Alle elsker en god fest, men det er træls at skulle lægge ører til andres festivitas dag efter dag, aften efter aften i sommerhalvåret.

For adskillige naboer til Piccolo Risskov har støjen fra restaurantens udeservering og baggård været så stor en pestilens, at de har klaget til Aarhus Kommune. Fem klager har forvaltningen i alt modtaget, og de har nu resulteret i, at Teknik og Miljø har givet restauranten et påbud om at nedbringe støjgenerne.

- Over en længere periode har adskillige naboer omkring Piccolo Risskov klaget over støj, og vi har konstateret, at det støjer for meget ved naboerne. Derfor laver vi et påbud, hvor vi blandt andet indskrænker åbningstiden for udeservering, indtil restauranten har opført en støjskærm, fortæller Carsten Ryom, der er civilingeniør ved Teknik og Miljø.

Ifølge påbuddet, som RisskovLIV har fået aktindsigt i, skal udeserveringen lukke allerede klokken 18.00 på alle ugens dage, hvis ikke der opføres en støjskærm i tre meters højde mod nærmeste nabo ved Vestre Strandallé. Samtidig påbyder forvaltningen, at spisestedets ansatte ikke må smide skrald i affaldscontainerne i baggården efter klokken 22.00.

For lydniveauet fra splintrende flasker i baggårdens skraldespande og småbeduggede skåltaler fra udeserveringen er, som der står i påbuddet, en 'væsentlig gene'. En af klagerne skriver sågar, at de er forhindret i at falde i søvn, til udeserveringen er lukket.

Det forstår Carsten Ryom godt, efter at han selv har lagt ører til spektaklerne fra Piccolo Risskov.

- Vi laver ikke et påbud uden først at have lavet tilsyn, og jeg har selv stået i en af naboernes have for at vurdere støjen. Min oplevelse var, at støjen fra udeserveringen var meget tydelig. Du kunne høre højlydte stemmer, og nogle var måske lidt berusede, så det var en tydelig gene ved naboen, fortæller han.

Nu har Piccolo Risskov frem til 1. april til at efterkomme påbuddet. Sker det ikke, kan det føre til en indskærpelse af påbuddet og i sidste ende en potentiel politianmeldelse, men ifølge Carsten Ryom hører det til de absolutte sjældenheder, at en sag ender så vidt.

Det gør denne næppe. Det har ikke været muligt at få et telefonisk interview med Uffe Jakobsen, medejer af Jakobsen & Co, der blandt andet ejer Piccolo Risskov. I et mailsvar skriver han dog kortfattet:

"For nuværende har jeg ikke nogle kommentarer, udover at vi er i færd med at løse udfordringen."

Men en løsning har været længe undervejs. Der var ikke tale om et decideret påbud, men allerede efter et tilsyn fra Carsten Ryom i sommeren 2021 blev Piccolo Risskov gjort opmærksomme på, at de blev nødt til at dæmpe støjniveauet af hensyn til de omkringliggende naboer.

Af påbuddet fremgår det, at forvaltningen dengang var villig til at se nådigt på støjsynderiet på grund af coronapandemiens pres på restaurationsbranchen.

"For resten af 2021 skal udeserveringen derfor lukke kl. 22 og oprydning være færdiggjort senest kl. 22.15. For 2022 vil udeserveringen skulle lukke kl. 18, medmindre der er opført skærmende foranstaltninger forinden. Teknik og Miljø vil gerne bistå med råd herom,” lød formaningen fra forvaltningen den 29. juni 2021.

Men i sommeren 2022 tikkede tre nye naboklager over støj fra Piccolo Risskov ind i forvaltningens brevkasse. Det fik på ny Teknik og Miljø til at henvende sig til restaurantens ejer for at forhøre sig på status på opførslen af en støjskærm.

Status var, at Piccolo Risskov ikke var blevet en støjskærm rigere siden sidste henvendelse.

"I mail af 28. august 2022 oplyste Uffe Jakobsen, at de er af den opfattelse, at de ikke overskrider nogle støjgrænser og at den tidligere mail ikke udgør et påbud," står der i aktindsigten.

Den respons fik Teknik og Miljø til at sætte hårdt mod hårdt:

"Teknik og Miljø finder på ovenstående baggrund ikke anden mulighed end at meddele påbud om opførelse af støjskærm eller subsidiært indskrænkelse af udeserveringens åbningstider".

Carsten Ryom, vil du sige, at Piccolo Risskov har været samarbejdsvillige?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg kan kun sige, at de har spillet ind både efter påbuddet, men også forinden under høringsfristen.

Kan man vende den om og sige, at naboerne må indfinde sig med en vis mængde støj, nu hvor de bor ved en restaurant?

- Restauranten ligger i et centerområde, men naboområdet er for parcelhuse. Selvom man må opføre butikker langs Nordre Strandvej, skal man stadig overholde vilkårene, som gælder for naboområderne til beboelse. Det er helt normalt og gælder også for eksempelvis erhvervsområder, siger Carsten Ryom.

I Aarhus Byråd er der bred enighed om, at et byggeprojekt med omkring 300 boliger ved Mossøvej i Risskov har sin berettigelse, men knaster med højden kan få enigheden og det brede flertal til at smuldre.

Socialdemokratiets byrådsgruppe har ikke taget endeligt stilling endnu til forslaget, der er på dagsordenen for onsdagens byrådsmøde, men partiet så gerne, at man endnu engang kiggede nærmere på muligheden for at barbere noget af byggeriets højde af ud mod Lystrupvej og villakvarteret på den modsatte side. Det fortæller byrådsmedlem Steffen Wich, der er ordfører på projektet.

- Vi har hele tiden sagt, at vi godt kan lide projektet som helhed, og det skal nok blive til noget, men vi vil gerne have undersøgt til bunds, om det kan blive mindre ud mod Lystrupvej i højden, siger Steffen Wich.

Det er ikke første gang, at han eller andre byrådspolitikere har taget forbeholdt over for højden på det planlagte byggeri, der ifølge forslaget til lokalplan kan blive mellem 18-21 meter højt mod Lystrupvej.

To gange har lokalplanen været på byrådets dagsorden, og to gange er den blevet sendt tilbage til genbehandling i Teknisk Udvalg. Hidtil har de ekstra gennemsyn i udvalget dog ikke rykket så meget som en tomme på byggeriets højde.

Teknisk Udvalg brød sig ikke om et alternativ til det nuværende byggeri, hvor man skar etagemeter fra i den sydlige ende af byggeriet mod Lystrupvej og lagde til i den nordlige. Der er dem, der ikke ser det nødvendigt at gøre noget ved højden, og så er der eksempelvis Steffen Wich og Socialdemokratiet, der hellere så, at man huggede en etage af byggeriet hele vejen langs Lystrupvej.

- Vi har allerede nabobyggeriet med Rema 1000-stangen, og nu er der lagt op til, at vi skal fortsætte i samme dur med en massiv mur af byggeri, der ikke bliver brudt op. Det kommer til at virke mindre voldsomt med færre etager og giver mindre gener for beboerne på den modsatte side, som vi gerne vil tage hensyn til ved at flytte noget af højden væk fra Lystrupvej og lægge på et andet sted, siger Steffen Wich.

Der er ikke dømt dødt løb, men hvis socialdemokraterne beslutter, at de ikke kan stemme for lokalplanen uden at have pillet ved højderne, kan det blive tæt løb.

I Teknisk Udvalg tiltrådte medlemmerne fra Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indstillingen, der onsdag er på byrådsdagsordenen. Det gjorde Jacob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne også, men med en bemærkning om, at man burde sænke højden på en del af projektet mod Lystrupvej. Enhedslisten var lodret imod, mens Socialdemokratiet tog forbehold.

Stemmer partierne, som de har flaget i Teknisk Udvalg, vil dette scenarie betyde, at lokalplanen bliver vedtaget med et snævert flertal, uanset om Nye Borgerliges Henrik Arens tomler op eller ned.

Men når det for alvor bliver tid til at afgive sin stemme, håber Venstres Gert Bjerregaard på et bredt flertal.

- Jeg synes, vi har haft mange og lange drøftelser omkring højden på byggeriet ud mod Lystrupvej, og jeg synes, vi rammer den rette balance med dette projekt, så vi både tager hensyn til bygherre, naboer og genboer, siger Gert Bjerregaard.

Han påpeger, at både Teknik og Miljø samt Stadsarkitekten er fortalere for byggeriets nuværende udformning. Samtidig frygter han, at det kan blive på bekostning af lokalplanens grønne områder, hvis man først begynder at skære i byggehøjden mod Lystrupvej.

- Så tænker jeg, at du skal finde plads til kvadratmeterne derfra et andet sted, og der kan jeg bekymre mig for, at det så er fællesarealer eller grønne områder, der risikerer at ryge. Det er heller ikke hensigtsmæssigt, og selvom der er plusser og minusser, så synes jeg, det er et afbalanceret projekt, siger Gert Bjerregaard og tilføjer:

- Venstre er klar til at stemme for den nuværende indstilling, og jeg håber også på, at Socialdemokratiet ender med at tiltræde den, så vi kan få et bredt flertal.

I 2004 skete der noget i Henrik Linds liv, som skulle vise sig at blive et vendepunkt for hele hans professionelle fremtid. For det var året, hvor han stiftede energihandelsselskabet Danske Commodities, og dermed blev frøet til en af byens største erhvervssucceser sået.

- Jeg havde ingen anelse om den rejse, som det endte med at blive. Ikke på nogen måde. Det blev den vildeste rejse på alle parametre. Både i forhold til at vokse en forretning, øge indtjeningen og lære at lede en virksomhed og en organisation. For vi blev bare flere og flere. Det havde jeg slet ikke noget begreb om, da jeg startede, har Henrik Lind tidligere fortalt til Børsen.

Hvis det skulle været gået nogens næse forbi, så solgte Henrik Lind i 2018 virksomheden til den norske olie- og energikæmpe Equinor, det tidligere Statoil. Prisen endte i omegnen af tre milliarder kroner. Dermed blev der åbnet for et nyt kapitel i hans liv.

I dag er han CEO i Lind Invest og bestyrelsesformand i den almennyttige fond Lind Foundation, som han stiftede sidste år.

- Noget af det, jeg bruger min tid på nu, er at være med til at bygge fonden op og sætte det hele i system. Det er på mange måder ligesom at bygge en virksomhed op, så det fylder mit professionelle liv. Men min exit fra Danske Commodities har også givet mig en anden balance, hvor der nu er mere tid til familien, fortæller Henrik Lind til Erhvervsliv Aarhus.

Henrik Linds tilgang til Lind Foundation er lige så strategisk, som var det en virksomhed. Fonden vil gentænke sociale indsatser og påvise samt udbrede de indsatser, der virker, ved brug af data og effektmåling. Baggrunden for hele initiativet er dog mere personligt.

- Arbejdet med fonden hænger på mange måder sammen med min egen historie. Fordi man er nu engang født ind i det liv, man nu er. For mig betyder det, at jeg er opvokset i en arbejderfamilie, og dermed var det ikke givet, at jeg blev iværksætter.

- Men uanset ens rødder rummer alle mennesker et potentiale, men på grund af ens ophav er det ikke givet for alle at udfolde det. Og det er det, vi gerne vil støtte med, at hjælpe nogle mennesker med at mestre livet, som ellers ikke ville have fået chancen.

Henrik Lind er barn af Aarhus, født og opvokset her, han tog sin studentereksamen fra Statsgymnasiet, og han har studeret på Aarhus Universitet. I dag er han bosat i Risskov. Han beskriver det selv sådan, at byen er en rød tråd i hans liv.

Udover de mange sociale projekter, der har fået støtte af Lind, såsom Fundamentet og Gallo Kriserådgivning, så faldt der i 2019 også en donation på 250 millioner kroner fra Lind Invest til projektet omkring Kongelunden, der blandt andet indbefatter et nyt fodboldstadion.

Her har Henrik Lind nogle helt særlige begrundelser for den generøse donation.

- Jeg er altid kommet på stadion, og jeg har selv spillet fodbold i mange år i AGF, og derfor vil jeg gerne give tilbage til byen. Kongelunden er en gave til borgerne og til byen.

- Med det nye stadion får vi en mere intens fodboldoplevelse, og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Med etableringen af Danske Commodities var Henrik Lind ikke kun med til at skabe en virksomhed med flere end 400 ansatte, han fik også for alvor sat Aarhus på landkortet som et centrum for energihandel i Danmark. For siden da er en række energihandelsselskaber dukket op i byen blandt andet Incommodities, der blev kåret som årets Gazelle i 2022, Nitor Energy og MFT Energy for blot at nævne nogle få.

- Jeg kan godt se det, når andre siger det. Men jeg har ikke tænkt over, at jeg på den måde har været med til at skabe en lille hub. Men der er ingen tvivl om, at byen er blevet et kompetencested og det, synes jeg, bare er fedt.

- Jeg kan på ingen måde tage hele æren, for der har været dygtige kollegaer, der har været med hele vejen sammen med mig.

Til trods for at energihandel kun er blevet en voksende industri i Aarhus, siden Henrik Lind forlod Danske Commodities, så er der ikke noget, der trækker i ham for at vende tilbage.

- Det er faktisk noget, jeg bliver spurgt om ofte. Men jeg følger ikke sektoren så meget mere. Jeg synes bare det fedt, at det går godt for de virksomheder. Det, at de vokser og giver overskud, er jo med til at bidrage til samfundet og skabe arbejdspladser. Så jeg kan kun kippe med flaget.

- Men jeg savner ikke at være en del af det. Jeg har taget et favntag på livet for at prioritere nogle ting anderledes i mit liv, og det har jeg det godt med.

Kort nyt, du også kunne have gavn af at vide om Vejlby Risskov.