Gezim Elshani har i mange år forsynet kunderne på Risskov Torvet med frisk frugt og grønt, men hvor går den lokale grønthandler selv hen, når han skal have stillet sulten?

Vi har spurgt ham om hans foretrukne spisesteder, hvor han henter takeaway, og hvad han savner på Risskovs madscene. Og så deler han sit bedste råd til dem, der vil gøre lidt ekstra ud af maden, når der kommer gæster.

Hvor får man efter din mening det bedste måltid i Risskov – og hvorfor?

- Jeg synes, at Risskov Pizza og Mundret er rigtig godt. Mundret har en god stil, og selvom det er mine konkurrenter, kan jeg godt lide at snakke med folk, der gør det godt.

- Jeg kan godt lide, at man mærker energien og passionen, og de er meget inspirerende og meget udadvendte, og de har altid noget nyt og spændende. De er med til at skabe liv i Risskov, og det er vigtigt.

Når du skal have mad med hjem til Risskov, hvor henter du så, og hvad bestiller du?

- Jeg bruger selv Oyisi Sushi i Skejby meget. De har noget fantastisk sushi, og der er et stort udvalg.

Hvilket spisested i Aarhus fortjener mere opmærksomhed - og hvorfor?

- Jeg synes, der er mange små specialbutikker, der kunne få mere opmærksomhed.

- Hvis jeg skal pege på noget, så kan jeg sige, at jeg nok spiser pizza en gang om ugen ved naboen hos Risskov Pizza. Kvaliteten er vidunderlig, men man hører ikke så meget om dem.

Der er kommet mange nye spisesteder til Risskov i de seneste år, men er der noget, du savner?

- Jeg synes, det kunne være fedt med noget mere hverdagsmad. Noget hvor man kunne tage ud at spise uden næsten at skulle have jakkesæt på. Det var rigtig godt dengang, vi havde Restaurant Fedet.

Hvad er dit bedste madlavnings-råd til folk, der skal have gæster, og som godt kan lide at lave mad?

- Hvis man skal have noget rigtig godt, så synes jeg, man skal tage ind til Slagteriet inde i midtbyen. De har energien i øjnene, og en stor viden om deres produkter. Så du kommer ud som en glad kunde, og du bliver klædt på til produktet, og hvordan du skal anrette det.

- Hvis du skal have fisk, skal du tage til Clausens Fiskehus, og så skal du selvfølgelig købe grøntsagerne hos mig.

Det bestyrelsesløse landvindingslag, der står for driften af slusen i Egåen, går en vigtig tid i møde.

Lige nu er der flere afgørende spørgsmål, der skal besvares, og første punkt er at finde en ny bestyrelse. Det sker på en ekstraordinær generalforsamling i november.

Tidligere på efteråret valgte de to tilbageværende medlemmer at trække sig i kølvandet på et mudret forløb, hvor bestyrelsen stillede flere spørgsmål til kommunen.

Gennem en længere periode krævede bestyrelsen et større kommunalt engagement, og siden blev den med mange måneders forsinkelse præsenteret for en alarmerende rapport, der både afslørede et bekymrende arbejdsmiljø og flere svagheder ved slusen, som den er i dag.

Dermed står landvindingslaget altså reelt uden bestyrelse. Og med slusens afgørende betydning for at holde området omkring åen tørt, er der naturligvis brug for beslutningstagere til at udstikke en kurs.

Og selvom det længe har peget i retning af, at slusen og bestyrelse skulle sejle videre uden kommunen, så har den ændret mening. Kommunen vil stille med en medarbejder, der skal repræsentere kommunen som grundejer i området. Spørgsmålet er, hvor stor en rolle i bestyrelsen Aarhus Kommune kommer til at tage.

Kommunen har samtidig lagt op til, at bestyrelsen bør udvides fra tre til fem personer. Det kan give flere ressourcer og kompetencer, ligesom bestyrelsen kan være bredere repræsenteret.

Den præcise dato for den ekstraordinære generalforsamling er endnu ikke meldt ud, men kommunen håber på stor opbakning fra medlemmerne i landvindingslaget.

Sammensætningen af bestyrelsen er i sig selv afgørende, men det helt store spørgsmål er, hvordan fremtiden for selve slusen bliver defineret.

For i den føromtalte rapport tegner der sig ikke ligefrem et billede af et topmoderne sluseanlæg. Der er tværtimod tale om en konstellation, hvor der er flere sikkerhedsudfordringer, ligesom blandt andet forældet teknik og manglende automatisering er med til at øge risikoen for driftsstop og oversvømmelser.

Det er indlysende klart, at det hurtigst muligt skal bringes i orden.

Men det er ikke kun på den korte bane, at der venter den kommende bestyrelse en betydelig opgave. Også på længere sigt skal der findes løsninger.

Tilstandsrapporten beskriver, hvordan selve bygningsværket forventes at kunne holde fem-10 år endnu. Den nye bestyrelse skal derfor også forholde sig til, hvad der derefter skal ske med anlægget.

Med i ligningen hører også stigende havvandstand og øgede nedbørsmængder. I Kystdirektoratets oplæg om den statslige undersøgelse af Risskovs kyst fremgår det, at højere havvandstand gør det sværere at lede vand fra Egåen ud i bugten. Samtidig vil mere regn udfordre det eksisterende sluseanlæg.

Landvindingslaget slipper altså næppe for at skulle bruge penge på slusen. Ifølge tilstandsrapporten kræver det “væsentlige investeringer for at opnå en stabil, sikker og fremtidssikret drift.“

Derfor kan det ekstraordinære møde i november blive det første af en række afgørende skridt mod en solid og driftssikker sluse.

Uanset om man er i bil eller på cykel, så er køreturen på Harald Selmers Vej en rystende en af slagsen.

For trods et større kludetæppe af forsøg på lappeløsninger er asfalten hullet.

Sådan har det været længe, og derfor vakte det begejstring hos en læser af RisskovLIV, da strækningen langs det gamle psykiatriske hospital i august blev spærret for at gøre plads til vejarbejde.

Men nu, hvor vejen er genåbnet, undrer læseren sig over resultatet.

- Hvad sker der? Efter næsten to måneders lukning af vejen, blev vejen genåbnet UDEN ny belægning. Bumpene var der stadig. Til gengæld var der lagt nye, flotte kantsten på den østlige del af vejen. Hvordan i alverden kan man undlade at reparere vejen efter flere års humperi?

RisskovLIV har sendt spørgsmålet videre til Aarhus Kommune, som fortæller, at et nyt slidlag er på tegnebrættet.

Det nye lag asfalt skal en gang for alle sikre en jævn kørebane for både bilister og cyklister, men det er helt bevidst, at slidlaget ikke blev en del af det arbejde, der netop er overstået. Det forklarer Mette Marie Vestergaard Pedersen, der er projektleder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

- Udlægning af slidlag kræver imidlertid højere temperaturer, end vi har på denne årstid, og arbejdet udføres derfor først i 2027.

Hun forklarer samtidig, at anlægsarbejdet er fortsat ind i oktober, og at det arbejde skulle være overstået, før der kunne sættes gang i asfaltarbejdet.

- Indtil den permanente løsning kan gennemføres, følger vi vejens tilstand, og eventuelle akutte skader eller huller udbedres med lapninger efter behov, også i vinterperioden, siger Mette Marie Vestergaard Pedersen.

Hun opfordrer samtidig, at man melder ind, hvis der er behov for, at kommunen tager et kig på udfordringerne.

- Hvis borgere oplever forhold på vejen, som de vurderer kræver opmærksomhed, kan de indberette dem via appen Borgertip.

Boligpriserne har haft kronede dage de seneste år, og det gælder i høj grad også for 8240.

Skulle du være i tvivl, så skærer denne statistik, som Jyske Bank har lavet på baggrund af tal fra Finans Danmark, udviklingen ud i pap:

Et gennemsnitligt parcel eller rækkehus i Risskov på 150 kvadratmeter er det seneste år steget med 389.850 kroner. Det samme hus er over de seneste fem år steget med 1,1 millioner kroner, viser statistikken.

Men selvom du ikke har planer om at sælge din bolig, kan de store prisstigninger give anledning til at se nærmere på din privatøkonomi. For måske er det netop nu, du skal overveje at lægge dit boliglån om.

Sådan lyder opfordringen fra Mette Ahnfeldt Grinsted, der er privatøkonomisk rådgiver i Danske Bank Aarhus og samtidig har Instagram-profilen Penge-Mette.

- Hvis du skal have glæde af friværdien, skal du gøre noget aktivt, siger hun til Århus Stiftstidende.

For de fleste kan det give mening at få lavet et lånetjek. Det gælder især, hvis du har haft det samme boliglån i mange år, forklarer Mette Ahnfeldt Grinsted.

- Det værste, der kan ske, er, at du bliver bekræftet i, at det er det rigtige lån, du allerede har. Og måske bliver du opmærksom på en ny mulighed

Men det handler ikke udelukkende om at se på renten. Ifølge Mette Ahnfeldt Grinsted kan der være gevinst ved at udnytte en potentiel kursgevinst.

- Boligejere, der sidder med et fastforrentet lån med en lav rente på en eller to procent, kan føle sig trygge ved det. Men man kan også få meget glæde af den kursgevinst, man kan få ved at omlægge lånet til en højere rente, siger hun.

Som eksempel fremhæver hun overfor Stiften en boligejer, der har købt ejendom i 2020 til en fast rente på en procent uden afdrag med 80 procent belåning. Med en ny rente på fem procent, vil boligejeren få en væsentlig højere rente efter omlægning.

Til gengæld er kursværdien lavere, og derfor kan boligejeren skære omkring 650.000 kroner af sin restgæld, viser eksemplet. Det kan i sidste ende betyde lavere belåning og lavere bidragssats.

Også for boligejere med et variabelt lån kan det betale sig at gennemgå mulighederne. Ifølge den privatøkonomiske rådgiver kan det dog som udgangspunkt ikke betale sig, hvis ikke det sker i forbindelse med en refinansiering.

Men hvis der i stedet er tale om for eksempel et F5-lån, der skal refinansieres, kan rentestigning betyde højere udgifter.

- Så mit råd er: Find ud af, om dit lån stadig er det rigtige for dig. Måske er der kommet helt nye lånemuligheder, der ikke var på markedet, da du omlagde lånet sidst, siger Mette Ahnfeld Grinsted.

Det bliver alligevel ikke i 2026, at den omdiskuterede letbanestation ved Torsøvej bliver frelst for udfordringerne med tilgængeligheden.

For de elevatortårne, som skal sikre, at også gangbesværede, folk med barnevogne og så videre også kan krydse togskinnerne, kommer ikke i år. Det var ellers planen, at stationen skulle være endeligt køreklar inden dette års udgang.

- Det har vist sig, at det er nødvendigt at benytte elevatortårne, som kræver specialtilpasning, og det indebærer desværre forøget leveringstid, fortæller Thomas Honore, der er projektleder ved Aarhus Letbane.

Han forventer, at de sidste aftaler er på plads inden for de kommende måneder, men at det på grund af risikoen for frost først bliver i første del af 2027, når vejret tillader det, at selve anlægsarbejdet begynder.

Det betyder, at brugerne af Torsøvej Station først kan forvente nye elevatortårne engang i første halvdel af 2027.

Der skal fældes træer langs Risskovstien i de kommende to uger.

Det betyder, at der i perioder vil være spærret på den populære strækning, fortæller Aarhus Letbane.

Stien kommer til at være åben som normalt det meste af tiden, men af hensyn til sikkerheden, bliver det nødvendigt at lukke af, når et træ skal væltes.

- De enkelte spærringer forventes typisk at vare omkring 20 minutter ad gangen i tidsrummet mellem klokken 8:00 og 14:00. Alt forarbejde og oprydning udføres uden afspærring, så generne for stiens brugere bliver så begrænsede som muligt, skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Det er træer, der er udpeget som risikotræer, som skal fjernes. Ifølge letbanen er træerne store og modne og sårbare over for kraftig vind, ligesom de kan blive påvirket af en mere våd og blød skovbund.