Annonce
Lene Damgaard er byplanlægger hos Teknik & MIljø og projektansvarlig for udarbejdelsen af en eventuel lokalplan til Singhs byggeplaner på Agerbæksvej.I forvaltningsregi har planerne fået navnet X142. X'et indikerer, at vi stadig er i afklaringsfasen, og at der dermed ikke er tale om en egentlig lokalplan endnu.
RisskovLIV

Singhs byggeri bliver lavere og grønnere: På rundtur med byplanlæggeren for det tredje store byggeri på Agerbæksvej

RisskovLIV satte byplanlægger Lene Damgaard i stævne på Agerbæksvej for at høre, hvad der kommer til at præge den tredje lokalplan på villavejen.

Jeg starter rundturen med byplanlægger Lene Damgaard fra Teknik & Miljø, hvor to store byggeprojekter på Agerbæksvej slutter. Skæringspunktet er en hæk, der nogenlunde markerer overgangen fra industriområde, Sanistål og den forladte landbrughøjskole, der inden længe bliver jævnet med jorden og erstattet med 500-600 lejeboliger i tre til seks etager. I september vedtog byrådet i Aarhus Kommune nemlig lokalplanerne 1125 og 1130 trods massiv modstand fra grundejerforeninger og lokale.

Men skuer man ned mod udkørslen til Asylvej, ser man en villavej med masser grøn bevoksning samt kolonihaver og Riis Skov i baggrunden. Den udsigt kan ændre sig markant, for på hjørnet mellem Agerbæksvej, Asylvej og Grenåvej er en tredje lokalplan under opsejling.

Her har den pensionerede arkitekt Sukhdev Singh Kailya, bedre kendt som Singh, stemt dørklokker og sikret sig forkøbsretten til 12 villamatrikler. I deres sted har han sammen med AART Architects og NCC skitseret sit ønske om at opføre et karrebyggeri med omkring 210 lejeboliger i tre til fem etager samt 16 townhouses.

Men der er langt fra skitseprojekt til det endelige byggeri, og Lene Damgaard, der er projektansvarlig for udarbejdelsen af lokalplanen fra Aarhus Kommune, har allerede sendt AART Architects tilbage til tegnebrættet.

Hækken på højre side markerer stedet, hvor lokalplan 1130 slutter. På den anden side ligger villamatriklerne, som Singh har sikret sig forkøbsret til, mens du kan se kolonihaverne og Riis Skov i baggrunden.

For Singh får ikke frit spil. Lene Damgaard jagter den gyldne middelvej og forsøger at balancere mellem borgerne, byrådet og bygherrers interesse – mens hun læner sig op ad sin egen faglighed som byplanlægger. Derfor er der fortsat et væld af hensyn, der kan ende med at præge det måske fremtidige byggeri.

- Vi er fortsat i en afklaringsfase. I øjeblikket sker der det, at AART Architects er i gang med at opdatere sit skitseprojekt, så det stemmer bedre overens med vores forventninger. Vi vil eksempelvis gerne have trukket bebyggelsen syv meter ind fra fortovet, så der kan komme vejtræer, bænke, måske handikapparkering og cykelparkering ud mod Agerbæksvej, fortæller Lene Damgaard, mens vi står ud for et af Singhs forkøbte huse, Agerbæksvej 11.

- Intet er fastlagt. Vi er i en dialog med Singh og AART Architects, hvor de kan vende tilbage med et nyt forslag og sige: ”Hvad synes I om det?”. Der kan endnu gå mange skitseprojekter frem og tilbage.

Lokal modvilje har allerede indflydelse

Lene Damgaard har både stået og gået her før. Arbejdet med lokalplanen medfører også masser af ture frem og tilbage mellem Teknik & Miljøs kontorer og Agerbæksvej, og hun har allerede vandret ruten med formændene for Vejlby Risskov Grundejerforening og Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-0.

For i forvaltningen vender man ikke det døve øre til den enorme utilfredshed, som de to foregående lokalplaner på Agerbæksvej blev mødt med.

- Grundejerforeningerne og Vejlby-Risskov Fællesråd er ikke begejstrede for de nye byggeplaner, og vi er naturligvis opmærksomme på, at der har været stor borgerutilfredshed med de to foregående lokalplaner på vejen. I stedet for at lave lokalplaner, som byrådet alligevel ændrer på til sidst, så vil vi hellere tage dialogen fra start og allerede nu drøfte muligheden for at gå ned i fire etager langs Grenåvej, fortæller Lene Damgaard.

Her kan du se de første skitser til Singhs byggeprojekt på Agerbæksvej, som nu ventes at blive revideret. Tallene indikerer det tænkte antal etager i de forskellige bebyggelser, men dette er altså kun et forslag. Foto: Aart Architects

Netop at sænke Singhs byggeplaner fra fem etager plus en tagterrasse til fire etager langs Grenåvej er allerede noget, som Lene Damgaard har drøftet med planchefen i Aarhus Kommune, Eva Møller Sørensen, efter først at have mødtes med de lokale på Agerbæksvej.

- Det er svært at måle indflydelse, men jeg synes allerede, de lokale beboere har haft stor indflydelse. Efter mine møder med dem går jeg hjem, tænker over deres ønsker og ser, hvordan det passer ind i den øvrige planlægning. Det har medvirket til, at jeg tog mødet med Eva Møller Sørensen for at drøfte antallet af etager, fortæller Lene Damgaard.

Hun vurderer eksempelvis heller ikke, at Singhs byggeri bliver lige så højt som i lokalplan 1130, der på sit højeste punkt er næsten 25 meter. Byplanlæggeren tvivler på, at et muligt tredje byggeri på Agerbæksvej bliver mere end 17 meter i højden langs Grenåvej, selvom hun understreger, at det ikke er hende, der træffer beslutningerne.

16 townhouses skal bane vej for flere grønne områder

Det gør byrådet i Aarhus Kommune, der også skeler til kommuneplanen. Den har nogle rammer for eksempelvis bygningshøjder, og så har den nogle retningslinjer for eksempelvis fortætning. De stemmer ikke altid overens, og det er ofte her, borgerens frustration over nye lokalplaner opstår – fordi rammerne bliver sprængt.

Fortætning er også fortsat en rettesnor, som en byplanlægger som Lene Damgaard skal forholde sig til, men retningen har for nyligt taget en ny drejning.

- Der er tre temaplaner om natur, landskab og et grønnere og mere blåt Aarhus i høring lige nu, og dem skal vi allerede forholde os til nu i vores planlægning. Det er en ny retning med skærpede krav til eksempelvis opholdsarealer, som også får indflydelse på denne lokalplan, siger Lene Damgaard.

Det har det måske allerede haft, selvom intet er definitivt. Bygherrers ønske om at opføre 16 townhouses inde i karrebyggeriets gårdrum stemmer dårligt overens med intentionerne om at bygge mere med øje for grønt og blåt

- Vi regner ikke med, at townhouses forbliver en del af planerne. Opfører man dem i gårdrummet, vurderer vi ikke, at der bliver plads til de anlæg, som man forventer i et gårdrum såsom beplantning og opholdsarealer med borde, bænke og legeplads. Beboerne i et kommende byggeri skal kunne have et område, hvor de kan mødes på kryds og tværs, siger Lene Damgaard.

Der ligge en lille stikvej på Agerbæksvej og ind blandt villamatriklerne, som Singh har sikret sig forkøbsret til.  Her har Lene Damgaard tidligere været forbi med kollegaer fra Teknik & Miljø for at drøfte, om de store træer er værd at bevare.- De er store og flotte, men jeg har vurderet, at de bliver svære at bevare. Skal man fjerne husene her, skal man næsten tage for meget hensyn til træerne, hvis de skal bevares under byggeprocessen. Til gengæld får man et indtryk af, at her er grønt, når man står her, og det skal det også fortsætte med at være i projektet, siger Lene Damgaard.

Bevaringsværdige bygninger kan blive et benspænd for bygherre

Men en løftet pegefinger overfor Singh og AART Architects er det ikke under afklaringsfasen. Som Lene Damgaard siger, er det ikke utænkeligt, at bygherrens arkitekter kommer tilbage med en ny og kreativ ide, som måske er bedre end noget, hun eller planafdelingen selv har udtænkt.

Alternativt kan det også være, at bygherre vender tilbage til mødelokalet og meddeler, at der er for mange benspænd - eksempelvis nedjusteringer i byggeriets højde og drøjde til – at det giver økonomisk mening at fortsætte byggeriet.

Bevaringsværdige bygninger er en anden mulig forhindring for byggeplanerne tidligt i forløbet. Faktisk er fire af de tolv villaer i lokalplanområdet kategoriseret som bevaringsværdige, og det kan sagtens få indflydelse tidligt i forløbet.

Lene Damgaard og flere kollegaer fra Teknik & Miljø har et godt øje til dette bevaringsværdige hus, som der måske kunne være potentiale i at beholde i lokalplanlægningen.- Vi overvejer, om vi skal anbefale at ét eller flere huse på Asylvej skal bevares. Særligt Asylvej 5 er velholdt og velproportioneret, og husene langs Asylvej skaber en sammenhæng hele vejen ned ad Asylvej til Bækkelundsvej, fordi villaerne på det stykke minder om hinanden. Måske skulle man overveje at beholde det og nabohuset på Asylvej 3. Det har jeg nævnt for AART, men det er kun en overvejelse i denne fase, fortæller Lene Damgaard.

- Her ligger nogle fine, gamle huse, men jeg er ikke ekspert og har kolleger til at vurdere, om vi skal anbefale bevaring eller nedrivning. Anbefaler vi, at et eller flere huse bør blive stående, skal vi drøfte det med rådmanden, som så udstikker en retning for os, siger Lene Damgaard og fortsætter:

- Rådmanden kan så bede os arbejde videre med en plan om at beholde dem eller rive dem ned, men man risikerer jo, at lokalplanen så kommer hele vejen til byrådet og ender med at give anledning til diskussioner. Derfor prøver vi altid at ramme det rigtige i forhold til både byråd og beboere.

Singhs egen ejendom, Asylvej 1, er en af de fire bevaringsværdige bygninger, der ligger i klyngen. Ifølge Lene Damgaard kan man dog diskutere, om det er værd at bevare på grund af beliggenheden.- Det gør altid ondt, når man som arkitekt kigger på gamle villaer, der måske skal rives ned, men de her gamle villaer langs Grenåvej kommer ikke til deres ret længere. Huset er måske bevaringsværdigt, men det ligger dårligt, hvor det bliver klemt af busstoppestedet og lygtepæle, siger Lene Damgaard. Foto: Morten Svith.

Jagten på den gyldne middelvej

Men lige nu står alt til diskussion. Ifølge Lene Damgaard kan afklaringsfasen i de værste tilfælde vare mellem to til tre år, hvor hver en sten om højde, drøjde, bevaringsværdige bygninger og grønne områder skal vendes. Der er ingen facitliste, men varigheden kan variere alt efter, hvor meget diskussionerne mellem forvaltning og bygherre spidser til.

- Lige nu venter jeg på det næste skitseforslag fra AART Architects. Kommer de tilbage uden ændringer, kan det blive en meget lang proces, men jeg har en forventning om, at de kommer tilbage med noget, der er revideret væsentligt i forhold til første udkast, fortæller Lene Damgaard.

Det lyder måske lovende, hvis man som beboer på Agerbæksvej er kritisk over for byggeplanerne, men der er måske et skår i glæden. Byplanlæggeren forestiller sig eksempelvis stadig op mod tre etager ud mod Agerbæksvej, fordi Singhs potentielle projekt også skal stemme overens med lokalplan 1130 – hvori der bygges i tre etager mod Agerbæksvej.

Igen handler det for Lene Damgaard om at gå på en balancebom.

- Vi prøver at finde en balance, hvor borgerne får noget, de gerne vil have, men det skal også passe med kommuneplanen, byrådets tanker og dét, vi som byplanlæggere vurderer som en god løsning. Det er klart, at bygherre også forventer også at kunne tjene penge på projektet. Derfor står planchefen og den øvrige ledelse i Teknik & Miljø for kontakten til Teknisk Udvalg, byrådet og rådmanden, mens jeg har kontakten til beboerne og bygherre. Sammen prøver vi at afveje, hvad den bedste løsning måtte være, siger Lene Damgaard.

RisskovLIV

Forfatter udlægger forskellene på Risskov og Vejlby i ny bog: - Om 50 år vil vi se en mur mellem de to områder

RisskovLIV

McDonald's i Risskov er den første af sin slags i Danmark: Men godkendelsen af den nye restaurant skulle først forbi USA

RisskovLIV

Coca-Colas julelastbil kommer til Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Om fordomme mellem Vejlby og Risskov

RisskovLIV

Nu får Risskov sit eget apotek

RisskovLIV

Dyster prognose: Trafikken på Lystrupvej vil kun blive værre - og løsningerne er svære at få øje på

RisskovLIV

Søren har en løsning på Lystrupvejs trafikkaos – men hvad forestiller Aarhus Kommune sig?

RisskovLIV

Slusemester Jens Peter redder dagligt Risskov fra oversvømmelse

Der er James Bond, Robin Hood og Pippi Langstrømpe, og så er der hverdagens helte som Jens Peter Petersen, der i al ubemærkethed redder Vejlby Fed fra oversvømmelse på ugentlig basis.

RisskovLIV

Eldorado for rotter i Risskov: Hanne og Mogens har fanget seks alene i år

Hanne Riis og Mogens Sørensen sad en dag denne sommer og nød en solskinsstund på terrassen til deres hus på Rolighedsvej, da en rotte pludselig sprang op, stirrede på dem og sprang videre på sin færd.

RisskovLIV

Vidste du det? Vejlby-Risskov var et skattely frem til 1970

Hvad har Vejlby-Risskov tilfælles med Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern og Schweiz?

RisskovLIV

Valget er ovre: Sådan stemte Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Vejlby-Risskov har talt: Sådan stemte du og din nabo

RisskovLIV

Wich blev den store vinder: Sådan gik det kandidaterne fra Vejlby-Risskov til kommunalvalget

RisskovLIV

Hvad er den vigtigste udfordring at løse i Vejlby-Risskov? - Her giver de lokale kandidater sit bud

RisskovLIV

Polikerleden er stor: Byudviklingen i 8240 kommer til at flytte stemmer

RisskovLIV

Hvor sætter du dit kryds på tirsdag?

RisskovLIV

Fra badestrand til mudderpøl? - Planer om et stenrev ud for Bellevue Strand bliver mødt med enorm skepsis

RisskovLIV

Ny bokseklub er åbnet i Vejlby-Risskov: Vi tog en tur i ringen