Udgangspunktet for mit politiske arbejde er at vi arbejder med bevidste strategier for udvikling, tænker langsigtet og bæredygtigt - både økonomisk, socialt, strategisk og miljømæssigt. Det handler for mig altid om sagen og ikke personen
Politisk karriere
2021-2025 · 1. suppleant
2017-2021 · 3. suppleant
Tillidsposter
2015-nu · Bestyrelsesmedlem · Ærø Whisky A/S
2016-nu · Bestyrelsesmedlem · Ærø Friskole
2021-nu · Bevillingsnævnsmedlem · Ærø Kommune
2021-nu · Bestyrelsesformand Viften · Ærø Kommune
1
Der skal købes nye el-færger for over en halv milliard kroner.
For: El-færger kan gøre Ærø til foregangs-ø for grøn transport, mindske CO₂-udledning og sikre en moderne færgedrift, der kan tiltrække både borgere og turister.
Imod: Så stor en investering kan presse økonomien hårdt, enten via dyrere billetter eller færre midler til skoler, ældrepleje og andre kommunale kerneområder.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det er en nødvendig investering i infrastrukturen hvis kommunen ikke skal drukne i afgifter og vedligehold af gammelt materiel. Desuden bør finansieringen løftes af statskassen i højere grad
2
Der er for mange færgeruter til og fra Ærø.
For: Færre færgeruter kan spare kommunen og staten for store driftsudgifter og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Imod: Flere færgeruter giver øboerne fleksibilitet, styrker turismen og gør det lettere at pendle, hvilket er vigtigt for bosætning og erhvervsliv på øen.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
For pendlerne og turisterne er det afgørende at kunne komme frem og tilbage og for fastboende er det en tryghed og fleksibilitet
3
Den kritiserede hjemmepleje på Ærø skal tilføres flere penge.
For: Det vil give bedre tid til den enkelte borger og skabe mere tryghed for de ældre. Det vil også gavne arbejdsmiljøet, sænke sygefraværet og mindske vikarudgifter.
Imod: Andre velfærdsområder kan som konsekvens blive nedprioriteret. Det kan skabe ubalance i det samlede velfærdstilbud.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det er ikke nødvendigvis penge der skal til men de nødvendige ressourcer skal være der for at kunne udføre arbejdet
4
Kommunen bør kystsikre Drejet mod oversvømmelser.
For: Kystsikring af Drejet kan beskytte en vigtig færdselsåre, mindske risikoen for isolering af Marstal og forebygge store samfundsøkonomiske tab ved oversvømmelser.
Imod: Store udgifter til kystsikring kan betyde færre penge til velfærd og færger, dårligere service til borgere og mindre udvikling af den kollektive transport.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Drejet er en afgørende infrastruktur og skal sikres bedst muligt. Der skal vedvarende søge statslige midler til projekter af den art
5
Der skal opsættes flere vindmøller og solceller på Ærø
For: Ærø skal gå forrest som en grøn og energivenlig ø. Ærø skal være firstmover på at levere egenproduceret strøm til sine el-færger.
Imod: Flere vindmøller og solceller rammer borgerne på deres livskvalitet. Det kommer til at gå ud over tilflytningen.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Med usikkerhed i verden og miljømæssige udfordringer vil det være en fordel for Ærø at være selvforsynende
6
Lægehuset i Marstal, som tidligere har været både skole og rådhus, skal sælges
For: Ærø Kommune har store udgifter til vedligehold. Bliver bygningen solgt, vil den formentlig blive renoveret og lejet ud som boliger.
Imod: Bygningen bruges som lægehus. Hvis den sælges, flytter lægerne. Men hvor flytter de hen?
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Bygningen SKAL ikke nødvendigvis sælges, men det er en god idé at lægerne i Marstal har et sted at praktisere. Bygningen kræver en større renovation og det kan være et arkitekt for at sælge
7
Der skal bygges en ny stor institution i Ærøskøbing
For: Øen for en ny og mere tidssvarende integreret institution, hvor der også er plads til et specialtilbud
Imod: Risiko for at andre institutioner lukker og det hele samles ét sted.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Der skal bygges en tidssvarende institution om den skal være meget større er stadig tvivlsomt
8
Befolkningstallet på Ærø daler. Ærø Kommune skal forny sin bosætningsstrategi
For: Den nuværende bosætnignsstrategi er mindst ti år gammel. Det vil være godt med nye tanker, inden alle de unge er væk.
Imod: Ærø har allerede en udmærket bosætningsstrategi med blandt andet bosætningshuset i Bregninge og tilflyttermøder på rådhuset.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det er altid godt for en kommune at tænke i nye strategier især hvis de har nogle år på bagen.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
De to betingelser hænger ikke nødvendigvis sammen. Et øget serviceniveau MÅ gerne øges - naturligvis, men højere kommuneskatter lægger pres på det attraktive i bosætning og på rådighedsbeløbet god udsatte familier
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Velfærden er en af grundpillerne i vores nuværende økonomiske situation. Hvor andre lande oplever inflationsstigning oplever vi relativ stabil økonomi
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Hvis det bliver alt for attraktivt at søge en plads i byrådet vil det kunne blive på bekostning af det politiske engagement
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det skal tilføres de midler det er behov for sådan at ingen elever nedprioriteres. Ved øget trivsel ses øget læring
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Behovet for voksenkontakt og spejling er stort hos børn og skal tilgodeses i det omfang det er muligt. Normeringen skal afspejle det. Med det nuværende børnetal er normeringen i kommunen gode
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Klassestørrelserne er p.t. fine pga et lavt børnetal så problematikken er ikke aktuel og det er prioriteret midler til specialtilbud til dem der har behov
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det er ikke en enten/eller, men et både/og med flere varme hænder og velfærdsteknologi kan vi øge omsorgen
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Private aktørers første prioritet vil altid være bundlinjen og det kan medføre store forskelle i serviceniveauet
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Kontakten med et andet menneske er uvurderligt og hvis hjemmehjælperen ikke skal bruge al sin tid på støvsugning kan tiden bruges på omsorgsopgaver frem for rengøringsopgaver. Det er ikke enten/eller, men både og
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det er igen ikke et nul- sums problem. Genoptræning og forebyggelse går hånd i hånd. Ved forebyggelse er der mindre behov for genoptræning og det er ikke nødvendigvis samme kasse pengene tages fra.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Den nuværende løsning i Ærøskøbing giver mening i spidsbelastningsperioder, mens det i dagligdagen giver mening at det er åbent
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
En fortætning af byerne kan føre til affolkning på landet og afstandene er for små på Ærø til at det giver mening at tale om bebyggelse i højden
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det er vigtigt at beboelser ikke oplever støjgener fra vindmøller - flere solceller og energifællesskaber bydes velkommen
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det skal i videst mulig omfang prioriteres at være så miljøbevidste som muligt
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
For tiden er der faldende befolkningstal så det er et scenarie vi ikke står i p.t.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Borgerinddragelse er vigtig for at få input til løsningsforslag sådan at det ikke overses problematikker som ikke har været forudset.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det er et statsligt anliggende. Kommunen har rigeligt med lokale opgaver. Kommunen skal selvfølgelig støtte en statslig boykot, men før den er på plads har kommunen begrænsede muskler at spille med. Symbolpolitisk kunne vi vælge at sætte et eksempel, men det ville primært være af populistiske årsager hvilket jeg ikke går ind for
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Det er med til at skabe indhold og indspark til en hverdag
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Klaus Fynsk Norup uddyber:
Ved ikke helt om det er vendt op og ned på fire og imod. Flygtninge og indvandrere er en ressource for kommunen og kulturel diversitet