At vi øger muligheden for bedre vilkår for erhvervslivet og mere bosætning/skattegrundlag, da vi derved får bedre indtjening som så kan bruges på mere velfærd for ældre og socialt udsatte. Man skal tjene pengene før man kan bruge dem.
Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Holstebro Kommune
Erhvervskarriere
2012-nu · Plejefamilie · Hjemme
Uddannelse
1980-1986 · Selvstændig · Landbrug
1
Det var forkert at nedlægge bybusserne i Holstebro
For: Flexløsningen er utilstrækkelig. Det må gerne koste flere skattekroner at sikre regulær bybusdrift i Holstebro.
Imod: Efterspørgslen var for lav, og behovet for offentlig transport kan løses billigere og godt nok med flex-løsningen.
2
Holstebro Kommune bruger for mange penge på kulturområdet
For: Midlerne burde gå til kernevelfærd som skoler og ældrepleje.
Imod: Kulturen er et særkende, der tiltrækker borgere og turister og giver byen identitet.
3
Det går for langsomt med at få omdannet sygehusgrunden til nye formål
For: Et stort område midt i byen står delvist tomt, og hæmmer byudviklingen. Derfor er det vigtigt at få højere tempo i udviklingen
Imod: Det drejer sig om et centralt og vigtigt område midt i byen, og det er en sjælden chance for at påvirke udviklingen langt ind i fremtiden. Derfor er omhu vigtigere end hastighed.
4
Holstebro Kommune skal prioritere udviklingen i oplandsbyerne mere, selv om det sker på bekostning af udviklingen i Holstebro
For: Halvdelen af kommunens indbyggere bor uden for Holstebro. Stærke landsbyer er afgørende for bosætning og sammenhængskraft.
Imod: Ressourcerne bør koncentreres i hovedbyen, hvor de kommer flest til gavn. Selv om man bor uden for Holstebro, har man gavn af en stærk og attraktiv hovedby i kommunen.
5
Der bør indføres en garanti for, at man kan få sine børn passet helt lokalt
For: Borgerne efterspørger lokal pasning, som understøtter lokalsamfundene. En lokal pasningsgaranti vil fremme bosætning.
Imod: Det er dyrt og ineffektivt at drive små institutioner med få børn, og en garanti vil medføre flere tomgangsudgifter.
6
Folkeskolens udfordringer kan kun løses med tilførelse af markant flere penge
For: Holstebro Kommune anvender færre penge pr folkeskoleelev end gennemsnitskommunen. Hvis folkeskolen skal gøres mere attraktiv, vil det kun kunne ske med en økonomisk saltsvandsindsprøjtning.
Imod: Det bør kunne lade sig gøre at skabe en god folkeskole for de penge, der i forvejen investeres i området. Det handler om fordeling, forvaltning og styring.
7
Det er et problem, at en stor andel af forældrene i Holstebro vælger friskole til deres børn
For: Folkeskolen udhules, når især ressourcestærke familier fravælger den.
Imod: Forældre skal have fuld frihed til at vælge, og friskoler giver mangfoldighed, som kan styrke lysten til at bosætte sig i kommunen.
8
Det er fornuftigt, at Holstebro Kommune aktivt arbejder for at tiltrække projekter inden for vedvarende energi
For: Det skaber arbejdspladser og bidrager til den grønne omstilling. Holstebro har en chance for at positionere sig nationalt som center for energi.
Imod: Store energiprojekter kan belaste natur og lokalsamfund og møder derfor ofte lokal modstand. De kan medføre fraflytning og dermed skade lokalområdet
9
Kommunen gør for lidt for at understøtte handelslivet i Holstebros midtby
For: Kommunen har indflydelse på rammerne for byudvikling, trafik og planlægning, og her bliver der gjort for lidt for at sikre gode vilkår for den handel, der har været med til at forme byen.
Imod: Handel er erhvervslivets ansvar. Hvis borgerne foretrækker nethandel eller butikker ved indfaldsvejene, er det ikke kommunens ansvar at påvirke.
10
Der skal oprettes et ungeråd i kommunen
For: Et ungeråd vil give unge en stemme og styrke deres engagement i lokalpolitik.
Imod: Unges synspunkter kan inddrages på andre måder – et ungeråd risikerer at blive ren symbolpolitik.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.