Hvis du ønsker en politiker som i otte år har knoklet og været rundt i Danmark som er klar i sine holdninger og sætter Handling bag og får gennemført tingene.-Så bør du stemme på mig Carsten Sørensen nummer tre på liste O
Politisk karriere
2018-nu · Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark
2022-nu · Medlem af Forretningsudvalget i Region Syddanmark
2022-nu · Medlem af udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark
2022-nu · Næstformand i Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn omstilling i Region Syddanmark
2021 · 2.viceborgmester, Odense Kommune
2021 · Byrådsmedlem, Odense Kommune
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
For: En sammenlægning kan give stordriftsfordele, mere effektiv planlægning og bedre koordinering af ruter. Det kan skabe besparelser og et mere sammenhængende kollektivt netværk for borgerne.
Imod: Lokalt tilpassede løsninger kan gå tabt i en større organisation, og borgernes behov kan drukne i et mere centraliseret system, hvor beslutninger træffes længere væk fra de enkelte kommuner.
Carsten Sørensen uddyber:
Debatten har kørt i mange år og der er så stor forskel i det geografiske at det ikke er sikkert at det giver nogen mening og slå de to selskaber sammen. Indtil videre er det ikke lykkedes for kommunen og regionen at blive enig.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
For: Patienter i yderområder er typisk mere syge, og arbejdsbyden for en praktiserende læge kan derfor være større. Et nedsat patienttal kan derfor gøre det mere atrraktivt.
Imod: Hvis læger i yderområder får færre patienter, kan det forværre lægedækningen, da der stadig er et stort behov. Det kan betyde, at borgerne får længere ventetid og dårligere adgang til lægehjælp.
Carsten Sørensen uddyber:
Det vigtigste er at sikre en kort afstand for alle danskere til deres egen læge. Nogen steder vil lægerne have behov for at have færre patienter og så må man kigge på i de nye sundhedsråd. Det vigtigste her er nærhed og afstand til ens læge
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
For: Færre konsultationssteder kan frigive ressourcer, så lægevagten bliver mere effektiv og får bedre mulighed for at sikre kvalitet og hurtig behandling de steder, der bevares.
Imod: Lukning af konsultationssteder gør det sværere for borgere i tyndt befolkede områder at få akut hjælp, da transporttiden bliver længere og tilgængeligheden ringere.
Carsten Sørensen uddyber:
Nærhed i sundhedsvæsenet er det absolut vigtigste for mig og jeg har i mere end et år kæmpet med at lave en overenskomst i region Syddanmark som netop sikrer at der er 19 steder hvor man kan komme forbi og blive tjekket i lægevagten. Jeg har ingen planer overhovedet om at reducere i antallet af lægevagter i den kommende periode
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
For: Flere offentlige klinikker kan sikre lægedækning i områder, hvor borgerne ellers har svært ved at få en praktiserende læge. Det kan give mere lighed i sundhedstilbuddet på tværs af regionen.
Imod: Offentlige klinikker kan gøre det mindre attraktivt for private læger at etablere sig i yderområder, da de risikerer at konkurrere med regionen om patienter og ressourcer.
Carsten Sørensen uddyber:
Hvis der er behov for at sikrer lægedækningen i et område, så er det en fin løsning med private.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
For: Ansættelsen af udenlandske specialister kan hurtigt sikre, at patienter får behandling lokalt i stedet for at skulle rejse langt eller vente længere tid på specialiseret behandling.
Imod: Rekruttering i udlandet kan give sproglige og kulturelle udfordringer i behandlingen og risikerer at være en kortsigtet løsning fremfor at fastholde og uddanne danske specialister.
Carsten Sørensen uddyber:
Vi skal opretholde den høje faglighed i Sundhedsvæsnet men bør arbejde for at uddanne flere herhjemme
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
For: Centralisering kan give bedre mulighed for at samle ekspertise, sikre hurtigere behandling og gøre det lettere at tiltrække og fastholde personale i psykiatrien.
Imod: Flere sengepladser samlet ét sted kan betyde længere rejsetid for patienter og pårørende, hvilket kan give ulighed i adgangen til psykiatrisk behandling.
Carsten Sørensen uddyber:
Centralisering er som udgangspunkt aldrig godt. Men det var her nødvendigt for at sikre den høje kvalitet i behandlingen i psykiatrien, så snart at vi er i stand til at skaffe flere ansatte så skal vi også bringe tingene tilbage til normal.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
Carsten Sørensen uddyber:
Det er min opfattelse af de problemer som Region syddanmark har haft med Bo Libergren i spidsen og er blevet løst tilfredsstillende.
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
For: Det er uundgåeligt, at ambulancer i landområder bruger længere tid pga. afstande. At kræve samme responstid som i byerne ville betyde urimeligt høje udgifter til ekstra stationer og mandskab.
Imod: Borgere i landområder bør have samme ret til hurtig hjælp ved livstruende situationer som byboere. Forskelle i responstid kan betyde forskel på liv og død og skaber ulighed i sundhed.
Carsten Sørensen uddyber:
Jeg mener at vi i region Syddanmark skal sikre en ambulance er fremme efter max 15 minutter. Uagtet hvor i regionen at du bor og befinder dig
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
For: Et gebyr kan dæmpe unødvendige lægebesøg og frigøre ressourcer til patienter med større behov. Samtidig giver det et ekstra bidrag til at finansiere sundhedssystemet.
Imod: Et gebyr kan afholde folk fra at søge hjælp i tide, især borgere med lav indkomst. Det kan føre til dårligere sundhed og dyrere behandlinger på længere sigt.
Carsten Sørensen uddyber:
Det er vigtigt at slå fast at lægen er betalt over skatten og derfor skal det naturligvis ikke koste penge at komme til den praktiserende læge
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
For: Flere video- og telefonkonsultationer kan give hurtigere og nemmere adgang til lægehjælp, især i tyndt befolkede områder, og frigøre tid til de patienter, der virkelig har behov for fysisk fremmøde.
Imod: Ikke alle problemer kan vurderes uden fysisk undersøgelse. For mange fjernkonsultationer kan øge risikoen for fejl og skabe utryghed hos patienter, der har brug for personlig kontakt.
Carsten Sørensen uddyber:
de sidste par år viser at video været et rigtig godt redskab både for lægerne og for patienter som ikke ønsker at køre til lægen . De benytter sig af videobehandling. Derfor synes jeg det er noget at vi skal fortsætte med i region men det skal ske med stor respekt for de mennesker som ikke kan og vil den digitale omstilling. Dem skal der også være plads til i sundhedsvæsen
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
For: Mindre sygehuse og sundhedshuse sikrer nærhed til behandling, så borgerne ikke skal rejse langt. Det skaber tryghed og tilgængelighed, selvom specialiseringen bliver mindre.
Imod: Færre, men mere specialiserede hospitaler giver bedre kvalitet i behandlingen og mere effektiv brug af ressourcer. At fastholde små enheder kan betyde lavere faglighed og spredte kompetencer.
Carsten Sørensen uddyber:
Jeg arbejder for mere nærhed i sundhedsvæsenet og det betyder også at vi lokalt skal være tilstede og at man ikke skal have lang afstand til sygehus eller sundhedshus
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
For: Flere ressourcer til akutberedskab i yderområder kan redde liv og skabe mere lighed mellem by og land, hvor responstider i dag ofte er længere.
Imod: En opprioritering vil betyde færre midler til andre vigtige sundhedstilbud. Det kan give dårligere service i byerne og samlede tab i sundhedskvalitet.
Carsten Sørensen uddyber:
Nærhed i sundhed er også at skabe tryghed i yderområderne så naturligvis skal vi arbejde for at det sker
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
For: Flere busser på travle linjer giver kortere ventetid og bedre service til flest mulige passagerer. Det gør den kollektive trafik mere attraktiv og effektiv.
Imod: At nedprioritere busser i tyndt befolkede områder kan gøre det svært for borgere uden bil at komme rundt. Det kan skabe ulighed og svække sammenhængskraften.
Carsten Sørensen uddyber:
Hvis man ønsker at den grønne omstilling skal lykkes så skal man sikre en ordentlig offentlig transport over alt i regionen. Man kan diskutere størrelsen på busserne, om man skal benytte mere Flex transport men det er ikke til diskussion at vi skal sikre en ordentlig offentlig transport over i vores region
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
For: Flere midler til psykiatrien kan forbedre behandlingen for en gruppe patienter, der ofte overses. Det kan mindske ventetider og reducere alvorlige konsekvenser af manglende hjælp.
Imod: At flytte penge fra andre sundhedsområder kan forringe kvaliteten dér. Kræftbehandling, akutberedskab og almen lægepraksis kan miste ressourcer, hvilket har konsekvenser for mange patienter.
Carsten Sørensen uddyber:
Jeg er helt enige i at vi skal bruge flere penge i psykiatrien men det burde ske ved at give flere penge til sundhedsvæsenet og ikke ved at skulle spare andre steder. de ansatte løber hurtigt nok i forvejen
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
For: At nedlægge regionerne kan forenkle styringen af sundhedsvæsenet, fjerne et forvaltningsniveau og give klarere ansvarsfordelinger mellem stat og kommuner.
Imod: Regionerne sikrer en samlet, demokratisk valgt ledelse af hospitaler og specialiseret sundhed. Uden regionerne kan koordineringen blive svagere og forskellene mellem kommuner større.
Carsten Sørensen uddyber:
Nogle steder giver det mening at samle specialer som f.eks. handicapområdet, der er det smartest at det kun er en aktører der arbejder med det. Men generelt at nedlægge regionerne antager jeg som værende en dårlig ide da vi siden 2022 har kunne se at det gavner at regionen sætter i helikopterperspektiv
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
For: Brug af private hospitaler kan hurtigt reducere ventetider og sikre, at flere patienter får behandling i tide. Det kan øge tilfredsheden og aflaste de offentlige sygehuse.
Imod: Hvis regionen betaler mere pr. behandling på private hospitaler, bliver der færre midler til de offentlige afdelinger. Det kan på sigt svække det offentlige sundhedsvæsen.
Carsten Sørensen uddyber:
Vi skal overholde behandlingsgarantien og kan vi ikke gøre det i det offentlige så skal vi naturligvis henvise til de private.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
For: Ved at fokusere på de mest udbredte sygdomme får flest muligt gavn af ressourcerne. Det kan skabe større samlet folkesundhed og mere effektiv udnyttelse af kapaciteten.
Imod: Sjældne sygdomme kræver ofte dyr behandling, men patienterne har lige så meget ret til hjælp. At nedprioritere dem kan føre til ulighed og opleves som urimelig forskelsbehandling.
Carsten Sørensen uddyber:
Det er jeg helt uenig i, vi skal sikre et sundhedsvæsen som rummer både behandling af de mest anerkendte sygdomme og nogle af de mere sjældne som koster lidt flere penge at helbred
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
For: Flere midler til børne- og ungdomspsykiatrien kan sikre hurtigere udredning og behandling af børn og unge i mistrivsel. Det kan forebygge større problemer senere i livet.
Imod: At prioritere mere til børne- og ungdomspsykiatrien betyder færre ressourcer til andre områder, hvor ventetider og behov også er store. Det kan give forringelser for mange patienter.
Carsten Sørensen uddyber:
Det er især nødvendigt at der bliver kigget på børn og unges rolle som pårørende
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
For: Højere tillæg kan gøre det lettere at tiltrække personale til afdelinger med store rekrutteringsudfordringer. Det kan reducere mangel på arbejdskraft og forbedre patientbehandlingen.
Imod: Lønforskelle kan skabe uro og utilfredshed blandt medarbejdere, der føler sig uretfærdigt behandlet. Det kan svække sammenholdet og give nye problemer på andre afdelinger.
Carsten Sørensen uddyber:
Vi skal gøre det bedste vi kan for at Region syddanmark er en attraktiv arbejdsplads. Allerede nu er vi ude og give bevillinger til steder, der er presset
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
For: Mindre registrering kan frigive tid til patientkontakt og mindske stress blandt sygeplejersker og andet personale. Det kan øge både arbejdsglæde og kvalitet i omsorgen.
Imod: Dokumentation sikrer, at behandlinger kan følges op af kolleger, og at fejl kan opdages i tide. Hvis kravene mindskes, kan vigtige oplysninger om medicin, pleje eller patientforløb gå tabt og øge risikoen for fejl.
Carsten Sørensen uddyber:
Det er nødvendigt at vi reducerer krav om dokumentation overfor de ansatte til et absolut minimum. De ansattes kræfter bruges bedre på at hjælpe vores patienter og pårørende end på at skrive den ene nytteløse rapport efter den anden
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
For: Regionsklinikker kan sikre, at alle borgere har adgang til en praktiserende læge, også i områder hvor det er svært at tiltrække private læger. Det giver mere lighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis regionen driver egne klinikker, kan det svække de privatpraktiserende lægers vilkår og afholde nye læger fra at etablere sig. Det kan give mindre konkurrence og fleksibilitet.
Carsten Sørensen uddyber:
Den største forpligtigelse politisk her i regionen er at sikre tryghed og det sker ved at sikre en ordentlig lægedækning i en nærområde. Så her svarer jeg ja det er lige meget hvad det koster vi skal bare sørge for at der er læger i folks område
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
For: Når kræft fylder så meget, risikerer andre alvorlige sygdomme at få for få ressourcer. Det kan give lange ventetider og ulighed mellem patientgrupper.
Imod: Kræft er den hyppigste dødsårsag (ifølge Dødsårsagsregisteret 2023, Sundhedsdatastyrelsen), og tidlig behandling er afgørende. En høj prioritet her redder mange liv og kan ikke uden videre sammenlignes med andre sygdomsområder.
Carsten Sørensen uddyber:
Kræft er en forfærdelig sygdom og noget som skal fylde meget
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
For: Alle borgere bør have lige adgang til en praktiserende læge, uanset hvor de bor. Det giver tryghed, styrker forebyggelse og sikrer mere retfærdighed i sundhedstilbuddene.
Imod: Hvis lægedækning sikres "uanset prisen", kan udgifterne løbe løbsk. Det kan betyde færre midler til andre vigtige sundhedsområder og en mindre effektiv fordeling af ressourcerne.
Carsten Sørensen uddyber:
lighed i sundhedsvæsenet er vigtigt det er tryghed også og derfor skal vi bruge de redskaber som vi har i Region syddanmark til at sikre en god og tilstrækkelig læg dækning geografisk placeret fornuftigt i regionen og hvis det skulle vise sig og være dyrere med en regionsklinik eller andre tiltag så er det det der er nødvendigt
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
For: En stærkere klimaindsats kan gøre regionen til en grøn rollemodel, reducere CO₂-udledning og styrke både natur og folkesundhed. Det kan også skabe lokale jobs inden for grøn teknologi.
Imod: Flere midler til klimaindsatser kan betyde færre ressourcer til sundhedsområder, som er regionens kerneopgave. Klimatiltag bør primært drives af stat, kommuner, virksomheder og private.
Carsten Sørensen uddyber:
Vi har politisk forpligtigelser til at passe på jorden. Men der er tit i denne debat brug for sund fornuft og det er noget som vi i dansk folkeparti leverer når vi stopper de værste aftaler på klimaområdet som kun vil skader Danmarks-muligheder for at udvikle sig som land og samfund
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
For: Et gebyr kan mindske antallet af udeblivelser og frigøre tid, så personalet kan hjælpe andre patienter i stedet for at spilde ressourcer på tomme tider.
Imod: Et gebyr kan ramme socialt skævt, da borgere med få midler kan have sværere ved at betale. Samtidig kan udeblivelser ofte skyldes sygdom eller misforståelser.
Carsten Sørensen uddyber:
Det bliver brugt utrolig mange ressourcer når patienter bliver væk fra deres aftaler, men jeg synes vi i stedet for skal prøve at oplyse om konsekvenserne ved at blive væk fra en aftale end at bede folk om at betale for det