Vi skal sikre de bedste vilkår for alle, i vores skønne kommune.
Det gør vi bedst ved at sørge for at ressourcerne i det offentlige bliver brugt med fornuft og omtanke og at vi lytter til hvad det er borgerne i kommunen oplever et behov for.
Erhvervskarriere
2021-nu · Concierge & Receptionist · Trinity Hotel & Konference
For: Det er dig, der ejer boligen. Klimasikring er en forbedring af ejendommen, der vil komme dig til gode, når du skal sælge den. Derfor er det rimeligt, at du selv betaler for at klimasikre boligen.
Imod: Klimaforandringerne er et globalt problem, som den enkelte har meget begrænset indflydelse på. Derfor er det ikke rimeligt, at du skal betale store summer, fordi andre udleder en masse CO2.
Rasmus Hald uddyber:
Privat ejendom er først og fremmest individets ansvar.
Der bør dog være visse muligheder for tilskud og hjælp fra myndighederne.
2
Eleverne i folkeskolerne i Fredericia får kun bedre karakterer, hvis skolerne får flere penge.
For: Kommunen bruger relativt få udgifter per elev målt mod vores nabokommuner. Hvis eleverne skal være lige så høje karakterer som dem i nabokommunerne, er vi derfor nødt til at skrue op for skolernes budgetter, så de får flere ressourcer at arbejde med.
Imod: Flere penge er ikke nødvendigvis lig med bedre resultater. Det handler i stedet om at udnytte sine ressourcer bedst muligt.
Rasmus Hald uddyber:
Penge i sig selv gør absolut ingen forskel.
Det kan sagtens være der er behov for flere penge til skolerne, men først og fremmest skal vi sikre at de penge der allerede bruges, bruges så fornuftigt som muligt.
3
Fredericia skal have en 3. forbindelse over Lillebælt
For: En 3. forbindelse over Lillebælt vil styrke Fredericias infrastruktur til Fyn. Det er afgørende for at imødekomme den stigning i både bil- og togtrafik, som forventes i de kommende år. En 3. forbindelse over Lillebælt vil ligeledes gøre det mere attraktivt at drive virksomhed, bo og arbejde i Fredericia.
Imod: En 3. forbindelse over Lillebælt vil have stor betydning for boligområder tæt ved broen. En ny bro vil fordre endnu mere biltrafik og samlet set udgøre en stor klima- og miljøbelastning.
4
Havnens virksomheder skal gøre mere for at dæmpe deres støj
For: Støjgenerne fra havnen har en negativ indflydelse på lysten til at bo i og bruge byen — særligt i de nye boligkvarterer i nærheden af havnen. Det er vigtigt for byens udvikling og tiltrækningskraft, at havnen viser større hensyn til naboerne, da for meget støj er sundhedsskadeligt.
Imod: Havnen er en vigtig økonomisk motor for Fredericia og en væsentlig del af vores kulturhistorie. Øgede regler om, hvor meget virksomhederne må støje, kan skubbe både eksisterende og kommende virksomheder væk fra byen.
5
Uanset hvor længe du vil holde der, skal det ikke koste penge at parkere på midtbyens parkeringspladser.
For: Gode parkeringsforhold er vigtige for at sikre Fredericia som attraktiv handelsby. Gratis parkering gør det i øvrigt attraktivt at bosætte sig i Fredericia, selv hvis man arbejder udenbys.
Imod: Gratis parkering vil øge trængslen og gøre det svært at finde en parkeringsplads på de travleste tidspunkter. Det vil særligt være en udfordring for kunder udefra byen, som ønsker at handle i Fredericias mange butikker.
Rasmus Hald uddyber:
Betalingsparkering er ikke et problem i sig selv.
Der kan dog altid kigges på prisniveauet.
6
Det skal være mindre attraktivt for autocampere at parkere ved Østerstrand
For: De mange autocampere skæmmer i bybilledet og optager faciliteterne. Det er ikke retfærdigt, at vi, der betaler skat i kommunen, ikke selv kan parkere ved stranden eller tage et varmt bad, fordi politikerne vil gøre kur til turister.
Imod: Turister er velkomne i Fredericia, og dermed også på de mest populære steder. Turismen er en vigtig del af byens tiltrækning af potentielle nye borgere.
Rasmus Hald uddyber:
Østerstrand er en absolut perle for Fredericia.
Den skal være for alle og alle skal føle sig tilpasse når de er der.
Det er derfor ikke specielt hensigtsmæssigt hvis stedet bliver alt for overfyldt med autocampere.
7
Gratis bybusser er en god idé
For: Det er godt for klimaet, at vi får folk over i den kollektive trafik. Gratis bybusser gør det lettere for mindre velstillede borgere at bruge byen. Det gør det samtidig attraktivt for turister at få set hele kommunen og ikke kun midtbyen.
Imod: Erfaringer fra andre byer viser, at gratis bybusser primært trækker gående og cyklister ind i bussen. Det svækker dermed folkesundheden. Kommunen kunne bruge pengene bedre.
Rasmus Hald uddyber:
At gøre busserne gratis var en fremragende idé.
En idé der nu bør bakkes op af en revideret køre- og ruteplan, så dækningen bliver bedre der hvor folk færdes.
8
Det er vigtigere at få opsat solcelleparker og vindmølleparker for at komme i mål med den grønne omstilling, end at tage hensyn til nogle få boligejeres interesse i de områder, der bliver berørt.
For: Allerede nu ser vi konsekvenserne af den høje udledning af CO2 i form af varmere, vådere og mere stormende vejr. Udfordringerne rammer os alle — og kan have betydelige økonomiske konsekvenser for både kommunen og beboerne. Derfor må udrulningen af sol- og vindmølleprojekter ikke blive bremset af nogle få boligejeres modvilje mod at se på dem.
Imod: Solcelleparker og vindmøller ødelægger den smukke natur, der omringer kommunen. Fredericia gør i forvejen meget for at skabe og udvikle grøn energi. Det er ikke retfærdigt, at kommunens yderområder skal straffes, fordi beboerne i centrum vil fremstå mere klimavenlige.
Rasmus Hald uddyber:
Vi skal alle være med til at sikre den grønne omstilling.
Det vil også betyde at nogen vil blive mere berørt end andre.
Der findes dog afgjort bedre løsninger end de store solcellemarker.
9
Der skal være bedre muligheder for at omlægge tomme butikslokaler til boliger i handelsgader.
For: Det er bedre for byen, at lokalerne bliver brugt til boliger, end at de står tomme i for lang tid.
Imod: Erhvervslokaler er erhvervslokaler, fordi vi ønsker at sikre handelslivet gode betingelser i Fredericia. Hvis for mange lokaler laves om til boliger, vil det svække mulighederne for at drive butik i midtbyen — og for at lave deciderede handelsmiljøer.
Rasmus Hald uddyber:
Flere boliger i midtbyen vil være med til at give liv til det handelsmiljø som bestemt også skal være der.
Der skal findes en god balance mellem de to.
10
Flere af p-båsene i byen skal være forbeholdt elbiler.
For: Flere el-bilister får lyst til at køre til eksempelvis bymidten, hvis en større del af p-båsene er forbeholdt elbiler, hvor de samtidig kan lade bilen op. Det vil give bedre luftkvalitet og vil desuden give flere borgere en lyst til at gå over til elbiler.
Imod: Elbiler skal ikke have særlige rettigheder til parkering. Det vil være unfair, især hvis der er for få p-båse. Det vil også gå ud over tilgængeligheden for benzin- og dieselbiler.
Rasmus Hald uddyber:
Det vil være naturligt at der opstillet flere ladestandere i midtbyen.
Der skal dog fortsat være mulighed for også at benytte nogle af pladserne, selvom man ikke kører i elbil.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Rasmus Hald uddyber:
Serviceniveauet må altid gerne stige - det må skatten ikke!
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Rasmus Hald uddyber:
En nedsættelse af kommuneskatten behøver ikke være afhængig af besparelser.
Pengene skal blot bruges bedre og derved sikre grundlag for en eventuel nedsættelse.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Rasmus Hald uddyber:
Et politisk kandidatur bør ske ud fra lysten til at gøre en forskel og ikke ud fra den økonomiske gevinst!
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Rasmus Hald uddyber:
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn - et stort, rungende JA!
På bekostning af de andre børn? Nej! Dét bør ikke være nødvendigt.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Rasmus Hald uddyber:
Eleverne skal sikres de optimale vilkår for deres indlæring.
Det kan meget vel betyde en reduktion i antallet af elever i klasserne.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Rasmus Hald uddyber:
Der er ikke noget der kan erstatte den vigtige menneskelige kontakt.
Visse opgaver kan fint løses af teknologiske løsninger, men det må ikke tage overhånd.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Rasmus Hald uddyber:
Konkurrence har aldrig skadet nogen eller gjort nogen dårligere til at løse en opgave.
Vores ældre skal have den bedst mulige pleje, uanset hvem der leverer den.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Rasmus Hald uddyber:
Hvis udskiftningen kan give hjemmehjælperen mere tid til at tage sig af borgeren, så er robotstøvsugere en glimrende idé.
Det må dog ikke erstatte hjælperens tilstedeværelse!
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Rasmus Hald uddyber:
Fredericia er en unik by med en unik historie.
Den skal vi værne om og ikke fylde midtbyen med masser af byggeri i højden.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Rasmus Hald uddyber:
Der må kunne findes løsninger der både tilgodeser den grønne omstilling og borgerne!
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Rasmus Hald uddyber:
Der skal findes den rette balance mellem hvor meget dyrere projekter bliver, kontra hvor stor klimagevinsten er.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Rasmus Hald uddyber:
Kommunen skal sikre de bedste produkter og ydelser til borgerne, til den bedste pris, uanset ophavet.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Rasmus Hald uddyber:
Det er jo i virkeligheden umuligt at sige på et generelt plan.
Det afhænger naturligvis af den enkelte indvandrer.