Annonce
Steffen Wich, Socialdemokratiet holder valgmøde om Risskov i Vejlby Risskov hallen
RisskovLIV

Wich blev den store vinder: Sådan gik det kandidaterne fra Vejlby-Risskov til kommunalvalget

Steffen Wich (S) blev den eneste lokale kandidat fra Vejlby-Risskov, der blev valgt ind i byrådet i Aarhus Kommune ved tirsdagens Kommunalvalg. Flere andre var dog tæt på.

De vilde jubelscener udeblev på Aarhus Rådhus, men Steffen Wich er vant til at vinde som mangeårig succestræner for Bakken Bears, og nu har hans opstilling til byrådet i Aarhus Kommune også vist sig at være en vindersag.

Trods en placering som nummer 18 på Socialdemokratiets kandidatliste skifter han nu for alvor basketballbanen ud med rådhusets bonede gulve efter et brag af et kommunalvalg med 1.425 personlige stemmer.

- Det er jo imponerende, hvordan så mange mennesker har valgt at bakke mig op. Særligt set i lyset af det hårde valg, som Socialdemokratiet lige har haft, lyder reaktionen fra Steffen Wich kort efter, at borgmesteren og partifællen Jacob Bundsgaard havde opremset det nye byråd.

Han debuterer dermed i lokalpolitik, men banen er kridtet op, og han ved godt, hvad han skal kaste sig over.

- Det skal ikke handle om mig, men jeg tror, vælgerne ved, at jeg favner bredt og vil se handling. Jeg har en profil bygget op om byudvikling og idræt, så nu skal der arbejdes for helhedsplaner og idrætsfaciliteter, sundhed og børnene, siger Steffen Wich.

Af de i alt 14 lokale kandidater fra Vejlby-Risskov er han den eneste, der er blevet valgt ind.

Viggo Jonasen må sige farvel til byrådet trods flot valg

For flere andre var det et 'lige-ved-og-næsten-valg'. Radikale Venstres Mattias Agger var blevet valgt ind, havde partiet fået et fjerde mandat.

Enhedslisten fik ligeledes tre mandater, men Viggo Jonasen må vinke farvel til sit sæde i byrådet, selvom han var den tredjestørste stemmesluger for partiet.  Det skyldes, at Enhedslisten stiller op som partiliste, og derfor gik pladsen i stedet til Thure Hastrup.

- Jeg er fortsat fortaler for partilisten. Mit problem har været, at flertallet i partiet har set sig sure på mig, så jeg er havnet så langt nede på kandidatlisten, siger Viggo Jonasen.

Han har længe været en stor opponent imod fortætningen og byudviklingen i Vejlby-Risskov. Derfor havde han også håbet på endnu flere personlige stemmer

- Jeg vidste jo allerede i går, at jeg ikke var valgt ind, men jeg havde forventet at få flere stemmer. Jeg troede, vreden i Risskov var større og havde materialiseret sig i flere stemmer, siger Viggo Jonasen, der dog stadig kan bryste sig af at have fået 919 personlige stemmer mod 249 ved valget i 2017.

Byrådet gik ikke - nu sigtes der efter Folketinget

Sure miner var ikke til at spore hos Heidi Printzen (C), selvom formanden for skolebestyrelsen på Strandskolen ikke blev valgt ind. Hun kunne kun glæde sig over Det Konservative Folkepartis massive fremgang til fem mandater i byrådet.

- Det er første gang, jeg har ført valgkamp, og jeg er vildt taknemmelig for de 749, der har sat deres stemme på mig. Jeg er vant til at sidde på den ene side af bordet i skolebestyrelsen og ville have elsket at prøve kræfter med den anden, så man kunne kæmpe for bedre skoleveje og skoler for børnene, siger Heidi Printzen og fortsætter:

- Men jeg under hver af mine partifæller deres plads i byrådet, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at kunne byde ind med input til byrådsgruppen, siger Heidi Printzen.

Hun vender i første omgang tilbage til skolebestyrelsen, men det behøver bestemt ikke være sidste gang, du finder hendes navn på stemmesedlen. Hun overvejer nemlig at stille op til næste Folketingsvalg.

Sådan gik det de lokale kandidater til kommunalvalget

Steffen Wich (S) - 1.425 personlige stemmer

Viggo Jonasen (Ø) - 919 personlige stemmer

Mattias Agger (R) - 994 personlige stemmer

Louise Louring (V) - 988 personlige stemmer

Frederik Aagaard Sørensen - 775 personlige stemmer

Heidi Printzen (C) - 749 personlige stemmer

Jacob Sonne (V) - 489 personlige stemmer

Johnny Willum (V) - 313 personlige stemmer

Jes Halfdan (D) - 290 personlige stemmer

Henri Schumann (C) - 104

Gunvor Ganer Krejberg (SF) - 72 personlige stemmer

Yvonne Jakobsen (Ø) - 72 personlige stemmer

Nuka Hove (SF) - 56 personlige stemmer

Niels Teglskov (SF) - 36

RisskovLIV

Forfatter udlægger forskellene på Risskov og Vejlby i ny bog: - Om 50 år vil vi se en mur mellem de to områder

RisskovLIV

McDonald's i Risskov er den første af sin slags i Danmark: Men godkendelsen af den nye restaurant skulle først forbi USA

RisskovLIV

Coca-Colas julelastbil kommer til Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Om fordomme mellem Vejlby og Risskov

RisskovLIV

Nu får Risskov sit eget apotek

RisskovLIV

Dyster prognose: Trafikken på Lystrupvej vil kun blive værre - og løsningerne er svære at få øje på

RisskovLIV

Søren har en løsning på Lystrupvejs trafikkaos – men hvad forestiller Aarhus Kommune sig?

RisskovLIV

Slusemester Jens Peter redder dagligt Risskov fra oversvømmelse

Der er James Bond, Robin Hood og Pippi Langstrømpe, og så er der hverdagens helte som Jens Peter Petersen, der i al ubemærkethed redder Vejlby Fed fra oversvømmelse på ugentlig basis.

RisskovLIV

Eldorado for rotter i Risskov: Hanne og Mogens har fanget seks alene i år

Hanne Riis og Mogens Sørensen sad en dag denne sommer og nød en solskinsstund på terrassen til deres hus på Rolighedsvej, da en rotte pludselig sprang op, stirrede på dem og sprang videre på sin færd.

RisskovLIV

Vidste du det? Vejlby-Risskov var et skattely frem til 1970

Hvad har Vejlby-Risskov tilfælles med Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern og Schweiz?

RisskovLIV

Valget er ovre: Sådan stemte Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Vejlby-Risskov har talt: Sådan stemte du og din nabo

RisskovLIV

Wich blev den store vinder: Sådan gik det kandidaterne fra Vejlby-Risskov til kommunalvalget

RisskovLIV

Hvad er den vigtigste udfordring at løse i Vejlby-Risskov? - Her giver de lokale kandidater sit bud

RisskovLIV

Polikerleden er stor: Byudviklingen i 8240 kommer til at flytte stemmer

RisskovLIV

Hvor sætter du dit kryds på tirsdag?

RisskovLIV

Fra badestrand til mudderpøl? - Planer om et stenrev ud for Bellevue Strand bliver mødt med enorm skepsis

RisskovLIV

Ny bokseklub er åbnet i Vejlby-Risskov: Vi tog en tur i ringen