❤️ Jeg vil arbejde for bedre vilkår for ældre, støtte mennesker med handicap og skabe trygge rammer i de almene boliger. Alle fortjener et værdigt og godt liv – uanset hvor man bor, eller hvilke udfordringer man møder.
Politisk karriere
2017-nu · Kommunalbestyrelsesmedlem · Odder Kommune
2022-2025 · Formand for Folkeoplysningsudvalget
2022-2025 · Næstformand i Sundhed og Voksne
2022-2025 · Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget
2018-2025 · Medlem af Fælles om Ungelivet
2018-2021 · Medlem af Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget
2018-2021 · Medlem af Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget
2018-2021 · Medlem af Bevillingsnævnet
Erhvervskarriere
2001-nu · IT-Administrator · Rathlouskolen
1
Odder Kommune bør gøre modstand mod, at en Kattegatforbindelse går i land et sted i kommunen
For: En Kattegatforbindelse vil skabe store indgreb i naturen og landskabet i Odder. Det kan forringe livskvaliteten og skade kommunens profil som et attraktivt sted at bo og besøge.
Imod: Hvis en Kattegatforbindelse fik landfæste i Odder Kommune, vil det give store muligheder for udvikling for erhvervsliv. Kommunen vil også kunne tiltrække nye beboere, der vil få kort pendlerafstand til København.
Claes Jensen uddyber:
Odder Kommune siger nej til en Kattegatbro. Et enigt byråd meldte den 7. oktober 2025 ud, at kommunen aktivt vil arbejde imod en fast forbindelse, fordi projektet vil give store lokale konsekvenser: markant mere trafik gennem kommunen, som medfører betydelige støjgener, samt alvorlige natur- og landskabspåvirkninger langs kyst- og landområder.
2
Lone Jakobi har været en god borgmester
For: Hun har skabt politisk enighed om kommunens økonomi og lavet brede budgetforlig.
Imod: En del borgere synes, at hendes ledelse har været præget af utilstrækkelig inddragelse af borgerne i større beslutninger.
3
Odder Kommune har brugt for mange penge på midtbyprojekter
For: Pengene kunne være brugt bedre på velfærd, ældrepleje eller skoler. Store investeringer i midtbyen kan virke skæve, når andre områder i kommunen har større behov.
Imod: Midtbyprojekter kan styrke handelslivet, tiltrække besøgende og skabe mere liv i byen. Investeringerne kan på længere sigt give økonomisk og social gevinst til hele kommunen.
4
Odder Kommune skal investere i en ny hal ved Spektrum
For: En ny hal kan skabe bedre rammer for idrætslivet, tiltrække flere foreninger og give børn og unge flere muligheder for aktivitet og fællesskab.
Imod: En ny hal kræver store anlægsudgifter og driftsomkostninger. Kommunens penge kan i stedet prioriteres til andre velfærdsområder, hvor behovet er større.
5
Der er for mange folkeskoler i Odder Kommune
For: Færre skoler kan frigive midler til bedre undervisningstilbud, stærkere faglige miljøer og mere moderne faciliteter. Og det kan gøre det lettere at ansætte personale.
Imod: Små lokale skoler er vigtige for nærhed, tryghed og lokalt sammenhold. Lukninger kan betyde længere transport og svække lokalsamfundene.
6
Der er for mange huller i veje og cykelstier i Odder Kommune
For: Flere huller i vejene giver dårlig trafiksikkerhed, skader biler og cykler og kan koste borgerne dyrt i reparationer. Bedre vedligeholdelse vil øge sikkerheden og trygheden i trafikken.
Imod: Veje kan ikke altid være i perfekt stand, og udbedringer koster mange penge. Det kan være mere fornuftigt at prioritere andre velfærdsområder frem for konstant vejreparation.
Claes Jensen uddyber:
Vores veje og cykelstier er i dårlig stand, og det kræver en snarlig indsats med vedligeholdelse og opgradering.
7
Odder Kommune skal droppe planerne om et biogasanlæg ved Torrild
For: Et biogasanlæg kan medføre lugtgener, tung trafik og forringet livskvalitet for de lokale beboere. Natur- og landskabsværdier samt ejendomspriserne kan også blive negativt påvirket af et sådant anlæg.
Imod: Et biogasanlæg bidrager til grøn energi, reducerer CO₂-udledning og kan skabe arbejdspladser. Det understøtter den grønne omstilling.
8
Kommunen bør have et større fokus på korrekt sagsbehandling i planarbejdet
For: Korrekt sagsbehandling skaber gennemsigtighed, retssikkerhed og tillid til kommunen. Det kan forebygge klager og sikre, at borgere og virksomheder oplever fair behandling.
Imod: Et for stort fokus på proces og regler kan gøre planarbejdet tungt og langsomt. Det kan hæmme udvikling og forsinke projekter, der er vigtige for kommunen.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Claes Jensen uddyber:
Kommunens økonomi er presset. Uden løft i de årlige økonomiaftaler eller en kommende udligningsreform kan en mindre skattestigning blive nødvendig for at sikre velfærden.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Claes Jensen uddyber:
Kommunens økonomi er presset. Uden løft i de årlige økonomiaftaler eller en kommende udligningsreform kan en mindre skattestigning blive nødvendig for at sikre kernevelfærden , dvs. på skoler, daginstitutioner, ældrepleje, sundhedsvæsen, psykiatri og handicapområdet.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Claes Jensen uddyber:
I folkeskolen skal der være plads til alle børn. Skolen skal være et sted, hvor trivsel og fællesskab går hånd i hånd med læring. Hvis et barn ikke trives eller har særlige behov, skal der være mulighed for et specialtilbud – så hvert barn får de bedste betingelser for at udvikle sig og lykkes.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Claes Jensen uddyber:
Robotstøvsugere er et hjælpemiddel, der frigør medarbejdertid. Vi står foran flere ældre og store rekrutteringsudfordringer bl.a. med SOSU’er, så tiden skal bruges på kerneopgaver: personlig pleje, medicin og tryghed.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Claes Jensen uddyber:
Robotstøvsugere er et hjælpemiddel, der frigør medarbejdertid. Vi står foran flere ældre og store rekrutteringsudfordringer bl.a. med SOSU’er, så tiden skal bruges på kerneopgaver: personlig pleje, medicin og tryghed.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.