Vil rigtig gerne være med at udvikle vores sundhedsvæsen fx ved implementering af sundhedsreformen.
Der skal også være lighed mellem fysisk og psykisk sygdom. Over dødeligheden skal nedbringes og vi skal have større fokus på de unge.
Politisk karriere
2023-nu · Bestyrelsesmedlem Kredsbestyrelsen i Aabenraa Kommune
2018-nu · Næstformand i vælgerforeningen Venstre Rødekro
Tillidsposter
2021-nu · Medlem af forretningsudvalget for Det Fællesudviklings Udvalg i Aabenraa Kommune
2018-nu · Formand for Udviklingsrådet i Rødekro
2023-nu · Lægdommer ved Retten i Sønderborg
Erhvervskarriere
2007-nu · chefcontroller · Sygehus Sønderjylland
2000-2007 · Servicechef · ISS Hospitalsservice
1995-2000 · Bistroleder - Aabenraa Sygehus · ISS catering
Uddannelse
2013-2014 · Projektleder · IBC Kolding og Regionsyddanmark
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
For: En sammenlægning kan give stordriftsfordele, mere effektiv planlægning og bedre koordinering af ruter. Det kan skabe besparelser og et mere sammenhængende kollektivt netværk for borgerne.
Imod: Lokalt tilpassede løsninger kan gå tabt i en større organisation, og borgernes behov kan drukne i et mere centraliseret system, hvor beslutninger træffes længere væk fra de enkelte kommuner.
Helle Lausten uddyber:
Der bør altså være fokus på at færrest mulige penge bruges på administration.
Den kollektive trafik at sikre flest mulige ture for borgerne - i hele regionen, hvis en sammenlægning bidrager til dette så får det min opbakning.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
For: Patienter i yderområder er typisk mere syge, og arbejdsbyden for en praktiserende læge kan derfor være større. Et nedsat patienttal kan derfor gøre det mere atrraktivt.
Imod: Hvis læger i yderområder får færre patienter, kan det forværre lægedækningen, da der stadig er et stort behov. Det kan betyde, at borgerne får længere ventetid og dårligere adgang til lægehjælp.
Helle Lausten uddyber:
Det er vigtigt med lægedækning i hele Regionen - og helt i tråd med anbefalingerne i den nye sundhedsreform.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
For: Færre konsultationssteder kan frigive ressourcer, så lægevagten bliver mere effektiv og får bedre mulighed for at sikre kvalitet og hurtig behandling de steder, der bevares.
Imod: Lukning af konsultationssteder gør det sværere for borgere i tyndt befolkede områder at få akut hjælp, da transporttiden bliver længere og tilgængeligheden ringere.
Helle Lausten uddyber:
Den nye sundhedsreform angiver et sundvæsen tæt på dig, altså tæt på borgeren. Derfor bør flest mulige konsulationssteder besvares.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
For: Flere offentlige klinikker kan sikre lægedækning i områder, hvor borgerne ellers har svært ved at få en praktiserende læge. Det kan give mere lighed i sundhedstilbuddet på tværs af regionen.
Imod: Offentlige klinikker kan gøre det mindre attraktivt for private læger at etablere sig i yderområder, da de risikerer at konkurrere med regionen om patienter og ressourcer.
Helle Lausten uddyber:
Lægedækning bør i min optik ske med helt traditionelle lægepraksisser, altså et erhverv hvor lægen selv ejer sin klinik.
Løsningen med i offentlig klinik bør kun ske, for at sikre lægedækning til alle .
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
For: Ansættelsen af udenlandske specialister kan hurtigt sikre, at patienter får behandling lokalt i stedet for at skulle rejse langt eller vente længere tid på specialiseret behandling.
Imod: Rekruttering i udlandet kan give sproglige og kulturelle udfordringer i behandlingen og risikerer at være en kortsigtet løsning fremfor at fastholde og uddanne danske specialister.
Helle Lausten uddyber:
Er ansat i sundhedsvæsenet og kan kun bekræfter at der allerede er ansat specialister fra udlandet.
For mig er det vigtigt at der er fokus på sproget og evt behovet for en tolk, således at borgerene føler sig trygge.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
For: Centralisering kan give bedre mulighed for at samle ekspertise, sikre hurtigere behandling og gøre det lettere at tiltrække og fastholde personale i psykiatrien.
Imod: Flere sengepladser samlet ét sted kan betyde længere rejsetid for patienter og pårørende, hvilket kan give ulighed i adgangen til psykiatrisk behandling.
Helle Lausten uddyber:
Der kan tales både for og i mod en centralisering. Men bør ikke være en varig løsning. Stadig vigtigt at vores sundhedstilbud er tæt på borgerne, især hvis der er tale om børn/unge.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
Helle Lausten uddyber:
Der er ro på i RSD og et godt samarbejde om løsning af de opgaver som Regionen er ansvarlig for.
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
For: Det er uundgåeligt, at ambulancer i landområder bruger længere tid pga. afstande. At kræve samme responstid som i byerne ville betyde urimeligt høje udgifter til ekstra stationer og mandskab.
Imod: Borgere i landområder bør have samme ret til hurtig hjælp ved livstruende situationer som byboere. Forskelle i responstid kan betyde forskel på liv og død og skaber ulighed i sundhed.
Helle Lausten uddyber:
Lige behandling for for alle, også i akutte situationer.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
For: Et gebyr kan dæmpe unødvendige lægebesøg og frigøre ressourcer til patienter med større behov. Samtidig giver det et ekstra bidrag til at finansiere sundhedssystemet.
Imod: Et gebyr kan afholde folk fra at søge hjælp i tide, især borgere med lav indkomst. Det kan føre til dårligere sundhed og dyrere behandlinger på længere sigt.
Helle Lausten uddyber:
Vi har betalt - det sker via vores skat.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
For: Flere video- og telefonkonsultationer kan give hurtigere og nemmere adgang til lægehjælp, især i tyndt befolkede områder, og frigøre tid til de patienter, der virkelig har behov for fysisk fremmøde.
Imod: Ikke alle problemer kan vurderes uden fysisk undersøgelse. For mange fjernkonsultationer kan øge risikoen for fejl og skabe utryghed hos patienter, der har brug for personlig kontakt.
Helle Lausten uddyber:
Vigtigt at vi udnytter den teknologi som allerede nu kan understøtte vores læger.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
For: Mindre sygehuse og sundhedshuse sikrer nærhed til behandling, så borgerne ikke skal rejse langt. Det skaber tryghed og tilgængelighed, selvom specialiseringen bliver mindre.
Imod: Færre, men mere specialiserede hospitaler giver bedre kvalitet i behandlingen og mere effektiv brug af ressourcer. At fastholde små enheder kan betyde lavere faglighed og spredte kompetencer.
Helle Lausten uddyber:
Vi skal fastholde kvaliteten i vores sundhedsvæsen og sikre et sundhedsvæsen tæt på brugerne. Vil gerne bevare begge dele.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
For: Flere ressourcer til akutberedskab i yderområder kan redde liv og skabe mere lighed mellem by og land, hvor responstider i dag ofte er længere.
Imod: En opprioritering vil betyde færre midler til andre vigtige sundhedstilbud. Det kan give dårligere service i byerne og samlede tab i sundhedskvalitet.
Helle Lausten uddyber:
Regionen skal prioritere - der skal være lighed for alle
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
For: Flere busser på travle linjer giver kortere ventetid og bedre service til flest mulige passagerer. Det gør den kollektive trafik mere attraktiv og effektiv.
Imod: At nedprioritere busser i tyndt befolkede områder kan gøre det svært for borgere uden bil at komme rundt. Det kan skabe ulighed og svække sammenhængskraften.
Helle Lausten uddyber:
Måske burde man diskutere alternative løsninger. Det er vigtigt med den kollektive trafik, således at vi kan sikre liv i vores landdistrikter.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
For: Flere midler til psykiatrien kan forbedre behandlingen for en gruppe patienter, der ofte overses. Det kan mindske ventetider og reducere alvorlige konsekvenser af manglende hjælp.
Imod: At flytte penge fra andre sundhedsområder kan forringe kvaliteten dér. Kræftbehandling, akutberedskab og almen lægepraksis kan miste ressourcer, hvilket har konsekvenser for mange patienter.
Helle Lausten uddyber:
Enig der skal flere penge til og de er heldigvis på vej. Desværre er der på dette område mangel på fagpersoner som kan træde til og bidrage.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
For: At nedlægge regionerne kan forenkle styringen af sundhedsvæsenet, fjerne et forvaltningsniveau og give klarere ansvarsfordelinger mellem stat og kommuner.
Imod: Regionerne sikrer en samlet, demokratisk valgt ledelse af hospitaler og specialiseret sundhed. Uden regionerne kan koordineringen blive svagere og forskellene mellem kommuner større.
Helle Lausten uddyber:
Den nye sundhedsreform børe leve de næste 20- 30 år, inden der igen startes en dialog om dette. I øvrigt synes at at vores Region er veldrevet.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
For: Brug af private hospitaler kan hurtigt reducere ventetider og sikre, at flere patienter får behandling i tide. Det kan øge tilfredsheden og aflaste de offentlige sygehuse.
Imod: Hvis regionen betaler mere pr. behandling på private hospitaler, bliver der færre midler til de offentlige afdelinger. Det kan på sigt svække det offentlige sundhedsvæsen.
Helle Lausten uddyber:
Det sker allerede idag.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
For: Ved at fokusere på de mest udbredte sygdomme får flest muligt gavn af ressourcerne. Det kan skabe større samlet folkesundhed og mere effektiv udnyttelse af kapaciteten.
Imod: Sjældne sygdomme kræver ofte dyr behandling, men patienterne har lige så meget ret til hjælp. At nedprioritere dem kan føre til ulighed og opleves som urimelig forskelsbehandling.
Helle Lausten uddyber:
Alle der er syge skal behandles, også selvom sygdommen er sjælden.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
For: Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien kan sikre hurtigere udredning og behandling af børn og unge i mistrivsel. Det kan forebygge større problemer senere i livet.
Imod: At prioritere mere til børne- og ungdomspsykiatrien betyder færre ressourcer til andre områder, hvor ventetider og behov også er store. Det kan give forringelser for mange patienter.
Helle Lausten uddyber:
Tidlig indsats er vigtig - især for vores børn og unge.
Heldigvis er der tilført flere midler til området og vores Regionsråd har lige godkendt en ny psykiatriplan.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
For: Højere tillæg kan gøre det lettere at tiltrække personale til afdelinger med store rekrutteringsudfordringer. Det kan reducere mangel på arbejdskraft og forbedre patientbehandlingen.
Imod: Lønforskelle kan skabe uro og utilfredshed blandt medarbejdere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det kan svække sammenholdet og give nye problemer på andre afdelinger.
Helle Lausten uddyber:
Er bekendt med at det sker allerede i dag.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
For: Mindre registrering kan frigive tid til patientkontakt og mindske stress blandt sygeplejersker og andet personale. Det kan øge både arbejdsglæde og kvalitet i omsorgen.
Imod: Dokumentation sikrer, at behandlinger kan følges op af kolleger, og at fejl kan opdages i tide. Hvis kravene mindskes, kan vigtige oplysninger om medicin, pleje eller patientforløb gå tabt og øge risikoen for fejl.
Helle Lausten uddyber:
Fordi det giver mening og mere tid til vores patienter.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
For: Regionsklinikker kan sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge, også i områder hvor det er svært at tiltrække private læger. Det giver mere lighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis regionen driver egne klinikker, kan det svække de privatpraktiserende lægers vilkår og afholde nye læger fra at etablere sig. Det kan give mindre konkurrence og fleksibilitet.
Helle Lausten uddyber:
Kun hvis der ikke kan rekrutteres læger til et område,
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
For: Når kræft fylder så meget, risikerer andre alvorlige sygdomme at få for få ressourcer. Det kan give lange ventetider og ulighed mellem patientgrupper.
Imod: Kræft er den hyppigste dødsårsag (ifølge Dødsårsagsregisteret 2023, Sundhedsdatastyrelsen), og tidlig behandling er afgørende. En høj prioritet her redder mange liv og kan ikke uden videre sammenlignes med andre sygdomsområder.
Helle Lausten uddyber:
Kræft er alvorligt og sygdomsforløbet rammer ikke kun den syge, men også de nærmeste.
Behandling af kræft bør fortsat have høj prioritet.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
For: Alle borgere bør have lige adgang til en praktiserende læge, uanset hvor de bor. Det giver tryghed, styrker forebyggelse og sikrer mere retfærdighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis lægedækning sikres "uanset prisen", kan udgifterne løbe løbsk. Det kan betyde færre midler til andre vigtige sundhedsområder og en mindre effektiv fordeling af ressourcerne.
Helle Lausten uddyber:
Regionen har pligt til at sikre lægedækning i hele regionen - det kan have sin pris.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
For: En stærkere klimaindsats kan gøre regionen til en grøn rollemodel, reducere CO₂-udledning og styrke både natur og folkesundhed. Det kan også skabe lokale jobs inden for grøn teknologi.
Imod: Flere midler til klimaindsatser kan betyde færre ressourcer til sundhedsområder, som er regionens kerneopgave. Klimatiltag bør primært drives af stat, kommuner, virksomheder og private.
Helle Lausten uddyber:
Vi skal bidrage, selvfølgelig skal Regionen det. Men ikke på bekostning af midler til vores kerneopgaver fx behandling og pleje.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
For: Et gebyr kan mindske antallet af udeblivelser og frigøre tid, så personalet kan hjælpe andre patienter i stedet for at spilde ressourcer på tomme tider.
Imod: Et gebyr kan ramme socialt skævt, da borgere med få midler kan have sværere ved at betale. Samtidig kan udeblivelser ofte skyldes sygdom eller misforståelser.
Helle Lausten uddyber:
Der skal være respekt om vores sundhedsvæsen. Udeblivelse er spild af ressourcer, og vi bør derfor i fællesskabe med borgere arbejde på at det ikke sker fx sms beskeder.