Først slog han rekorden for Aarhus' dyreste hushandel nogensinde, da han købte energihandler Henrik Linds mondæne landsted – også kendt som Rosengaarden – på Strandvænget 5A i Risskov for 45 millioner kroner.

Kort tid efter overgik han så sig selv.

I januar i år erhvervede udlandsdanskeren og forretningsmanden Martin Bek-Nielsen og familien nemlig også nabogrunden i første parket til vandet, Strandvænget 5B, for hele 49,5 millioner kroner.

Hvad den velpolstrede forretningsmand havde af planer for de to grunde, ønskede han dengang ikke at kommentere.

Men nu kan RisskovLIV via aktindsigt i kommunens byggesagsarkiv fortælle, hvad der skal ske med de knap 95 millioner kroner dyre ejendomme.

Og det mest opsigtsvækkende – men måske ikke overraskende – er:

Aarhus' hidtil dyreste private ejendom på Strandvænget 5B skal rives ned.

Villaen står endnu med udsigt over Aarhus Bugt, men dens dage er talte. Nedrivningstilladelsen er på plads for ejendommen, som ellers huser en ganske særlig historie.

Den modernistiske villa blev opført i begyndelsen af 1960'erne for den kongelige svenske vicekonsul og konsul Poul Barnow og er tegnet af den anerkendte århusianske arkitekt Thorkil Ry Andersen, der blandt andet står bag Tretommerparken og var tilsynsførende arkitekt på Marselisborg Slot.

Men når villaen forsvinder, er det på sin vis også en tilbagevenden til fortiden. Grunden på Strandvænget 5B var nemlig oprindeligt en del af det store haveanlæg omkring Rosengaarden på nummer 5A, inden den blev udstykket.

Og det er netop den gamle sammenhæng, Martin Bek-Nielsen ønsker at genskabe.

- Strandvænget 5A og 5B var oprindeligt én samlet ejendom. Da vi købte de to ejendomme i september 2025, var planen fra begyndelsen at føre den oprindelige ejendom sammen igen efter udstykningen i 1963 og genskabe helheden omkring den samlede originale matrikel og det historiske hovedhus på Strandvænget 5A, siger Martin Bek-Nielsen.

Genskabelsen bliver dog med et moderne twist.

For planen er ikke blot at fjerne den gamle villa.

De to grunde skal sammenlægges, og det oprindelige haveanlæg til Rosengaarden skal genskabes, så hovedhuset igen får sit historiske område helt ned mod Aarhus Bugt.

Og hvor Aarhus' dyreste bolig i dag står, vil Martin Bek-Nielsen i stedet opføre et moderne strandhus på knap 100 kvadratmeter.

Her skal der blandt andet være et 42 kvadratmeter stort multirum, poolbar og sauna samt bad, toilet og depot- og teknikrum. Udenfor er der lagt op til et nyt haveanlæg med mulighed for en swimmingpool.

Det nye strandhus bliver dermed den moderne tilføjelse til det gamle herresæde – med 100 år mellem de to arkitektoniske udtryk, men kun få meter mellem dem.

Ser man nøgternt på de to ejendomme, er det måske ikke svært at forstå, hvorfor det er Rosengaarden, Martin Bek-Nielsen kaster sin kærlighed på.

Det mere end 100 år gamle landsted har en meget høj bevaringsværdi på 2 og er vel omtrent det tætteste, man kommer på Elvis' Graceland i Risskov – mens villaen på Strandvænget 5B hidtil ikke har været registreret som bevaringsværdig.

Men her bliver historien alligevel en smule kringlet.

For samtidig med, at nedrivningstilladelsen til den knap 50 millioner kroner dyre villa er kommet på plads, står selvsamme hus til at få en SAVE-værdi på 4 og dermed blive vurderet som bevaringsværdigt.

Det er indstillingen, efter at Teknik og Miljø har vurderet bevaringsværdien for en lang række boliger i Risskov.

Det kan du læse mere om her.

En yderst kostbar villa i Risskov, der er udpeget som bevaringsværdig, er på vej til at blive forvandlet til murbrokker.

Aarhus Kommune har givet tilladelse til at nedrive bygningen, der er tegnet af den anerkendte Aarhus-arkitekt Thorkil Ry Andersen.

Udpegningen af villaen som bevaringsværdig er ellers ret ny. Den skete under en igangværende offensiv, hvor Aarhus Kommune gennemtrævler byen for at finde bygninger af høj arkitektonisk og historisk værdi.

De udpegede bygninger får en såkaldt SAVE-registrering.

- Ideen med SAVE-registreringerne har aldrig været, at kommunerne dermed automatisk kan forhindre, at bygninger bliver revet ned. Det handler blandt andet om at udbrede kendskabet til bevaringsværdierne, så ejeren selv bliver opmærksom på, at der er bevaringsværdier knyttet til ejendommen, fortæller kontorchef Torben Simonsen fra By og Natur i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Den bevaringsværdige bygning i Strandvænget 5B er ikke hvilken som helst rønne.

RisskovLIV har tidligere fortalt, at der er tale om den dyreste villa i Aarhus. I januar købte udlandsdanskeren Martin Bek-Nielsen og familien huset i en opsigtsvækkende handel til knap 50 millioner kroner.

Det skete i kølvandet på, at rigmanden med base i Malaysia også havde købt nabogrunden med adressen Strandvænget 5A. Her var prisen 45 millioner kroner.

Milliardæren har altså skudt 95 millioner kroner i de to adresser, som han nu vil samle i én ejendom.

Planen er at føre forholdene tilbage til før 1963, da det gule murstenshus på Strandvænget 5B blev bygget i forbindelse med en opsplitning af grunden med panoramaudsigt over bugten.

I begyndelsen af i år søgte Martin Bek-Nielsen om lov til at rive huset på Strandvænget 5B ned.

Efter nedrivningen vil milliardæren opføre et strandhus på knap 100 kvadratmeter. Strandhuset kommer til at indgå i et haveanlæg, som minder om området før udstykningen af Strandvænget 5B i begyndelsen af 1960'erne.

- Vi har fra starten været åbne om vores planer og haft en god og konstruktiv dialog med Aarhus Kommune, som efter behandling af sagen gav tilladelse til nedrivning den 25. juni 2026. Vi er naturligvis bekendt med, at der kan være forskellige syn på, hvordan bevaringshensynene bedst varetages i den samlede sammenhæng, men håber, at resultatet af vores planer vil bidrage positivt til både den oprindelige ejendom og lokalområdet omkring den, forklarer Martin Bek-Nielsen.

Ifølge Torben Simonsen fra kommunen er sager om nedrivninger af bevaringsværdige bygninger svære.

- Mange vil intuitivt sige, at det er forfærdeligt at rive noget ned. Det kan både være af hensyn til bevaring og klima. Men det er folks ejendom, og ejendomsretten indebærer også, at man må gøre noget ved sin ejendom, herunder rive den ned, understreger han.

Aarhus Kommune har indtil videre fundet 8.000 bevaringsværdige ejendomme i den nye vurdering.

Den meget lange liste skal præsenteres for byrådet, som endeligt vil nikke ja til at gøre de mange ejendomme bevaringsværdige.

Torben Simonsen fortæller, at det kræver udarbejdelse af rigtigt mange lokalplaner, hvis alle de registrerede ejendomme skal beskyttes mod nedrivning.

- Derfor bliver det en hård prioritering. I denne sag kan man have saglige begrundelser for begge udfald. Man kan mene, at det er en god idé at genskabe bevaringsværdierne omkring palæet fra 1917 med den store have. Eller man kan mene, at det er lige så vigtigt at bruge en lokalplan på 60'er-villaen. Det er et valg mellem to tilgange, vurderer han.

I sager om nedrivninger af bevaringsværdige bygninger har Aarhus Kommune faste procedurer.

De betyder blandt andet, at det rådgivende organ, Lokalt Kulturmiljøråd, inddrages. Men heller ikke på det punkt ligner sagen om nedrivningen af den dyreste villa i Aarhus så mange andre.

Det fortæller RisskovLIV mere om i de kommende dage.

Et arbejdsmiljø præget af et 'uacceptabelt højt risikoniveau’ og flere steder, hvor det er ‘direkte uforsvarligt’.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en alarmerende rapport, som Aarhus Vand afleverede til Aarhus Kommune i december sidste år.

I rapporten fremgår det blandt andet, at risikoen for ulykker er øget markant, der er fare for at falde i vandet, ligesom mekanisk udstyr ‘indebærer en betydelig klemningsfare for personale.’

Men bestyrelsen i Vejlby-Egå Enges Landvindingslag, der har ansvaret for driften af slusen, blev først præsenteret for rapporten i slutningen af august. Altså godt otte måneder efter, at kommunen modtog den.

RisskovLIV ville gerne have spurgt de to bestyrelsesmedlemmer, der modtog rapporten, om bestyrelsens rolle i forhold til arbejdsmiljøet og om, hvad de tænker om først at blive præsenteret for rapporten nu. Men de har ikke ønsket at kommentere forløbet.

I en mail til kommunen, som RisskovLIV har fået indsigt i, undrer de sig dog over forløbet.

“Vi er begge temmelig uforstående overfor den proces, der angiveligt har været i forbindelse med tilblivelsen af rapporten – særligt også i kraft af de konklusioner der drages i rapporten,” lyder det i mailen, hvor bestyrelsen også stiller spørgsmål til, hvorfor laget ikke har fået rapporten tidligere.

Aarhus Kommune har over for landvindingslaget kaldt det en ‘beklagelig fejl’, at rapporten ikke blev sendt til bestyrelsen med det samme.

Det er landvindingslaget, der ejer og driver slusen i åen, mens Aarhus Kommune som vandløbsmyndighed blandt andet kan stille krav til vedligeholdelse af anlægget.

Kommunen ejer samtidig en stor del af jorden i lagets interesseområde, men det var i rollen som myndighed, at den sidste år bad Aarhus Vand om at gennemgå anlægget for at komme med en beskrivelse af, hvad der skal til for at sikre en optimal drift.

Ifølge forvaltningen var kommunen blevet opmærksom på, at voldsomme vejrhændelser kunne give udfordringer med driften af sluseanlægget.

“Formålet var blandt andet at vurdere, om der eventuelt var grundlag for, at vandløbsmyndigheden burde påbyde vedligeholdelsesarbejder,” lyder det i et brev fra kommunen til landvindingslagets bestyrelse fra starten af september.

Kommunen modtog rapporten 16. december 2025. Først 27. august blev den udleveret til landvindingslagets bestyrelse.

I brevet fra starten af september forklarer Simon Grünfeld, der er områdechef i Natur og Miljø hos Aarhus Kommune, at det var på grund af en ‘beklagelig fejl’, at rapporten ikke blev sendt til bestyrelsen med det samme.

Ifølge materiale RisskovLIV har fået indsigt i, var det dog planen, at pointerne først skulle fremlægges for bestyrelsen på denne side af sommerferien.

“Der afholdes et møde med landvindingslauget efter sommerferien. Her fremlægges hovedpointerne fra den Tekniske rapport. Derefter kan landvindingslauget forholde sig til de næste aktioner,” står der i referatet fra et møde mellem kommunen og Aarhus Vand den 18. juni.

Til RisskovLIV forklarer Simon Grünfeld, at kommunen i princippet godt kunne have sendt rapporten videre til landvindingslaget med det samme, men at man som vandløbsmyndighed ventede på yderligere afklaring.

- Vandløbsmyndigheden vurderede på det tidspunkt, at der var behov for en intern afklaring af, hvorvidt rapporten gav anledning til at give en henstilling eller et påbud efter vandløbsloven, så de beskrevne fysiske og arbejdsmiljømæssige forhold kunne bringes i orden, lyder det fra Simon Grünfeld i et skriftligt svar.

Han forklarer samtidig, at forvaltningen vurderede, at det var nødvendigt med en ‘drøftelse af rapportens indhold med Aarhus Vand’.

- Disse afklaringer og drøftelsen med Aarhus Vand trak imidlertid ud på grund af generel travlhed og sommerferieperioden, siger Simon Grünfeld.

RisskovLIV har efterfølgende spurgt, hvorfor landvindingslaget ikke blev orienteret om rapportens alvorlige konklusioner med det samme, mens kommunen afklarede spørgsmålet om henstilling eller påbud.

- Jeg har tidligere beklaget, at der gik så lang tid, før vi orienterede laget. Det var ikke hensigten, svarer Simon Grünfeld.

RisskovLIV har spurgt efter en kommentar til forløbet fra Teknik og Mijlø-rådmand Nicolaj Bang (K), men det har ikke været muligt. I stedet har forvaltningschef Michael Tolstrup svaret på skriftlige spørgsmål.

Hvad tænker du om, at din forvaltning først orienterede landvindingslagets bestyrelse om rapporten godt otte måneder efter, at kommunen modtog konklusionerne?

- Jeg tænker, at det er alt for lang tid at sidde med denne viden uden at viderebringe den til den bestyrelse, der har ansvaret for arbejdsmiljøet. Det skulle være gjort langt tidligere. Når det er sagt, er der jo tale om åbenlyse forhold, og vi skal sammen med bestyrelsen have kigget på og aftalt, hvordan forholdene bliver håndteret.

Forvaltningen fortæller, at man ventede med at sende rapporten, fordi man ville afklare, om den skulle føre til henstilling eller påbud. Mener du, at det var den rigtige beslutning?

- Nej, det var ikke den rigtige beslutning, som det også fremgår af mit svar ovenfor, lyder det fra Michael Tolstrup.

I efterhånden 70 år har slusen i Egåen gjort sit til at holde området fri for oversvømmelser.

Sådan skulle det meget gerne fortsætte, men i en rapport fra Aarhus Vand bliver driftssikkerhed beskrevet som værende ‘meget lav’.

Faktisk er der ifølge rapporten tale om forhøjet risiko for driftstop og oversvømmelser.

“Den samlede driftssikkerhed for Egå Slusen vurderes som meget lav, særligt ved længere perioder med regn eller forhøjet vandstand/flow i Egåen,” står der i rapporten.

Det er Aarhus Vand, der på bestilling fra Aarhus Kommune, har gennemgået tilstanden i sluseanlægget. Og ifølge Aarhus Vands rapport er der flere udfordringer ved det nuværende sluseanlæg.

Slusens opgave er at holde vandstanden i Egåen nede, og det sker ved hjælp af to sluseporte og pumper, der kan sende vand om på den anden side af konstruktionen.

Selve bygningsværket bliver af Aarhus Vand vurderet til at være i rimelig stand og forventes at kunne holde fem-10 år endnu.

Men det er især måden, slusen drives på, der giver problemer. Aarhus Vand peger blandt andet på et meget lavt automationsniveau.

Store dele af driften afhænger af fysisk tilstedeværelse, hvor dele af konstruktionen skal renses manuelt hver eneste dag for at sikre gennemstrømning.

Samtidig er der ingen online overvågning eller alarmer. Det betyder ifølge Aarhus Vands rapport, at der ikke er mulighed for at reagere hurtigt, hvis der skulle opstå fejl eller uforudsete hændelser.

“Driften er derfor særlig sårbar ved sygdom, fravær eller akutte situationer, hvor hurtig indsats er afgørende,” står der i rapporten.

Rapporten beskriver også, hvordan dele af anlægget består af forældet teknik, som enten slet ikke laves mere eller ikke kan serviceres med nye reservedele.

Derudover er både pumper og sluseporte ‘vanskelige at tilgå sikkert’. Det betyder ifølge rapporten, at det kan være svært at kontrollere de dele af slusen, og derfor kan ‘problemer udvikle sig, før der bliver mulighed for at reagere’, som Aarhus Vand skriver.

Aarhus Vand leverede rapporten til kommunen i december sidste år, men landvindingslaget, som ejer slusen og har ansvaret for driften, fik først rapporten udleveret i slutningen af august.

Områdechef Simon Grünfeld har beklaget forløbet og forklaret, at kommunen valgte at vente med at orientere landvindingslaget, mens den afklarede, om rapporten skulle føre til en henstilling eller et påbud, og drøftede rapporten med Aarhus Vand.

Den beslutning var forkert, fortæller forvaltningschef Michael Tolstrup.

Rapporten beskriver slusens driftssikkerhed som 'meget lav'. Hvad tænker du om, at den viden ikke nåede til bestyrelsen, som har ansvar for driften, noget tidligere?

- Jeg tænker, at det er alt for lang tid at sidde med denne viden uden at viderebringe den til den bestyrelse, der har ansvaret. Det skulle være gjort langt tidligere. Når det er sagt, er der jo tale om åbenlyse forhold, og vi skal sammen med bestyrelsen have kigget på og aftalt, hvordan forholdene bliver håndteret.

Når Aarhus Vand vurderer, at risikoen for blandt andet oversvømmelser er forhøjet, er du så fortsat tryg ved, at ansvaret for driften ligger hos et privat landvindingslag?

- Jeg vil sige det på den måde, at det vil være naturligt at benytte den her anledning til at se, om vi har den bedste organisering omkring et så kritisk stykke infrastruktur i kommunen, siger Michael Tolstrup i et skriftligt svar.

RisskovLIV har spurgt de to nu tidligere bestyrelsesmedlemmer Peter Neve og Lars Eilertsen, som modtog tilstandsrapporten, om de vil kommentere forløbet og bestyrelsens egen rolle i forhold til slusens tilstand.

Det har de ikke ønsket, men de fortæller i stedet, at de begge netop er trådt ud af bestyrelsen.