Hvis du i den grad er stemt for at fjerne unødigt bureaukrati og at regionen alene fokuserer på sin kerneopgave og mindre på de store prestigefyldte byggerier, er jeg lige manden, der skal have dit kryds.
Politisk karriere
Kommunalbestyrelsesmedlem · Samsø Kommune
Erhvervskarriere
2007-2020 · Kontorchef · Gentofte Kommune
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
For: Akutbiler (som er sikret t.o.m. 2027) med paramedicinere giver fortsat hurtig hjælp lokalt og er billigere end lægebemanding. Da lægehelikopter og andre akutlægebiler kan tilkaldes, bevares beredskabet – samtidig spares mange penge.
Imod: Akutlæger kan udføre indgreb, som paramedicinere ikke kan. Uden akutlægebiler står borgerne svagere i kritiske situationer, hvor minutter kan redde liv. Desuden er finansieringen af akutbiler kun sikret til og med 2027.
Peter Askjær uddyber:
Dårlig eller dårligere adgang til akutbiler vil øge fraflytningen fra land til by. Det er en meget uheldig udvikling.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
For: Gratis parkering gør det lettere for patienter, pårørende og medarbejdere at komme til hospitalerne. Det mindsker en økonomisk byrde i en sårbar situation og kan gøre hospitalerne til mere attraktive arbejdspladser.
Imod: At fjerne parkeringsindtægterne vil koste regionen omkring 65 mio. kr. årligt. De penge kunne i stedet bruges direkte på behandling og sundhedspersonale frem for på bilister.
Peter Askjær uddyber:
Selvfølgelig. Ofte skal man besøge meget syge slægtninge - det er uværdigt at bruge tid og mange penge på at betale for en plads. Sammenlignet med udgiften til at bygge sygehusene er det en falliterklæring at p-pladserne er udbudt af private for at spare et par håndører.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
For: En akuttelefon kan give borgerne hurtig adgang til sundhedsfaglig rådgivning, mindske pres på 112 og skadestuer og sikre, at patienter visiteres det rette sted fra starten.
Imod: En ny akuttelefon kræver store investeringer i både personale og teknologi. Der er risiko for overlap med eksisterende lægevagt og 112, hvilket kan skabe forvirring frem for bedre service.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
For: En børneafdeling i Horsens vil give familier kortere transporttid og hurtigere adgang til behandling. Det kan skabe mere tryghed for børn og forældre i lokalområdet.
Imod: En ny børneafdeling kræver store investeringer og personale, som måske mangler andre steder. Det kan give lavere kvalitet, hvis ressourcerne spredes for meget.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
For: Der er igangsat flere initiativer som rekruttering af praktiserende læger, brug af regionsklinikker og bedre samarbejde med kommunerne. Regionen har allerede taget ansvar.
Imod: Der er fortsat mangel på læger i mange områder. Regionen bør gøre en større indsats for at sikre læger tæt på alle borgere.
Peter Askjær uddyber:
Jeg synes, at problemstillingen er taget alvorligt og flere gode initiativer sat i søen.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
For: Flere bus- og toglinjer kan give borgere i yderområder bedre adgang til uddannelse, job og sundhedstilbud, og det kan mindske afhængigheden af bil.
Imod: Mange ruter i yderområder bliver kun brugt af få. Det er dyrt for regionen at drive busser med næsten tomme sæder, og ressourcerne kan bruges mere effektivt.
Peter Askjær uddyber:
Flere og flere har bil - og flere har mere end en bil. Men der er stadig mange som ikke har bil eller ikke kan/må køre bil. Disse borgere skal selvfølgelig også have mulighed for at være mobile.
Hvis ikke vi prioritere dette skubber vi yderligere til udviklingen, hvor folk søger mod de større byer. Det vil skabe et A og et B hold. Det kan ingen være tjent med.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
For: Det er uundgåeligt, at ambulancer i landområder bruger længere tid pga. afstande. At kræve samme responstid som i byerne ville betyde urimeligt høje udgifter til ekstra stationer og mandskab.
Imod: Borgere i landområder bør have samme ret til hurtig hjælp ved livstruende situationer som byboere. Forskelle i responstid kan betyde forskel på liv og død og skaber ulighed i sundhed.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
For: Et gebyr kan dæmpe unødvendige lægebesøg og frigøre ressourcer til patienter med større behov. Samtidig giver det et ekstra bidrag til at finansiere sundhedssystemet.
Imod: Et gebyr kan afholde folk fra at søge hjælp i tide, især borgere med lav indkomst. Det kan føre til dårligere sundhed og dyrere behandlinger på længere sigt.
Peter Askjær uddyber:
Vi har gratis sygehusvæsen. Det skal der ikke ændres på. Måske tandplejen også skulle indlemmes heri!
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
For: Flere video- og telefonkonsultationer kan give hurtigere og nemmere adgang til lægehjælp, især i tyndt befolkede områder, og frigøre tid til de patienter, der virkelig har behov for fysisk fremmøde.
Imod: Ikke alle problemer kan vurderes uden fysisk undersøgelse. For mange fjernkonsultationer kan øge risikoen for fejl og skabe utryghed hos patienter, der har brug for personlig kontakt.
Peter Askjær uddyber:
Lægerne ved hvilke opgaver der med fordel kan løses ad denne vej. Det giver ekstra kræfter til at løse andre opgaver, som kræver den fysiske tilstedeværelse.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
For: Mindre sygehuse og sundhedshuse sikrer nærhed til behandling, så borgerne ikke skal rejse langt. Det skaber tryghed og tilgængelighed, selvom specialiseringen bliver mindre.
Imod: Færre, men mere specialiserede hospitaler giver bedre kvalitet i behandlingen og mere effektiv brug af ressourcer. At fastholde små enheder kan betyde lavere faglighed og spredte kompetencer.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
For: Flere ressourcer til akutberedskab i yderområder kan redde liv og skabe mere lighed mellem by og land, hvor responstider i dag ofte er længere.
Imod: En opprioritering vil betyde færre midler til andre vigtige sundhedstilbud. Det kan give dårligere service i byerne og samlede tab i sundhedskvalitet.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
For: Flere busser på travle linjer giver kortere ventetid og bedre service til flest mulige passagerer. Det gør den kollektive trafik mere attraktiv og effektiv.
Imod: At nedprioritere busser i tyndt befolkede områder kan gøre det svært for borgere uden bil at komme rundt. Det kan skabe ulighed og svække sammenhængskraften.
Peter Askjær uddyber:
På de tyndt besatte ruter, må der tænkes i andre og mere effektive løsninger end store busser, der kører vejene tynde i ny og næ - f,eks. telebus.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
For: Flere midler til psykiatrien kan forbedre behandlingen for en gruppe patienter, der ofte overses. Det kan mindske ventetider og reducere alvorlige konsekvenser af manglende hjælp.
Imod: At flytte penge fra andre sundhedsområder kan forringe kvaliteten dér. Kræftbehandling, akutberedskab og almen lægepraksis kan miste ressourcer, hvilket har konsekvenser for mange patienter.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
For: At nedlægge regionerne kan forenkle styringen af sundhedsvæsenet, fjerne et forvaltningsniveau og give klarere ansvarsfordelinger mellem stat og kommuner.
Imod: Regionerne sikrer en samlet, demokratisk valgt ledelse af hospitaler og specialiseret sundhed. Uden regionerne kan koordineringen blive svagere og forskellene mellem kommuner større.
Peter Askjær uddyber:
Skulle staten overtage vil det gå galt. Se bare på Beredskabsministeriet - det fungerer ikke efter mere end et år. Skal kommunerne overtage vil det kræve en kommunalreform, som vil skabe meget få kommuner. Samsø vil ikke længere eksistere som selvstændig kommune. Det vil blive Venstre eller Socialdemokratiet, som vil styre det hele!!
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
For: Brug af private hospitaler kan hurtigt reducere ventetider og sikre, at flere patienter får behandling i tide. Det kan øge tilfredsheden og aflaste de offentlige sygehuse.
Imod: Hvis regionen betaler mere pr. behandling på private hospitaler, bliver der færre midler til de offentlige afdelinger. Det kan på sigt svække det offentlige sundhedsvæsen.
Peter Askjær uddyber:
Det må afhænge af en afvejning af livskvalitet, sygdommens karakter og prisforskellen.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
For: Ved at fokusere på de mest udbredte sygdomme får flest muligt gavn af ressourcerne. Det kan skabe større samlet folkesundhed og mere effektiv udnyttelse af kapaciteten.
Imod: Sjældne sygdomme kræver ofte dyr behandling, men patienterne har lige så meget ret til hjælp. At nedprioritere dem kan føre til ulighed og opleves som urimelig forskelsbehandling.
Peter Askjær uddyber:
Det er vel altid bedst at helbrede de mange end de få.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
For: Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien kan sikre hurtigere udredning og behandling af børn og unge i mistrivsel. Det kan forebygge større problemer senere i livet.
Imod: At prioritere mere til børne- og ungdomspsykiatrien betyder færre ressourcer til andre områder, hvor ventetider og behov også er store. Det kan give forringelser for mange patienter.
Peter Askjær uddyber:
Der er store udfordringer for mange børn og unge. Uden flere ressourcer bliver det næppe muligt at mindske problemerne, men penge er ikke det altafgørende. Der er normer, strukturer og opdragelse i dagens Danmark, som skal retænkes.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
For: Højere tillæg kan gøre det lettere at tiltrække personale til afdelinger med store rekrutteringsudfordringer. Det kan reducere mangel på arbejdskraft og forbedre patientbehandlingen.
Imod: Lønforskelle kan skabe uro og utilfredshed blandt medarbejdere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det kan svække sammenholdet og give nye problemer på andre afdelinger.
Peter Askjær uddyber:
Skabelsen af et godt arbejdsmiljø er førsteprioritet. Løn hjælper ikke, hvis arbejdspladsen ikke fungerer.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
For: Mindre registrering kan frigive tid til patientkontakt og mindske stress blandt sygeplejersker og andet personale. Det kan øge både arbejdsglæde og kvalitet i omsorgen.
Imod: Dokumentation sikrer, at behandlinger kan følges op af kolleger, og at fejl kan opdages i tide. Hvis kravene mindskes, kan vigtige oplysninger om medicin, pleje eller patientforløb gå tabt og øge risikoen for fejl.
Peter Askjær uddyber:
Et sygehusvæsen uden dokumentationskrav fungerer ikke, men mindre end det nuværende niveau kan gøre det. Vigtig vil det være, hvis alle regioner anvendte det samme it-system.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
For: Regionsklinikker kan sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge, også i områder hvor det er svært at tiltrække private læger. Det giver mere lighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis regionen driver egne klinikker, kan det svække de privatpraktiserende lægers vilkår og afholde nye læger fra at etablere sig. Det kan give mindre konkurrence og fleksibilitet.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
For: Når kræft fylder så meget, risikerer andre alvorlige sygdomme at få for få ressourcer. Det kan give lange ventetider og ulighed mellem patientgrupper.
Imod: Kræft er den hyppigste dødsårsag (ifølge Dødsårsagsregisteret 2023, Sundhedsdatastyrelsen), og tidlig behandling er afgørende. En høj prioritet her redder mange liv og kan ikke uden videre sammenlignes med andre sygdomsområder.
Peter Askjær uddyber:
Kræftpakkerne har været en succes. Måske, der skulle laves pakkeløsninger for andre sygdomme. Det er systematikken i behandlingen, der gør forskellen.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
For: Alle borgere bør have lige adgang til en praktiserende læge, uanset hvor de bor. Det giver tryghed, styrker forebyggelse og sikrer mere retfærdighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis lægedækning sikres "uanset prisen", kan udgifterne løbe løbsk. Det kan betyde færre midler til andre vigtige sundhedsområder og en mindre effektiv fordeling af ressourcerne.
Peter Askjær uddyber:
Regionen skal sikre en god lægedækning, men for enhver pris giver ikke mening. Det gør det sjældent.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
For: En stærkere klimaindsats kan gøre regionen til en grøn rollemodel, reducere CO₂-udledning og styrke både natur og folkesundhed. Det kan også skabe lokale jobs inden for grøn teknologi.
Imod: Flere midler til klimaindsatser kan betyde færre ressourcer til sundhedsområder, som er regionens kerneopgave. Klimatiltag bør primært drives af stat, kommuner, virksomheder og private.
Peter Askjær uddyber:
Ja ja. Selvfølgelig skal regionen det. Men det bør være andre, der pådutter regionerne dette. Regionerne skal ikke til at lege klimadetektiver og skabe grundforskning på området. Det betyder blot færre ressourcer til regionernes primære ansvarsområder.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
For: Et gebyr kan mindske antallet af udeblivelser og frigøre tid, så personalet kan hjælpe andre patienter i stedet for at spilde ressourcer på tomme tider.
Imod: Et gebyr kan ramme socialt skævt, da borgere med få midler kan have sværere ved at betale. Samtidig kan udeblivelser ofte skyldes sygdom eller misforståelser.
Peter Askjær uddyber:
Alt for mange udebliver fra aftaler, Det koster rigtig mange penge. En bøde på 200 - 500 kr. vil have en opdragende effekt. Når man kan opkræves en bøde for at holde for længe parkeret - kan man også blive opkrævet for at være skyld i et ressourcespild på et for os alle vitalt område.