Jeg vil arbejde for:
Bedre trivsel og læring for vore børn og unge i daginstitutioner og skoler
Stærke lokale fællesskaber og gode forhold for det lokale foreningsliv
Et aktivt, trygt og værdigt liv for vores ældre
Politisk karriere
2005-2009 · Folkeoplysningsudvalg
Tillidsposter
2022-nu · FRU - Foreningen til Røddings Udvikling
2019-nu · Bestyrelsen i Rødding Fri Fag- og Efterskole
1996-2010 · Gymnastik udvalget i Ungdomsforeningen i Øster Lindet
2005-2009 · Folkeoplysningen i Vejen Kommune
1995-2005 · Formand for skolebestyrelsen ved Øster Lindet Skole
1
Vejen Kommune bør prioritere udvikling af de fire centerbyer Holsted, Brørup, Rødding og Vejen frem for landsbyerne.
For: At samle investeringer i centerbyerne kan skabe mere handel, arbejdspladser og bedre serviceudbud, som også landsbyerne kan få glæde af gennem kortere afstand til faciliteter.
Imod: Hvis ressourcerne samles i centerbyerne, risikerer de mindre landsbyer at miste liv, bosætning og lokale fællesskaber, hvilket kan øge uligheden mellem by og land i kommunen.
Anna Kirstine Villadsen uddyber:
Både centerbyer og mindre lokalsamfund bør tilgodeses
2
Politikerne prioriterede korrekt, da de indførte at nogle ældre i Vejen Kommune selv skal betale for ydelser som robotstøvsugere og kompressionsstrømper.
For: Når borgerne selv betaler for visse hjælpemidler, frigøres der midler til de ældre, der har større behov for personlig pleje, så kommunen kan bruge ressourcerne mere målrettet.
Imod: Mange ældre har små pensioner. Hvis de selv skal betale for teknologiske hjælpemidler, kan det føre til ulighed, hvor kun dem med råd får gavn af de nye løsninger.
3
Det er en god idé, når Vejen Kommune arbejder på etablering af store energiparker med solceller og vindmøller.
For: Store energiparker kan gøre kommunen mere selvforsynende med grøn energi, skabe lokale arbejdspladser og understøtte den grønne omstilling i både kommunen og resten af landet.
Imod: Store anlæg kan forringe natur, landskaber og naboskabsvilkår, da solceller og vindmøller kan fylde meget, støje og påvirke værdien af omkringliggende boliger.
Anna Kirstine Villadsen uddyber:
Det vil være nødvendigt at arbejde på alternativ energi. Borgerne bør involveres i placeringen.
4
Det var rigtigt at hæve kommuneskatten for at rette op på økonomien, og politikerne bør gøre det en gang til.
For: En højere kommuneskat kan sikre flere penge til velfærd og kerneopgaver, så borgerne oplever bedre service, og kommunen får en mere stabil økonomi på længere sigt.
Imod: En skatteforhøjelse rammer alle borgere, også dem med lave indkomster, og kan gøre kommunen mindre attraktiv at bosætte sig i sammenlignet med nabokommuner.
5
Vejen Hallen bør rives ned, så området kan bruges til boligbyggeri.
For: Nye boliger kan tiltrække familier og skabe byudvikling – hallen har udtjent sin værnepligt.
Imod: Hallen og anlægget ved den er vigtige for idræt, fællesskab og byens identitet og bør bevares.
Anna Kirstine Villadsen uddyber:
Det bør undersøges om hallen kan blive en selvejende hal, hvis der er lokal opbakning.
Måske kan en nytænkt hal indtænkes sammen med et byggeri.
6
Vejen Kommune bør tilføre et markant millionbeløb ekstra til folkeskolen for at rette op på placeringen som den kommune, der bruger færrest penge pr. elev.
For: Et ekstra millionløft kan give bedre undervisningsmiljøer, flere lærere og styrket trivsel, så eleverne får samme muligheder som i kommuner med højere udgifter pr. elev.
Imod: Mere økonomi er ikke nødvendigvis lig med bedre skole. Det kan være vigtigere at bruge midlerne smartere og prioritere kvalitet og effektivitet frem for blot at øge budgettet.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Anna Kirstine Villadsen uddyber:
Alle børn bør tilgodeses - der bør arbejdes med fællesskaber som fremmer trivslen.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Anna Kirstine Villadsen uddyber:
Klassestørrelsen skal følge de 26 op til 2. klasse og Max 28 i øvrige klasser som det anbefales fra ministeriet
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Anna Kirstine Villadsen uddyber:
Kan være aktuelt i enkelte byer med ellers er vore byer nok for små til dette
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.