Engang var adresserne hjemsted for WhiteAway og Sanistål, men i dag er det gravemaskinerne og byggearbejderne, der har hjemme på de tidligere erhvervsgrunde på Agerbæksvej i Risskov.

Og om et par år kan byggepladsen være forvandlet til et nyt hjem for dem, der er på jagt efter en ejerbolig på toppen af Risskov.

Det står klart, efter AG Gruppen og det Aarhus-baserede AMBright har udvidet deres samarbejde om udviklingen af området mellem Agerbæksvej, Grenåvej og Vestre Strandallé.

I øjeblikket er de to selskaber ved at opføre en ny boligkarré med 132 lejeboliger på nabogrunden - nærmest villaerne på Agerbæksvej.

Men i den næste karré bliver det i stedet 94 ejerboliger i forskellige størrelser, som skal rejse sig.

- Der er blevet bygget mange lejeboliger i Risskov de seneste år, men ikke synderligt mange ejerboliger. Det vil vi gerne levere, for efterspørgslen er stor, og vi oplever det som en mangelvare i Risskov, siger Andreas Mørk Jensen, projektudviklingschef ved AG Gruppen.

Boligkarréen kommer også til at rumme 69 almene boliger, og sammen med lejeboligerne på nabogrunden betyder det, at det nye kvarter - der er døbt Agerbakken - kommer til at bestå af flere forskellige boligformer fordelt på de to karréer i 3-5 etager.

Og dermed forhåbentlig også forskellige slags beboere.

Ejerboligerne kommer eksempelvis til at variere i størrelse fra de mindre boliger til lejligheder med fire-fem værelser.

- Vi prøver at ramme ret bredt. Det er både nystiftede og etablerede familier, fraskilte, enlige og unge studerende, som gerne vil etablere sig i Risskov og købe noget, siger Andreas Mørk Jensen.

Efter planen skal de første lejeboliger stå indflytningsklare i første halvdel af 2027, mens de første ejere får nøglen til deres nye bolig medio 2028.

Men forvandlingen af de gamle erhvervsgrunde stopper ikke ved boligerne.

På hjørnet, hvor WhiteAway tidligere havde til huse, er der i lokalplanen gjort plads til et nyt erhvervshus i op til seks etager. Her er planerne dog noget mindre fremskredne.

AG Gruppen har indledt dialogen med potentielle lejere, men vil gerne have dem med om bord, før de sidste streger til huset bliver slået.

Der er nogle rammer i lokalplanen for, hvordan huset skal se ud, men vi vil gerne have lejernes input og have dem med fra starten. For os handler det om at skabe et hus, som folk har lyst til at være i, siger Andreas Mørk Jensen.

Der skal laves mere cykelsti i Risskov.

Det er står klart, efter samtlige 31 af byrådets medlemmer torsdag aften skrev under på et nyt budgetforlig, hvor der blandt andet er penge til et par trafikale projekter i 8240.

Samtidig skal muligheden for en ny promenade undersøges.

Få overblikket set med Risskov-øjne her.

Danmarksdemokraten Jakob Søgaard Clausen havde næsten lovet det på forhånd. For inden det afgørende budget-tovtrækkeri var cykelstien på Hørgårdsvej skrevet ind i udspillet til dette års forlig.

Og cykelstien overlevede torsdagens endelige forhandlinger.

Politikerne er enige om at afsætte de nødvendige millioner til cykelstien fra Vestre Strandallé til Grenåvej.

Cyklister må dog fortsat cykle på kørebanen nogle år endnu, for penge er først afsat fra 2029, fremgår det af budgetaftalen.

Hørgårdsvej er ikke det eneste lokale trafikønske, der er blevet afsat penge til. Også på Vejlby Centervej er der udsigt til forandringer.

Det er i krydset mellem Vejlby Centervej og Tranekærvej, at der nu skal etableres et signalanlæg.

Som det er tilfældet med Hørgårdsvej, kan der også på Vejlby Centervej gå nogle år, før signalanlægget er på plads. Pengene står i budgetaftalen til at være afsat som led i en pulje i 2028 og 2029.

Toiletterne på skolerne i Risskov er flere steder slidte og trænger til en overhaling. Det viser en aktindsigt.

Det kan der blive lavet om på, for i den nye aftale er der afsat midler til blandt andet forbedring af toiletfaciliteter.

Der er afsat 75 millioner kroner fra 2028-2030 til bedre indeklima, bedre toiletforhold og tidssvarende rammer på kommunens skoler, og det kan altså komme de tre Risskov-skoler til gavn.

Den har før været nævnt i optakten til tidligere budgetforhandlinger, og nu er der også taget første skridt imod en mulig ny promenade langs vandet fra Lystbådehavnen til Den Permanente.

Politikerne er enige om at afsætte en halv million kroner i 2027 til at afdække potentialet og til at lave undersøgelser af blandt andet påvirkning af kysten og havmiljøet.

Politikerne vil samtidig bede forvaltningen om at tage fat i Letbanen og Banedanmark i forhold til at få genåbnet den trampesti på strækningen, som i dag er lukket.

Vision Egådalen er navnet på den ambitiøse plan, som en række fællesråd langs Egåen har lagt.

Ideen er at gøre området mere tilgængeligt med blandt andet flere stier.

Den plan får opbakning af politikerne, der derfor vil bede forvaltningen om at lave et katalog over mulige projekter. Kataloget skal bruges frem mod fremtidige budgetforhandlinger.

Onsdag satte den århusianske cyklist Henrik Sell i Stiften fokus på et problem, der er velkendt i Aarhus.

Nemlig at den naturskønne og voldsomt trafikerede cykelsti Risskovstien, der langs Den Permanente og Riis Skov forbinder Aarhus C med Risskov, mere eller mindre konstant befærdes af fodgænger og især løbere, selvom der parallelt med cykelstien går en asfalteret gangsti.

Ifølge Henrik Sell skaber det konstant 'farlige situationer', hvor cyklister må trække udenom og risikere at ramme ind i modkørende trafik på den i forvejen smalle cykelsti.

Og så ville du nok - ligesom Henrik Sell - tro, at 'det løser kommunen da med et snuptag med lidt bedre skiltning om, at man selvfølgelig ikke må løbe eller gå på cykelstien, når der er en fuldt funktionsdygtig og asfalteret gangsti lige ved siden af', ikke?

Men du kan godt tro om.

For nu oplyser Aarhus Kommune, at løberne og fodgængerne ifølge færdselsloven faktisk er i deres fulde ret til at benytte cykelstien.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommunes cykelplanlægger, Kim Andersen, fortæller til Stiften, at problemet er velkendt og 'en gammel traver', hvorfor man for længst har undersøgt muligheden for bedre skiltning.

Problemet er bare, at den parallelle gangsti, der tager et sving ind i skoven, ifølge en tidligere vurdering fra Østjyllands Politi ikke ligger tæt nok på cykelstien til, at gående og løbere kan påbydes at benytte den.

- Hvis en cykelsti og gangsti ligger ved siden af hinanden, skal man som løber eller fodgænger bruge gangstien. Men er de ikke i umiddelbar nærhed af hinanden, må man faktisk godt gå og løbe på cykelstien, siger Kim Andersen og fortsætter:

- Og lige præcis her har politiet tidligere vurderet for os, at de to stier ikke ligger tæt nok på hinanden til, at man kan forbyde folk at gå og løbe på cykelstien. Så selvom det selvfølgelig kan føre til problematiske situationer, må man faktisk ifølge færdselsloven godt gå og løbe på den del af cykelstien.

Okay ... Færdselsloven og nogle teknikaliteter forhindrer altså, at man kan tvinge løbere og fodgængere over på den lidt mere kuperede parallelle sti.

Derfor har Aarhus Kommune også for få år siden lagt ny asfalt på gangstien for at 'nudge' løberne til at bruge den i stedet.

Og når nu man er i gang med at 'nudge' ... Hvad så med at opsætte noget belysning på stien, der er bælgravende mørk lige så snart, solen forsvinder, og i øvrigt har et par bump i asfalten hist og her, man nemt kan snuble over?

- Det kan vi faktisk ikke. Vi må ikke opføre lys på de dele af stien, der ligger inde i skoven, fordi det er fredskov. Og her må vi ikke sætte lys op, svarer Kim Andersen, der dog anerkender, at man godt  kunne benytte sig af noget 'blødere skiltning', hvor man ikke decideret påbyder nogen noget.

Det er dog historisk noget, Kim Andersen og hans kollegaer helst undgår. Og af flere årsager.

For det første er budgettet til den slags kampagner med årene blevet mindre. For det andet kan det danne præcedens for at gøre det samme andre steder og ende i en slags 'skruen uden ende'.

- Men hvis vi begynder at lave massevis af cykelsymboler på cykelstien, så opildner vi måske også cyklister til at begynde at råbe af løberne og skabe konflikter. Og det mener vi ikke, at vi skal, når nu løberne i det her tilfælde faktisk har loven på deres side.

Kim Andersen oplyser dog, at man i forbindelse med en kommende kampagne om, hvordan gående, løbere og cyklister bedst færdes og sameksisterer både på Brabrandstien og bredere i Aarhus, aktuelt overvejer, om man alligevel bør lave noget lignende på Risskovstien.

En 42-årig mand skal foreløbig sidde varetægtsfængslet frem til 8. oktober, efter han søndag eftermiddag kørte efter tre drenge på cykel gennem veje og stisystemer i Vejlby.

Jagten endte på Rønbjergvej, hvor den 42-åriges Renault Clio ramte baghjulet på en 13-årig drengs cykel. Drengen blev slynget af cyklen og endte foran bilen.

Den 42-årige er sigtet for grov vold og fareforvoldelse, og han nægter sig skyldig.

Mandag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor retten besluttede at varetægtsfængsle ham i knap fire uger.

Dommeren lagde blandt andet vægt på grovheden i, at den 42-årige ifølge sigtelsen jagtede tre teenagedrenge på det lukkede stisystem. Ifølge dommeren burde manden have indset, at jagten kunne ende med, at en af drengene kom til skade.

I retten gav den 42-årige sin egen forklaring på, hvorfor han søndag eftermiddag satte sig ind i sin bil og kørte efter drengene.

Ifølge ham havde tre cyklende drenge filmet ind ad vinduet til hans stuelejlighed på Nordlandsvej.

Han forklarede samtidig, at han gennem længere tid havde følt sig generet af unge mennesker i området, og at han nu ville forsøge at få fat i dem.

- Jeg var trykket af situationen, og jeg ville gerne se dem og måske have en snak med dem. Jeg ville bare bede om at få fred, og om at de ikke skulle løbe rundt i vores område, sagde den 42-årige i retten.

Den 42-årige er en lav og stort set skaldet mand. Hans beigefarvede bukser var trukket helt op til navlen, og den hvide bluse var stoppet godt ned i bukserne. Han så forvirret ud. Blikket flakkede rundt i lokalet.

Da drengene opdagede, at han fulgte efter dem i bilen, delte de sig. Den 42-årige valgte at følge efter den ene dreng ind på et stisystem ved Rønbjergvej.

Ifølge hans egen forklaring kørte han højst 30 kilometer i timen og dyttede flere gange undervejs. Et vidne har dog vurderet hastigheden til at være tættere på 50 kilometer i timen.

Den 13-åriges forklaring til politiet tegnede et andet billede af jagten på gangstien.

Ifølge drengen var han kommet væk fra sine kammerater og sprintede så hurtigt, han kunne hen ad stien på sin cykel, mens den 42-årige kørte lige bag ham.

Kort efter ramte bilen cyklens baghjul, og den 13-årige blev slynget til jorden.

Da den 42-årige steg ud af bilen, sagde han ifølge drengen hurtigt, "det er et uheld." Drengen svarede ikke, men tog sin cykel og kørte videre.

Den 13-årige indrømmede, at han kort tid forinden havde været ved den 42-åriges lejlighed ad et par omgange, og at manden første gang havde vist sig for drengene iført styrthjelm og med en brandslukker i armene.

Drengene flygtede, men vendte kort efter tilbage, "fordi det var sjovt," som den 13-årige forklarede til politiet. Herefter løb den 42-årige ud, startede bilen og fulgte efter dem.

Politiet har noteret, at drengen virkede chokeret, da han blev afhørt.

Den 42-årige afviste under grundlovsforhøret, at han med vilje havde ramt drengen.

- Det var faktisk et uheld, sagde han og hævdede, at han gjorde, hvad han kunne, for at hjælpe den påkørte dreng.

- Jeg skyndte mig at hive i håndbremsen, satte havariblinket til og skyndte mig ud for at yde førstehjælp, sagde han.

Han fandt drengen foran bilen og cyklen omkring en halv meter derfra.

- Jeg frygtede det værste. Jeg frygtede, at han var kommet alvorligt til skade, og jeg kunne jo godt se, at han blødte lidt fra armen, sagde den 42-årige.

Ifølge hans forklaring sagde drengen, at der ikke skulle ringes til politiet, og at han selv kunne forlade stedet.

Den 13-årige blev senere undersøgt på skadestuen.

Anklager Dorthe Lysgaard oplyste i retten, at drengen havde friske hudafskrabninger og blod på venstre arm samt indtørret blod omkring munden. Han klagede desuden smerter i skulderen og hoften.

Undersøgelsen på skadestuen viste dog ingen behandlingskrævende skader. Der var tale om overfladiske sår.

Drengens cykelhjelm havde til gengæld fået en flænge i fronten.

Den 42-åriges bil er efterfølgende blevet beslaglagt, og hans kørekort er blevet inddraget.

Den sigtede blev ved mandagens grundlovsforhør varetægtsfængslet i knap fire uger, og kort efter at have fået rettens kendelse meddelte han, at han nu vil have landsretten til at kigge på afgørelsen.