Jeg har en stor base af erfaring på de fleste områder, og vil kunne gøre en stor positiv forskel i København. Har været på arbejdsmarkedet internationalt i 50 år, og nu investor og pensionist, med stor erfaring på mange områder.
Politisk karriere
2022-nu · Borgerrepræsentations kandidat til KV25, København
2022-nu · Bestyrelsesmedlem
2021 · Kandidat til KV21 København
Tillidsposter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem og BR kandidat, Liberal Alliance, København
Erhvervskarriere
1980-2021 · Lederjobs i Finans, Danmark, Luxembourg, Singapore, New York · Danske Bank, BankNordik, Bq. Int. Luxembourg.
1976-1980 · Finans · Danske Bank
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
For: Flere grønne områder giver bedre bymiljø, sundhed og trivsel for borgerne. Mindre plads til biler kan samtidig understøtte en grønnere transportpolitik med mere cykling og kollektiv trafik.
Imod: Færre parkeringspladser kan gøre det sværere for beboere og erhverv at have bil i byen. Det kan ramme både pendlere, butikker og handicappede borgere, der er afhængige af bil.
John Michael Jensen uddyber:
Med bil P-pladser under jorden og i P-huse er behøver det ikke være et for eller imod. Tværtimod, med bilerne i P-kældre eller P-huse frigøres store arealer til os mennesker istedet.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
For: Et forbud mod diesel- og benzinbiler kan forbedre luftkvaliteten, mindske støj og reducere CO₂-udslip, hvilket giver sundhedsgevinster og gør byen mere attraktiv for fodgængere og cyklister.
Imod: Et forbud kan ramme borgere og erhverv, der ikke har råd eller mulighed for at skifte til elbil. Det kan skabe ulighed og udfordre små erhvervsdrivende med behov for transport.
John Michael Jensen uddyber:
Biler uanset om det er diesel, benzin eller el biler, så optager de et meget stort stykke gade areal. Derfor skal alle typer biler i parkeringshuse huse eller parkeringskælder, når de ikke er i brug.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
For: Mere metro giver hurtigere transport, færre biler og bedre sammenhæng mellem bydele. Det kan styrke erhvervslivet og gøre byen mere attraktiv for både borgere og besøgende.
Imod: Metrobyggeri er dyrt, og hvis kommunen selv skal betale, kan det gå ud over andre velfærdsområder som skoler, ældrepleje eller grønne områder.
John Michael Jensen uddyber:
Metroen, trods en markant under dimensionering i myldre tiden, er det det bedste København har indført i uendelige tider. Meget mere Metro jvf den store plan, med linier til sygehuse og gerne parkNride faciliteter i yderkanterne af København. Og dermed frigøre indre by for unødig bil trafik.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
For: En betalingsring kan mindske trængsel og luftforurening i byen og samtidig skaffe indtægter, der kan bruges til bedre kollektiv trafik og cykelinfrastruktur.
Imod: En betalingsring kan ramme pendlere og lavindkomstgrupper hårdest. Det kan skabe social ulighed og flytte trafikken til andre veje og byområder uden for ringen.
John Michael Jensen uddyber:
Helt uenig. Der skal etableres et offentligt transport system, der kan absorbere pendlerne og andre, som har daglig behov for at pendle ind eller ud af byen. En betalingsring er en gammel fantasi og gavner intet. Slet ikke trængslen.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
For: Flere p-pladser kan lette hverdagen for bilejere, styrke tilgængeligheden for handlende og gøre det nemmere for erhvervslivet at levere varer og tjenester i byen.
Imod: Hvis p-pladser prioriteres over cykelstier og byrum, kan det øge trafikken, mindske sikkerheden for cyklister og forringe livskvaliteten i byens fælles rum.
John Michael Jensen uddyber:
Bilerne skal under jorden eller i P-huse, i hele byen !!! Som det allerede er indført i de nye bydele. Dette frigør et kæmpe areal til alle typer aktiviteter og grønne områder. Skal man således gå 5-10 minutter er det fortsat et godt skifte.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
For: Gratis kollektiv trafik kan få flere til at lade bilen stå, reducere trængsel og forurening samt skabe mere social lighed, fordi alle får lige adgang til transport.
Imod: Gratis kollektiv trafik vil koste kommunen store indtægter. Det kan føre til nedskæringer i kvalitet, drift og vedligeholdelse, hvis der ikke findes nye finansieringskilder.
John Michael Jensen uddyber:
Københavns transport infrastruktur er hundedyrt af bruge. Omkostningerne til drift og etablering mv vælter læsset. Hvem skulle så betale omkostningerne for denne hundedyre transport form, hvis offentlig transport bliver gratis. De fleste vælger cyklen. Brug kræfterne på meget bredere og sikrere cykelstier istedet. Kommunen kan evt subsidierer ældre og studerende via rabatordninger.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
For: Afskaffelse af forældrebetaling kan give alle børn lige adgang til daginstitutioner, uanset forældrenes økonomi, og lette presset på familier med små børn.
Imod: Uden forældrebetaling mister kommunen en stor indtægt, som enten skal erstattes af højere skat eller føre til færre ressourcer på andre områder.
John Michael Jensen uddyber:
Der er et ganske udmærket set-up hvor økonomisk trængte børnefamilier får tilskud eller friplads. Således ikke behov for ar undtage alle andre for betaling.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
For: Flere almene boliger i nybyggeri kan sikre blandede byområder, modvirke social ulighed og give plads til borgere med almindelige indkomster i København.
Imod: En markant øgning kan gøre projekter dyrere og mindre attraktive for investorer, hvilket kan føre til færre boliger bygget samlet set.
John Michael Jensen uddyber:
Pt er kravet til developere og By og Havn er minimum 25 % almene boliger i alt nybyggeri. Men ser man tilbage i 20 år, så er det ikke håndhævet. Pt er alle typer betalbare boliger helt umulige at opdrive. Der er iflg eksperter en manko på over 45.000 boliger, som alle har råd til. København har sjoflet at bygge betalbare boliger i et antal, som kunne tilfredsstille efterspørgslen. Nu er løbet kørt og alle nye projekter er med dyre boliger. Kæmpe svigt fra S og EL og SF som har været med flertal i denne periode. Ud med dem ð
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
For: At skrotte Lynetteholmen kan spare enorme udgifter og undgå indgreb i natur, havmiljø og klima. Det giver mulighed for at finde billigere og mere bæredygtige løsninger på byens behov.
Imod: Lynetteholmen skal give plads til boliger, infrastruktur og klimasikring. At skrotte projektet kan forværre boligmangel og øge risikoen for oversvømmelser i fremtiden.
John Michael Jensen uddyber:
Projektet LynetteHolmen er økonomisk baseret på modtagelse af den store mængde overskuds jord fra Sjællandske byggepladser, som betaler dyrt for at afdisponere jorden til LynetteHolmen afhængig af om det er rent eller forurenet jord. Samt gratis store sten fra norske byggepladser. Disse indtægtskilder betaler for LynetteHolmen. LynetteHolmen skal iflg den oprindelige aftale mellem Københavns Kommune og Staten hvile i sig selv økonomisk. Derfor skal projektet bygges færdigt nu perimetren er næsten færdigbygget. Der er snart ikke andre steder indenfor bygrænsen, hvor København kan placere den voksende befolkning. Miljøforkæmperne kan heller ikke anvise nogen bedre placering til 50.000 beboere og 25.000 arbejdspladser.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
For: Et rygeforbud i parker og på pladser kan beskytte børn og unge mod passiv rygning, skabe sundere fælles rum og mindske cigaretskod i naturen.
Imod: Et forbud kan opleves som unødvendig indblanding i borgernes frihed. Parker og pladser er udendørs, hvor generne fra røg er mindre.
John Michael Jensen uddyber:
Vi er i en tids fase med udfasning af cigaretter, derfor dårligt signal at sende. Prisen på cigaretter må også gerne stige, så unge mennesker slet ikke starter med at ryge.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
John Michael Jensen uddyber:
KK har allerede et højt service niveau.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
John Michael Jensen uddyber:
Kommunale budgetter skal, uanset skattetrykket i kommunen, være optimeret. Derfor vil en evt nedsættelse af kommune skatten baseres på, at kommunens økonomi har forbedret sig. Og det anslåes at være varigt.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
John Michael Jensen uddyber:
Spørgsmålet indikerer at det ikke er tilstrækkeligt økonomisk at sidde i byrådet eller kommunalbestyrelsen ?
Men det behøver ikke være tilfældet. Højere løn er ikke nødvendigvis det primære mål for alle i byrådet eller kommunal bestyrelsen. Desuden vælter medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation i givtige bestyrelses poster, uden egentligt formål, i kommunens egne selskaber. Ikke andet end at være et løntilskud. Ikke efter evne, men efter forhandlinger ved konstitueringen mellem partiernes medlemmer.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
John Michael Jensen uddyber:
Nuværende klassestørrelser er passende, men der kan være behov for 2 lærer klasser i de mindre klasser,
for at hjælpe alle elever til at være opmærksomme og følge undervisningen.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
John Michael Jensen uddyber:
Der er både gode og dårlige eksempler med såvel private som offentlige udbydere af ældrepleje. Derfor vil jeg foretrække den offentlige hjemmepleje, som udgangspunkt. Men heller ikke ignorere ældres ønsker om private pleje tilbud.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
John Michael Jensen uddyber:
København er ikke egnet til vindmøller udover de 20 stk 30 årige havvindmøller ved biofos rensningsanlægget.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
John Michael Jensen uddyber:
Grønne områder er afgørende for trivsel, hvor man bor. Uanset hvilke boligformer. Derimod kan grønne områder være nedprioriterede i erhvervsområder med andre behov. Store grønne områder er at foretrække. Der er gårdhave miljøer i de fleste bolig områder, og kort vej til større grønne og blå områder.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
John Michael Jensen uddyber:
Sådan boykot vil være en kæmpe rutsche bane, og hvor skal grænsen gå. Nej - lad borgerne selv bestemme hvilke varer man ønsker at købe - og dermed støtte producenterne.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.