende, og ifølge Peter Bredal har økonomien i alle 60 år været sund. Den største udfordring ligger i stedet inde på halvgulvet.

For VRI, der holder til i Bellevuehallerne, vokser, og på den måde kan man sige, at idrætskomplekset og foreningen er ved at blive et offer for egen succes.

- Vi mangler kapacitet. Det er den største udfordring, vi har. Der er færre haltider, og der er flere på gulvet ad gangen. Det gør ikke tilbuddet bedre, siger Peter Bredal.

Det budskab har han og VRI været ude med flere gange, og løsningen på problemet har hele tiden været den udvidelse, der længe har ligget på tegnebrættet.

Men på trods af en sund økonomi er det ikke sådan, at der lige ligger det nødvendige trecifrede millionbeløb i halkassen, og alle, der har været forbi hallerne, vil vide, at der er meget begrænset plads at udvide på.

Lige nu er tanken, at Hal B skal væltes og bygges op på det modsatte led. Det vil give plads til en hal mere ved siden af.

- Der er slået nogle streger, men de kan ændre sig igen. Vi er gået væk fra at ville bygge hen over parkeringspladsen, så vi i stedet går efter en totalrenovering og en udvidelse, siger Peter Bredal.

Det bliver næppe til en stor fødselsdagsgave, der kan pakkes op den 19. juni, men måske kan en forsinket belønning komme senere i år.

- Jeg håber, at vi efter sommerferien ved, om det her kan realiseres eller ej. Jeg tør i hvert fald godt sige, at vi ved det inden nytår. Vi er ved at søge fonde, mens vi snakker med kommunen, siger Peter Bredal.

Hallerne kan altså måske stå foran store forandringer i fremtiden. Uanset hvad, så vil institutionens formål være det samme, som det har været i 60 år, og som det var, da Peter Bredal traskede de få hundrede meter fra familiens hjem over i Hal A.

- Det handler om at have det sjovt og om at hygge sig, siger han.

Et spørgsmål om Egåens sluse og de afgørende pumper presser sig flere steder på.

Hvem skal sidde for bordenden i Vejlby-Egå Enges Landvindingslag, som har en lille bestyrelse men et kæmpe ansvar for at holde området fri for oversvømmelser?

Spørgsmålet er relevant, fordi Peter Trolle er gået på pension efter flere år som formand. Han har været udpeget som formand som repræsentant for Aarhus Kommune, der er den største lodsejer i landvindingslagets interesseområde.

Og ifølge bestyrelsesmedlem Lars Eilertsen har kommunen ikke planer om at udpege en afløser for den pensionerede formand. Det kommer bag på ham.

- Jeg er overrasket over, at der ikke sker en naturlig udskiftning, når kommunen har siddet på posten i mange år og er den største aktør, siger Lars Eilertsen.

Også hos en læser af RisskovLIV bliver der spekuleret. Hvad skal der nu ske, og hvad bliver kommunens rolle, spørger læseren.

RisskovLIV har sendt spørgsmålet videre og spurgt områdechef i Natur og Miljø Simon Grünfeld, om Aarhus Kommune fortsat ønsker at være repræsenteret i bestyrelsen.

Det svarer han ikke direkte på. I stedet lyder det kortfattet:

- Vi er sammen med Kystdirektoratet ved at se på, hvordan hele området bedst tilpasses stigende havvand, regn og grundvand. I den forbindelse ses også på slusen, fremtidig partsdeling og bestyrelsens sammensætning. Jeg kan desværre ikke sige mere for nu, siger Simon Grünfeld.

Han oplyser samtidig, at han vil fortælle mere, når kommunen og Kystdirektoratet har ’klarhed over processen’.

I maj var det på byrådets dagsorden, om der skulle afsættes yderligere midler til klimatilpasning. Det gælder blandt andet hjælp til landvindingslaget med at afklare en ny partsfordeling og områdeafgrænsning omkring slusen. Sagen blev sendt til yderligere behandling.

Laget har eksisteret siden 1950’erne, og oprindeligt var formålet at hjælpe landmænd, der ville bruge jorden langs åen. Siden har området udviklet sig markant, og i dag er det i langt højere grad de mange villaejere, der har nytte af slusen.

Aarhus Kommune har i en kortlægning af områdets vandkilder selv beskrevet, hvordan landvindingslaget igennem driften af slusen beskytter områderne omkring åen mod oversvømmelser. I samme omgang bliver sluseanlægget betegnet som et ’væsentligt omdrejningspunkt’ både nu og i fremtiden.

Derfor er det ikke uden betydning, hvordan konstellationen i landvindingslaget ser ud. Og her skal der senere på sommeren vælges en ny formand. Og uanset hvem det bliver, så mener Lars Eilertsen, at Aarhus Kommune bør involvere sig mere.

- Uagtet om kommunen er i bestyrelsen eller ej, bør den få en større rolle i den forening fremadrettet. Vi har en opgave i at holde vandet væk fra grunde i Risskov. Åen er for mig at se kritisk infrastruktur, og det kan ikke passe, at en lille forening med et budget på 600.000 kroner skal stå for det ansvar, når vi samtidig ved, at kommunen har lignende opgaver på andre områder i kommunen, siger han.

Kan det ikke give et større lokalt ejerskab over foreningen, hvis ikke kommunen sidder for bordenden?

- Det kan det, men hvad hvis strømmen går ned, og pumperne ikke kan køre? Så kommer der oversvømmelser. Så kan vi lave nødstrøm, og vi har også lavet en plan for det, men det er meget mere logisk, at det ansvar og den plan ligger hos kommunen, som i forvejen har et stort beredskab, siger Lars Eilertsen.

Han savner muligheden for at komme i dialog med kommunen om fremtidens måde at gøre tingene på.

- Det er ikke en kritik, men jeg synes, kommunen bør komme på banen med nogle løsninger. Det er kommunen, der er myndighed, så vi bestemmer ikke selv over åen alligevel. Hvis vi vil noget, skal vi spørge kommunen. Og selvom vi har en fin dialog med embedsfolk, har vi svært ved at komme i dialog med de relevante beslutningstagere i kommunen, siger Lars Eilertsen.