Hvor badegæsten ønsker sig et klart og tangfrit badevand med sand under fødderne, foretrækker  sportsfiskeren mere grumset havvand med masser af fiskeliv, kryb og kravl og ålegræs på sandbunden.

Det er i den forskel i præferencer, at der nu er opstået en konflikt mellem flere lokale foreninger og Danmarks Sportsfiskerforbund. Hos Kystdirektoratet har sportsfiskerne nemlig søgt om lov til at plante op til 10.000 kvadratmeter ålegræs i vandet ud for Bellevue Strand og Vejlby Hage.

Men det forslag har cirka samme gang på jorden, som en fisk har på land, mener kritikerne. Et samstemmigt kor bestående af Vejlby Risskov Fællesråd, Grundejerforeningen Vejlby Fed og Digelaget Vejlby frygter nemlig, at udplantningen af ålegræs vil forpurre byens måske bedste badestrand for alle andre end sportsfiskerne.

- Jeg synes, det er noget svineri, at man skal til at eksperimentere i vandet ud for så kostbar en badestrand for hele Aarhus By. Der er i forvejen mangel på rekreative områder, så lad nu være med at gøre noget, der kan ende med at ødelægge kvaliteten af byens bedste badestrand, siger Erik Holk Poulsen, der er formand for Digelaget Vejlby Fed.

Ifølge ansøgningen til Kystdirektoratet påtænker Danmarks Sportsfiskerforbund at plante ålegræsset i vandet 10-100 meter ud for kysten, hvor det skal nagles fast til sandbunden med søm på otte centimeter.

Men hvad nu, hvis hverken ålegræs eller tretommersøm bliver hængende på havbunden?

- Ålegræsset generer næppe nogen, hvis det bliver på sin plads, men vi kan allerede se, hvordan færgernes bølgepåvirkning bringer sand og sten op på lavvande og på stranden. Der ønsker vi altså ikke ålegræs, og vi ønsker slet ikke, at der skyller søm op på stranden, siger Erik Holk Poulsen, hvis tillid til Danmarks Sportsfiskerforbund ligger på et meget lille sted.

Det skyldes, at sportsfiskerne - efter et møde med digelaget og Grundejerforeningen Vejlby Fed i begyndelsen af 2022 - valgte at skrotte deres planer om at etablere et stenrev ud for Bellevue. Til samme møde besluttede man også at afstå fra projekter med udplantning af ålegræs.

Men nu ligger der altså en ansøgning om netop udplantning af ålegræs hos Kystdirektoratet, og det har taget Bent Hjorth, formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed, med badebukserne nede.

- Jeg troede, vi var enige om, at stenrev og ålegræs ikke hørte til ud for Bellevue Strand, og så lider tilliden altså et knæk, nu hvor man alligevel har indsendt en ansøgning uden at gå i dialog med os, siger Bent Hjorth.

Men Bent Hjorth, man har jo vurderet, at havmiljøet kunne nyde godt af projektet. Er det vigtigere at tage hensyn til menneskene på stranden end det?

- Jeg tror alle, at vi er interesseret i et godt havmiljø, men vi har så meget kystlinje i landet, så hvorfor gøre det ud for den bedste badestrand i Danmarks næststørste by? - Det kan godt være, at det er lidt ligesom med vindmøller; Alle kan lide dem, men ingen vil have dem tæt på egen baghave, men vi varetager altså hele byens badestrand, og kan man ikke plante dem et andet sted i bugten og stadig gavne havmiljøet? siger Bent Hjorth og tilføjer:

- Nu vil sportsfiskerforbundet gerne i dialog med os og er kede af, at de ikke har taget dialogen før. En fodfejl har gjort, at de ikke som først planlagt kan plante ålegræsset ud for Risskov Strandpark, og tidspres har betydet, at valget nu er faldet på Bellevue i stedet, lyder forklaringen.

Men der er ikke tale om en hasteløsning, fortæller Erik Haar Nielsen, projektleder og marinebiolog for Danmarks Sportsfiskerforbund.

- Det er rigtigt, at vi havde fået tilladelse til at plante ud for Risskov Strandpark, men det viser sig, at der bliver sandfodret i området, og så er det ikke muligt at gro ålegræs. Men jeg understreger, at vi ikke bare har flyttet området til Bellevue uden at lave analyser først, siger Erik Haar Nielsen.

- Der er ingen tvivl om, at vi skulle have forhørt os hos de lokale aktører først, men historisk data viser, at det giver mening at plante ålegræs i et område ud for Bellevue og nordpå, da der tidligere har været og er ålegræs her.

Han håber på at komme i dialog med nejsigerne, for han mener, at en stor del af kritikken bunder i misforståelser.

Det gælder eksempelvis omfanget af udplantningen. Kigger man på foreningens ansøgning til Kystdirektoratet, har sportsfiskerne bedt om lov til at plante ålegræsset inden for et stort område. Det er dog kun på et forsvindende lille areal af det store projektområde, at man håber på at kunne plante ålegræs - måske faktisk kun på et lille 'frimærke', der svarer til en gennemsnitlig parcelhusgrund på 1.000 kvadratmeter.

- Vi kan sagtens se, hvordan man kan misforstå og tænke, at vi vil plante ålegræs på hele det illustrerede område, men der er kun tale om nogle små frimærker på to til fem meter vand fordelt inden for det søgte område. Det er ikke sikkert, vi får beplantet hele det område, vi har søgt om, men selv hvis vi får plantet på alle de maksimale 10.000 kvadratmeter, så svarer det kun til to procent af det skitserede område på kortet, siger Erik Haar Nielsen.

Men Erik Haar Nielsen, er det ikke en fair bekymring, at ålegræsset, og måske endnu værre - sømmene - kan drive ind på lavvande eller på land?

- Det er rigtigt, at bladene på ålegræsset kan blive revet løs, når der i efteråret er meget røre i vandet, men mit argument er, at der allerede er ålegræs i vandet ud for kysten, så der kommer enkelte blade i forvejen, siger Erik Haar Nielsen og fortsætter:

- Vi ønsker at plante en noget mindre mængde, end der allerede er, så med et slag på tasken, så vil vores udplantning måske betyde, at der kommer et enkelt blad eller to mere, hver gang der strømmer 100 blade på land fra det eksisterende ålegræs. Hvad angår sømmene, ville jeg ikke mene, der var noget at frygte. Det er bevist, at det er den bedste måde at plante ålegræs på, og der er ingen eksempler på, at de er skyllet i land.

Men hvis det skulle vise sig, at badestrandene pludseligt bliver oversvømmet af havplanter eller det, der er værre, er Danmarks Sportsfiskerforbund gået i dialog med Aarhus Kommune om en løsning.

- Det er en tidlig dialog, men vi har kontaktet Aarhus Kommune for at undersøge, om de er villige til at tage ansvaret for at fjerne ålegræsset, hvis det viser sig at blive en stor problematik, siger Erik Haar Nielsen.

Men som kritikerne ville sige, er der vel ingen grund til at risikere en 'stor problematik' ud for byens måske mest velbesøgte strand. Med omkring 8.000 kilometers kystlinje er det ikke kyststrækninger, som Danmark er fattig på.

Der er bare ikke mange bynære alternativer tæt på Aarhus, og netop distancen til Aarhus er et plus, lyder argumentet fra sportsfiskerne.

- Jeg kan ikke se, at der er en risiko ved projektet, og jeg kan ikke se, hvordan det skulle kompromittere alle de rekreative aktiviteter, der foregår ved og ud for strandene i Risskov. Vi kommer til at arbejde på dybt vand og mere end 100 meter fra kysten, og  jeg synes faktisk, det er  ideelt, at det er så bynært, for måske kan det skabe noget interesse for vores havmiljø og betyde, at flere borgere får et mere nært forhold til havet, siger Erik Haar Nielsen.

Men lige nu er der ikke lokal opbakning til projektet. Med det in mente, hvad gør I så, hvis Kystdirektoratet giver jer tilladelse til at plante ålegræs?

- Jeg synes, det er en uheldig situation, men skulle ansøgningen blive godkendt af Kystdirektoratet, kaster vi os ikke ud i at plante en masse ålegræs uden først at gå i dialog med dem. Selv med en tilladelse vil vi gerne samarbejde med lokale borgere.

Og hvad hvis de fortsat er modstandere af projektet efter en dialog?

- Jeg kan endnu ikke sige, hvad der sker, hvis vi ikke kan blive enige. Det kan jeg ikke forholde mig til endnu, hvor ansøgningen slet ikke er blevet godkendt, men skulle det komme dertil, håber jeg, vi kan finde fælles fodslag og måske få noget fedt ud af det, for projektet hviler i høj grad på, at lokalsamfundet er med, siger Erik Haar Nielsen.

Det tog sin tid, men onsdag den 22. marts blev dagen, hvor byrådet i Aarhus Kommune vedtog lokalplan 1119 for området mellem Mossøvej og Latyrusvej. Områdets småerhverv og murermestervillaer står dermed til at blive erstattet af et byggeprojekt bestående af mellem 270 og 300 boliger, et mindre erhvervsareal og måske en dagsinstitution.

Som RisskovLIV for nyligt kunne berette, tog Socialdemokratiet til det sidste forbehold over byggeriets højde mod parcelhuskvarteret på den modsatte side af Lystrupvej. I ellevte time valgte partiet dog at stemme for lokalplanen.

Det er ikke første, og det bliver næppe sidste kapitel, som RisskovLIV skriver om lokalplanen. Men i stedet for at skrive endnu en artikel om, at beboerne på Bynkevej ønskede højden på byggeriet sænket, eller endnu en artikel om at grundejerne i området var utilfredse med den syv år lange lokalplanproces, så kigger vi i dag fremad.

Den nu vedtagne lokalplan 1119 får nemlig også indflydelse på alt det, der foregår uden for det kommende byggeris matrikel - trafikken, Strandskolens kapacitet og de kommende byggerier langs Lystrupvej, der er i pipelinen.

Lad os dykke ned i det.