Vigtigt for mig at Kerteminde kommune er en attraktiv kommune at bo , arbejde og leve i.
Sikre et aktivt kultur- og foreningsliv.
Være med til at understøtte alle de frivillige initiativer.
Økonomi fylder. Det gælder om at være økonomisk ansvarlig.
Politisk karriere
Kasser i Kerteminde lokalforening
Erhvervskarriere
2025 · Sygeplejerske
Uddannelse
Sygeplejerske
1
Der skal være færre byrådsmedlemmer i Kerteminde Kommune
For: Et mindre byråd kan gøre beslutningsprocesserne mere effektive og billigere, da der bruges færre ressourcer på politikerlønninger og administration.
Imod: Færre byrådsmedlemmer kan mindske repræsentationen af forskellige holdninger og svække borgernes demokratiske indflydelse.
Dorte Schach Jakobsen uddyber:
Færre medlemmer af kommunalbestyrelsen vil mindske forskellige holdninger og svække demokratisk indflydelse.
2
Kerteminde Kommune skal være åbne for at ændre på skolestrukturen og om nødvendigt lukke en skole
For: Hvis elevtallet falder, kan skolenedlæggelser frigøre midler til at styrke undervisningskvaliteten og sikre bedre ressourcer på de tilbageværende skoler.
Imod: At lukke en skole kan svække lokalsamfundet, give længere transporttider og gøre det sværere for børn at have en tryg skolegang tæt på deres hjem.
3
Langegade i Kerteminde skal være en gågade
For: En gågade kan skabe et mere attraktivt bymiljø, styrke handelslivet, øge trafiksikkerheden og give bedre rammer for caféer og byliv.
Imod: Hvis Langegade lukkes for biler, kan det give dårligere adgang for beboere og erhverv samt øge trafikken i de nærliggende gader.
Dorte Schach Jakobsen uddyber:
Der skal sikres inddragelse af alle aktører i forbindelse med en evt. omlægning til gågade.
4
Kerteminde Kommune skal gøre mere for klimasikring
For: Øget klimasikring kan beskytte borgere, boliger og infrastruktur mod oversvømmelser og stormskader og dermed forebygge store fremtidige udgifter.
Imod: Mere klimasikring kan blive meget dyrt, og ressourcerne kunne i stedet bruges på andre kommunale opgaver som velfærd, skole og ældrepleje.
5
Kerteminde Kommune skal satse mere på grøn omstilling i form af vindmøller og solceller.
For: Mere lokal grøn energi kan gøre kommunen selvforsynende, skabe arbejdspladser og bidrage til at nå klimamålene.
Imod: Vindmøller og solceller kan ændre landskabet markant, skabe nabogener og være i konflikt med natur- og kulturværdier.
6
Odense Havn skal ikke have lov at udvide mere i Munkebo
For: En udvidelse kan skade natur og miljø samt tage rekreative områder fra borgerne. Havnen bør fastholdes i sin nuværende størrelse for at beskytte byens grønne og blå omgivelser.
Imod: En udvidelse af havnen kan skabe nye arbejdspladser og styrke byens erhvervsliv. Det kan give vækst og flere investeringer, som gavner hele kommunen.
7
Hvis butikkerne i Kerteminde skal overleve, må kommunen investere i et parkeringhus i byen
For: Et parkeringshus kan gøre det lettere for kunder at besøge butikkerne, hvilket styrker handelslivet og bevarer byens centrum som et attraktivt indkøbsområde.
Imod: Et parkeringshus er dyrt at opføre og drive. Kommunen kan i stedet støtte butikkerne gennem bedre bymiljø, events eller kollektiv trafik, uden at bruge mange millioner på parkering.
8
Riv rådhuset ned i Kerteminde og flyt alle arbejdspladserne til Langeskov
For: En flytning kan samle funktionerne i en mere central del af kommunen og spare udgifter til et gammelt rådhus. Det kan samtidig skabe udvikling og vækst i Langeskov
Imod: At rive rådhuset ned vil fjerne en del af Kertemindes historie og byliv. Det kan svække lokal identitet og gøre det sværere for borgerne dér at få adgang til kommunen.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Dorte Schach Jakobsen uddyber:
Velfærdsteknologi skal medvirke til at frigive tid til kontakt med fagpersoner.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Dorte Schach Jakobsen uddyber:
Være med til at sikre borgerne et alternativ til det kommunale tilbud.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.