Jeg kæmper for en byudvikling i Købehavn for mennesker og natur og ikke profit. Alle skal kunne bo i København uanset indkomst. København skal fortsat være en mangfoldig, rummelig og grøn by, men kreative byrum som indbyder til stærke fællesskaber.
Politisk karriere
2006-nu · Medlem af landsledelsen
Tillidsposter
2006-nu · medlem af Landsledelsen · Kommunistisk Parti
Erhvervskarriere
1996-2020 · Faglig sekretær · 3F København
Uddannelse
1974-nu · Skbibsbygger · B & W Skibsværft
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
For: Flere grønne områder giver bedre bymiljø, sundhed og trivsel for borgerne. Mindre plads til biler kan samtidig understøtte en grønnere transportpolitik med mere cykling og kollektiv trafik.
Imod: Færre parkeringspladser kan gøre det sværere for beboere og erhverv at have bil i byen. Det kan ramme både pendlere, butikker og handicappede borgere, der er afhængige af bil.
Jan Mathisen uddyber:
Det vil være tale om en helt ny prioritering hvis dette sker. I dag har man bygget mange grønne og fredede områder væk, ligesom at boldbaner har måtte vige for byggeri.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
For: Et forbud mod diesel- og benzinbiler kan forbedre luftkvaliteten, mindske støj og reducere CO₂-udslip, hvilket giver sundhedsgevinster og gør byen mere attraktiv for fodgængere og cyklister.
Imod: Et forbud kan ramme borgere og erhverv, der ikke har råd eller mulighed for at skifte til elbil. Det kan skabe ulighed og udfordre små erhvervsdrivende med behov for transport.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
For: Mere metro giver hurtigere transport, færre biler og bedre sammenhæng mellem bydele. Det kan styrke erhvervslivet og gøre byen mere attraktiv for både borgere og besøgende.
Imod: Metrobyggeri er dyrt, og hvis kommunen selv skal betale, kan det gå ud over andre velfærdsområder som skoler, ældrepleje eller grønne områder.
Jan Mathisen uddyber:
København skal have mere metro der binder hele byen sammen, men staten bør løfte en langt større del af udgifterne.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
For: En betalingsring kan mindske trængsel og luftforurening i byen og samtidig skaffe indtægter, der kan bruges til bedre kollektiv trafik og cykelinfrastruktur.
Imod: En betalingsring kan ramme pendlere og lavindkomstgrupper hårdest. Det kan skabe social ulighed og flytte trafikken til andre veje og byområder uden for ringen.
Jan Mathisen uddyber:
Privat biler fyldt at for meget i København. Udbyg den kollektive trafik, giv plads til bløde trafikanter og lokale håndværkere.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
For: Flere p-pladser kan lette hverdagen for bilejere, styrke tilgængeligheden for handlende og gøre det nemmere for erhvervslivet at levere varer og tjenester i byen.
Imod: Hvis p-pladser prioriteres over cykelstier og byrum, kan det øge trafikken, mindske sikkerheden for cyklister og forringe livskvaliteten i byens fælles rum.
Jan Mathisen uddyber:
Privat biler fylder allerede for meget, trafiksaneringen overfor cykellister halter langt bagud i København.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
For: Gratis kollektiv trafik kan få flere til at lade bilen stå, reducere trængsel og forurening samt skabe mere social lighed, fordi alle får lige adgang til transport.
Imod: Gratis kollektiv trafik vil koste kommunen store indtægter. Det kan føre til nedskæringer i kvalitet, drift og vedligeholdelse, hvis der ikke findes nye finansieringskilder.
Jan Mathisen uddyber:
Kollektiv trafik skal både være gratis og udbygges ikke kun i københavn, men hele Storkøbenhavn regionen. Det er den eneste måde vi får de mange privat bilister der dagligt kører over kommunegrænsen begrænset.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
For: Afskaffelse af forældrebetaling kan give alle børn lige adgang til daginstitutioner, uanset forældrenes økonomi, og lette presset på familier med små børn.
Imod: Uden forældrebetaling mister kommunen en stor indtægt, som enten skal erstattes af højere skat eller føre til færre ressourcer på andre områder.
Jan Mathisen uddyber:
det skal være billigere men helt at afskaffe betaling kommer først og fremmest de velhavende tilgode.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
For: Flere almene boliger i nybyggeri kan sikre blandede byområder, modvirke social ulighed og give plads til borgere med almindelige indkomster i København.
Imod: En markant øgning kan gøre projekter dyrere og mindre attraktive for investorer, hvilket kan føre til færre boliger bygget samlet set.
Jan Mathisen uddyber:
Og så skal de være billigere som folk med små indkomster ikke presses ud af deres boliger
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
For: At skrotte Lynetteholmen kan spare enorme udgifter og undgå indgreb i natur, havmiljø og klima. Det giver mulighed for at finde billigere og mere bæredygtige løsninger på byens behov.
Imod: Lynetteholmen skal give plads til boliger, infrastruktur og klimasikring. At skrotte projektet kan forværre boligmangel og øge risikoen for oversvømmelser i fremtiden.
Jan Mathisen uddyber:
Det er både økonomisk, natur- og byudviklingsmæssigt både unødvendigt og negativ.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
For: Et rygeforbud i parker og på pladser kan beskytte børn og unge mod passiv rygning, skabe sundere fælles rum og mindske cigaretskod i naturen.
Imod: Et forbud kan opleves som unødvendig indblanding i borgernes frihed. Parker og pladser er udendørs, hvor generne fra røg er mindre.
Jan Mathisen uddyber:
Man underbygger ikke at færre ryger ved at presse en offentligt rygeforbud ned over hoved på befolkningen
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Jan Mathisen uddyber:
Nej til fortsat besparelse af den kollektive velfærd for både børn, ældre og syge.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Jan Mathisen uddyber:
Man stiller op fordi man har visioner for sin by og sine medborgere. Ikke fordi det skal være økonomisk attraktivt.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Jan Mathisen uddyber:
Uenig fordi der skal ske et generelt løft af skoleområdet, og ikke kun specifikke grupper af skolebørn. Ellers undergraver det hele ideen med folkeskolen
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Jan Mathisen uddyber:
Klasserne størrelse skal ned, men det skal ske som et generelt løft af folkeskolen.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Jan Mathisen uddyber:
Det er stik modsat. Øget privatisering vil kun øge de sociale skel og uligheder i ældreplejen.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
Jan Mathisen uddyber:
Enig i at der skal anvendes flere penge på genoptræning, men som en del af et generelt løft af sundhedsområdet.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Jan Mathisen uddyber:
enig, men på en måde der også tager hensyn til de borgere der bor i lokalområdet og de lokale håndværkere.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Jan Mathisen uddyber:
der er brug for både at renovere eksisterende brugbare bygningen, frem for bevidstløs at bygge nyt og naturligvis inddrage gamle industriområder som en del af byens nye byrum
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Jan Mathisen uddyber:
Ja, men det kræver at man udnytter det nuværende byrum meget mere opfindsomt, f.eks inddragelse af byens tage, grønne gavle m.m.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Jan Mathisen uddyber:
Det er på tide vil bygger anderledes og mindre. Renovering af brugbare bygninger og både økonomisk og mindre belastende af naturen.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
Jan Mathisen uddyber:
Den blinde vækst og tro på at "det frie marked" løser alle vores problemer er en hel fejlagtige politik
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
Jan Mathisen uddyber:
Grønne områder er med til at skabe et byrum som skaber ro, fællesskaber og oplevelser.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
Jan Mathisen uddyber:
Tværtimod, så er der et stigende demokratisk underskud i København. Giv lokaludvalg vetoret i lokalplansager i deres lokalområde
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Jan Mathisen uddyber:
I den usikker tid vi lever i skal København tale både fredens og solidaritets stemme.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.