Hvis du ønsker at få en person ind i Regionsrådet der både tænker økonomisk og ansvarligt med baggrund i det praktiske arbejde som en del af sundhedsvæsnet så skal du sætte dit kryds hos mig ud for nr. 19 på liste C
2009-nu · Diverse poster · Gundersted Købmandsgård og Gundersted Borgerforening
2011-2020 · Kassere, Medlem, Eventplanlægger · NIRIS - LGBT-organisation i Aalborg/Nordjylland (nu slået sammen med LGBT+ Nordjylland
Erhvervskarriere
2017-nu · Social- og Sundhedsassistent · Klinik Kirurgi og Kræft, Mave og Tram, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland
2014-2017 · Social- og Sundhedsassistent · Hjemme- og Sygeplejen, Aars, Vesthimmerlands Kommune
2011-2012 · Ufaglært Social- og Sundhedshjælper · Hjemme- og Sygeplejen Aars, Vesthimmerlands Kommune
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
For: Det er uundgåeligt, at ambulancer i landområder bruger længere tid pga. afstande. At kræve samme responstid som i byerne ville betyde urimeligt høje udgifter til ekstra stationer og mandskab.
Imod: Borgere i landområder bør have samme ret til hurtig hjælp ved livstruende situationer som byboere. Forskelle i responstid kan betyde forskel på liv og død og skaber ulighed i sundhed.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Vi skal blot lige have for øje at det ikke er selve ambulancen som redder liv - det er at hjælpen kommer hurtigt. Her kan akutberedskabet med akutbiler være en lige så god løsning.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
For: Et gebyr kan dæmpe unødvendige lægebesøg og frigøre ressourcer til patienter med større behov. Samtidig giver det et ekstra bidrag til at finansiere sundhedssystemet.
Imod: Et gebyr kan afholde folk fra at søge hjælp i tide, især borgere med lav indkomst. Det kan føre til dårligere sundhed og dyrere behandlinger på længere sigt.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Sundhedstilbuddet skal være lige for alle uanset hvor man bor i vores region.
Det er for mig som Socialkonservativ en principsag at vi skal tage os af de svageste i samfundet.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
For: Flere video- og telefonkonsultationer kan give hurtigere og nemmere adgang til lægehjælp, især i tyndt befolkede områder, og frigøre tid til de patienter, der virkelig har behov for fysisk fremmøde.
Imod: Ikke alle problemer kan vurderes uden fysisk undersøgelse. For mange fjernkonsultationer kan øge risikoen for fejl og skabe utryghed hos patienter, der har brug for personlig kontakt.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Det må altid bero på en vurdering ud fra en samtale om konsultationen kan håndteres via telefonen eller udvide det med et videoopkald. Men det skal ikke være praksis, for i mange tilfælde kræver sygdom en fysisk vurdering.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
For: Mindre sygehuse og sundhedshuse sikrer nærhed til behandling, så borgerne ikke skal rejse langt. Det skaber tryghed og tilgængelighed, selvom specialiseringen bliver mindre.
Imod: Færre, men mere specialiserede hospitaler giver bedre kvalitet i behandlingen og mere effektiv brug af ressourcer. At fastholde små enheder kan betyde lavere faglighed og spredte kompetencer.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Jeg deler ikke præmissen om at det kommer til at koste på specialiseringen. De mindre sygehuse kan i mange tilfælde være mere effektive end de store - her er Farsø Sygehuse et godt eksempel, hvor effektiviteten er så god at regionen faktisk tjener penge på at udføre opgaver for andre regioner.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
For: Flere ressourcer til akutberedskab i yderområder kan redde liv og skabe mere lighed mellem by og land, hvor responstider i dag ofte er længere.
Imod: En opprioritering vil betyde færre midler til andre vigtige sundhedstilbud. Det kan give dårligere service i byerne og samlede tab i sundhedskvalitet.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Jeg er enig i at vi skal øge akutberedskabet skal være ens over alt i vores region. Men vi skal huske på at det ikke handler om at det SKAL være en ambulance som når frem først. Det handler om at der når hjælp frem og så vi får øjne på stedet og derefter kan vurdere hvad der skal til for at klare opgaven.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
For: Flere busser på travle linjer giver kortere ventetid og bedre service til flest mulige passagerer. Det gør den kollektive trafik mere attraktiv og effektiv.
Imod: At nedprioritere busser i tyndt befolkede områder kan gøre det svært for borgere uden bil at komme rundt. Det kan skabe ulighed og svække sammenhængskraften.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Ja vi skal derimod finde alternative løsninger til vores landdistrikter for vi skal stadig sikre muligheden for mobilitet i de områder også. Her kan lokale vognmænd komme på banen og dermed vil der også kunne sikres en bedre taxa-dækning i weekender og aften/nattetimerne i de områder.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
For: Flere midler til psykiatrien kan forbedre behandlingen for en gruppe patienter, der ofte overses. Det kan mindske ventetider og reducere alvorlige konsekvenser af manglende hjælp.
Imod: At flytte penge fra andre sundhedsområder kan forringe kvaliteten dér. Kræftbehandling, akutberedskab og almen lægepraksis kan miste ressourcer, hvilket har konsekvenser for mange patienter.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Jeg er ikke enig i præmissen om at det skal være på bekostning af andre sundhedsområder. Vi skal på dette område sikre at vi bruger pengene rigtigt.
Vi skal eksempelvis også se på om vi kan nå længere på særligt børne og unge psykiatrien ved at involvere kommunerne tidligere og eksempelvis lave diagnose centrer tættere på borgerne så der kan laves en målrettet indsats tidligere og dermed mindske omkostningerne i længden.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
For: At nedlægge regionerne kan forenkle styringen af sundhedsvæsenet, fjerne et forvaltningsniveau og give klarere ansvarsfordelinger mellem stat og kommuner.
Imod: Regionerne sikrer en samlet, demokratisk valgt ledelse af hospitaler og specialiseret sundhed. Uden regionerne kan koordineringen blive svagere og forskellene mellem kommuner større.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Regionen er stadig vigtig for at sikre at vi har en politisk tæt forbindelse til at sikre et godt sundhedsvæsen i hele landet. Jeg er også overbevist om at Nordjylland kan blive den region flere søger til fordi vi kan højne effektiviteten bedre en på de større sygehuse.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
For: Brug af private hospitaler kan hurtigt reducere ventetider og sikre, at flere patienter får behandling i tide. Det kan øge tilfredsheden og aflaste de offentlige sygehuse.
Imod: Hvis regionen betaler mere pr. behandling på private hospitaler, bliver der færre midler til de offentlige afdelinger. Det kan på sigt svække det offentlige sundhedsvæsen.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Vi skal ikke bruge dem systematisk. Vi skal anvende dem der hvor det giver mening og særligt hvis de kan gøre det billigere end vi selv kan.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
For: Ved at fokusere på de mest udbredte sygdomme får flest muligt gavn af ressourcerne. Det kan skabe større samlet folkesundhed og mere effektiv udnyttelse af kapaciteten.
Imod: Sjældne sygdomme kræver ofte dyr behandling, men patienterne har lige så meget ret til hjælp. At nedprioritere dem kan føre til ulighed og opleves som urimelig forskelsbehandling.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Det vil altid skulle bero på en vurdering, men jeg synes også vi skal være ærlige og sige at det ikke er alt vi kan og skal behandle for enhver pris.
Livet er kun til låns og ingen har sagt vi vil leve for evigt.
Men har vi et ungt menneske vi ved vil kunne få et godt og langt liv efter en dyr eller sjælden behandlingsform - som der også er lidt evidens i, så skal vi ej heller katagorisk afvise på grund af omkostningerne.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
For: Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien kan sikre hurtigere udredning og behandling af børn og unge i mistrivsel. Det kan forebygge større problemer senere i livet.
Imod: At prioritere mere til børne- og ungdomspsykiatrien betyder færre ressourcer til andre områder, hvor ventetider og behov også er store. Det kan give forringelser for mange patienter.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Som udviklingen er pt kommer vikke udenom at det område har behov for et løft.
Det behøver ikke at betyde at vi skal tage pengene et andet sted. Vi skal altid sikre os at vi får valuta nok for de penge vi poster i systemet.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
For: Højere tillæg kan gøre det lettere at tiltrække personale til afdelinger med store rekrutteringsudfordringer. Det kan reducere mangel på arbejdskraft og forbedre patientbehandlingen.
Imod: Lønforskelle kan skabe uro og utilfredshed blandt medarbejdere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det kan svække sammenholdet og give nye problemer på andre afdelinger.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Det kan være en løsning i en kortere periode, men her er det måske lige så vigtigt at turde belønne det personale som er på afdelingen i forvejen frem for at ende med at flyttet problemet.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
For: Mindre registrering kan frigive tid til patientkontakt og mindske stress blandt sygeplejersker og andet personale. Det kan øge både arbejdsglæde og kvalitet i omsorgen.
Imod: Dokumentation sikrer, at behandlinger kan følges op af kolleger, og at fejl kan opdages i tide. Hvis kravene mindskes, kan vigtige oplysninger om medicin, pleje eller patientforløb gå tabt og øge risikoen for fejl.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
For: Regionsklinikker kan sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge, også i områder hvor det er svært at tiltrække private læger. Det giver mere lighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis regionen driver egne klinikker, kan det svække de privatpraktiserende lægers vilkår og afholde nye læger fra at etablere sig. Det kan give mindre konkurrence og fleksibilitet.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Nej Familielægen er det vigtigste så den skal vi helt sikkert fremme.
Regionsklinikker skal kun være midlertidige løsninger.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
For: Når kræft fylder så meget, risikerer andre alvorlige sygdomme at få for få ressourcer. Det kan give lange ventetider og ulighed mellem patientgrupper.
Imod: Kræft er den hyppigste dødsårsag (ifølge Dødsårsagsregisteret 2023, Sundhedsdatastyrelsen), og tidlig behandling er afgørende. En høj prioritet her redder mange liv og kan ikke uden videre sammenlignes med andre sygdomsområder.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Kræft er fortsat en svær sygdom som rammer rigtig mange danskere.
I nogle tilfælde tror jeg dog vi skal være mere realistiske og sige at der noget vi ikke kan behandle, men i stedet lindre.
Her vil vi kunne spare den enkelte for en masse forskellige undersøgelser og bivirkninger.
Livskvaliteten er vigtig at have for øje her.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
For: Alle borgere bør have lige adgang til en praktiserende læge, uanset hvor de bor. Det giver tryghed, styrker forebyggelse og sikrer mere retfærdighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis lægedækning sikres "uanset prisen", kan udgifterne løbe løbsk. Det kan betyde færre midler til andre vigtige sundhedsområder og en mindre effektiv fordeling af ressourcerne.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Sundhedstilbuddet skal være lige for alle uanset hvor man bor i vores region.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
For: En stærkere klimaindsats kan gøre regionen til en grøn rollemodel, reducere CO₂-udledning og styrke både natur og folkesundhed. Det kan også skabe lokale jobs inden for grøn teknologi.
Imod: Flere midler til klimaindsatser kan betyde færre ressourcer til sundhedsområder, som er regionens kerneopgave. Klimatiltag bør primært drives af stat, kommuner, virksomheder og private.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
For: Et gebyr kan mindske antallet af udeblivelser og frigøre tid, så personalet kan hjælpe andre patienter i stedet for at spilde ressourcer på tomme tider.
Imod: Et gebyr kan ramme socialt skævt, da borgere med få midler kan have sværere ved at betale. Samtidig kan udeblivelser ofte skyldes sygdom eller misforståelser.
Ulrik Mark Jensen uddyber:
Nej men den borgere skal så acceptere at den kommer tilbage i køen eller tilbydes at få undersøgelsen på en privatklink - mod et gebyr.