Jeg vil kæmpe for at Randers udvikler sig i fremtiden, både på i by og på landet. Det vil føjes gøre med en respekt for borgernes ønsker og en respekt for de byrådskolleger man skal arbejde sammen med for at finde de bedste løsninger for Randers.
Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Randers Kommune
2019-nu · Næstformand
2022-nu · Medlem af landdistriktsudvalget
2022-nu · Medlem af sundhed idræt og kulturudvalget
2022-nu · Medlem af omsorgsudvalget
2022-nu · Næstformand beskæftigelsesudvalget
1
Der skal ansættes mere personale i daginstitutionerne.
For: Flere voksne pr. barn sikrer bedre omsorg, tryghed og mulighed for individualiseret pædagogik, så alle børn får støtte og medarbejderne mindsker risikoen for stress.
Imod: Hvis kommunen ansætter flere, vil det belaste skatteyderne og tvinge til besparelser på andre velfærdsområder, hvilket kan give ringere service i ældrepleje eller skoler.
2
Kommunen bør fremme etablering af mere vedvarende energi.
For: Vedvarende energi kan skabe lokale job, styrke klimaindsatsen og reducere energiudgifter for både borgere og kommunen på længere sigt.
Imod: VE-anlæg kan give gener for naboer, mindske livskvalitet i lokalområder og beslaglægge god landbrugsjord, der kunne bruges til fødevareproduktion.
Jesper Gade uddyber:
Vi ligger nr3 i Dk med hensyn til etableret VE anlæg. Vi må ikke blive til en kommune man ikke kan være i for VE anlæg.
3
Kommunen bør indføre to lærere/pædagoger i timerne i 0.–3. klasse for at styrke læringsmiljøet.
For: To undervisere i hver time giver bedre differentiering, øget tryghed og et inkluderende læringsmiljø, hvor børnenes individuelle behov imødekommes.
Imod: Kravet om to undervisere i hver time vil øge kommunens personaleomkostninger betydeligt, hvilket kan medføre besparelser på andre områder eller højere skatter.
Jesper Gade uddyber:
Det er vigtigt med den bedste start på skolelivet. Med 2 lærere er der mulighed for at alle børn bliver tilbudt det bedste for dem.
4
Ældre, der modtager hjemmehjælp, skal have ret til rengøring hver uge.
For: En fast ugentlig rengøring sikrer hygiejne og trivsel for ældre i eget hjem, reducerer risikoen for faldulykker og fremmer social kontakt gennem regelmæssig besøg af hjemmehjælperen.
Imod: At garantere ugentlig rengøring vil øge kommunens udgifter markant, hvilket kan føre til højere skatter eller besparelser på andre velfærdsområder som ældrepleje eller skole.
Jesper Gade uddyber:
Vi har i den nye budgetaftale lige aftalt at man skal blive ved med rengøring hver anden uge. Hvis det skulle være hver uge kunne det komme til at gå ud over plejen.
5
Kommunen bør satse på at udbygge og forbedre cykelstierne.
For: Udbygning og forbedring af cykelstier vil øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter, fremme klimavenlig transport og reducere trængsel på vejene, hvilket gavner både miljø og borgernes sundhed.
Imod: Når pengene til infrastruktur skal fordeles, er der mange andre projekter, der bedre kan fremme afviklingen af trafikken i kommunen.
Jesper Gade uddyber:
Det er en vigtig del af sikre skoleveje i hele kommunen.
6
Kommunen skal gøre det lettere at rive ned og bygge nyt i landdistrikterne og landsbyerne.
For: Lettere regler kan fjerne nedslidte bygninger, give plads til moderne boliger og erhverv, tiltrække nye borgere og styrke lokalsamfundet.
Imod: Forenkling kan føre til tab af kulturarv og landskabelige værdier. Gamle bygninger er en vigtig del af områdets identitet og bør beskyttes.
Jesper Gade uddyber:
Det vil hvis det var lettere kunne give vores landdistrikter et kæmpe løft.
7
Kommunen skal indføre mere vegetarmad i de kommunale institutioner, plejehjem, bosteder og lignende.
For: Flere vegetarretter kan fremme beboernes sundhed, mindske CO₂-aftryk og madspild samt signalere kommunens ansvar for klima og velfærd.
Imod: Øget fokus på vegetarmad kan reducere valgfriheden, kræve ekstra uddannelse af køkkenpersonalet og føre til højere udgifter til indkøb af specialråvarer.
Jesper Gade uddyber:
De ældre have mulighed for at få det de kan lide.
8
Kommunen skal aktivt søge at få etableret flere seniorboliger og seniorbofællesskaber.
For: Flere seniorboliger giver ældre tryghed, socialt samvær og mulighed for at bo selvstændigt længere, samtidig med at ensomhed kan forebygges.
Imod: Det er ikke kommunens opgave at prioritere én boligtype. Private aktører kan selv imødekomme behovet, uden at det sker på bekostning af andre boligformer.
Jesper Gade uddyber:
Det ville være en god ide. Der kunne gøre at ældre ved at bo i disse fællesskaber, ville kunne hjælpe hinanden og dermed forhindrer man både ensomhed og for tidlig kontakt med ældreplejen.
9
Etableringen af Klimabroen skal ske hurtigst muligt.
For: En hurtig etablering vil give hurtigere CO₂-reduktion, skabe lokale arbejdspladser og forbedre trafikafviklingen.
Imod: Projektet er dyrt, og andre løsninger kan sikre mod oversvømmelser og håndtere trafikproblemer billigere og mere effektivt.
Jesper Gade uddyber:
Det er bare en vigtig del af at kunne komme ordentligt igang med etablering af flodbyen.
10
Kommunen bør give mulighed for, at boligforeninger og private kan opføre nye lejligheder i Randers centrum.
For: Nye boliger i centrum kan skabe flere muligheder for forskellige grupper af borgere og understøtte bylivet gennem øget tilstedeværelse og aktivitet.
Imod: Flere nye lejligheder i centrum kan øge boligpriserne og skabe ubalance på det lokale marked, hvilket kan give udfordringer for beboere med lavere indkomster.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Jesper Gade uddyber:
Skatten er høj nok som den er.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Jesper Gade uddyber:
Der er som nu ok. Med det service niveau der er.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Jesper Gade uddyber:
Det skal ikke være for pengenes skyld.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Jesper Gade uddyber:
Skolen skal hjælpe alle børn. Der skal være tilbud til alle.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Jesper Gade uddyber:
Hvis man kunne få nok ansatte ja. Men som området ser ud nu er der en vigtighed i også at tænke velfærdsteknologi ind som en hjælp til borgerne ikke en gene.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Jesper Gade uddyber:
Det skal ske ved dialog.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
Jesper Gade uddyber:
Genoptræning er vigtig. Men vil til en hver tid altid prioritere forebyggelse som nr1.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Jesper Gade uddyber:
Det vil kunne give et mere intenst cafe miljø i midtbyen hvis der ikke var biler.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Jesper Gade uddyber:
Man må ikke glemme de grønne kiler i udlægning af områder. Så fortætning med omtanke.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Jesper Gade uddyber:
Kunne godt tænke mig at der kom anlæg hvor energibehovet var. Så man kan få det brugt.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Jesper Gade uddyber:
Det skal gøres med en balance i tingene.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
Jesper Gade uddyber:
Det skal være en balance der gør at man ikke svigter noget mens man vækster.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
Jesper Gade uddyber:
Der skal altid være respekt for de grønne områder. Men de må ikke blive sådan at man ikke kan udvikle på grund af for strikse regler.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Jesper Gade uddyber:
En kommune skal ikke være aktivistisk.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
Jesper Gade uddyber:
Kunst og kultur generer faktisk mange flere penge til kommunen end folk tror. Så ja det er vigtigt. Både for økonomi og velvære.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Jesper Gade uddyber:
Der er helt sikkert store ressourcer at hente til arbejdsmarkedet.