- Vi tester lovliggørelse af streetart og graffiti i tunnelen og væggene langs trappen.

Sådan står det skrevet på et skilt, Teknik og Miljø har stillet op ved tunnelen nær Risskov Gymnasium. Projektet, Bedre Byrum, arbejder med forskellige kunstneriske initiativer, der skal gøre oversete byrum og kedeligt byrumsinventar mere indbydende og imødekommende at benytte af byens borgere. Og nu har de altså valgt at inkorporere den føromtalte tunnel ved Risskov Gymnasium i projektet.

I tunnelen er der plads til både nybegyndere og øvede, skriver kommunen på sin facebookside 'Vi udvikler Aarhus,' hvor det også lyder:

- I et nyt forsøg undersøger vi, hvad der sker, når vi stiller et lærred til rådighed. Forsøget er en del af projekt ’Bedre Byrum’, der bruger kunst til at skabe trygge, smukke og inspirerende områder over hele kommunen.

Leder af projektet, Marie Overgaard Nielsen, stemmer i.

- Det handler om at sætte et område frit, så folk kan prøve kræfter med graffiti på lovlig vis, siger hun og fortsætter:

- Drømmen er, at det går godt, så vi kan få flere vægge som denne.

Erfaringer fra byer verden over viser, at lovliggørelse og positiv støtte af graffiti kan være med til at mindske mængden af ulovlig graffiti, så man slipper for hærværk på bygninger og andet materiel. Det er dog ikke sikkert, at man kommer ulovlig graffiti helt til livs ved at skabe lovlige lærreder i byrummet. Men det handler ikke kun om at komme kriminalitet til livs, men også at gøre tunneller som den ved Risskov Gymnasium mere trygge.

- Vi kunne tænke os, at dem, der kan lide at male graffiti, bruger tunnelen i dagtimerne, så andre fodgængere og cyklister ikke kun møder spraydåsemalere i nattens mulm og mørke, forklarer Marie Overgaard Nielsen.

Bedre Byrum er et initiativ, der hører under Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. De prøver gennem samarbejde med lokale aktører og kunstnere at finde løsninger på, hvordan man kan skabe gode rammer i bybilledet for borgerne i kommunen. I dette tilfælde har Marie Overgaard Nielsen samarbejdet med en garvet graffitimaler, der hedder Tobias Nilsson, som graffitikunstner er han kendt som Rays.

Marie Overgaard Nielsen glæder sig til at se, om projektet kan få en positiv virkning på både byrummet, graffitimalere og byens borgere.

- Normalt er det jo ulovligt at male graffiti, men måske kan projektet vise, at graffiti sagtens kan være noget man kan nyde at lave og at se på uden at man skal føle, at man er på den forkerte side af loven, siger hun og fortsætter:

- Nu tester vi af i et års tid og ser, hvordan det fungerer derude. Det kan være upcoming kunstnere, garvede graffitimalere eller det kan være børn fra en børnehave, der har lyst til at sætte sit præg på væggene i tunnelen derude. Der er plads til det hele.

Væggene blev malet i en ensfarvet lysegrå nuance for to uger siden, og i lørdag den 15. april var lærredet klar til at blive kærtegnet med farverige spraymalede motiver. Der er allerede kommet en stor mængde ny graffiti til verden.

- Der har allerede været godt gang i den herude. Der er blandt andet blevet lavet et fedt billede af Scooby Doo. Vi overvejede, om vi skulle male tunnelen grå en gang i mellem, så der er plads til nye værker, men det mener vores samarbejdspartner, Rays, ikke at vi skal. Det er ikke sådan man gør i graffitikredse, der maler man over de andres værker i stedet.

Thomas Jakobsen er graffitikunstner og har malet graffiti i mere end 30 år. Som graffitikunstner går han under navnet Kast, og han glæder sig over, at der nu er kommet et sted, hvor man lovlig kan komme og sætte sit præg på bybilledet.

- Det er fedt, at kommunen tænker i andre retninger. Jeg kan godt lide at det ikke kun er faciliteter til løbehjul og hvad ved jeg, der bliver gjort noget for, siger han og forklarer:

- Jeg har malet i mange år, og jeg håber, at sådan et sted som dette kan være med til at inspirere folk, der er yngre end mig til at gribe spraydåsen og komme her og øve sig lovligt.

I tunnelen lugter der af spraymaling, og der ligger også rester af afskallet maling fra, da kommunen klargjorde væggene i tunnelen. Marie Overgaard Nielsen fortæller, at der løbende vil blive ryddet op, så det ikke sviner. Derudover er der planer om at stille en særlig skraldespand til spraydåser op, så de bliver afskaffet på ordentlig vis.

Er der nogen der har reageret dårligt på, at I stiller væggene her i tunnelen til rådighed for graffitimalere?

- Indtil videre har vi fået god respons, men der vil næsten altid være nogen, der ikke synes at det er en god idé. Sådan er det med sådan et projekt. Vi bliver nødt til at prøve tingene af, for at se hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, siger projektlederen fra Bedre Byrum og fortsætter med iver i stemmen:

- Hvis det her forsøg går godt, vil det være fedt at skabe flere steder som dette, hvor vi kan engagere lokale ambassadører, der vil være med til at tage en form for ejerskab over projektet.

På den store plads på Langengevej plejer der at være liv og glade dage, når Vejlby Byfest bliver afholdt. Cirkus, arrangementer, livemusik og fællesspisning har været fast inventar midt i juni hvert år, men byfesten hører desværre fordums tid til.

Byfesten så dagens lys i 1991, og på trods af at regnen styrtede ned, var der mange besøgende. Arrangørerne var allerede ved at glæde sig til at fejre 30-års jubilæum 2021. Desværre blev arrangementet sidst afholdt i 2019.

Knud Henriksen, som var med til at stifte Vejlby Byfest, ærgrer sig over, at der ikke er et arrangement til at binde borgerne i Vejlby Risskov sammen mere.

- Det var et stort arrangement med masser af glæde og mindeværdige øjeblikke, siger han.

Men da coronapandemien gjorde sit indtog, måtte planerne om fremtidige festligheder på pladsen sættes i bero, og det har vist sig, at den slumrende drage har været svær at vække til live igen.

- Folk siger, at det er ærgerligt, at festen ikke eksisterer mere. Det siger næsten alle, men der mangler den lille del af borgerne, den 0,1% der står bag byfesten, der står bag byfesten.

Selv mener Knud Henriksen, at faklen skal gives videre til nye og unge kræfter, men med de nye generationer af borgere i området virker det som om, der ikke er den samme gejst til at skabe et arrangement for det store fællesskab.

- For os der skabte byfesten, var halvdelen af morskaben at få det stablet på benene, og den anden halvdel var at deltage til festlighederne, siger Knud Henriksen og fortsætter:

- Jeg synes, at der er en tendens til, at unge familier ikke har lysten til at lægge den frivillige arbejdskraft, det kræver at skabe byfesten.

Der har altid været fart over feltet til den årlige fest midt i juni. Der har både været motorcross-shows og en dødsdrom, som ifølge Knud Henriksen var en stor attraktion.

Byfesten har haft store navne på listen, som for eksempel ved dens 10-års jubilæum i 2000, hvor Peter Belli og Rivalerne kom og spillede. Knud Henriksen fremhæver selv, da På Slaget 12 spillede op til fest.

Derudover var der tradition for, at der var cirkus til byfesten. I mange år var det Cirkus Dannebrog, der huserede, når pladsen åbnede i forsommeren.

- Det her været et samlingspunkt der skabte glæde og fællesskab, hvor både børn og voksne har festet og hygget, husker Knud Henriksen og mindes tilbage til tiderne før corona:

- Det har jo været noget meget særligt, at vi har haft en byfest, der var så stor, når man tænker på, at vi ligger så tæt på Aarhus.

Byfesten startede på fodboldbanerne ved Ellevangskolen. Efter 20 år var det, der startede som en fest, der skulle melde sommerens varme ankomst for 700 skolebørn og deres forældre, vokset for stort. Festen måtte flyttes. Valget gik på den store græseng ved Langengevej.

- Banerne blev ødelagt, fordi der kom for mange mennesker, så vi måtte finde en anden løsning. Valget endte på Langengevej, og her har vi holdt til i næsten 10 år, fortæller Knud Henriksen begejstret og ærgrer sig over, at byfesten aldrig nåede 30-års jubilæet:

- Det havde været skønt at markere, at vi gennem 30 år har skabt en meget unik fest for borgerne i Vejlby-Risskov.

Der skal noget særlig til hvis byen igen skal kunne nyde alskens sjov og ballade på den store eng ved Langengevej.

- Jeg håber, at der er nogen, der vil tage kampen op og fortsætte arbejdet med at skabe en byfest, som man ikke finder mange andre steder, siger Knud Henriksen og fortsætter:

- Vi havde noget meget unikt, men os der startede festen og skabte den i så mange år, har ikke energien længere. Der må unge kræfter til, men jeg kan tvivle på, om de har lyst og tid til det.

Tiden må vise om Vejlby Byfest ender med at rejse sig som fugl føniks fra asken eller bliver liggende seks fod under de grønne plæner på Langengevej. Selvom Knud Henriksen håber, mener han ikke, at fremtiden ser lys ud.