du skal stemme på mig, fordi jeg arbejder for en by, hvor fællesskab, grøn omstilling og hverdagsliv hænger sammen. Jeg lytter, finder løsninger og får ting til at ske – med blik for både mennesker og resultater.
Politisk karriere
2017-nu · Valby lokaludvalg
Tillidsposter
2017-2023 · Bestyrelsesmedlem SF københavn · SF
2017-2020 · Formand · Kulbaneparkens venner
2016-2019 · Næstformand · AB. store vigerselvgaard
2008-2012 · Formand · De studerendes råd, læreruddannelsen
Erhvervskarriere
2017-nu · Jobrådgiver · Københavns kommune
2016-2017 · Underviser · Sosu C
Uddannelse
2012-2014 · cand mag i læring og forandringsprocesser · Aalborg universitet
2006-2012 · Folkeskolelærer · Dansk, idræt og historie · UCC
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
For: Flere grønne områder giver bedre bymiljø, sundhed og trivsel for borgerne. Mindre plads til biler kan samtidig understøtte en grønnere transportpolitik med mere cykling og kollektiv trafik.
Imod: Færre parkeringspladser kan gøre det sværere for beboere og erhverv at have bil i byen. Det kan ramme både pendlere, butikker og handicappede borgere, der er afhængige af bil.
Benjamin Friis uddyber:
Vi skal bruge pladsen mellem husene klogere – til grønne gader med cykelparkering, træer og leg. Det kan gøres uden at miste P-pladser, hvis vi tænker os om og flytter flere til p-huse.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
For: Et forbud mod diesel- og benzinbiler kan forbedre luftkvaliteten, mindske støj og reducere CO₂-udslip, hvilket giver sundhedsgevinster og gør byen mere attraktiv for fodgængere og cyklister.
Imod: Et forbud kan ramme borgere og erhverv, der ikke har råd eller mulighed for at skifte til elbil. Det kan skabe ulighed og udfordre små erhvervsdrivende med behov for transport.
Benjamin Friis uddyber:
SF ønsker en fossilfri by. Ren luft bør være en menneskeret – og klimakrisen løser ikke sig selv. Men vi ved også, at ikke alle bare kan skifte bilen ud, så der skal findes rimelige løsninger.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
For: Mere metro giver hurtigere transport, færre biler og bedre sammenhæng mellem bydele. Det kan styrke erhvervslivet og gøre byen mere attraktiv for både borgere og besøgende.
Imod: Metrobyggeri er dyrt, og hvis kommunen selv skal betale, kan det gå ud over andre velfærdsområder som skoler, ældrepleje eller grønne områder.
Benjamin Friis uddyber:
SF kæmper for mere metro til Rigshospitalet, Brønshøj og Valby. En grøn by kræver god kollektiv transport, så bilen kan blive stående. Finansieringen bør komme fra en trængselsafgift som i Stockholm.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
For: En betalingsring kan mindske trængsel og luftforurening i byen og samtidig skaffe indtægter, der kan bruges til bedre kollektiv trafik og cykelinfrastruktur.
Imod: En betalingsring kan ramme pendlere og lavindkomstgrupper hårdest. Det kan skabe social ulighed og flytte trafikken til andre veje og byområder uden for ringen.
Benjamin Friis uddyber:
Der skal indføres trængselsafgift – ikke en betalingsring. Erfaringer fra bl.a. Stockholm og London viser, at det dæmper trængslen. Indtægterne skal gå til bedre kollektiv trafik og mere metro.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
For: Flere p-pladser kan lette hverdagen for bilejere, styrke tilgængeligheden for handlende og gøre det nemmere for erhvervslivet at levere varer og tjenester i byen.
Imod: Hvis p-pladser prioriteres over cykelstier og byrum, kan det øge trafikken, mindske sikkerheden for cyklister og forringe livskvaliteten i byens fælles rum.
Benjamin Friis uddyber:
Vi skal bruge pladsen mellem husene klogere – til grønne gader med cykler, træer, blomster og plads til leg. Det kan gøres uden at miste P-pladser, fx ved at flytte dem til p-huse og ensrette flere gader.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
For: Gratis kollektiv trafik kan få flere til at lade bilen stå, reducere trængsel og forurening samt skabe mere social lighed, fordi alle får lige adgang til transport.
Imod: Gratis kollektiv trafik vil koste kommunen store indtægter. Det kan føre til nedskæringer i kvalitet, drift og vedligeholdelse, hvis der ikke findes nye finansieringskilder.
Benjamin Friis uddyber:
SF vil sænke prisen på kollektiv transport, så flere vælger fælles løsninger frem for bilen – ellers sander byen til i trængsel.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
For: Afskaffelse af forældrebetaling kan give alle børn lige adgang til daginstitutioner, uanset forældrenes økonomi, og lette presset på familier med små børn.
Imod: Uden forældrebetaling mister kommunen en stor indtægt, som enten skal erstattes af højere skat eller føre til færre ressourcer på andre områder.
Benjamin Friis uddyber:
Gratis daginstitutioner lyder godt, men lavindkomstfamilier får allerede rabat. Pengene bruges bedre på at styrke børns trivsel end på rabat til de mest velstillede københavnere.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
For: Flere almene boliger i nybyggeri kan sikre blandede byområder, modvirke social ulighed og give plads til borgere med almindelige indkomster i København.
Imod: En markant øgning kan gøre projekter dyrere og mindre attraktive for investorer, hvilket kan føre til færre boliger bygget samlet set.
Benjamin Friis uddyber:
Der bygges alt for få almene boliger, fordi regeringen stadig ikke vil ændre loven. SF vil have flere billige lejeboliger – og flere ejer- og andelsboliger. Kapitalfondene skal have mindre magt.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
For: At skrotte Lynetteholmen kan spare enorme udgifter og undgå indgreb i natur, havmiljø og klima. Det giver mulighed for at finde billigere og mere bæredygtige løsninger på byens behov.
Imod: Lynetteholmen skal give plads til boliger, infrastruktur og klimasikring. At skrotte projektet kan forværre boligmangel og øge risikoen for oversvømmelser i fremtiden.
Benjamin Friis uddyber:
Lynetteholmen bliver – men den skal bygges CO₂-neutralt og med blandede boligformer: 25 % almene, 25 % andels-, 25 % ejer- og 25 % private lejeboliger. By og natur skal gå hånd i hånd.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
For: Et rygeforbud i parker og på pladser kan beskytte børn og unge mod passiv rygning, skabe sundere fælles rum og mindske cigaretskod i naturen.
Imod: Et forbud kan opleves som unødvendig indblanding i borgernes frihed. Parker og pladser er udendørs, hvor generne fra røg er mindre.
Benjamin Friis uddyber:
Der behøver ikke være et totalforbud, men på steder med mange børn og familier – som parker, legepladser og strande – bør vi se på mulige forbud.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Benjamin Friis uddyber:
SF prioriterer velfærd og klima frem for lav skat. Nogle problemer løses bedst i fællesskab.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Benjamin Friis uddyber:
SF vil hellere investere i velfærd og klima end bruge pengene på skattelettelser.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Benjamin Friis uddyber:
Kommunalpolitikere mangler ofte både tid og pension. De fleste har et almindeligt job ved siden af for at få økonomien til at hænge sammen – og det presser både arbejdet og engagementet.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Benjamin Friis uddyber:
Inklusion må aldrig blive en spareøvelse. Folkeskolen skal have de midler, der skal til for at sikre gode vilkår – for både børn og personale. Det kræver to-lærerordninger og stærke specialtilbud.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
Benjamin Friis uddyber:
Børns trivsel er den bedste investering, vi kan gøre.
København lever kun lige op til loven om minimumsnormeringer – og der mangler mange faglærte pædagoger.
Vi skal investere massivt, så alle børn får en god start på livet.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Benjamin Friis uddyber:
Det er ikke et nulsumsspil. Regningen vokser, når alt for mange børn klemmes ind i små klasseværelser. Folkeskolen skal være tryg, og alle børn skal ses og høres. Det kræver massive investeringer.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Benjamin Friis uddyber:
SF kæmper for mere værdighed i ældreplejen og flere dygtige medarbejdere til den omsorg, de ældre har brug for. Faste teams med dansktalende personale skal være standard, og teknologi skal frigive tid til omsorg.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Benjamin Friis uddyber:
SF afviser ikke, at private kan bidrage på visse områder, men velfærden skal først og fremmest være offentlig, fælles og af høj kvalitet. Private selskaber skal ikke kunne trække profit ud af den.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Benjamin Friis uddyber:
Ældre har krav på hjælp fra mennesker. En robotstøvsuger kan være en god idé, hvis det frigør tid til at hjemmehjælperen kan yde omsorg på anden vis imens, men må aldrig ende som en spareøvelse.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
Benjamin Friis uddyber:
Sundhed er ikke et nulsumsspil. Forebyggelse og genoptræning hænger sammen og skal ses som en helhed – det er sådan, vi skaber reel kvalitet i velfærden.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Benjamin Friis uddyber:
SF vil skabe mere liv i handelsgaderne ved at gøre dem trygge, rolige og hyggelige for gående og cyklister. Samtidig skal der være plads til erhvervs- og korttidsparkering i sidegaderne.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Benjamin Friis uddyber:
Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men om både og.
København kan ikke fortættes nok til at dække boligbehovet – og vi skal bevare byens sjæl.
Derfor skal vi udvikle nye byområder som Nordhavn, Jernbanebyen, Østhavnen og Lynetteholmen, samtidig med at vi fortættes dér, hvor det giver mening.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Benjamin Friis uddyber:
København har finansieret mange vindmøller – både til havs og andre steder i landet. Der er lidt plads til møller i byen, men vi sætter solceller op, hvor vi kan: på tage og over parkeringsområder.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Benjamin Friis uddyber:
Klimakrisen er reel, og vi skal handle nu. Kommunens egne byggerier skal gå forrest og reducere CO₂-udslippet markant, hvis vi vil tage ansvar for fremtiden.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
Benjamin Friis uddyber:
Vækst må ikke ske på bekostning af miljø og mennesker. Men vækst handler også om velfærd – om at udvikle vores børnehaver, skoler og ældrepleje, så samfundet bevæger sig fremad.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
Benjamin Friis uddyber:
København skal være en grøn by med grønne gader og parker tæt på, hvor du bor. Men der skal også være plads til udvikling – det sker i byudviklingsområder som Nordhavn, Jernbanebyen og Østhavnen.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
Benjamin Friis uddyber:
Der kommer ofte politiske ændringsforslag til forvaltningens planer, fordi vi lytter til københavnerne og deres input. Men dialogen kan og skal blive endnu bedre.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Benjamin Friis uddyber:
Kommuner må ikke føre udenrigspolitik, men de skal handle ansvarligt. Derfor bør kommunen ikke købe varer fra israelske bosættelser – og investeringer skal være gennemsigtige.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
Benjamin Friis uddyber:
Kunst, kultur og fritidstilbud skal være for alle – uanset pengepung. Derfor skal kommunen støtte de familier, der har mindst. SF vil også genoplive gavlmalerier, skabe nye og rejse flere statuer af kvinder.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Benjamin Friis uddyber:
Alle er en ressource. Og dem, der ikke umiddelbart er det, skal vi hjælpe på vej gennem målrettet integration. Der må ikke opstå parallelsamfund – vi skal give muligheder, men også stille krav.