Der er både vægt og velbekendthed over navnene på erhvervsmændene, der i december sidste år opkøbte den gamle bankbygning i hjertet af Risskov på Nordre Strandvej 43.

Den ene er Thomas Jack Sørensen, indehaver og direktør af Thorsen Møbler med butikker i Viby og Aarhus C. Den anden er lokale Henrik Lindberg, der i 2021 solgte det århusianske brillefirma Lindberg for intet mindre end 2,5 milliarder kroner.

Men hvor navnene på de nye ejere har stor volumen, har de i skrivende stund ikke nogle grandiose planer for ejendommen, der først husede Bikuben, sidenhen Danske Bank og senest ejendomsselskabet 1927 Estate. For modsat bygningens seneste brugere er man ikke ejendomsudviklere, understreger Thomas Jack Sørensen til RisskovLIV.

- Den kedelige, men ærlige historie er, at vi ikke har nogle store planer for ejendommen. Vi er ikke ejendomsudviklere eller spekulanter, og vi planlægger ikke at lave en ny restaurant eller etablere en købmandsbutik, siger Thomas Jack Sørensen.

Han har tidligere udvist interesse for at leje sig ind i bygningen. Det var også årsagen til, at han sidste år modtog et opkald fra en ejendomsmægler. Vedkommende ville høre, om Thomas Jack Sørensen nu havde mod på at slå hul på sparegrisen for at købe den tidligere bankbygning.

- Det korte svar er, at jeg sammen med Henrik Lindberg blev tilbudt ejendommen ved en tilfældighed. Vi syntes, den var attraktiv, for det er beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, når man køber en ejendom. Beliggenheden var god her, så derfor slog vi til, siger Thomas Jack Sørensen.

9.750.000 kroner lød hammerslaget på. Det er også en slat, men det er til gengæld også nemmere at udleje en erhvervsejendom på Nordre Strandvej end i 17. kartoffelrække.

- Vi har ikke engang gjort os den ulejlighed endnu at sætte den til leje hos en mægler, men da den ligger så attraktivt, har vi allerede fået adskillige henvendelser fra folk, der gerne vil bruge lokalerne til det ene og det andet, siger Thomas Jack Sørensen.

Siden ejerskiftet i slutningen af sidste år har lokalerne i underetagen blandt andet været udlejet til outlet og ophørsudsalg. Ifølge Thomas Jack Sørensen skal lokale dog ikke frygte for, at den røde murstensbygning fremover vil være plastret til med gule bannere, der skilter for så og så mange procent rabatter.

- Vi har ikke noget ønske om, at der skal være det ene outlet efter det andet i ejendommen. Vi er heller ikke ude på at ejendomsudvikle, men da bygningen tidligere er blevet brugt til bank, så er der også mange andre brancher, der kan bo i den, siger Thomas Jack Sørensen og fortsætter:

- Vi har vitterligt ikke yderligere planer, men det ville da være dejligt, hvis man kunne få noget i bygningen, som folk i Risskov ville glæde sig over. Vi vil gerne holde ejendommen pæn og attraktiv, og om den overgår til en lejer eller til en anden ejer på sigt, så må vi se, om det ikke er noget, der kan bidrage til lokalområdet.

Bilerne suser så tæt forbi ham, at man skulle man tro, at Henrik Petersen havde et dødsønske, sådan som han spankulerer ud på vejbanen og stiller sig demonstrativt på fartstriberne midt på Vestre Strandallé ved benzintanken til Grenåvej.

Det har formanden for Vejlby Risskov Grundejerforening dog ikke. Men han har et ønske om, at Aarhus Kommune sætter foden på bremsen og venter med at etablere de trafikanlæg, som er en del af de to vedtagne lokalplaner på Agerbæksvej.

- Det er lige her, man vil lave en trafikhelle, der gør det umuligt at lave venstresving fra Agerbæksvej ud på Vestre Strandallé. I stedet vil man dirigere flere bilister og tung trafik til højre ned mod Tretommervej og rundkørslen ved Risskov Skole efter princippet 'højre ind og højre ud', siger grundejerformanden, mens han spreder armene ud og viser hele sit vingefang.

Sammen med formanden for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O, Claus Rude, er han bekymret for den fremtidige trafikafvikling fra Agerbæksvej. Villavejen med omkring 40 villaer har vokseværk. To lokalplaner med omkring 600 nye boliger er nemlig vedtaget og byggeriet godt i gang, mens en tredje fortsat er undervejs.

De mange byggerier vil ændre trafikken på villavejen drastisk, men begge grundejerformænd mener, at kommunens løsninger vil gøre ondt værre.

- Jeg synes, kommunen skyder gråspurve med kanoner. De er stolte af, at de har fået bygherre til at finansiere en række trafikale anlæg, men bliver de en realitet, er det vores frygt, at trafikken sander helt til på Agerbæksvej, fortæller Henrik Petersen.

Han refererer til den udbygningsaftale, som AG Gruppen, der blandt andet skal bygge på WhiteAway-grunden langs Grenåvej, har indgået med Aarhus Kommune i forbindelse med den nye lokalplan 1130 for Agerbæksvej.

Heri forpligter bygherren sig til at finansiere en trafikhelle midt på Vestre Strandallé for at forhindre venstresvingning fra Agerbæksvej. Derudover skal den fynske virksomhed også betale for et nyt signalanlæg ved krydset i den modsatte ende af Agerbæksvej ud på Asylvej.

Men gennem de seneste tre år har Claus Rude, formand for Grundejerforeningen Agerbæksvej 8 A-O, forsøgt at få Aarhus Kommune til at ændre planerne.

- Trafiksituationen bliver slem nok i forvejen, men behøver man at gøre den endnu værre? Vi, der bor på vejen og kender trafikken, mener, at et lyskryds ved Asylvej forstopper trafikken og får den til at sande til, siger Claus Rude.

Et såkaldt 'intelligent lyskryds' ved Asylvej/Grenåvej betyder, at opmarchbåsene i dag bliver tømt ved grønt lys, og derfor er udkørselsforholdene fra Agerbæksvej i forvejen fine, mener Claus Rude. Lavede man også et intelligent lyskryds ved Vestre Strandallé/Grenåvej, mener grundejerformanden også, at det vil blive unødvendigt at forhindre venstresvingning ud fra Agerbæksvej.

- Jeg synes, det virker uigennemtænkt. I stedet tvinger man alle de nye beboere på Agerbæksvej til højre ned mod Tretommervej og rundkørslen ved Risskov Skole, hvor man allerede hører om påkørsler af cyklister. I min optik ville det være bedre at lave endnu et intelligent lyskryds ved Grenåvej eller helt vente med at anlægge noget, til vi ved, hvordan trafikken arter sig med de nye byggerier, siger Claus Rude.

Men Claus, burde du ikke have tillid til, at fagmedarbejderne i mobilitetsafdelingen har styr på, hvad der bør og ikke bør anlægges?

- Vi bor her jo og oplever trafikken hver dag, mens medarbejderne fra mobilitet har været forbi et par gange. Gennem de seneste tre år har vi forsøgt at råbe mobilitetsafdelingen op for at sige, at der kommer for meget trafik på Agerbæksvej, men de er totalt urokkelige og har ikke flyttet så meget som et komma i deres planer, svarer Claus Rude.

Men de nye trafikale anlæg, som udbygningsaftalen indeholder, er alt andet end overflødige, fortæller Thomas Ager Hostrup, der har været trafikplanlægger i begge de vedtagne lokalplaner på Agerbæksvej. Tværtimod er de til for at gøre trafikafviklingen fra Agerbæksvej mere glidende - og trafiksikkerheden bedre.

Sidstnævnte har Thomas Ager Hostrup har med egne øjne set et stort behov for.

- Jeg har af flere omgange stået derude og set, hvordan trafikken blev afviklet, og vi bemærkede, at der var mange chanceryttere ved venstresvingene ved Vestre Strandallé. Flere ender med at holde på tværs af vejen, mens nogle tager en smutvej hen over tankstationen, fordi de ikke kan svinge til venstre, siger Thomas Ager Hostrup og tilføjer:

- Selv hvis der ikke var byudvikling på Agerbæksvej, ville jeg være vendt tilbage til kontoret for at foreslå, at man skulle lave højre ind og højre ud efter selv at have set, hvordan situationen er i dag.

Formændene for Grundejerforeningerne mener, at et signalanlæg ved Asylvej/Agerbæksvej vil få trafikken på Agerbæksvej til at sande til, fordi bilisterne ikke får chancen for at komme ud. Hvordan forholder du dig til det?

- I dag er der tilbagestuvning af bilister ved Asylvej, der forhindrer udkørsel fra Agerbæksvej. Det kommende signalanlæg er helt nyt, intelligent og trafikstyret, så man kan styre, hvad der kommer igennem anlægget. Det vil betyde, at det forventes, at der ikke vil være tilbagestuvning efterfølgende, siger Thomas Ager Hostrup og fortsætter:

- Jeg vil sige, at signalanlægget er altafgørende for, at man får en fin trafikafvikling fra Agerbæksvej. Man vil kunne opleve en lidt trængsel i morgenspidsbelastningen, men det er et vilkår. Ellers er vores faglige holdning, at trafikafviklingen bliver bedre og sikrere med de nye anlæg.

Derfor står de nye anlæg heller ikke til diskussion, fortæller Thomas Ager Hostrup, selvom formændene for de lokale grundejerforeninger gerne så, at man så tiden og trafikken på Agerbæksvej an først.

- Vores faglige vurdering er, at de nye tiltag er virkeligt nødvendige - og de er blevet vedtaget politisk sammen med lokalplanen. Derfor er det helt sikkert, at de kommer, men om det bliver under de nye lokalplaners byggefase, ved indflytning eller ibrugtagning, det kan jeg ikke svare på endnu, siger Thomas Ager Hostrup.

Det overbeviser dog ikke hverken Claus Rude eller Henrik Petersen om, at den trafikale situation på villavejen er reddet. De anfægter begge kommunens fremskrivninger, der estimerer, at der fremover vil være omkring 2.500 gennemkørende bilister om dagen på Agerbæksvej - uden at medregne det potentielt tredje store byggeprojekt på vejen, som en projektgruppe bestående af byudvikleren Sukhdev Singh Kailya, NCC og AART Architects fortsat arbejder på.

- Der kommer for meget trafik. Det er en smal villavej, som nu bliver bebygget med 600 boliger og en kæmpe erhvervsbygning på 9.000 kvadratmeter. Jeg tror allerede, at det bliver håbløst, men nu har man vedtaget to lokalplaner, og det kan vi ikke gøre meget ved, siger Claus Rude og fortsætter:

- Men jeg forstår ikke, hvorfor man vil gøre den trafikale situation endnu værre ved at vedtage endnu et byggeri på en lille vej.

Hvordan en tredje lokalplan vil påvirke trafikken, bliver vi måske klogere på i næste uge. Efter planen vil en trafikrådgiver fra ingeniørfirmaet Artelia da aflevere et notat, der skal beskrive trafiksituationen, hvis det tredje byggeprojekt bliver en realitet.

Men Claus Rude er på forhånd skeptisk indstillet over for konklusionerne af det kommende trafiknotat, da det er bygherren, der betaler for at få udarbejdet notatet.

- Burde kommunen og mobilitetsafdelingen ikke selv undersøge det? Det er lidt som at sætte ræven til at vogte hønsegården, og konklusionen af notatet bliver da næsten med statsgaranti, at det tredje byggeri ikke skaber nogle trafikproblemer, siger Claus Rude.

Brugere, frivillige såvel som kunder i Gallo Gartneriet kan ånde lettet op, for planerne om at etablere parkeringspladser på halvdelen af gartneriets jord er blevet revet op ved rode, før projektet for alvor fik lov at spire.

Til et møde med gartneriet, fællesrådet og Grundejerforeningen Vejlby Krat præsenterede Teknik og Miljø i februar de tidlige skitser til, hvordan man kunne etablere et såkaldt ’mobilitetsknudepunkt’ ved Risskov Strandpark og letbanestationen. Et punkt, hvor pendlere vil kunne stille bilen og hoppe på cyklen eller et letbanetog i stedet.

Men de strøtanker faldt ikke i god jord hos de lokale aktører, da gartneriet ville skulle afgive halvdelen af dets jord, der bruges af psykisk sårbare mennesker, for parkeringspladsernes skyld. Det blev betegnet som ’galimatias’, og modviljen mod projektet har nu givet genklang på rådmandens kontor.

- Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke jer for jeres store engagement i forbindelse med idéen om etablering af et mobilitetsknudepunkt ved letbanestationen Risskov Strandpark. Vi har læst referatet af jeres møde med Teknik og Miljø den 8. februar 2023 og har stor forståelse for jeres bekymringer om et mobilitetsknudepunkt, der ville inddrage dele af Gallo Gartneriets område.

- Derfor ønsker vi heller ikke at forfølge idéen yderligere, skriver rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), i et brev til de lokale aktører, der var til stede ved mødet i februar.

Det vækker glæde hos Kirsten Malling Olsen, bestyrelsesforkvinde for Gallo Gartneriet, at man nu har rådmandens ord for, at planerne er lagt i mølposen – for som hun siger, så var det en ’tåbelig ide’.

- Det er en glædelig nyhed, og det er dejligt for gartneriets brugere, at de tanker nu er droppet. For at sige det lige ud, så synes jeg ikke, at ideen var gennemtænkt fra kommunens side, siger Kirsten Malling Olsen og tilføjer:

- Det fik de også at vide til mødet i februar, for her er et sted, hvor psykisk sårbare kan komme for at komme sig i naturskønne omgivelser, og det er grønt område og en af de sidste rester fra psykiatrisk hospital. Heldigvis har kommunen lyttet.

Men hvor Gallo Gartneriets knap 60 brugere kan fortsætte med at dyrke haven upåvirket, er kommunen nu blevet en potentiel lokation til et nyt mobilitetsknudepunkt fattigere. Det betyder dog ikke, at man stopper med at lede efter brugbare steder i Risskov, hvor man kan flette forskellige transportformer sammen.

Som rådmand Nicolaj Bang skriver i sit brev:

”Mobilitetsknudepunkter vil fortsat være et vigtigt element i et grønt og velfungerende mobilitetssystem. Det skal være muligt at sætte bilen uden for det centrale Aarhus og fortsætte med den kollektive trafik, på cykel eller til fods.”

”Hvis I har forslag til andre placeringer, hvor I mener, at det kunne være attraktivt at stille bilen og fortsætte med et andet transportmiddel, så hører vi meget gerne om det.”