Annonce
Aarhus Kommune kan have opkrævet for mange penge i op mod 20.000 byggesager over en periode på mindst fem år.  Efter en klagesag fra Risskov har klagemyndigheden Byggeklageenheden vurderet, at Aarhus Kommune har handlet i strid med loven, og samme fejl har tidligere får Hørsholm Kommune til at betale 2,5 millioner kroner tilbage til borgere.
Forside

Fejl i op mod 20.000 byggesager: Århusianere kan have betalt for meget i gebyr til kommunen

I mere end fem år opgjorde Aarhus Kommune sine byggesagsgebyrer efter en ulovlig metode og kaldte det en 'heroisk beslutning', da den stoppede med det. Hørsholm Kommune gjorde noget lignende og måtte tilbagebetale 2,5 millioner kroner til borgerne. Kommunens afdeling for Teknik og Miljø nægter dog at gennemgå sager, som Hørsholm gjorde.

Hvordan vil du have det med at betale for en times tømrerarbejde, hvis håndværkeren kun har brugt tre kvarter på at udføre sit arbejde?

Det spørgsmål kan være værd at stille, hvis man har betalt et byggesagsgebyr til Aarhus Kommune de seneste seks år.

Mellem 2015 og 2021 opkrævede Aarhus Kommune nemlig gebyrer pr. kvarter i stedet for pr. minut brugt på byggesager. Det var i strid med loven, viser en afgørelse fra klagemyndigheden Byggeklageenheden, som RisskovLIV og Århus Stiftstidende er i besiddelse af.

I flere år var det praksis i Aarhus at runde op til nærmeste kvarter i stedet for at fakturere for den faktiske tid brugt på sagen. Det kan betyde, at århusianske borgere har betalt for meget i tusindvis af byggesager.

Den samme ulovlige praksis er foregået i flere kommuner. I Hørsholm Kommune endte det med, at kommunen skulle tilbagebetale 2,5 millioner kroner til borgerne fordelt over 712 byggesager. Her havde kommunen dog rundet op til nærmeste halve time.

I Aarhus vurderer kommunen ikke, at der behov for at gå de tusindvis af fejlbehæftede sager igennem på ny, selvom forvaltningen har handlet i strid med loven. Kommunen mener nemlig, at der kun sjældent sker sagsbehandling, som tager mindre end et kvarter.

Som udgangspunkt har kommunen ellers pligt til at gennemgå de gamle byggesager igen for at se, om århusianerne har betalt for meget i deres byggesager mellem 2015 og 2020.

Det fortæller Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

- De har administreret ulovligt, og hvis Aarhus Kommune har opkrævet forkerte gebyrer, har de pligt til at finde sagerne frem igen, få genoprettet fejlen og betalt pengene tilbage til borgerne, siger Sten Bønsing.


Klagesag fik ret

Aarhus' fejlfaktureringer blev opdaget, da en borger fra Strandbyvej i Risskov klagede over størrelsen på et byggesagsgebyr.

Borgeren fra Risskov ville bygge en udestue. Den anmodning blev ifølge borgeren afvist af kommunen på et helt fair grundlag.

Sådan gjorde vi

  1. RisskovLIV og Århus Stiftstidende søgte aktindsigt i alle klagesager fra borgere i Aarhus Kommune, som klagemyndigheden Byggeklageenheden har behandlet gennem en årrække.
  2. Da vi gennemgik sagsakterne, studsede vi over sagen fra Strandbyvej i Risskov, hvor Byggeklageenheden kritiserede Aarhus Kommune for sin lovstridige måde at registrere tidsforbrug i byggesager på.
  3. Det er altså IKKE borgeren fra Risskov, der har henvendt sig til os.  Vi er bekendt med borgers navn og adresse via sagsakterne. Vi har efterfølgende været i kontakt med vedkommende, som ikke ønskede at stå frem ved navn.
  4. Af hensyn til borgeren har vi valgt at anonymisere vedkommende. Argumentet er, at navn og adresse dybest set er irrelevant. Det er i stedet kendelsen fra Byggeklageenheden, som er interessant, da det gør klagen til en principiel sag, som kan have indflydelse på måden, Aarhus Kommune har opkrævet gebyrer i omkring 20.000 andre byggesager over en mangeårig periode.

Til gengæld kunne han ikke forstå, hvorfor han måtte betale i omegnen af 300 kroner for hver af de korte samtaler, han havde haft med en kommunal byggesagsbehandler. Den samlede byggesagsbehandling kostede 5.666 kroner.

Han klagede til Byggeklageenheden, som kritiserede Aarhus Kommune for at handle i strid med loven.

Vi er enige i, at tidsregistreringen kan virke uoverskuelig, og vi derfor kan vi blive mistænkt for fejl, men det synes jeg ikke er grundlag for at gennemgå samtlige sager for at se, om det er tilfældet.

Torben Simonsen, kontorchef i byggeri i Aarhus Kommune

I sin afgørelse fandt klagemyndigheden, at kommunen ikke kan opkræve gebyrer i hele kvarterer, men kun må kræve betaling for den præcise tid, som en byggesagsbehandler har brugt på at arbejde på en sag.

Dermed har Aarhus Kommune i flere år opkrævet gebyrer i byggesager på et forkert grundlag.

Er der eksempelvis brugt ét minut på din sagsbehandling, skal du kun betale for ét minut.  Men Aarhus Kommune opkrævede mellem 2015 og 2020 pr. kvarter. Derfor kan du teknisk set godt have betalt for 15 minutters arbejde, selvom der i perioden kun er blevet brugt fem minutter.

Det er ulovligt, vurderede Byggeklageenheden i sin afgørelse fra juni 2020.

Her ses de 23 tidsregistreringer i byggesagen fra Strandbyvej, som borgeren fra Risskov efterfølgende er blevet opkrævet 5.666 kroner for.Der er kun blevet registreret i hele kvarterer, og det er ifølge Byggeklageenheden i strid med loven, da det kan betragtes som et opstartsgebyr. På samme måde er det heller ikke til at se, om sagsbehandleren faktisk har brugt et helt kvarter på sagsbehandlingen eller har rundet op.

Rundede tid op

I Aarhus opfordrede man sine byggesagsbehandlere til at runde tidsforbruget op på byggesager. Det viser dokumentet "Intern vejledning om tidsregistrering og gebyropkrævning i byggesager, 2017," som RisskovLIV og Århus Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Heri står:

"Tidsregistrering sker som udgangspunkt pr. påbegyndt kvarter: Det vil sige, at hvis du har arbejdet på en sag i eksempelvis 8 minutter i en arbejdsdag, registreres 15 minutter på sagen".

Det var en fejl, erkender Torben Simonsen, kontorchef i byggeri ved Teknik og Miljø.

- Det er rigtigt, at vi registrerede tid sådan. Det ændrer vi senere, for har der været 10 opgaver på en byggesag, som kun kræver otte minutter, så har vi i hver opkrævet for syv minutter ekstra, som vi ikke har brugt på opgaven. Det går ikke, siger Torben Simonsen.

Hvor længe er det praksis?

- Jeg ved ikke, hvor længe det er praksis, men vi bliver klogere undervejs, fordi folk begynder at klage over nogle ret store regninger, og vi kan se, at der måske er en fejl der.

Derfor begik Aarhus Kommune fejl

I 2014 beslutter Folketinget, at det ikke dur, at man betaler et standardbeløb for byggesager. Derfor skal kommunerne til at opgøre, hvor meget tid de bruger på hver sag, så de store, tidskrævende sager koster mere, mens de små koster mindre.

Men loven siger ikke præcis, hvordan kommuner skal registrere tiden, de bruger på en sag. Derfor laver Kommunal Teknisk Chefforening en vejledning med anbefalinger til kommunerne. I vejledningen foreslås det, at man registrerer byggesager pr. 15 minutter.

Den anbefaling følger Aarhus Kommune og en række andre kommuner. Men det var altså ikke lovligt ifølge Byggeklageenheden.

I stedet skal kommuner registrere helt ned på minuttet.

Aarhus Kommune mener ikke, at der er sket systematisk overfakturering, fordi der ifølge kommunen sjældent er sagsbehandling, som kan afklares på mindre end et kvarter.

Ifølge Aarhus Kommune tager et telefonopkald i en byggesag ikke kun den tid, samtalen varer med borgere. Sagsbehandler skal også  søge sagen frem, skrive et telefonnotat, journalisere det på sagen og derefter foretage tidsregistrering på den enkelte sag.

Efter Byggeklageenheden afgør, at det er forkert at registrere pr. kvarter, går der næsten et år, før Aarhus Kommune ændrer praksis.

Da kommunen endelig følger afgørelsen og opgør pr. minut, bliver det internt beskrevet som en "heroisk beslutning":

"Vi har i dag endelig truffet den heroiske beslutning i ledergruppen, at Byggeri er nødt til at tidsregistrere byggesagsgebyr pr. minut faktisk forbrugt tid. Ikke noget med oprunding og nedrunding. Ikke noget med at ”samle til pulje/hele kvarterer,” stod der i en intern meddelelse til medarbejderne i Byggeri-afdelingen, viser en aktindsigt.

Uoverskueligt at gå igennem

Torben Simonsen mener dog ikke, at århusianske borgere er blevet snydt og har betalt for høje gebyrer mellem 2015 og 2021.

Ifølge kontorchefen samlede byggesagsbehandlerne "til bunke".  I stedet for at registrere tre opkald af fem minutter som tre hele kvarterer, har sagsbehandlerne, ifølge Torben Simonsen, i et sådan tilfælde kun valgt at notere et kvarter.

- Kommunen kan jo ikke bevise, hvad den enkelte sagsbehandler har gjort, men vi har ingen formodning om, at nogen har registreret for meget tid på sagerne. Vi sidder ikke tilbage med en oplevelse af, at folk har betalt for meget.

Men I har et internt dokument, der opfordrer til at runde op, og du siger, at I  gennem en periode oplever mange klager over høje gebyrer.  I ændrer også praksis i 2021, fordi den gamle var ulovlig. Indikerer det ikke, at I har begået fejl?

- Det er svært at vurdere på. Det vil være småpenge i givet fald, men vi har ikke nogen fornemmelse af, at folk har betalt for meget i gebyrer. Jeg ville slet ikke vide, hvordan man skal angribe sådan en opgave.

Byggeklageenheden kommer med en afgørelse om, at I handler ulovligt og åbner op for muligheden for, at I kan have opkrævet for mange penge i tusindvis af byggesager. Har I ikke pligt til at gennemgå folks sager for at se, om I har lavet en fejl?

- Vi skulle have en formodning om, at folk er blevet snydt. Så er vi forpligtet til at betale de penge tilbage, som de har betalt for meget. Vi er enige i, at tidsregistreringen kan virke uoverskuelig, og vi derfor kan vi blive mistænkt for fejl, men det synes jeg ikke er grundlag for at gennemgå samtlige sager for at se, om det er tilfældet.

Tilbagebetaling

Men det har Hørsholm Kommune altså gjort.

I dag har kommunen tilbagebetalt et millionbeløb til borgerne efter at have registreret tidsforbruget i byggesager ulovligt efter næsten samme metode som i Aarhus. Hørsholm tog konsekvensen efter en lignende afgørelse fra Byggeklageenheden.

Som reaktion på dommen søgte den sjællandske kommune råd hos et af landets førende advokatfirmaer, Bech Bruun. Advokatfirmaet kom med følgende anbefaling til Hørsholm Kommune:

"For så vidt angår afsluttede byggesager er det vores vurdering, at kommunen som udgangspunkt er forpligtet til at genoptage samtlige gebyrafgørelser og dermed revurdere de tidsregistreringer, der kan revurderes, og tilbagebetale de dele af gebyret, der er uretmæssigt opkrævet."

Efterfølgende besluttede byrådet i Hørsholm, at 712 byggesager skulle genoptages. Det har sidenhen betydet, at 2,5 millioner kroner er blevet betalt tilbage til borgerne.

Man går jo ud fra, at der er orden i sagerne nede i kommunen, men når det viser sig, at de har gjort noget forkert, havde jeg da forventet, at de ville vende tilbage og sige; Du har ret, vi har begået en fejl.

Kjeld Iversen

I Aarhus Kommune kan forvaltningen have opkrævet det forkerte beløb i cirka 17.500 sager fra 2015 til 2020 plus et antal sager fra begyndelsen af 2021.

Derfor vurderer Frederik Waage, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, også, at Aarhus Kommune burde gennemgå de fejlbehæftede byggesager.

- Når der er en situation, hvor Hørsholm betaler penge tilbage, må Aarhus Kommune komme med en god forklaring på, hvorfor man ikke gør det samme.  Når man nu har et klart eksempel i en anden kommune, så forlanger borgerne i Aarhus også en forklaring, for det taler et tydeligt sprog, når Bech Bruun anbefaler, at man tager sagerne op, siger Frederik Waage.

Forklaringsproblem

Han vurderer heller ikke, at forvaltningens forklaring med, at man har "samlet til bunke" og dermed ikke har overfaktureret, ville holde i retten.

- Jeg har ikke den fulde indsigt, men hvis en borger tog sagen op og bragte Aarhus Kommune i retten, så tror jeg, kommunen har en dårlig sag.  Har de faktureret for mere, end der er brugt tid på en byggesag, er det i strid med grundloven. Man må ikke opkræve en skat uden hjemmel, siger Frederik Waage og tilføjer:

- Vi har en afgørelse fra Byggeklageenheden, hvori der ligger en forventning om, at Aarhus Kommune får ryddet op i sin lovstridige praksis og betaler pengene tilbage. Samtidig er der et internt notat, som opfordrer byggesagsbehandlerne til at opkræve penge for mere end det faktiske tidsforbrug. Så har Aarhus Kommune altså et forklaringsproblem i retten, og så skal borgerne have pengene tilbage, medmindre kommunen kan dokumentere, at tidsforbrug og penge stemmer overens.

Udestående

Men på Strandbyvej i Risskov har borgeren, der klagede over sit byggesagsgebyr, aldrig fået penge retur. Aarhus Kommunes forklaring var, at det ikke var skønsmæssigt muligt at betale penge tilbage.

Nu er spørgsmålet, om tilbagebetaling kan komme på tale igen for klageren i Risskov og de mange andre tusinde borgere, som har haft en byggesag gennem forvaltningen i Aarhus Kommune.

Det kunne eksempelvis blive relevant for Kjeld Iversen fra Humlevej i Risskov, som i 2020 klagede til kommunen over det gebyr, han blev faktureret for en byggetilladelse.

- Selv min arkitekt sagde, at han syntes, beløbet var vanvittigt. Så sendte kommunen en specifikation over tidsforbruget, men jeg kunne jo ikke be- eller afkræfte, hvad de havde brugt deres sagsbehandlingstid på, så der skete ikke andet end, at jeg betalte, for hvad gør man som lille mand?  fortæller Kjeld Iversen.

I dag føler han sig stadigvæk overbevist om, at han har betalt for meget, og set i lyset af at Aarhus Kommune har opgjort tidsforbruget forkert i flere år, håber han, kommunen genoptager tidligere sager.

- Man går jo ud fra, at der er orden i sagerne nede i kommunen, men når det viser sig, at de har gjort noget forkert, havde jeg da forventet, at de ville vende tilbage og sige; Du har ret, vi har begået en fejl. Når de har fået besked på at ændre deres praksis, så burde de tage min og andres sager op igen, siger Kjeld Iversen.

Så længe begik Aarhus Kommune fejl

2014: Folketinget beslutter, at kommuner skal opgøre for den tid, der er brugt på en sag i stedet for at have standardgebyrer i alle sager. Kommuner kan også fjerne byggesagsgebyrer fuldstændig, så alle sager er gratis. Små sager med udhuse, carporte og lignende har stadig standardgebyrer.

2015: Aarhus begynder at registrere tid pr. påbegyndt kvarter i byggesager. Det sker efter vejledning fra Kommunal Teknisk Chefforening.

2017: I et notat skriver kommunen, at otte minutters tidsforbrug på en sag skal rundes op til et kvarter.

2020: Hørsholm modtager en afgørelse fra Byggeklageenheden. Herefter rådgiver advokatfirmaet Bech Bruun til, at kommunen tilbagebetaler dele af gebyrerne.

2020: I juni afgør Byggeklageenheden, at et byggesagsgebyr i Risskov er ukorrekt, og at kommunen har takseret efter en forkert metode. Borgeren har selv klaget over gebyrets størrelse. Han får ingen penge retur af kommunen.

2020: Efter afgørelsen stopper Aarhus med at runde op fra eksempelvis 12 minutter til 15 minutter. Men man afregner fortsat pr. kvarter. I stedet "puljer" man flere mindre ekspeditioner som opkald, til det når et kvarter.

2020: I oktober skriver Aarhus og en række andre kommuner til Dagens Byggeri, at sagen i Hørsholm ikke giver anledning til at ændre praksis yderligere.

2021: I maj ændrer Aarhus Kommune alligevel praksis og begynder at opgøre pr. minut i alle byggesager, hvor der opgøres tid.

RisskovLIV

To Risskov-skoler skulle i al hast oprette modtagerklasse: Den ene har fået 20 -  den anden har ikke fået én eneste

RisskovLIV

Risskov-firma investerede millioner i Danmarks bedste arbejdsplads: En måned senere gik virksomheden konkurs

RisskovLIV

Formanden kalder nyt forslag for 'krukkeri': Skal Vejlby-Risskov Fællesråd deles op?

RisskovLIV

Hør Kenneth brumme lidt for livet på søndag: 170 ekstremt velklædte bikere kører gennem Risskov for et godt formål

RisskovLIV

Boligforening plaget af narkosalg er åben for vagtværn og overvågning: - Det er ikke os, der har noget at skjule

RisskovLIV

Sidste år endte sidste skoledag i vold:  - Vi har vendt hver en sten for at undgå en gentagelse

RisskovLIV

Parti er klar til at opkøbe villaer for at bygge almene boliger

RisskovLIV

Vaks kvinde skrev registreringsnummer ned: Mulig seriekrænker fra Mollerup er sigtet

Østjyllands Politi kan takke en 43-årig kvinde for, at de tirsdag kunne anholde en 26-årig mand og sigte ham for blufærdighedskrænkelse i Mollerup Skov. Det sker efter, at en mulig seriekrænker har været på spil mindst fem gange i skoven den forgangne måneds tid.

RisskovLIV

Vejforening taber endnu en klagesag:  Forstå hele sagen om nyt etagebyggeri på stikvej i Risskov

Nedrivningsarbejdet er så småt gået i gang, og vejforeningen på L. P. Bechs Vejs håb om at få sat en stopper for byggeriet af en etagebolig med fire lejligheder er endegyldigt skudt i sænk.

RisskovLIV

Enhedslisten vil have flere almene boliger til Risskov: - Vi er åbne for at opkøbe villaer for at bygge billigere boliger

Forskellen er til at få øje på, for mens 74 procent af boligerne i Søndervangskolens skoledistrikt i Viby er almene, er tallet for Strandskolens distrikt blot to procent.

RisskovLIV

Boligmarkedet i Vejlby-Risskov er stadig brandvarmt

RisskovLIV

Trods verdenssituationen: Der er stadig masser blus på boligmarkedet i Vejlby-Risskov

RisskovLIV

Lokal blotter får Lene til at lære afværgeteknikker fra sig: Hvis du kvæler hende bagfra, ender du på røven i en armlås

RisskovLIV

Mindre grønt, men mere plads til grå guld: Udvidelse af plejehjem til 45 mio. skal vedtages efter sommerferien

RisskovLIV

Ingen adgang for gangbesværede: Nu bliver håbløs letbanestation måske ændret

RisskovLIV

I baglokalet til en farvehandel: Vidste du, at en af Aarhus' bedste ølbutikker ligger i Vejlby?

RisskovLIV

Risskov-firma opkøber grund: Forladt bygning baner vejen for 300 boliger

RisskovLIV

Populært spisested kan genopstå som ny restaurant - eller bane vejen for nybyggeri