For: Regningen for stadion er næsten fordoblet i forhold til det oprindelige estimat. Der må være en grænse. En stor del af projektets økonomi er dækket af Salling Fondene og Henrik Lind, men Aarhus Kommune skal dække de ekstra omkostninger. Det betyder færre midler til andre områder.
Imod: Når man har sagt a, må man også sige b. Det nytter ikke noget at bygge et nyt, flot arkitekttegnet stadion, hvis der om få år vælter skandaler frem om, at der er sparet vigtige ting væk. Aarhus har i mange år haft et halvhjertet stadion, nu skal man bygge noget ordentligt.