Rigmand gik direkte til toppen: Interne mails afslører forløbet om nedrivningen af byens dyreste hus
Først gik ejeren af Aarhus' dyreste hus direkte til kommunens øverste embedsmand, stadsdirektøren. Siden opstod der problemer, da kommunens egne eksperter anbefalede, at huset skulle bevares. Men sagen endte med at bevæge sig hele vejen op gennem ledelsen, hvor købsprisen på knap 50 millioner kroner igen og igen blev fremhævet. En aktindsigt giver nu et indblik i, hvad der egentlig foregik i kulisserne.
“Vigtig sag: Strandvænget 5.”
Sådan lød emnefeltet på den mail, som kontorchef i Teknik og Miljø Torben Simonsen sendte opad i systemet på Aarhus Rådhus den 23. april i år.
Der var opstået en udfordring, lod han forstå.
Nedrivningen af Aarhus' dyreste bolig på Strandvænget 5B i Risskov burde have været en formssag, men nu var der pludselig blevet kastet grus i maskineriet.
Kommunens egne bevaringseksperter havde nemlig kastet nye øjne på 60'er-villaen, som forretningsmanden Martin Bek-Nielsen havde købt for knap 50 millioner kroner med planer om at rive ned. Og konklusionen var klar: Villaen burde bevares.
“Byggeri ryster nu på hånden i.f.t. at give en nedrivningstilladelse,” skrev Torben Simonsen til direktøren i Teknik og Miljø, Henrik Seiding – som 38 minutter senere sendte mailen videre til Aarhus' øverste embedsmand, stadsdirektør Martin Østergaard Christensen.
Men det var ikke kun i forvaltningen og embedsværket, at hænderne rystede. Ifølge Torben Simonsens mail var Martin Bek-Nielsen nu “meget bekymret”.
“Han (Martin Bek-Nielsen, red.) rejser hjem til Danmark i næste uge, og han overvejer at række ud til (stadsdirektør, red.) Martin Østergaard igen,” skrev Torben Simonsen blandt andet.
Startede i toppen
For at forstå det lille “igen” skal tiden spoles fire måneder tilbage til december 2025.
Hvor de fleste husejere ville begynde en nedrivningssag hos Byggeri, gik Martin Bek-Nielsen direkte til kommunens øverste embedsmand, stadsdirektør Martin Østergaard Christensen.
Kontakten er siden blevet bekræftet af dem begge. Men ifølge Østergaard handlede det alene om at vise Bek-Nielsen videre til det rette sted i kommunen.
“I den pågældende sag har jeg henvist Martin Bek-Nielsen til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø og har derudover ikke været involveret,” skriver stadsdirektøren til RisskovLIV og Stiften.
Stadsdirektør Martin Østergaard Christensens skriftlige svar til RisskovLIV og Stiften
'Som mange andre medarbejdere i Aarhus Kommune modtager jeg af og til henvendelser, der falder udenfor mit ressortområde. Jf. enhver myndigheds vejledningspligt gør jeg i den forbindelse mit bedste for at dirigere i den rigtige retning, så borgeren eller hvem det nu måtte være, er bedst muligt hjulpet. For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at den form for daglig service fra Aarhus Kommune falder udenfor journaliseringspligten.'
'I den pågældende sag har jeg henvist Martin Bek-Nielsen til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø og har derudover ikke været involveret, som det også fremgår af de dokumenter avisen har fået aktindsigt i, udover at en enkelt mail uden følgebemærkninger er blevet sendt videre til mig.'
Men Martin Østergaard Christensen nøjedes ikke med at give Martin Bek-Nielsen og dennes rådgiver hovednummeret til Teknik og Miljø. I stedet blev stafetten givet videre til kontorchef Torben Simonsen, der blev Bek-Nielsens indgang til myndighedsbehandlingen.
Adspurgt om, hvorfor han gav Martin Bek-Nielsen en direkte henvisning til kontorchefen, skriver stadsdirektøren - og hold nu tungen lige i munden:
'Som tidligere oplyst til avisen har jeg henvist Martin Bek-Nielsen til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Skulle jeg i den forbindelse ikke have peget direkte hen på den helt korrekte indgang i en anden magistratsafdeling, er jeg glad for, at det alligevel er lykkes den pågældende borger at komme i kontakt med den rigtige.'
Hjalp sagen på vej
'Kære Torben Simonsen, jeg tillader mig at kontakte dig jf. min samtale med Martin Østergaard vedrørende Strandvænget 5A og 5B' indleder Martin Bek-Nielsen sidenhen sin mail med, da han først den 22. december sidste år og siden igen i januar i år var i direkte kontakt med Torben Simonsen.
Kort før tinglysningen af 5B ville den nye ejer af rekordboligerne til knap 95 millioner kroner sikre sig, at kommunen kendte planerne, inden de eventuelt nåede medierne, og samtidig have anvist, hvor hans arkitekt og landinspektør skulle gå videre med projektet.
Torben Simonsen tog aktivt hånd om at få sagen det rigtige sted hen.
Han viste rådgiverne videre til Byggeri og vejledte om, hvordan de skulle anmode om en forhåndsdialog. Samtidig bad han om selv at komme på cc, så han kunne “sørge for at sagen kan behandles hurtigt”.
Da ansøgningen til projektet kort efter landede formelt hos Byggeri, fulgte forbindelsen til topledelsen i kommunen med. I den første henvendelse den 19. januar i år noterede rådgiver Rasmus Challi:
“Bygherre har forud for denne mail haft dialog med Martin Østergaard Christensen og Torben Simonsen Cc denne mail.”
Tidslinje
22. december 2025 - Martin Bek-Nielsen skriver til kontorchef Torben Simonsen, at han har fået nummeret af stadsdirektør Martin Østergaard. Henvendelsen var en ‘håndsudrækning’ vedrørende fremgangsmåden.
12. januar 2026 - Kort før handlen tinglyses, skriver Martin Bek-Nielsen igen til kontorchefen for at sikre, at kommunen kender familiens planer.
15. januar 2026 - Rådgiver kontakter Torben Simonsen, der henviser til den officielle forhåndsdialog. Kontorchefen beder om at komme på cc: ‘Så skal jeg sørge for at sagen kan behandles hurtigt’.
26. januar 2026 - Kommuneplantillægget, som officielt skal gøre Strandvænget 5B bevaringsværdig i kategori 4, sendes i høring.
27. januar 2026 - Første møde holdes. Referatet nævner ikke husets bevaringsværdi.
16. marts 2026 - Kommunens fagarkitekter i Byggeri anbefaler, at ejendommen bevares.
23. april 2026 - Torben Simonsen beder direktør Henrik Seiding om hjælp i en mail med emnefeltet ‘Vigtig sag: Strandvænget 5’. Han oplyser, at byggeri ryster på hånden, og at køber overvejer at gå til stadsdirektøren igen. Købsprisen på 50 millioner nævnes tre gange.
27. april 2026 - Torben Simonsen sender på ny Henrik Seiding en mail om sagen. Denne gang med en indstilling om ikke at nedlægge forbud mod nedrivning. Direktøren sender indstillingen videre til rådmanden med bemærkning om købsprisen.
29. april 2026 - Henrik Seiding skriver til Torben Simonsen, at han er enig i linjen.
RisskovLIV og Stiften har spurgt Torben Simonsen, om det kan opfattes som særbehandling, når en bygherre kan få direkte assistance fra en kontorchef i Teknik og Miljø - og et tilsagn om hurtig sagsbehandling.
'Der er ikke tale om særbehandling. Aarhus har nogle af de korteste sagsbehandlingstider i Danmark på byggesagsområdet,' lyder det skriftlige svar fra kontorchefen.
Væsentlig detalje blev slet ikke vendt
Men med projektet sendt videre til Byggeri 19. januar 2026 kunne den egentlige forhåndsdialog om renoveringen af Strandvænget 5A og nedrivningen af Strandvænget 5B gå i gang.
Kontorchef Torben Simonsens svar
RisskovLIV og Stiften har stillet kontorchef i Teknik og Miljø Torben Simonsen en række spørgsmål om forløbet omkring Strandvænget 5B. Her er hans skriftlige svar.
Hvor almindeligt er det, at en bygherre kontakter dig på dit private telefonnummer?
Der er tale om et telefonnummer, som var mit arbejdsnummer i 20 år i kommunen. Det sker ikke ofte, men der er stadigvæk folk, som finder det nummer, selvom jeg nu har et andet arbejdsnummer. Når jeg modtager henvendelser på det gamle nummer, sender jeg dem til min arbejdsmail.
Hvornår fik du et nyt arbejdsnummer?
Jeg fik et nyt arbejdsnummer for ca. 2 ½ år siden.
Talte du med Martin Bek-Nielsen og hans rådgiver om sagen?
Jeg talte telefonisk med både Martin Bek-Nielsen og hans arkitekt.
Hvad handlede samtalen med rådgiveren om?
Samtalen gik ud på at vejlede dem om, hvordan deres mange projekter for de to ejendomme skulle sendes ind til kommunen. Svaret var, at de skulle søge en samlet forhåndsdialog i byggesagsafdelingen.
Er det almindelig praksis, at en kontorchef lover hurtig sagsbehandling?
Ja, det er almindelig praksis, at vi stiller en hurtig sagsbehandling i udsigt i byggesagsafdelingen. Aarhus har nogle af de korteste sagsbehandlingstider i Danmark på byggesagsområdet.
Kan du forstå, hvis den direkte kontakt og løftet om hurtig behandling kan opfattes som særbehandling?
Der er ikke tale om særbehandling. Det er mit gamle arbejdsnummer, så det er forkert at kalde det mit private nummer. Beskeder videresendes til min arbejdsmail.
Hvorfor blev den kommende SAVE 4-vurdering ikke nævnt i referatet fra forhåndsdialogmødet den 27. januar?
Fokus for mødet var de emner, som fremgår af referatet.
Havde det betydning for ledelsens senere afvejning, at kommunen tilsyneladende først i marts gjorde bygherren opmærksom på bevaringsværdien?
Nej, det spillede ingen rolle i afvejningen. Ejer modtog høringen om kommuneplantillægget med de nye forslag til bevaringsværdier fra kommunen den 26. januar.
Hvorfor indstillede du og Michael Tolstrup, at nedrivningen ikke skulle forhindres, selvom Byggeri anbefalede bevaring?
Det er ikke en. indstilling, som handler om at godkende nedrivningen. Det er en indstilling, der handler om, hvorvidt kommunen skal nedlægge et §14 forbud og udarbejde en lokalplan for ejendommen på et år for derigennem at hindre en lovlig nedrivning.
Hvorfor fremhævede du købsprisen på 50 millioner kroner tre gange i din mail til direktør Henrik Seiding?
Beløbet er ikke vigtigt.
Kan du helt afvise, at købsprisen spillede en rolle for beslutningen?
Ja det kan jeg helt afvise.
Hvad mente du med formuleringen om, at Byggeri "ryster nu på hånden" i forhold til at give nedrivningstilladelse?
Dermed menes, at med oplysningerne om den nye vurdering af ejendommens bevaringsværdier, er det uklart, hvordan nedrivningssagen skal behandles, fordi der er behov for at få taget stilling til, om der skal nedlægges forbud og laves lokalplan. Nedrivningstilladelser behandles normalt med meget kort frist, fordi kommunerne ikke kan give afslag på nedrivninger, medmindre en ejendom er omfattet af en lokalplan eller en fredning.
En proces, der umiddelbart gled derudad uden store dikkedarer.
Og det kan undre.
For allerede på dette tidspunkt lå kommunen inde med en ganske væsentlig oplysning: Strandvænget 5B var i 2025, før Martin Bek-Nielsen købte ejendommen, blevet genvurderet til kategori 4 i SAVE-registret - og dermed udpeget til at blive bevaringsværdig.
Den nye vurdering fremgik af en intern konfliktsøgning forud for mødet den 27. januar. Og ifølge kontorchef Torben Simonsen havde Martin Bek-Nielsen selv modtaget kommunens høring om de nye bevaringsværdier dagen før.
Alligevel er der ikke et ord om bevaringsværdien i det to sider lange mødereferat.
Her blev ellers både nedrivningen, sammenlægningen af grundene og mulighederne for at opføre et nyt strandhus drøftet. Men at huset, der skulle rives ned, stod til at blive bevaringsværdigt, fremgik altså ikke.
Først i marts blev villaens bevaringsværdi for alvor en knast i byggesagen. Her indstillede en bevaringsarkitekt fra Byggeri undervejs i forhåndsdialogen, at huset var værd at værne om - og burde bevares.
Derfor ville ledelsen ikke gribe ind
Dermed var den ellers gnidningsfrie forhåndsdialog stødt ind i den udfordring, der få uger senere i april fik Torben Simonsen til at sende e-mailen med emnefeltet 'Vigtig sag: Strandvænget 5' opad i systemet.
Heri gjorde Torben Simonsen det klart, at der - trods forvaltningens anbefaling om at bevare - var gode argumenter for ikke at gribe ind og forhindre nedrivningen af det 49,5 millioner kroner dyre hus ned.
Han lagde blandt andet vægt på, at nedrivningen skulle genskabe den historiske helhed omkring Rosengaarden, at der ikke skulle opføres en ny stor villa – og at Bek-Nielsen havde købt huset i “god tro”.
Det sidste har Torben Simonsen siden trukket noget i land. Over for RisskovLIV og Stiften har han tidligere erkendt, at kommunen reelt ikke vidste, om sælger havde oplyst Bek-Nielsen om den nye bevaringsværdi.
– På bagkant er det måske lidt flot at skrive det, for vi ved det dybest set ikke, har Torben Simonsen tidligere udtalt.
50 millioner - tre gange
Samtidig gik købsprisen på knap 50 millioner kroner igen og igen i den interne korrespondance.
Alene i mailen til Henrik Seiding fremhævede Torben Simonsen beløbet tre gange.
Først konstaterede han: “Ejer har givet 50 mio. for den ejendom, som han ønsker at nedrive.”
Senere beskrev han Bek-Nielsens bekymring: “Ejer er nu meget bekymret, fordi han jo trods alt har købt en ejendom til 50 mio, som han troede han uden videre kunne nedrive.”
Og til sidst blev prisen koblet direkte til spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skulle gribe ind:
“Det vil være meget voldsomt, hvis en kommune vil hindre en nedrivning af en ejendom købt i god tro for 50 mio.”
Men i et skriftligt svar til RisskovLIV og Stiften afviser Torben Simonsen, at den høje købspris havde indflydelse på vurderingen om at lade Strandvænget 5B nedrive.
'Beløbet er ikke vigtigt,' skriver Torben Simonsen kortfattet.
Hele vejen op til rådmanden
Alligevel fulgte beløbet også sagen videre op gennem systemet.
Fire dage senere indstillede Torben Simonsen og forvaltningschef Michael Tolstrup, at kommunen ikke skulle standse nedrivningen med et § 14-forbud. Direktør Henrik Seiding bakkede op – og da han sendte sagen videre til rådmand Nicolaj Bang (K), fremhævede han endnu en gang prisen:
“Bemærk at køber (som gav 50 mio.kr. for den bygning der ønskes nedrives) ønsker en palæhave med sammenhængende matrikler der ikke efterfølgende kan udstykkes,” skrev Seiding.
Det svarer direktøren om sagen om Aarhus' dyreste hus
RisskovLIV og Stiften har stillet direktør i Teknik og Miljø Henrik Seiding en række spørgsmål om ledelsens håndtering af nedrivningssagen på Strandvænget 5B. Her er hans skriftlige svar.
Hvorfor valgte du at orientere stadsdirektør Martin Østergaard Christensen om sagen?
Stadsdirektøren havde hørt om sagen fra bygherre. Jeg orienterede stadsdirektøren omkring Teknik og Miljøs afgørelse til hans efterretning.
Hvorfor blev rådmand Nicolaj Bang orienteret om sagen?
Jeg orienterede rådmanden som øverste politiske- og administrative chef for Teknik og Miljø omkring myndighedens afgørelse for at sikre at han ikke havde andre perspektiver på sagen. Det er helt normal praksis.
Hvorfor blev sagen afgjort af ledelsen frem for medarbejderne i Byggeri, der havde anbefalet bevaring?
Teknik og Miljø afgjorde sagen efter almindelig praksis. Det er således helt normalt at sager afgøres i ledelsessystemet i vores By- og Natur forvaltning og ikke af menige medarbejdere. Jeg har tillid til, at afgørelsen er gjort efter ledelsesmæssig afvejning af de dilemmaer som medarbejderne har bidraget til belysning af og som der åbenlyst har været i denne sag.
Hvorfor blev kontorchef Torben Simonsen inddraget i sagen?
Torben Simonsen er som kontorchef i By og Naturs forvaltningsledelse et naturligt omdrejningspunkt for ledelsesmæssige vurderinger af svære og større sager som rummer faglige dilemmaer.
Hvorfor blev du selv involveret i sagen?
Jeg blev orienteret omkring myndighedens konklusion i sagen og fandt ikke anledning til at justere på dette. Det følger normal praksis at jeg orienteres omkring sager der har en kompleks karakter.
Hvorfor var du enig i, at Strandvænget 5B kunne rives ned, selvom huset var udpeget til at blive bevaringsværdigt?
Jeg har tillid til at de rette ledelsesmæssige vurderinger har været gjort i en svær sag fyldt med faglige dilemmaer. Jeg fandt derfor ikke anledning til at ændre på de vurderinger og konklusioner som var gjort i sagen.
Hvorfor fremhævede du købsprisen på 50 millioner kroner over for rådmanden?
Det er trods alt ikke normalt at vi ser hverken ejendomshandler eller nedrivning af huse i den økonomiske kategori. Handlen fik også dækning i flere medier. Jeg forventede således der kunne komme opmærksomhed omkring sagen.
Mener du, at sagsbehandlingen på alle punkter levede op til kommunens normale procedurer og lovgivningen?
Ja. I forhold til den nærmere beskrivelse af procedurerne kan jeg henvise til min besvarelse af 10-dages forespørgsel omkring procedurer mv. 5/10.
Over for RisskovLIV og Stiften forklarer direktøren, at han fremhævede beløbet, fordi så dyre ejendomshandler og nedrivninger er usædvanlige, og fordi han forventede medieopmærksomhed om sagen.
Men Seiding havde også et andet ærinde hos rådmanden: Han ville sikre sig, at beslutningen flugtede med den politiske linje.
Tidligere havde Nicolaj Bang til Stiften varslet, at § 14-forbuddene mod nedrivninger i Risskov skulle “sidde løst”. Og kommunen havde da også brugt redskabet på Tretommervej 26, hvor en villa ligesom Strandvænget 5B stod til at gå fra ikke at være registreret som bevaringsværdig til SAVE 4.
En normal nedrivningssag greb om sig
Men i tilfældet Strandvænget 5B havde rådmanden - så vidt RisskovLIV og Stiften kan se i sagens akter - ingen indvendinger mod Martin Bek-Nielsens planer om at rive den okkergule murstensvilla ned.
Henrik Seiding understreger over for RisskovLIV og Stiften, at det var helt normal praksis at orientere både stadsdirektøren og rådmanden om en sag af denne karakter. Han fandt heller ikke anledning til at ændre ledelsens vurdering.
Dermed så en simpel nedrivningssag, der ganske atypisk begyndte helt i toppen af Aarhus Kommune hos stadsdirektøren, også ud til at blive afgjort på allerhøjeste niveau i Teknik og Miljø.