I gamle dage var det Psykiatrien i Risskov, men nu bor der rigtig mange mennesker uden sindslidelser i nybyggede og nyrenoverede lejligheder, og der er flere på vej. Mange mennesker medfører ofte mange biler, og for borgerne i Bindesbøll Byen er det ikke en undtagelse.

De mange biler skal jo også parkeres, og det sætter pres på området omkring det nye byggeri. Der holder flere og flere biler på vejene, og borgerne og boligadministrationen kommer på kreative løsninger for at komme problemet til livs.

I lokalplanen for det store byggeri, der i sidste ende kommer til at bestå af 1.200 boliger, er der angivet, hvor mange parkeringspladser, der skal være til rådighed pr. lejlighed. Nordstern, der er ejendomsudviklere og totalentreprenører, har stået for det meste af byggeriet, forklarer, at de har gjort, hvad de skulle for at imødekomme borgernes behov.

- Vi har etableret det antal parkeringspladser, der er krævet i den foreliggende lokalplan, forklarer direktør for udvikling vest i Nordstern, Henrik Hoffmann.

Så der ér altså parkeringsmuligheder i det nye boligområde, og regler og retningslinjer er overholdt. Alligevel kan det være en kamp at få plads til alle bilerne i området. Især hvis beboerne får gæster til for eksempel fødselsdage, er der ikke mange muligheder for, at de kan parkere.

DEAS, som er boligadministrator for de lejligheder, der er placeret i det gamle Psykiatriske Hospital, har prøvet at imødekomme behovet for ekstra parkering i et brev, de har sendt ud til beboerne. De henviser til at benytte alternative parkeringsmuligheder.

Nogle borgere rynker lidt på næsen over måden parkeringssituationen er blevet håndteret på.

- Det er dybt kritisabelt, at man ikke har tænkt på at sørge for flere pladser til gæsteparkering, når man skaber sådan et nyt boligområde, siger Rikke Kristiansen, der bor i Bindesbøll Byen, og fortsætter:

- Der er plads nok til, at vi selv kan parkere vores biler ved lejlighederne, men når der bor to personer med to biler i de fleste lejligheder, er det ikke til at få licens til gæster. Der er ikke tidsbegrænset parkering eller betalingsparkering. Derudover synes jeg, at det er lidt frækt, at boligadministrationen henviser til institutioner og ikke mindst kirken i nærheden.

Brevet informerer, om hvor mange pladser og parkeringslicenser, der er tilgængeligt for hvert lejemål i den flotte gamle hospitalsbygning.

Men skulle det ikke være nok, skriver de:

- Alternativ må jeres gæster parkere på de omkringliggende veje eller arealer, hvor der ikke er kontrol. Der er langs Ellen Jensens Gade 1-9 samt på de andre hovedveje, flere ukontrollerede pladser, der kan benyttes uden licens. Der er ligeledes parkeringsmuligheder ved kirken og de omkringliggende institutioner.

Der er ikke noget forkert i, hvordan parkeringssituationen bliver håndteret, og reglerne for hvor mange parkeringspladser man skal tilbyde, er overholdt.

- Vi forsøger at imødekomme lejerne indenfor de forhold lokalplanen foreskriver, og vi er i løbende dialog med relevante aktører for at håndtere de forespørgsler og behov fra lejerne i området, lyder det fra DEAS Group.

Læs om ombygningen af Psykiatrisk Hospital og se den flotte billedserie her.

Men hos de omkringliggende institutioner og Risskov Kirke undrer de sig over, at sådan et brev bliver sendt ud. Især når de ikke selv har modtaget det føromtalte brev eller er blevet taget med på råd.

Hos Risskov Kirke, der er nabo til boligområdet, forklarer menighedsrådsformand, Rie Bangsgaard Vestergaard, at de også mærker det stigende antal borgere og behovet for parkeringspladser.

- Vi har ikke bemærket, at der er flere der bruger vores parkeringsplads, men det kan sådan et brev måske ændre på, siger Rie Bangsgaard Vestergaard og uddyber:

- Vi har lagt mærke til, at der holder flere biler på vejene på de omkringliggende veje, og det er også noget, vi taler om, når vi ser på byggeriet, der vokser.

I Vuggestuen Solsikken oplevede de store problemer, da byggeriet gik i gang til Bindesbøll Byen. Parkeringspladsen ud for vuggestuen blev brugt meget, og det gjorde, at forældre og ansatte ikke altid kunne finde plads til deres biler.

Anni Møller der er pædagogisk leder i Vuggestuen Solsikken fortæller, at de kiggede på forskellige løsninger, da de mærkede den øgede brug af deres parkeringsplads.

- Vi deler plads med børnehaven, Under Bøgen, og vi endte med at finde en løsning, hvor vi fik en fra teknisk afdeling i Aarhus Kommune til at lave skilte, der informerer om, at man ikke må parkere på vores pladser i arbejdstiderne medmindre man er ansat eller er forældre, siger Anni Møller.

De to institutioner har brugsret over parkeringspladsen, og derfor måtte de altså godt markere, at pladsen ikke er til offentlig brug, forklarer Anni Møller, men understreger, at de ikke ser noget problem, i at folk bruger dem udenfor deres åbningstider.

- Ham, der skulle udforme skiltene, mente, at vi var for gode af os, men vi kan godt se, at der er behov for flere pladser i området. Når vi er færdige med at bruge dem i dagtimerne, ser vi ikke noget problem i at borgerne i området holder på vores pladsen.

Det er ikke kun hos institutionerne selv, at Anni Møller har bemærket den øgede brug af omkringliggende parkeringspladser og veje.

- Vi ligger lige op ad Risskov kirke, og når der er begravelse der, kan vi se, at har de et problem, for før kunne man holde frit på vejene rundt omkring, men det kan de ikke nu, for de er optaget.

Selvom Rie Bangsgaard Vestergaard ikke mener, at de har mærket så meget til flere parkerede biler endnu, kan hun godt frygte for fremtiden, når det kommer til parkering i de tidsrum, hvor kirken selv har behov for deres pladser.

- Vi er ikke dem der griber til våben først, men jeg kan da blive bekymret for, hvordan det kommer til at fungere på sigt, siger menighedsrådsformanden og fortsætter:

- Vi kan jo se på vores sognetal, at der flytter flere til området, og det betyder også, at kirken bliver brugt oftere. Så vi har flere dåb, flere bryllupper og flere begravelser. Det giver jo også et øget behov fra vores egen side i forhold til at skulle bruge parkeringspladsen og de omkringliggende veje. Og så er det jo ikke særligt sjovt, hvis der er optaget.

Du er sikkert vant til, at du må køre 50 km/t de fleste steder, når du kører rundt i byen. Men i fremtiden kan det ændre sig, og nålen i speedometeret skal vise 40 i stedet for 50. Derfor skal vejene Nordre Strandvej og Tjelevej-Vikærsvej indgå i et forsøg, der skal vise, hvordan man kan få bilerne ned i fart.

På Nordre Strandvej er der tale om en strækning mellem Birkevej og Themsvej, og derudover får et område der indbefatter Vikærsvej og Tjelevej også lov at prøve 40 i timen af.

Men forsøget bliver desværre forsinket. Lars Clausen, der er specialkonsulent i Mobilitet i Aarhus Kommune, står i spidsen for forsøget og forklarer:

- Vi har nogle udfordringer i forhold til indkøb af de fartvisertavler, vi skal anvende. Det er ret lang produktionstid på dem, så lige nu håber vi på, at det bliver på den anden side af sommerferien. Omkring august-september.

Det handler ikke kun om at få sænket hastighederne, men også om at gøre det billigt forklarer Lars Clausen.

- Vi vil helst undgå at bruge alle kommunens penge, og fartbump er dyre at anlægge og sørge for, at de er, som de skal være, siger han og fortsætter.

- Derfor kommer vi til at gøre det her i faser, hvor vi arbejder med blødere tiltag.

I Risskov forholder formanden for Grundejerforeningen Vejlby Fed, Bent Hjort, sig en smule kritisk overfor forsøget.

- Når man vælger at lægge 40-zonen på en strækning, hvor der allerede er et kryds med lysregulering og et vejbump, kommer det nok ikke til at have den store effekt. Siger Bent Hjorth og uddyber:

- Mig bekendt, er der planer om et andet anlægsbyggeri, der skal gøre opmærksom på cyklister og fodgængere, på samme strækning. Når man fra kommunens side ligger to projekter oven i hinanden frygter jeg, at de kommer til at modarbejde hinanden.

Han håber dog stadig at forsøget bærer frugt, så man kan udvide strækningerne.

- Misforstå mig ej, for jeg er glad for, at Nordre Strandvej er blevet udtaget til at være et sted, hvor man afprøver en lavere hastighed. Det har været et ønske fra grundejerforeningens side, fortæller han og fortsætter:

- I min optik giver det klart mest mening, hvis farten blev sænket på hele Nordre Strandvej, så man vidste, at man kørte ind i en fartzone.

Før de første skilte ser dagens lys på strækningerne ved Nordre Strandvej og Tjelevej-Vikærsvej i sensommeren, skal der indsamles data.

I løbet af denne måned vil der blive lagt kabler ud. Gennem kablerne bliver det muligt at indsamle data, der kan fortælle hvor hastighedsniveauet ligger uden skiltning. Når skiltene bliver sat op, bliver kablerne liggende, så man kan blive ved med at indsamle data for den nye situation på strækningerne.

Lars Clausen understreger, at dette ikke er et færdigt forsøg på at sænke farten på specifikke veje, men at vejene skal agere prøvekanin for at se, om disse tiltag kan have den ønskede effekt.

- Lige nu er meningen, at vi skal have de faglige briller på og indsamle erfaringer og evaluere på fartdæmpningen på de første 16 veje, og de er først og fremmest udvalgt, fordi de er forskellige fra hinanden og har forskellige karakteristika.

Forsøget foregår i fire faser.

Én fase med almindelige røde og hvide skilte der markerer, at her må du køre 40 km/t. Har det ikke den ønskede effekt, kommer der en fase med eltavler, der blinker, når man overskrider fartgrænsen.

Skulle det stadig ikke lykkes at sænke farten, kan fase tre måske klare jobbet. Her vil man benytte sig af at skabe en visuelt smallere vej ved hjælp af maling på asfalten.

I sidste ende må kommunen benytte sig af vejbump, som altså vil være fjerde og sidste fase, hvis alt andet slår fejl.

På den måde kan Lars Clausen og Teknik og Miljø i Aarhus sammenligne de forskellige datagrundlag og vurdere, hvordan man bedst får bilerne til at køre langsommere.

I 2024 forventes det, at der er indsamlet data på alle vejene, der indgår i forsøget, heriblandt Nordre Strandvej og Tjelevej/Vikærsvej.

Når det sker, bliver borgerne i nærområdet inddraget og der skal planlægges hvilke veje, der også kan modtage en nedjustering af fartgrænsen.

- Det vil være en proces, hvor borgere og fællesråd kan byde ind med alle de strækninger, de kunne tænke sig at sætte hastigheden ned på, og de løsninger, de synes, der fungerer. Her bruger vi så erfaringerne fra forsøgsordningen til at kigge nærmere på strækningerne, forklarer Lars Clausen.

Det ser Bent Hjorth frem til.

- Jeg vil glæde mig til at komme med en begrundelse for, hvorfor man bør sænke farten på hele Nordre Strandvej, eller som minimum fra Ådalsvej til Rolighedsvej, siger han.

Kasper Hvass har på trods af sin lave alder på kun 29 år, masser af erfaring med at være købmand. Faktisk har han været ansat hos dagligvarekæden i mere end halvdelen af sit liv. Han startede som ungarbejder, siden har han været i talentudviklingsforløb og har også været souschef under den afgående købmand, Lars Bundgaard. Han forlader posten som købmand hos en REMA 1000 på Trøjborgvej i Aarhus N for at overtage den nye stilling i Risskov.

Men det er ikke kun Lars Bundgaard der forlader butikken. Han tager nemlig 20 medarbejdere med sig til den nye butik. Det bringer en vis mængde udfordringer med sig hos den nye købmand.

- Det er altid svært at tackle en butik, som er så veldrevet som den her. Også fordi der ryger 20 medarbejdere med videre. Det er medarbejdere, der driver butikken. De er grundstenen, og det er dem kunderne er vilde med. En tomat er en tomat og en banan er en banan, men medarbejderne er dem kunderne vender tilbage for, siger Kasper Hvass.

Han glæder sig til at komme i gang i den nye butik, der holder lukket tirsdag den 18. april i forbindelse med overdragelsen af butikken. Kasper Hvass tager selv 14 medarbejdere med fra sin gamle butik, hvilket han er meget glad for.

- Det bliver fedt at komme i gang, og det kan faktisk være positivt at vi har en udskiftning i personalet. Nogle gange er det sundt, at man ikke skal overtage personalet fra en anden købmand, der plejer at gøre tingene på en anden måde.

Glæden over at overtage butikken på Brassøvej skinner igennem hos Kasper Hvass, der forlader posten som købmand i REMA 1000 på Trøjborgvej i Aarhus N efter fem år. Han ser frem til at videreføre den gode butik som Lars Bundgaard har styret indtil nu.

- Jeg har tidligere arbejdet som souschef for Lars Bundgaard, så meget af det jeg kan, har jeg også lært af ham. Mine gode kollegaer og jeg skal i fællesskab fortsætte det gode arbejde i butikken, som Lars gennem årene har bygget op, siger Kasper Hvass og fortsætter:

- Jeg vil bringe al min erfaring i spil i butikken, hvor et af de primære fokusområder bliver vores frugt- og grøntafdeling - det er nemlig vigtigt, at den er skarp og står snorlige. Derudover skal mine kollegaer og jeg forsøge at holde et højt niveau af basisvarer, så kunderne altid kan få det, de er på jagt efter.

Området omkring Brassøvej er i en rivende udvikling og indbyggertallet stiger. Som købmand er det en glædelig ting, der både bringer en masse kunder med sig, og giver mulighed for at blive en del af et voksende lokalsamfund.

- Den tungeste arv at løfte bliver næsten Facebookgruppen. De har været vildt gode til at inddrage kunderne, og til at bruge sig selv til at promovere butikken. Det er noget, vi meget gerne vil holde fast i, for som ny købmand, vil gerne holde fast i den gamle kundekreds og samtidig få flere ny kunder til at bruge vores butik, siger Kasper Hvass.