Stem på Maria Kornbek – for mere tid i hverdagen. Jeg kæmper for børns trivsel og trygge forældre, grønne byrum og en hverdag, der hænger sammen for familier. Som solomor ved jeg, hvad der skal til.
Politisk karriere
2022-nu · Næst Formand Valby Kredesen
Tillidsposter
2022-nu · Bestyrrelsesmedlem · Ørestad Gymnasium
Erhvervskarriere
2021-nu · Salgs Manger og Regnskabs ass. · Fri Bikeshop Østerbrogade
Uddannelse
2015-2018 · Diplom i ledelse og teambuilding · HLSC Australien
2005-2012 · Kandidat · Filmvidenskab · Københavns Universitet
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
For: Flere grønne områder giver bedre bymiljø, sundhed og trivsel for borgerne. Mindre plads til biler kan samtidig understøtte en grønnere transportpolitik med mere cykling og kollektiv trafik.
Imod: Færre parkeringspladser kan gøre det sværere for beboere og erhverv at have bil i byen. Det kan ramme både pendlere, butikker og handicappede borgere, der er afhængige af bil.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
For: Et forbud mod diesel- og benzinbiler kan forbedre luftkvaliteten, mindske støj og reducere CO₂-udslip, hvilket giver sundhedsgevinster og gør byen mere attraktiv for fodgængere og cyklister.
Imod: Et forbud kan ramme borgere og erhverv, der ikke har råd eller mulighed for at skifte til elbil. Det kan skabe ulighed og udfordre små erhvervsdrivende med behov for transport.
Maria Kornbek uddyber:
Det er vigtigt, at vi ikke lader den grønne omstilling blive et spørgsmål om at smide fossildrevne biler ud af byen uden omtanke. Mange af disse biler er stadig fuldt funktionsdygtige, og at kassere dem blindt er udtryk for en forbrugskultur, hvor det nye altid trumfer det brugbare.
Samtidig risikerer vi at skabe ulighed. Ikke alle har råd til en elbil eller adgang til moderne alternativer. Når vi forbyder eller udskammer fossile biler uden at tilbyde realistiske løsninger for alle, rammer vi socialt skævt. Den grønne omstilling skal være inkluderende – ikke elitær.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
For: Mere metro giver hurtigere transport, færre biler og bedre sammenhæng mellem bydele. Det kan styrke erhvervslivet og gøre byen mere attraktiv for både borgere og besøgende.
Imod: Metrobyggeri er dyrt, og hvis kommunen selv skal betale, kan det gå ud over andre velfærdsområder som skoler, ældrepleje eller grønne områder.
Maria Kornbek uddyber:
At flytte trafikken delvist under byen giver mere plads på gadeplan, der kan bruges til at skabe bedre byrum. At få mere metro der binder byen bedre sammen, giver et godt alternativ til biltrafikken.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
For: En betalingsring kan mindske trængsel og luftforurening i byen og samtidig skaffe indtægter, der kan bruges til bedre kollektiv trafik og cykelinfrastruktur.
Imod: En betalingsring kan ramme pendlere og lavindkomstgrupper hårdest. Det kan skabe social ulighed og flytte trafikken til andre veje og byområder uden for ringen.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
For: Flere p-pladser kan lette hverdagen for bilejere, styrke tilgængeligheden for handlende og gøre det nemmere for erhvervslivet at levere varer og tjenester i byen.
Imod: Hvis p-pladser prioriteres over cykelstier og byrum, kan det øge trafikken, mindske sikkerheden for cyklister og forringe livskvaliteten i byens fælles rum.
Maria Kornbek uddyber:
Vi har brug for flere parkeringspladser, ja – men ikke på bekostning af grønne områder og cykelstier. Der er den plads, der er, og vi skal finde den rigtige balance. Ved nybyggeri skal der tænkes parkering ind i selve bygningen, så vi ikke belaster gaderne endnu mere. Det handler om at bruge pladsen klogt – ikke bare mere af den.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
For: Gratis kollektiv trafik kan få flere til at lade bilen stå, reducere trængsel og forurening samt skabe mere social lighed, fordi alle får lige adgang til transport.
Imod: Gratis kollektiv trafik vil koste kommunen store indtægter. Det kan føre til nedskæringer i kvalitet, drift og vedligeholdelse, hvis der ikke findes nye finansieringskilder.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
For: Afskaffelse af forældrebetaling kan give alle børn lige adgang til daginstitutioner, uanset forældrenes økonomi, og lette presset på familier med små børn.
Imod: Uden forældrebetaling mister kommunen en stor indtægt, som enten skal erstattes af højere skat eller føre til færre ressourcer på andre områder.
Maria Kornbek uddyber:
Jeg synes det er en rigtig god idé at afskaffe brugerbetaling i daginstitutioner. Det giver mere luft i hverdagen – også for os, der allerede får støtte. Det her hjælper alle børnefamilier og gør hverdagen lidt nemmere og mere retfærdig.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
For: Flere almene boliger i nybyggeri kan sikre blandede byområder, modvirke social ulighed og give plads til borgere med almindelige indkomster i København.
Imod: En markant øgning kan gøre projekter dyrere og mindre attraktive for investorer, hvilket kan føre til færre boliger bygget samlet set.
Maria Kornbek uddyber:
Vi skal arbejde for at der er 25%almene boliger når der bygges. Vi skal samtidig sikre at vi får en divers sammensætning så der både er ejer, almen og andel.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
For: At skrotte Lynetteholmen kan spare enorme udgifter og undgå indgreb i natur, havmiljø og klima. Det giver mulighed for at finde billigere og mere bæredygtige løsninger på byens behov.
Imod: Lynetteholmen skal give plads til boliger, infrastruktur og klimasikring. At skrotte projektet kan forværre boligmangel og øge risikoen for oversvømmelser i fremtiden.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
For: Et rygeforbud i parker og på pladser kan beskytte børn og unge mod passiv rygning, skabe sundere fælles rum og mindske cigaretskod i naturen.
Imod: Et forbud kan opleves som unødvendig indblanding i borgernes frihed. Parker og pladser er udendørs, hvor generne fra røg er mindre.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Maria Kornbek uddyber:
Det økonomiske skal passe til mængden af arbejde.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Maria Kornbek uddyber:
Når vi kun fokuserer på den enkelte elev med særlige behov og glemmer fællesskabet i klassen, bliver balancen skæv. Små ting kan blive tilsidesat – som tid til fordybelse, ro i undervisningen eller plads til dem, der bare har brug for at være med. Det er vigtigt, at vi tænker helheden med, for det er i fællesskabet, børn udvikler sig og lærer at være en del af noget større. Vi skal støtte dem, der har brug for ekstra hjælp – men ikke glemme de andre.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
Maria Kornbek uddyber:
Som mor ved jeg, hvor meget det betyder, at der er tid og nærvær i daginstitutionerne. Der bør være max 3 børn pr. voksen i vuggestuen og 5 i børnehaven – og det skal være reel normering, altså dem der faktisk er sammen med børnene.
Men det handler ikke kun om antal. Det handler om gode rammer, hvor både børn og voksne kan holde ud at være. Udeområder der inviterer til leg og bevægelse, og tid til at pædagogerne kan planlægge. Det er sådan vi skaber trygge og udviklende institutioner – ikke bare ved at tælle hoveder.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Maria Kornbek uddyber:
Vi skal have mindre klasser – og det skal ikke bare være et gennemsnit på skolen. Ingen klasse bør være over 26 elever. Det handler om læringsmiljø, tid og nærvær. Både elever og lærere har brug for ro og plads, så undervisningen ikke drukner i støj og trængsel. Mindre klasser øger sandsynligheden for at give bedre trivsel og mere kvalitet.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Maria Kornbek uddyber:
Ældrepleje skal først og fremmest handle om mennesker. Vi har brug for flere varme hænder – ikke bare mere teknologi. Selvfølgelig kan teknologi hjælpe, men den kan aldrig erstatte den personlige kontakt og omsorg. Og når vi bruger teknologi, skal det ske i samarbejde med de ældre – ikke hen over hovedet på dem
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Maria Kornbek uddyber:
Konkurrence kan gøre en forskel - men det er en balance, for ligesom vi ser på andre områder, kan det blive dyrt uden at kvaliteten følger med.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
Maria Kornbek uddyber:
Borgerne skal have reel mulighed for at blive hørt, og lokalplaner skal udvikles i dialog – ikke bare sendes ud og vedtages i hast med kort høringsfrist. Det handler om tillid, kvalitet og om at skabe byer, der fungerer i praksis.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Maria Kornbek uddyber:
Kommunalpolitik skal ikke handle om udenrigspolitik. Kommunen skal løse lokale problemer – ikke føre global kamp. Hvis vi begynder at tage stilling til alle verdens konflikter, kan vi ende med ikke at kunne købe varer fra halvdelen af verden, inklusive Kina. Det er urealistisk og fjerner fokus fra det, vi faktisk har ansvar for: daginstitutioner, ældrepleje, bolig og trafik og tryghed i nærområdet. Lad os holde os til det, vi kan gøre noget ved.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Maria Kornbek uddyber:
Flygtninge og indvandrere er en ressource – når de vil Danmark. De bringer kultur, viden og fællesskab med sig, og mange bidrager aktivt. Men det kræver vilje til at være en del af samfundet. Man har et ansvar for at ville indgå i fællesskabet – ikke leve helt adskilt og fastholde alt på egne præmisser. Hvis man ikke ønsker at være en del af Danmark, opstår der konflikter. Integration kræver gensidig respekt og fælles vilje.