Stem på mig, fordi jeg kæmper for, at dine skattepenge bliver brugt fornuftigt, at skoler og hjemmepleje fungerer bedst muligt, og at vi skaber vækst og muligheder i kommunen uden unødvendige regler og høje skatter.
Erhvervskarriere
2024-nu · Solution Architect · BI & Data Analytics · Salling Group A/S
2024 · Data Engineer · BI & ERP · Danske Fragtmænd A/S
Odder Kommune bør gøre modstand mod, at en Kattegatforbindelse går i land et sted i kommunen
For: En Kattegatforbindelse vil skabe store indgreb i naturen og landskabet i Odder. Det kan forringe livskvaliteten og skade kommunens profil som et attraktivt sted at bo og besøge.
Imod: Hvis en Kattegatforbindelse fik landfæste i Odder Kommune, vil det give store muligheder for udvikling for erhvervsliv. Kommunen vil også kunne tiltrække nye beboere, der vil få kort pendlerafstand til København.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Dette er foreløbigt ikke aktuel, og derfor anser jeg den ikke som et decideret tema i kommunalvalgkampen.
Men jeg (og frem af lokalforeningen) kan ikke bakke op om en forbindelse, der vil ødelægge vores unikke kyst og natur.
Kattegat-forbindelsen er et nationalt projekt, hvor vi som lokalpolitikere har begrænset indflydelse på selve beslutningen, men vi skal som kommune sikre os, at vi bliver hørt, hvis den på et tidspunkt bliver aktuel igen. Og da skal vi stå sammen om ét: Hvis forbindelsen bliver til virkelighed, så skal den gå uden om Odder Kommune
2
Lone Jakobi har været en god borgmester
For: Hun har skabt politisk enighed om kommunens økonomi og lavet brede budgetforlig.
Imod: En del borgere synes, at hendes ledelse har været præget af utilstrækkelig inddragelse af borgerne i større beslutninger.
3
Odder Kommune har brugt for mange penge på midtbyprojekter
For: Pengene kunne være brugt bedre på velfærd, ældrepleje eller skoler. Store investeringer i midtbyen kan virke skæve, når andre områder i kommunen har større behov.
Imod: Midtbyprojekter kan styrke handelslivet, tiltrække besøgende og skabe mere liv i byen. Investeringerne kan på længere sigt give økonomisk og social gevinst til hele kommunen.
4
Odder Kommune skal investere i en ny hal ved Spektrum
For: En ny hal kan skabe bedre rammer for idrætslivet, tiltrække flere foreninger og give børn og unge flere muligheder for aktivitet og fællesskab.
Imod: En ny hal kræver store anlægsudgifter og driftsomkostninger. Kommunens penge kan i stedet prioriteres til andre velfærdsområder, hvor behovet er større.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Jeg synes som udgangspunktet, at kommunen skal være forsigtig med at bruge skatteborgernes penge, især på store anlægsprojekter. Men samtidig er idræt og foreningsliv noget af det, der skaber fællesskab, sundhed og tiltrækker familier til kommunen. En hal kan derfor ses som en investering i bosætning og trivsel, ikke kun en udgift. Og da foreningslivet og frivilligheden har en stor plads i mit hjerte, er mit svar også overvejende enig, da Spektrum godt kan noget mere.
5
Der er for mange folkeskoler i Odder Kommune
For: Færre skoler kan frigive midler til bedre undervisningstilbud, stærkere faglige miljøer og mere moderne faciliteter. Og det kan gøre det lettere at ansætte personale.
Imod: Små lokale skoler er vigtige for nærhed, tryghed og lokalt sammenhold. Lukninger kan betyde længere transport og svække lokalsamfundene.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Der skal være skoler i oplandet, men vi må også være ærlige: hvis kvalitet og trivsel lider, fordi en skole er for lille, skal vi turde tage en diskussion om alternativer.
6
Der er for mange huller i veje og cykelstier i Odder Kommune
For: Flere huller i vejene giver dårlig trafiksikkerhed, skader biler og cykler og kan koste borgerne dyrt i reparationer. Bedre vedligeholdelse vil øge sikkerheden og trygheden i trafikken.
Imod: Veje kan ikke altid være i perfekt stand, og udbedringer koster mange penge. Det kan være mere fornuftigt at prioritere andre velfærdsområder frem for konstant vejreparation.
7
Odder Kommune skal droppe planerne om et biogasanlæg ved Torrild
For: Et biogasanlæg kan medføre lugtgener, tung trafik og forringet livskvalitet for de lokale beboere. Natur- og landskabsværdier samt ejendomspriserne kan også blive negativt påvirket af et sådant anlæg.
Imod: Et biogasanlæg bidrager til grøn energi, reducerer CO₂-udledning og kan skabe arbejdspladser. Det understøtter den grønne omstilling.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Det er vigtigt, at grøn omstilling sker gennem markedsbaserede løsninger, ikke gennem tunge kommunale projekter, der skaber gener for borgere. Hvis et biogasanlæg giver mening økonomisk og miljømæssigt, så skal private aktører kunne drive det og finde en placering, hvor det ikke går ud over naboernes livskvalitet. Kommunen bør ikke tromle borgernes hverdag med store, stats- eller kommunedrevne prestigeprojekter.
8
Kommunen bør have et større fokus på korrekt sagsbehandling i planarbejdet
For: Korrekt sagsbehandling skaber gennemsigtighed, retssikkerhed og tillid til kommunen. Det kan forebygge klager og sikre, at borgere og virksomheder oplever fair behandling.
Imod: Et for stort fokus på proces og regler kan gøre planarbejdet tungt og langsomt. Det kan hæmme udvikling og forsinke projekter, der er vigtige for kommunen.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Vi skal fokusere på effektiv drift og kernevelfærd, ikke hæve skatten for mere service. Borgerne skal have frihed til selv at prioritere deres penge.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Kommunen skal drives effektivt, så vi kan sænke skatten uden at gå på kompromis med kernevelfærden. Borgerne skal have glæde af deres egne penge.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Vi skal gøre det mere attraktivt at stille op til byrådet, så flere engagerede borgere vil tage ansvar. Politik skal kunne betale sig at prioritere, hvis man vil gøre en forskel. Arbejdet er tidskrævende og ikke økonomisk bæredygtigt i sin nuværende form. Ikke at det skal være en kæmpe stigning, men blot noget symbolsk.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Alle børn skal have mulighed for at trives og lære, men skolerne skal selv vurdere, hvordan ressourcerne fordeles, så ingen elever mister for meget.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Jeg ønsker, at børnene får den nødvendige tid og omsorg, men vi skal samtidig sikre, at pengene bruges effektivt, og at institutionerne har frihed til at organisere arbejdet bedst muligt.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Jeg mener, det er folkeskolens ledelse og lærere, der bedst kan vurdere klassestørrelser og organisering. Kommunen skal ikke diktere detaljerne, men sikre gode rammer og ressourcer.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Velfærdsteknologi skal bruges klogt til at frigive tid, så de ansatte kan levere mere nærvær. Vi kan ikke løse udfordringerne kun ved at ansætte flere hænder.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Private aktører kan skabe bedre service og flere valgmuligheder, men kommunen skal sikre ordentlige rammer, så kvalitet og kontinuitet ikke forringes.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Hjemmehjælpen skal altid respektere borgerens behov og ønsker. Robotter kan supplere, men aldrig erstatte menneskelig kontakt uden den ældres samtykke.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Genoptræning gør en stor forskel for borgernes hverdag og selvstændighed. Det bør vi prioritere højere, selvom vi stadig skal holde fast i en fornuftig indsats på forebyggelse
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Jeg vil gerne have rolige og attraktive bymidter, men vi skal ikke indføre restriktioner, som gør det besværligt for borgere og butikker. Praktisk adgang skal bevares.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Jeg vil gerne bevare livskvalitet og grønne områder. Fortætning skal ske med respekt for borgernes behov, men nye områder kan være en bedre løsning, hvor plads og trivsel prioriteres.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Jeg støtter grøn energi, men ikke på bekostning af naboernes livskvalitet. Vindmøller og solceller skal placeres fornuftigt og drives af private, ikke presses tæt på boliger af kommunen.
Dog ser jeg stadig solceller på offentligt bygninger som en mulighed for at fjerne det fra markerne og landskabet.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Jeg støtter grønne løsninger, men kommunen skal ikke gøre projekter unødvendigt dyre. Klimaindsatsen skal ske på en økonomisk ansvarlig måde, hvor private aktører også kan bidrage.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Vækst er vigtig for arbejdspladser og økonomi, men vi skal planlægge, så skoler, institutioner og infrastruktur kan følge med.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Grønne områder er vigtige, men vi skal ikke lade naturhensyn unødigt blokere for boliger og erhverv. Udvikling og vækst skal også have plads.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Nu er jeg ikke inde de endelig snakke i de forskellige udvalg, men udefra virker det til, at processen sagtens kan forbedres og relevante parter kan inddrages tidligere i lokal- og kommuneplaner.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Kommunen skal ikke lave udenrigspolitik. Vi skal fokusere på kernevelfærd, ikke boykot af varer. Det hører til på Christiansborg.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Kunst og kultur betyder meget for fællesskab og livskvalitet, men det er noget, vi borgere og frivillige først og fremmest skal tage ansvar for. Kommunen skal hjælpe, ikke overtage det.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Rasmus Lind Bjerre uddyber:
Flygtninge og indvandrere kan være en ressource, hvis vi giver dem mulighed for at arbejde og bidrage, men vi skal sikre, at integrationen fungerer, og at det ikke presser kernevelfærden.