En stemme på mig er en stemme på politisk mod og fremsynethed. En stemme på mig er en stemme på en kommune i balance, en kommune der vil skabe tryghed omkring velfærden samtidig med at at vi forsætter udviklingen i en positiv retning.
Politisk karriere
2013-nu · Byrådsmedlem · Holstebro Kommune
2025-nu · Gruppeformand
2022-2025 · Formand Børne og Familieudvalget
2018-2021 · Formand for Teknisk Udvalg
2021 · Medlem Bæredygtighedsudvalget
2014-2017 · Medlem af Udvalget for Kultur og Fritid
1
Det var forkert at nedlægge bybusserne i Holstebro
For: Flexløsningen er utilstrækkelig. Det må gerne koste flere skattekroner at sikre regulær bybusdrift i Holstebro.
Imod: Efterspørgslen var for lav, og behovet for offentlig transport kan løses billigere og godt nok med flex-løsningen.
Klaus Flæng uddyber:
Det var nødvendigt at stoppe op med bybusserne i Holstebro By. Det giver anledning til at vi kan bygge nye muligheder op der passer til det antal passagere der er. Det skal stadigvæk være muligt at komme rundt og jeg ser derfor gerne at Flextrafikken bliver udvidet.
2
Holstebro Kommune bruger for mange penge på kulturområdet
For: Midlerne burde gå til kernevelfærd som skoler og ældrepleje.
Imod: Kulturen er et særkende, der tiltrækker borgere og turister og giver byen identitet.
Klaus Flæng uddyber:
Kultur og fritids udvalget skal i den kommen periode arbejde med Kultur version 2,0. Det betyder at der skal laves en gennemgang af alle kultur indsatser, er der noget der har haft sin tid, og skal give plads for noget andet.
3
Det går for langsomt med at få omdannet sygehusgrunden til nye formål
For: Et stort område midt i byen står delvist tomt, og hæmmer byudviklingen. Derfor er det vigtigt at få højere tempo i udviklingen
Imod: Det drejer sig om et centralt og vigtigt område midt i byen, og det er en sjælden chance for at påvirke udviklingen langt ind i fremtiden. Derfor er omhu vigtigere end hastighed.
Klaus Flæng uddyber:
Når udviklingen ligger et selvstændigt selskab, så kan kommunikationen være udfordret. Der sker rigtig mange ting på sygehusgrunden og der vil meget snart komme information ud til den brede befolkning omkring hvad der er på vej i Holstebros nyeste bydel.
4
Holstebro Kommune skal prioritere udviklingen i oplandsbyerne mere, selv om det sker på bekostning af udviklingen i Holstebro
For: Halvdelen af kommunens indbyggere bor uden for Holstebro. Stærke landsbyer er afgørende for bosætning og sammenhængskraft.
Imod: Ressourcerne bør koncentreres i hovedbyen, hvor de kommer flest til gavn. Selv om man bor uden for Holstebro, har man gavn af en stærk og attraktiv hovedby i kommunen.
Klaus Flæng uddyber:
Vi skal i Holstebro Kommune sikre at vi har råderum og mulighed for at understøtte gode ideer og tanker over hele kommunen. De gode ideer skal komme nede fra via borgerforeninger eller andet, og dermed sikre vi ejerskab for projekterne. Udvikling skal ske over hele kommunen og Holstebro kommune skal forsat være en kommune hvor det er godt at leve og bo, uanset om du er til bylivets muligheder eller landsbyens tætte adgang til natur og samvær.
5
Der bør indføres en garanti for, at man kan få sine børn passet helt lokalt
For: Borgerne efterspørger lokal pasning, som understøtter lokalsamfundene. En lokal pasningsgaranti vil fremme bosætning.
Imod: Det er dyrt og ineffektivt at drive små institutioner med få børn, og en garanti vil medføre flere tomgangsudgifter.
Klaus Flæng uddyber:
Vi har i denne byrådsperiode arbejdet os tættere på en egentlig lokalt pasningsgaranti. Holstebro Kommune er en tilflytningskommune og vi skal derfor sikre at et arbejdsliv hænger sammen med et familieliv. I den kommende periode kommer vi til at tage flere skridt og etablerer flere lokale pladser.
6
Folkeskolens udfordringer kan kun løses med tilførelse af markant flere penge
For: Holstebro Kommune anvender færre penge pr folkeskoleelev end gennemsnitskommunen. Hvis folkeskolen skal gøres mere attraktiv, vil det kun kunne ske med en økonomisk saltsvandsindsprøjtning.
Imod: Det bør kunne lade sig gøre at skabe en god folkeskole for de penge, der i forvejen investeres i området. Det handler om fordeling, forvaltning og styring.
Klaus Flæng uddyber:
Folkeskolen udfordringer skal også løses med flere midler til det lokale råderum. Så man lokalt har reelt mulighed for at prioriterer og gøre tiltag som virker bedst.
7
Det er et problem, at en stor andel af forældrene i Holstebro vælger friskole til deres børn
For: Folkeskolen udhules, når især ressourcestærke familier fravælger den.
Imod: Forældre skal have fuld frihed til at vælge, og friskoler giver mangfoldighed, som kan styrke lysten til at bosætte sig i kommunen.
Klaus Flæng uddyber:
Vi skal sikre at folkeskolen bliver et aktivt tilvalg og derfor så skal der tilføres flere midler til folkeskolen. Folkeskolen er der hvor vi mødes uanset socialt miljø, det er her at forskelle udjævnes. Vi har en rigtig god folkeskolen i Holstebro Kommune som jeg gerne vil udvikle endnu mere på.
8
Det er fornuftigt, at Holstebro Kommune aktivt arbejder for at tiltrække projekter inden for vedvarende energi
For: Det skaber arbejdspladser og bidrager til den grønne omstilling. Holstebro har en chance for at positionere sig nationalt som center for energi.
Imod: Store energiprojekter kan belaste natur og lokalsamfund og møder derfor ofte lokal modstand. De kan medføre fraflytning og dermed skade lokalområdet
Klaus Flæng uddyber:
Danmark står over for en grøn omstilling og fremtidens arbejdspladser er grønne. Det betyder mulighed for grønne arbejdspladser når vi planlægger for VE-projekter. Projekterne skal ske i samspil med de områder hvor de planlægges og derfor så skal borgerne med på råd.
9
Kommunen gør for lidt for at understøtte handelslivet i Holstebros midtby
For: Kommunen har indflydelse på rammerne for byudvikling, trafik og planlægning, og her bliver der gjort for lidt for at sikre gode vilkår for den handel, der har været med til at forme byen.
Imod: Handel er erhvervslivets ansvar. Hvis borgerne foretrækker nethandel eller butikker ved indfaldsvejene, er det ikke kommunens ansvar at påvirke.
Klaus Flæng uddyber:
Jeg så gerne at handelslivet og handelsstandsforening blev hjulpet med flere administrative muskler. Et tættere samarbejde med Erhvervsforum kunne gavne.
10
Der skal oprettes et ungeråd i kommunen
For: Et ungeråd vil give unge en stemme og styrke deres engagement i lokalpolitik.
Imod: Unges synspunkter kan inddrages på andre måder – et ungeråd risikerer at blive ren symbolpolitik.
Klaus Flæng uddyber:
I min egenskab som Formand for Børne og Familieudvalget har jeg arbejdet for at få etableret et Fælleselevråd, som over tid kan udvikle sig til et egentligt ungeråd. Det der er vigtigt er at de unge har reel indflydelse og deres tanker og ideer bliver taget seriøst. Jeg ser gerne mere unge inddragelse.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Klaus Flæng uddyber:
Vi skal arbejde på at løfte vores økonomiske formåen frem for at hæve skatten. Tiltrækning af tilflyttere, Erhverv og Tourisme er nøglen til at hæve service niveauet i Holstebro Kommune
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Klaus Flæng uddyber:
Der er ingen der stiller op til politik for lønnes skyld man gør det fordi man gerne vil bidrage til udvikling. Det er folketinget der bestemmer lønrammen for kommunalbestyrelser.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Klaus Flæng uddyber:
Vi har en rigtig god folkeskole som jeg arbejder for at gøre endnu bedre. Både så vi kan løfte de udfordrede børn og unge men også så vi kan løft alle øvrige elever.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
Klaus Flæng uddyber:
I Holstebro Kommune overholder vi lovgivningen for minimumsnormeringer, med det sagt så er det vigtigt at vi arbejder hen imod at der kommer flere voksne pr. barn i Holstebro Kommune
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Klaus Flæng uddyber:
Vi har en rigtig god folkeskolen i Holstebro Kommune, hvor gennemsnitsklassestørrelsen ligger under 25 elever pr. klasse.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Klaus Flæng uddyber:
Jeg mener ikke at de to ting er modsætninger. Velfærds teknologi er med til at frigive mere tid til varme hænder, det skal ske i dialog og samarbejde med de berørte borgere.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Klaus Flæng uddyber:
Der bør i stedte for kigge på at gøre reglerne og mulighederne for det kommunale og de private aktører ens. Når dette er sket så kan man først tale om fri konkurence. En kommune skal altid stå med et nødberedskab når/hvis en privat aktør stopper, konkurs eller andet.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Klaus Flæng uddyber:
Hvis robotstøvsugeren og andre hjælpe midler kan være med til at frigive mere tid ved borgeren så bør vi overveje dette i samråd med borgeren
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
Klaus Flæng uddyber:
Vi skal styrke begge områder så vi på sigt får færre der har brug for genoptræning
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Klaus Flæng uddyber:
Vi er en kommune med et storet areal der kræver at vi kan komme fra A til B, det betyder også at vi som oftes tager bilen når vi skal handle eller nye oplevelser. Derfor skal der være parkeringspladser tæt på og tilrådighed
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Klaus Flæng uddyber:
En fortætning af Holstebro by vil gavne detail og erhvervslivet. og være med til at holde liv i Danmarks smukkeste gågade.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Klaus Flæng uddyber:
Jeg mener ikke at vi skal planlægge VE projekter tættere på beboelse end vi ser det i dag. Der skal være plads til at leve og bo i Holstebro Kommune.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Klaus Flæng uddyber:
Vi skal hele tiden tænke på hvordan vi bruger penge i Holstebro Kommune samtidig med at vi udvikler en kommune som også kan bidrage med at skabe et bedre i morgen end idag. Her har vi også et ansvar når vi bygger og skal derfor indtænke bæredygtighed og CO2 aftryk.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
Klaus Flæng uddyber:
En kommune der ikke er i vækst er under afvikling. Vi skal sørge for at infrastruktur følge med i tilflytterområderne.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
Klaus Flæng uddyber:
Vi skal balancere udviklingen så der er plads til erhvervs og boligudvikling samtidig med at vores natur får mulighed for at leve.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
Klaus Flæng uddyber:
Vi kan som kommune altid blive bedre til at lytte men også forklare hvorfor vi gør som vi gør. Jeg ser gerne mere borgerinddragelse og vil derfor arbejde for at åbne kommunen op for borger og erhvervsliv
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Klaus Flæng uddyber:
Boykotte vare og andre tiltag er et nationalt anliggende, ikke kommunalt
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
Klaus Flæng uddyber:
Kunst og kultur er et fælles fundament, det der binder os sammen. Vi har meget Kunst og Kultur, og derfor skal vi også i den kommende periode være nysgerrig på om der er noget der har haft sin tid og vige pladsen for at andet kan få liv.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Klaus Flæng uddyber:
Vi har mangel på arbejdskraft i Danmark og i Holstebro Kommune, hvor vi næsten ingen arbejdsløse har. Vi skal derfor formå at tiltrække de mennekser der gerne vil bidrage til en positiv udvikling af vores land og kommune.