Jeg er den grønneste regionspolitiker i Region Østdanmark. Jeg har arbejdet benhårdt for den grønne dagsorden i Region Sjælland. Så hvis du synes, at den grønne dagsorden også er vigtig for sundhedsvæsenet, så er det mig, du skal stemme på.
Politisk karriere
2025-nu · Folketingskandidat i Sjællands Storkreds
2021-nu · Regionsrådsmedlem i Region Sjælland
2022-2025 · Medlem af Klima- og miljøudvalget i Danske Regioner
2017-2020 · Folketingskandidat i Københavns Storkreds
Tillidsposter
2017-nu · Medlem af hovedbestyrelsen · Radikale Venstre
2022-2025 · Bestyrelsesmedlem, udpeget af Region Sjælland · S/I Erhvervshus Sjælland
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
For: Det er uundgåeligt, at ambulancer i landområder bruger længere tid pga. afstande. At kræve samme responstid som i byerne ville betyde urimeligt høje udgifter til ekstra stationer og mandskab.
Imod: Borgere i landområder bør have samme ret til hurtig hjælp ved livstruende situationer som byboere. Forskelle i responstid kan betyde forskel på liv og død og skaber ulighed i sundhed.
Jeppe Fransson uddyber:
Vi ved fra forskning i Region Sjælland, at responstiden ikke er så afgørende. Det afgørende er den behandling, man modtager først. Det er ofte ikke fra ambulancen, men fra hjerteløbere eller dem, som har ringet 112. Derfor skal vi styrke førstehjælpskomptencerne hos danskerne. Men vi skal selvfølgelig også sike, at en ambulance kommer ud tids nok - alle steder.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
For: Et gebyr kan dæmpe unødvendige lægebesøg og frigøre ressourcer til patienter med større behov. Samtidig giver det et ekstra bidrag til at finansiere sundhedssystemet.
Imod: Et gebyr kan afholde folk fra at søge hjælp i tide, især borgere med lav indkomst. Det kan føre til dårligere sundhed og dyrere behandlinger på længere sigt.
Jeppe Fransson uddyber:
Det vil skabe massiv ulighed i sundhed for de mest udsatte grupper i landet. Kæmpe nej.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
For: Flere video- og telefonkonsultationer kan give hurtigere og nemmere adgang til lægehjælp, især i tyndt befolkede områder, og frigøre tid til de patienter, der virkelig har behov for fysisk fremmøde.
Imod: Ikke alle problemer kan vurderes uden fysisk undersøgelse. For mange fjernkonsultationer kan øge risikoen for fejl og skabe utryghed hos patienter, der har brug for personlig kontakt.
Jeppe Fransson uddyber:
Det SKAL være noget, som man, som borger, skal kunne tilvælge. Det vil gøre lægen meget mere tilgængelig.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
For: Mindre sygehuse og sundhedshuse sikrer nærhed til behandling, så borgerne ikke skal rejse langt. Det skaber tryghed og tilgængelighed, selvom specialiseringen bliver mindre.
Imod: Færre, men mere specialiserede hospitaler giver bedre kvalitet i behandlingen og mere effektiv brug af ressourcer. At fastholde små enheder kan betyde lavere faglighed og spredte kompetencer.
Jeppe Fransson uddyber:
De mindre syge- og sundhedshuse skal ikke lave den specialiserede del af behandlingerne, som sygehusene gør. Så derfor kan vi sagtens gøre begge dele. Det kræver dog en klogere brug af personalet og brug af flere faggrupper.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
For: Flere ressourcer til akutberedskab i yderområder kan redde liv og skabe mere lighed mellem by og land, hvor responstider i dag ofte er længere.
Imod: En opprioritering vil betyde færre midler til andre vigtige sundhedstilbud. Det kan give dårligere service i byerne og samlede tab i sundhedskvalitet.
Jeppe Fransson uddyber:
Vi ved, at responstiden ikke er så vigtig, men at det mere er den første behandling fra dem, som ringer 112. Hjerteløbere eller lignende. Derfor skal danskerne førstehjælpskompetencer højnes. Men vi skal sikre, at vores akutberedskab er fremme effektivt og hurtigt uanset hvor man bor.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
For: Flere busser på travle linjer giver kortere ventetid og bedre service til flest mulige passagerer. Det gør den kollektive trafik mere attraktiv og effektiv.
Imod: At nedprioritere busser i tyndt befolkede områder kan gøre det svært for borgere uden bil at komme rundt. Det kan skabe ulighed og svække sammenhængskraften.
Jeppe Fransson uddyber:
Jeg mener, at vi skal gøre begge dele. Vi skal sikre en god kollektiv transport i yderområderne, men også sikre, at der er god offentlig transport i hovedstadsområdet, så vi kan få bilisterne ud af biler og over i busserne.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
For: Flere midler til psykiatrien kan forbedre behandlingen for en gruppe patienter, der ofte overses. Det kan mindske ventetider og reducere alvorlige konsekvenser af manglende hjælp.
Imod: At flytte penge fra andre sundhedsområder kan forringe kvaliteten dér. Kræftbehandling, akutberedskab og almen lægepraksis kan miste ressourcer, hvilket har konsekvenser for mange patienter.
Jeppe Fransson uddyber:
Psykiatrien har været underfinansieret i årevis. Den må og skal styrkes.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
For: At nedlægge regionerne kan forenkle styringen af sundhedsvæsenet, fjerne et forvaltningsniveau og give klarere ansvarsfordelinger mellem stat og kommuner.
Imod: Regionerne sikrer en samlet, demokratisk valgt ledelse af hospitaler og specialiseret sundhed. Uden regionerne kan koordineringen blive svagere og forskellene mellem kommuner større.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
For: Brug af private hospitaler kan hurtigt reducere ventetider og sikre, at flere patienter får behandling i tide. Det kan øge tilfredsheden og aflaste de offentlige sygehuse.
Imod: Hvis regionen betaler mere pr. behandling på private hospitaler, bliver der færre midler til de offentlige afdelinger. Det kan på sigt svække det offentlige sundhedsvæsen.
Jeppe Fransson uddyber:
Det er jo en rettighed, som patienterne har. Så det kommer vi ikke uden om. Men privathospitalerne laver de simple behandlinger og kan ikke løfte den specialiserede del af behandlingerne.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
For: Ved at fokusere på de mest udbredte sygdomme får flest muligt gavn af ressourcerne. Det kan skabe større samlet folkesundhed og mere effektiv udnyttelse af kapaciteten.
Imod: Sjældne sygdomme kræver ofte dyr behandling, men patienterne har lige så meget ret til hjælp. At nedprioritere dem kan føre til ulighed og opleves som urimelig forskelsbehandling.
Jeppe Fransson uddyber:
Jeg mener, at vi skal gøre begge dele. Den højtspecialiserede behandling må ikke blive ringere af at vi fx rykker sundhedsvæsenet tættere på borgerne.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
For: Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien kan sikre hurtigere udredning og behandling af børn og unge i mistrivsel. Det kan forebygge større problemer senere i livet.
Imod: At prioritere mere til børne- og ungdomspsykiatrien betyder færre ressourcer til andre områder, hvor ventetider og behov også er store. Det kan give forringelser for mange patienter.
Jeppe Fransson uddyber:
Ventetiderne til udredning og behandling er for høj. Den skal ned og det kræver en højere kapacitet.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
For: Højere tillæg kan gøre det lettere at tiltrække personale til afdelinger med store rekrutteringsudfordringer. Det kan reducere mangel på arbejdskraft og forbedre patientbehandlingen.
Imod: Lønforskelle kan skabe uro og utilfredshed blandt medarbejdere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det kan svække sammenholdet og give nye problemer på andre afdelinger.
Jeppe Fransson uddyber:
Det KAN være et instrument. Men jeg vil hellere bruge pengene på at investere i et fagligt godt arbejdsmiljø, som kan bruges som tiltrækning af medarbejdere.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
For: Mindre registrering kan frigive tid til patientkontakt og mindske stress blandt sygeplejersker og andet personale. Det kan øge både arbejdsglæde og kvalitet i omsorgen.
Imod: Dokumentation sikrer, at behandlinger kan følges op af kolleger, og at fejl kan opdages i tide. Hvis kravene mindskes, kan vigtige oplysninger om medicin, pleje eller patientforløb gå tabt og øge risikoen for fejl.
Jeppe Fransson uddyber:
Noget af det gode ved sundhedsvæsenet, modsat kommunerne, er, at sundhedsvæsenet arbejder målrettet med data. Det kommer selvfølgelig også med en pris, fordi vores medarbejdere registrerer meget og arbejder i mange systemer. Vi skal finde en balance og lige nu registrerer vi måske for meget og har for meget bureaukrati i sundhedsvæsenet.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
For: Regionsklinikker kan sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge, også i områder hvor det er svært at tiltrække private læger. Det giver mere lighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis regionen driver egne klinikker, kan det svække de privatpraktiserende lægers vilkår og afholde nye læger fra at etablere sig. Det kan give mindre konkurrence og fleksibilitet.
Jeppe Fransson uddyber:
Regionsklinikker skal oprettes de steder, hvor det ikke lykkes at få en praktiserende læge til at slå sig ned. Så ja til regionsklinikker i lægedækningstruet områder, men nej til at de skal oprettes steder, hvor der ER en læge.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
For: Når kræft fylder så meget, risikerer andre alvorlige sygdomme at få for få ressourcer. Det kan give lange ventetider og ulighed mellem patientgrupper.
Imod: Kræft er den hyppigste dødsårsag (ifølge Dødsårsagsregisteret 2023, Sundhedsdatastyrelsen), og tidlig behandling er afgørende. En høj prioritet her redder mange liv og kan ikke uden videre sammenlignes med andre sygdomsområder.
Jeppe Fransson uddyber:
Der er ingen tvivl om, at kræftbehandlingen i Danmark er kommet op på et tårnhøjt niveau - hvilket har haft store positive konsekvenser. Men vi må ikke glemme de andre sygdomsområder - og det er vi nok kommet lidt til. Fx skal vi også have større fokus, og dermed flere midler, til forebyggende indsatser.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
For: Alle borgere bør have lige adgang til en praktiserende læge, uanset hvor de bor. Det giver tryghed, styrker forebyggelse og sikrer mere retfærdighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis lægedækning sikres "uanset prisen", kan udgifterne løbe løbsk. Det kan betyde færre midler til andre vigtige sundhedsområder og en mindre effektiv fordeling af ressourcerne.
Jeppe Fransson uddyber:
Det skal vi simpelthen kunne.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
For: En stærkere klimaindsats kan gøre regionen til en grøn rollemodel, reducere CO₂-udledning og styrke både natur og folkesundhed. Det kan også skabe lokale jobs inden for grøn teknologi.
Imod: Flere midler til klimaindsatser kan betyde færre ressourcer til sundhedsområder, som er regionens kerneopgave. Klimatiltag bør primært drives af stat, kommuner, virksomheder og private.
Jeppe Fransson uddyber:
Sundhedsvæsenet står for 6 % af Danmarks CO2-udledning. Sundhedsvæsenet SKAL bidrage på den grønne dagsorden.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
For: Et gebyr kan mindske antallet af udeblivelser og frigøre tid, så personalet kan hjælpe andre patienter i stedet for at spilde ressourcer på tomme tider.
Imod: Et gebyr kan ramme socialt skævt, da borgere med få midler kan have sværere ved at betale. Samtidig kan udeblivelser ofte skyldes sygdom eller misforståelser.
Jeppe Fransson uddyber:
Det vil blot øge uligheden i sundhed, da det vil være de mest udsatte, som vil få bøderne.