Jeg har 30 års. erfaring fra sundhedsvæsnet - jeg ved hvad der skal til, jeg ved hvordan det er at være medarbejder. Så kommer jeg fra et yderområde (Lolland) med stor socialulighed i sundhed - de borgere fortjener et stærk stemme
Tillidsposter
2018-2022 · Formand i social og sundhedssektoren · FOA - Fag og Arbejde
2014-2018 · Næstformand i Social og sundhedssektoren · FOA - Fag og Arbejde
Erhvervskarriere
2022-nu · Centerchef Sundhed og Ældre · Næstved Kommune
Uddannelse
2018-nu · Master i organisationspsykologi · Roskilde universitet
1999-nu · Social- og sundhedsassistent · SOSU skolen Nykøbing Falster
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
For: Det er uundgåeligt, at ambulancer i landområder bruger længere tid pga. afstande. At kræve samme responstid som i byerne ville betyde urimeligt høje udgifter til ekstra stationer og mandskab.
Imod: Borgere i landområder bør have samme ret til hurtig hjælp ved livstruende situationer som byboere. Forskelle i responstid kan betyde forskel på liv og død og skaber ulighed i sundhed.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Der må ikke være forskel på sundhedsydelserne lige meget hvor du bor
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
For: Et gebyr kan dæmpe unødvendige lægebesøg og frigøre ressourcer til patienter med større behov. Samtidig giver det et ekstra bidrag til at finansiere sundhedssystemet.
Imod: Et gebyr kan afholde folk fra at søge hjælp i tide, især borgere med lav indkomst. Det kan føre til dårligere sundhed og dyrere behandlinger på længere sigt.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Nej, det vil afholde visse dele af samfundet for at gå til læge. Det vil skabe mere ulighed.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
For: Flere video- og telefonkonsultationer kan give hurtigere og nemmere adgang til lægehjælp, især i tyndt befolkede områder, og frigøre tid til de patienter, der virkelig har behov for fysisk fremmøde.
Imod: Ikke alle problemer kan vurderes uden fysisk undersøgelse. For mange fjernkonsultationer kan øge risikoen for fejl og skabe utryghed hos patienter, der har brug for personlig kontakt.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Det er altid et godt alternativt til de patienter der kan, men der er patienter der ikke kan. De skal stadig have en analog mulighed.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
For: Mindre sygehuse og sundhedshuse sikrer nærhed til behandling, så borgerne ikke skal rejse langt. Det skaber tryghed og tilgængelighed, selvom specialiseringen bliver mindre.
Imod: Færre, men mere specialiserede hospitaler giver bedre kvalitet i behandlingen og mere effektiv brug af ressourcer. At fastholde små enheder kan betyde lavere faglighed og spredte kompetencer.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Afstand betyder noget - derfor skal der være mindre sygehuse, der kan varetage de almindelige sygdomme. Øger vi afstanden, øger vi uligheden i sundhed.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
For: Flere ressourcer til akutberedskab i yderområder kan redde liv og skabe mere lighed mellem by og land, hvor responstider i dag ofte er længere.
Imod: En opprioritering vil betyde færre midler til andre vigtige sundhedstilbud. Det kan give dårligere service i byerne og samlede tab i sundhedskvalitet.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Oftest bor dem der er mest syge i ydreområderne - derfor er det vigtigt med et godt akutberedskab.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
For: Flere busser på travle linjer giver kortere ventetid og bedre service til flest mulige passagerer. Det gør den kollektive trafik mere attraktiv og effektiv.
Imod: At nedprioritere busser i tyndt befolkede områder kan gøre det svært for borgere uden bil at komme rundt. Det kan skabe ulighed og svække sammenhængskraften.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
For: Flere midler til psykiatrien kan forbedre behandlingen for en gruppe patienter, der ofte overses. Det kan mindske ventetider og reducere alvorlige konsekvenser af manglende hjælp.
Imod: At flytte penge fra andre sundhedsområder kan forringe kvaliteten dér. Kræftbehandling, akutberedskab og almen lægepraksis kan miste ressourcer, hvilket har konsekvenser for mange patienter.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Ja vi har alt for længe vendt ryggen til dem der har det sværest.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
For: At nedlægge regionerne kan forenkle styringen af sundhedsvæsenet, fjerne et forvaltningsniveau og give klarere ansvarsfordelinger mellem stat og kommuner.
Imod: Regionerne sikrer en samlet, demokratisk valgt ledelse af hospitaler og specialiseret sundhed. Uden regionerne kan koordineringen blive svagere og forskellene mellem kommuner større.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
For: Brug af private hospitaler kan hurtigt reducere ventetider og sikre, at flere patienter får behandling i tide. Det kan øge tilfredsheden og aflaste de offentlige sygehuse.
Imod: Hvis regionen betaler mere pr. behandling på private hospitaler, bliver der færre midler til de offentlige afdelinger. Det kan på sigt svække det offentlige sundhedsvæsen.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
For: Ved at fokusere på de mest udbredte sygdomme får flest muligt gavn af ressourcerne. Det kan skabe større samlet folkesundhed og mere effektiv udnyttelse af kapaciteten.
Imod: Sjældne sygdomme kræver ofte dyr behandling, men patienterne har lige så meget ret til hjælp. At nedprioritere dem kan føre til ulighed og opleves som urimelig forskelsbehandling.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Vi har og skal have råd til begge dele
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
For: Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien kan sikre hurtigere udredning og behandling af børn og unge i mistrivsel. Det kan forebygge større problemer senere i livet.
Imod: At prioritere mere til børne- og ungdomspsykiatrien betyder færre ressourcer til andre områder, hvor ventetider og behov også er store. Det kan give forringelser for mange patienter.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
For: Højere tillæg kan gøre det lettere at tiltrække personale til afdelinger med store rekrutteringsudfordringer. Det kan reducere mangel på arbejdskraft og forbedre patientbehandlingen.
Imod: Lønforskelle kan skabe uro og utilfredshed blandt medarbejdere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det kan svække sammenholdet og give nye problemer på andre afdelinger.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
For: Mindre registrering kan frigive tid til patientkontakt og mindske stress blandt sygeplejersker og andet personale. Det kan øge både arbejdsglæde og kvalitet i omsorgen.
Imod: Dokumentation sikrer, at behandlinger kan følges op af kolleger, og at fejl kan opdages i tide. Hvis kravene mindskes, kan vigtige oplysninger om medicin, pleje eller patientforløb gå tabt og øge risikoen for fejl.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Det er afgørende at vi skære ned, så vi kan bruge medarbejderne ude ved patienterne
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
For: Regionsklinikker kan sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge, også i områder hvor det er svært at tiltrække private læger. Det giver mere lighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis regionen driver egne klinikker, kan det svække de privatpraktiserende lægers vilkår og afholde nye læger fra at etablere sig. Det kan give mindre konkurrence og fleksibilitet.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Ja det er et godt alternativt, til de der ikke har egen læge
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
For: Når kræft fylder så meget, risikerer andre alvorlige sygdomme at få for få ressourcer. Det kan give lange ventetider og ulighed mellem patientgrupper.
Imod: Kræft er den hyppigste dødsårsag (ifølge Dødsårsagsregisteret 2023, Sundhedsdatastyrelsen), og tidlig behandling er afgørende. En høj prioritet her redder mange liv og kan ikke uden videre sammenlignes med andre sygdomsområder.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Det fylder ikke for meget, men vi må ikke glemme, at der findes andre sygdomme.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
For: Alle borgere bør have lige adgang til en praktiserende læge, uanset hvor de bor. Det giver tryghed, styrker forebyggelse og sikrer mere retfærdighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis lægedækning sikres "uanset prisen", kan udgifterne løbe løbsk. Det kan betyde færre midler til andre vigtige sundhedsområder og en mindre effektiv fordeling af ressourcerne.
Torben Klitmøller Hollmann uddyber:
Det er afgørende for lighed i sundhed, at vi har lige adgang.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
For: En stærkere klimaindsats kan gøre regionen til en grøn rollemodel, reducere CO₂-udledning og styrke både natur og folkesundhed. Det kan også skabe lokale jobs inden for grøn teknologi.
Imod: Flere midler til klimaindsatser kan betyde færre ressourcer til sundhedsområder, som er regionens kerneopgave. Klimatiltag bør primært drives af stat, kommuner, virksomheder og private.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
For: Et gebyr kan mindske antallet af udeblivelser og frigøre tid, så personalet kan hjælpe andre patienter i stedet for at spilde ressourcer på tomme tider.
Imod: Et gebyr kan ramme socialt skævt, da borgere med få midler kan have sværere ved at betale. Samtidig kan udeblivelser ofte skyldes sygdom eller misforståelser.