Da skolemesteren ringede ind til første skoledag efter sidste sommerferie, gik der 865 elever på Risskov Skole. Når klokken bimler ind i 2026, vil elevtallet være steget til 1.037.  Det viser Aarhus Kommunes seneste skoleprognose.

For med bygningsværkerne ved Bindesbøll Byen og de omfattende lokalplaner på Agerbæksvej følger stigende børnetal i skoledistriktet, og skal Risskov Skole kunne følge med, bliver kommunen nødt til at skride til handling. Det fortæller Stefan Møller Christiansen, Børn og Unge-chef for Distrikt Øst.

- Jeg kan sige, at der skal ske noget på Risskov Skole, og arbejdet er nu sat i værk. Prognoserne viser, at elevtallene stiger, og derfor er vi gået i dialog med skoleledelse og skolebestyrelse for at få input til en plan for, hvad vi gør på skolen, siger Stefan Møller Christiansen.

Den proces er nu i sin spæde opstartsfase. Intet er derfor fastlagt, men ifølge Børn og Unge-chefen er der flere mulige løsninger på pladsudfordringerne.

- Vi skal se på, om der er steder, vi kan bygge til for at udvide kapaciteten. Alternativt kan vi også kigge på, om man eksempelvis kunne flytte skolens specialklasser eller eventuelt ændre på skoledistriktet. Det er nogle af vores værktøjer, men vi er altså langt fra at have truffet en beslutning, siger Stefan Møller Christiansen.

"Vi bygger os ud af pladsproblemerne". Det er ifølge Stefan Møller Christiansen det gængse mantra, som senest blev taget i brug i 2017.

Da besluttede byrådet i Aarhus Kommune at udvide Risskov Skole med en indskolingsbygning til cirka 26 millioner kroner ud mod boldbanerne. Spørgsmålet er, om man kan gøre det igen.

- På Risskov Skole har vi den udfordring, at der ikke er meget ledig jord tilbage, ligesom der også er en række lokalplaner, vi skal tage hensyn til, siger Stefan Møller Christiansen.

Det kan blive en udfordring. Den nye indskolingsbygning blev indviet i 2018, men holder prognoserne stik, vil den allerede være utilstrækkelig inden for få år. Det fortæller Lene Brejnegaard, der er skoleleder på Risskov Skole.

- Jeg sidder også og kigger på prognoserne og kan se, at vi formentlig får fem nye 0. klasser næste skoleår. Det betyder rent fysisk, at vi kun vil have plads til to årgange i indskolingen, hvor den hidtil har været beregnet til fire, siger Lene Brejnegaard og tilføjer:

- Sådan som tingene ser ud lige nu, vil der ikke være lokaler nok i indskolingen om et par år, ligesom vi også bliver udfordret på faglokaler til eksempelvis madkundskab.

Skolelederen har fået lovning på, at man ikke inddrager den resterende del af boldbanerne, hvis der atter skal bygges til på Risskov Skole. Lene Brejnegaard har til gengæld et bud på, hvordan Børn og Unge kunne finde plads til en udvidelse, hvis man beslutter sig for at bygge til.

- Den har en fredningsgrad af en art, men den gamle inspektør-villa ligger endnu på grunden, ligesom der også er et tidligere hus forbeholdt skolens pedel. De ligger lidt i vejen for det hele, og de kunne måske give en ledig grund til en naturlig udvidelse, som fint kunne hænge sammen med det eksisterende, siger Lene Brejnegaard.

Men mens elevtallene ifølge prognosen ser ud til at øges med omkring 60 nye skolebørn til næste skolestart, kan der ifølge Børn og Unge-chef Stefan Møller Christiansen gå alt mellem et halvt år til tre år, før man har lagt sig fast på en løsning.

Spørger man Lene Brejnegaard, kan en langtrukken proces give problemer undervejs.

- Det er klart, at vi pludselig kan have svært ved at finde plads, og så skal der måske stilles pavilloner op i en periode. Vandreklasser, hvor man ikke har et fast stamlokale, kan også blive en konsekvens. Det ville være ærgerligt, for et fast lokale giver tryghed for eleverne, siger Lene Brejnegaard.

Hun har dog ikke et indtryk af, at forvaltningen har siddet med hovedet under armen og reageret for sent.

- Jeg har et indtryk af, at man starter processen op i tide. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om man skulle have sat den hurtigere i gang. Dialogen er i gang, der er god forståelse, og jeg oplever, at forvaltningen er lydhøre for vores ønsker, siger skolelederen.

Det lyder paradoksalt, men man er mere presset af pladsmangel på Ellevangskolen trods dalende elevtal, end man er på Strandskolen, der ifølge skoleprognosen vil få markant flere skolebørn over de kommende år.

Her ventes elevtallet at vokse fra omkring 664 i dag til 805 i 2026, men trods stigningen tror skoleleder Morten Holck ikke, at Strandskolen står højt på listen, næste gang Aarhus Byråd skal fordele anlægsmidler til kommunens folkeskoler.

For lige nu er behovet der ganske enkelt ikke:

- Vi er gearet til det, så ja, der er plads til de børn, der ifølge prognosen vil starte på skolen. Der skal selvfølgelig omorganiseres lidt, og vi ville gerne have kigget på vores faglokaler og idrætsfaciliteter, men vi er nok næppe det sted, der bliver tildelt anlægsmidler foreløbigt, siger Morten Holck.

Det forestiller skoleleder Lisanette Qvortrup heller ikke, at Ellevangskolen gør. Tendensen for elevtallene peger i én retning, ned, men selvom antallet af elever fra skoledistriktet er faldet fra 901 i 2015 til 692 i dag, er det ikke fordi, det bugner med tomme klasselokaler. Tværtimod.

- I forbindelse med skolestart sidste år forsøgte vi at danne os et overblik over klasselokalerne, og det var lige før, vi skulle til at tælle kosteskabene med. Vi ville faktisk gerne etablere to ekstra klasselokaler, hvis vi kunne, siger Lisanette Qvortrup.

Det skyldes to ting, forklarer skolelederen. Dels har man syv specialklasser på Ellevangskolen, og de optager hvert et lokale. Dernæst har man adskillige klasser med unge elitesportsudøvere fra hele byen, de såkaldte ESAA-klasser, som optager en anseelig del af pladsen i udskolingen.

- Vi har ingen vandreklasser endnu, men får vi flere klasser i udskolingen, begynder det måske at knibe. Vi vil ellers gerne have flere ESAA-klasser, og vi har kunnet løse højere elevtal på skolen før, men jeg kan ikke sige, at vi har fået færre klasser, selvom elevtallene daler, fortæller Lisanette Qvortrup.

Derfor følger hun også skoleprognoserne med et vågent øje. Ellevang, der som navnet antyder udgør store dele af distriktet for Ellevangskolen, har i en årrække været kendt som guldbryllupskvarter, men fra skolebestyrelsen har skolelederen ladet sig fortælle, at der måske er en udskiftning i gang.

- Skolebestyrelsen bor jo i området og kan fortælle, at de oplever en udskiftning og stadig flere børnefamilier, så selvom prognoserne er gode at læne sig op af, så holder de ikke altid. Det er svært at komme med et skøn, men følger vi tilgangen i dagtilbuddene, får vi nok det bedste billede, siger Lisanette Qvortrup.

Hvorfor skal man selv give besked til Dansk Retursystem om, at pantstation er fyldt? Hvorfor tømmer de ikke bare stationen noget oftere, så man ikke skal køres forgæves med al sin pant? Og hvorfor kan man ikke regne med, at maskinen virker, når det står på Dansk Retursystems hjemmeside, at den er klar til brug?

Det var nogle af de spørgsmål, som tikkede ind, efter at RisskovLIV og LystrupLIV for nogle uger siden satte fokus på pantstationen på Lystrupvej.

Stationen giver ofte panderynker hos brugerne. Den er nemlig tit ude af drift, fordi den på ingen tid bliver fyldt op, og mange derfor må opgive at komme af med deres pant.

Om bare en måned går ombygningen af stationen i gang, så den fremover den kan rumme syv gange så meget pant. Men først har vi stillet kommunikationskonsulent hos Dansk Retursystem Mette Klint jeres læserspørgsmål. Svarene kommer her.

Hvornår står den nye pantstation, som kan rumme syv gange så meget pant, klar?

- Vi lukker pantstationen ned den 20. februar for at gå i gang med at bygge den om. Vi regner med at være færdige, så den kan åbne inden sommerferien. Så stationen er lukket i omkring fire måneder. I den periode må man bruge flaskeautomaterne i dagligvareforretningerne.

- Den nye maskine kan tage 120 flasker og dåser ind i minuttet. Man skal hælde sin pant direkte i og ikke længere bruge pantsække. Derfor opfordrer vi folk til at få brugt deres pantsække inden den 20. februar. Hvis man har rigtig mange sække liggende, kan man ringe til vores kundeservice, så finder vi ud af noget refundering.

Hvorfor har I ikke tømt maskinen noget oftere frem til nu?

- Frem til lukningen tømmer vi helt ekstraordinært panstationen tre gange om dagen, så der er god mulighed for at komme af med sine pantsække.

- Ellers har vi simpelthen ikke haft kapacitet til det. Vi har ikke kunne tømme den mere end to gange i døgnet, for det handler også om at få det øvrige logistik-flow til at passe sammen. Når maskinen er tømt, skal panten tælles op på fabrikken, og med det set-up der har været, har det simpelthen ikke været muligt for os at tømme den oftere.

Flere læsere har oplevet, at systemet med hjemmesiden ikke fungerer, og at maskinen har været ude af drift, selvom der står på hjemmesiden, at den er klar til brug. Hvad tænker du om det?

- Vi skal først finde ud af, at den er fyldt, før vi kan melde det ud på hjemmesiden. Det er en manuel proces, hvor en medarbejder skal ind og registrere det, og der er nogle brugere, der kan være uheldige at ramme sådan et tidspunkt.

- Det kan også være, at der ligger en sæk i klemme. I sådan et tilfælde kan vi prøve at få den fri, og vi melder ikke ud, at maskinen er lukket, hvis vi mener, at vi kan reparere den på kort tid.

Hvordan opdager I, at maskinen er fyldt? Nogle læsere har oplevet, at de skulle gøre jer opmærksomme på det. Hvad tænker du om det?

- Vi har kameraovervågning inde i maskinen, hvor vi kan se, om den er fyldt. Men vi har ikke en person siddende, som hele tiden holder øje med det. Vi har en teknisk serviceafdeling, som arbejder med pantstationerne, men der kan godt være tilfælde, hvor de ikke lige har opdaget det, hvis de arbejder med noget andet.

- Vi kan for eksempel se, hvis maskinen er 20 poser fra at være fyldt, og så ved medarbejderne, at de skal holde øje med, hvornår den er helt fyldt. Det plejer også at køre. Nogle gange er det forbrugere, som melder ind, men i langt de fleste tilfælde opdager vi det selv.

På jeres hjemmeside skriver I, at der måske skal åbnes en ny pantstation i det sydlige Aarhus. Bliver der opsat flere pantstationer i Aarhus Kommune?

- Det ved jeg ikke mere om. Vi har lavet nogle markedsundersøgelser, hvor vi har kigget på, hvor der er et grundlag. På baggrund af hvor mange der bor i området, kan vi se, at man kunne lave en pantstation i det sydlige Aarhus. Så det kunne være et potentielt sted, men jeg har ikke en adresse eller noget specifikt endnu. Vi melder selvfølgelig ud, så snart vi ved, hvor vi bygger nye stationer.