- Velkommen til. Du ser søgende ud. Er det Kristoffer?

Var dette det Herrens år 1852, og var jeg sindslidende ud over det sædvanlige, ville det være overlæge Harald Selmer, der tog imod mig ved indgangen til den dengang nyåbnede Nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindsyge i Riis Skov med disse ord.

Hospitalskarle ville traske over gårdspladsen, og man ville måske se de sindslidende fruentimmere eller mandfolk på spadseretur eller på deres vej for at udføre dagens hårde slid i helbredelsens navn.

Men året er 2023, og ordene tilhører Svend Nielsen, der er projektleder på boligforeningen AAB's arbejde med at omdanne den bevaringsværdige og fredede del af det gamle psykiatriske hospital til 232 almene boliger.

- Har I husket refleksvest og arbejdssko? spørger han, da han har lukket undertegnede og fotojournalisten Jens Thaysen ind igennem porten, der skal holde nysgerrige udefrakommende fra at vandre direkte ind på en travl byggeplads.

For der er tryk på. Håndværkere fra MT Højgaard farer ind og ud af de aldrende bygninger. Det har de gjort siden kort efter sommerferien sidste år, og det kommer de til at fortsætte med frem til september næste år, når det gamle psykiatriske hospital efter planen står klar til indflytning - ikke indlæggelse.

Et omfattende arbejde for mellem 300-400 millioner kroner og et udfordrende stykke entreprise, for det er ikke hver dag, man arbejder med fredede og bevaringsværdige bygninger.

- Det er et meget ambitiøst projekt for en boligforening, og lige nu står vi midt i processen, men når det står færdigt, bliver det helt fantastisk. Det er svært at finde ord, men det specielle er jo, at man skal renovere og bevare. Normalt kan man alt med byggeri, men her har der været mange ting, vi ikke må, siger Svend Nielsen.

Han kigger frem for sig og smiler, når han snakker om projektet.

- Det er spændende, det er fantastisk, og jeg har aldrig prøvet noget lignende - på den gode måde. Arbejdet er aldrig kedeligt, og jeg ser det som en fordel, at vi er bundet i, hvad vi kan og må. Det er sådan, vi sikrer bygninger som disse for eftertiden, og var det ikke fredet, kunne man godt forestille sig, at nogen havde besluttet sig for at rive det ned.

Vi står under det monumentale kirketårn, der strækker sig imod en grå himmel. Viserne på facadens ur afslører, at klokken er 12.40 - og at uret går endnu. Én gang om ugen skal det manuelt trækkes op, og så starter det forfra.

Vores rundtur starter dog et sted, hvor tiden tilsyneladende har stået stille siden 1852. Vi halser op af trappesatsen, forbi Meyers kugle og ind i festsalen.

Det er lidt som at træde ind i en bygning i Den Gamle By og få et snapshot fra fortiden. Her lugter gammelt, her er gammelt, men 'wow' hvor det er det flot.

Nørrejydske Helbredelsesanstalt for Sindsyge var et nybrud indenfor psykiatrien i Danmark. Her gjaldt det ikke om at opbevare psykisk sårbare eller gemme dem væk fra resten af samfundet. Nej, her skulle deres sindslidelser kureres.

Det var nyt, men de gamle klasseskel hang ved, og det kom til udtryk i festsalen. Det var her, overlæge Harald Selmer holdt sociale sammenkomster med de mest velhavende patienter, mens de mindre velbestaltede indlagte måtte knokle som markarbejdere, syersker eller med andet håndarbejde som et led i deres kur. At festsalen var forbeholdt de fisefornemme, ses tydeligt på ornamentikken, vægmalerierne og stukken.

Der er kræset for selv de mindste detaljer, og stedet er fredet som bare fanden. Heldigvis.

- Jeg er ingeniør og er per definition ikke den, der interesserer sig mest for arkitektur, men arbejdet på hospitalet har været en øjenåbner for mig. Tænk, hvis der ikke var en festsal, siger Svend Nielsen.

Lige nu emmer rummet af museumsstemning, men tanken er, at stedets kommende beboere skal kunne bruge salen til sit oprindelige formål: Fest.

- Festsalen skal udlejes til sociale arrangementer og bliver bevaret, som den er, men uden at være involveret i udlejningsdelen, så forestiller jeg mig, at selvrisikoen bliver høj. Du kommer næppe til at fejre dit svendegilde eller have din studenterfest her, for selvom det uden tvivl kunne være sjovt, så kan det også gå galt, siger Svend Nielsen.

Det kan det også gå, da vi trækker maven ind og smyger os bagom en stige, som en håndværker er godt i gang med at bestige. Ind træder vi i én af de i alt tre lejligheder, der i træskolængde står klar i dag.

Taget i betragtning af, at AAB fik overdraget nøglerne til stedet i februar 2019, lyder det ikke af alverden. Fordi store dele af bygningerne er fredet, er Slots- og Kulturstyrelsen den myndighed, der skal tomle op eller ned til, hvad man rent byggeteknisk og materialemæssigt må og ikke må.

Det er en art spændetrøje, kan man sige, og det er derfor, AAB i tæt dialog med styrelsen har omdannet en række tidligere sengestuer til tre prøvelejligheder. På den måde er begge parter enige om, hvordan ombygningen skal foregå.

- Fordi det er et fredet byggeri, skal vi gøre brug af andre metoder, end man ville have gjort, hvis vi skulle starte fra bunden og bygge nyt. Her kan vi ikke bare tage et vindue ud og udskifte det, og det er ikke en overdrivelse at sige, at vi har været i dialog om næsten alt herude, siger Svend Nielsen og tilføjer:

- Vi har vendt udluftningen, lofthøjden, højden på værn, materialer og farver. Alt.

De færdige boliger kommer til at veksle i størrelse. De mindste bliver på omkring 35 kvadratmeter, mens de største maksimalt må være på 115 kvadratmeter i henhold til almenboligloven.

Selv befinder vi os midt i en toværelseslejlighed på cirka 80 kvadratmeter og kan konstatere, at det i hvert fald ikke bliver som at ligge i en dårekiste at bo her. Der er godt tre meter fra gulv til loft, og i køkkenet strækker skabene sig så højt, at selv en Bakken Bears-spiller vil få svært ved at nå krydderihylden.

- Jeg kan ikke engang nå herop og gemme noget for min kone, men pointen er, at det skal gemme ventilationskanalen, som ligger ovenpå skabet. I normalt byggeri må man gerne lave en gipsinddækning, men det må man ikke her. Gips er noget, man bærer ud af fredet byggeri, ikke ind. Vi har tænkt alternativt og lavet en krydderihylde, og når rummene er så høje, kan de også bedre bære et højt skab, siger Svend Nielsen.

På gangen runger Safe Tonight med Eagle Eye Cherry ud af håndværkerradioen, og stedets kommende beboere skal også kunne gå sikkert i seng uden at frygte for brandfare. På den front har Slots- og Kulturstyrelsen måttet bøje sig i støvet for brandvæsnet.

- Langt de fleste sengestuer har haft nedsænkede lofter for at skabe plads til ventilationskanalerne. Dem har vi fjernet og beklædt med brandgips, selvom Slots- og Kulturstyrelsen hellere så, at vi havde pudset dem. Det kunne brandmyndighederne bare ikke acceptere, siger Svend Nielsen.

Men væggene og det gamle bindingsværk forbliver, hvor de i flere tilfælde har stået i mere end 100 år, og lejlighederne kommer ikke til at få altan, selvom alle ønsker sig en altan nu til dags. Til gengæld får beboerne en direkte udgang til parken, den frie luft og udsigten over Aarhus Bugten, lader Svend Nielsen os vide, da vi bevæger os ned ad den tidligere sengegang med kurs mod et sted, hvor solen aldrig skinner - kælderen.

'Pas på kørende trafik' står der stadig på et gult laminatskilt, selvom det efterhånden er mere end en håndfuld år siden, at der sidst er blevet kørt mad, vasketøj og patientjournaler rundt i det flere kilometer lange gangsystem tolv tommer under det forhenværende psykiatriske hospital.

Plads er der altså nok af, og den skal bruges til pulterrum og teknikkamre. Klassiske kælderfunktioner, og ved første øjekast minder kælderen under psykiatrisk hospital om kældrene i så mange andre lejlighedskomplekser, du måske er stødt på. Hvor dråberne drypper fra et læk i loftet, står sågar en stor spand under og viser, at det er et anerkendt princip til vandopsamling.

Men da vi runder første hjørne, bliver det mere krypt end kælder-agtigt. Langs den ene væg står den ene efter den anden afmonterede hvide dør, og det er et syn, der sætter fantasien i gang. Dels ligner dørene én til én den fra scenen i Ondskabens Hotel, hvor Jack Nicholson stikker hovedet igennem og siger 'Here's Johnny". For det andet kan man kun gisne om, hvad der i virkelighedens verden er foregået bag de aflukkede døre på hospitalets sengeafsnit.

Vi ved til gengæld, hvad der fremover skal ske med dørene.

- De skal genbruges. I øjeblikket er de taget ud og sat i sikkerhed, så man kan fragte materialer sikkert ind i de kommende lejligheder, men senere skal de indarbejdes i boligerne, selvom det er lidt af et puslespil, siger Svend Nielsen, der har mere at vise.

'You ain't seen nothing yet' siger han og viser os det, han kalder 'katakomberne'. Her er ganske vist ingen kranier, heller ingen skeletter, men skulle man nogensinde skjule et lig, ville det være det oplagte gemmested.

Hvad kan der dog være foregået her?

Men så kapper Svend Nielsen den slags tankebaner. Han er overbevist om, at denne del af kælderen har haft et helt andet lavpraktisk og latrinært formål.

- Fantasien får jo frit spil sådan et sted som her, men alt på det gamle hospital har haft en funktion, og måske har det været latriner i sin tid. Der har været karnapper ud mod gårdmiljøet, hvorfra folk kunne følge naturens kald, og det kan meget vel være, at spandene har stået under hernede og senere er blevet tømt af natmændene, siger Svend Nielsen.

- Men jeg ved det ikke.

Men han forventer ikke, at stedets kommende beboere skal bryde hovedet med det. Der er så lavt til loftet, at jeg med mit metermål på 1,77 må bukke mig, og som Svend Nielsen siger, så stiller danskere anno 2023 altså større krav til deres pulterkamre. Derfor bliver 'Katakomberne' formentlig spærret af.

Men trods stigende krav til sine boligforhold er Svend Nielsen ikke nervøs for, at det bliver svært at udleje 232 lejligheder opført i en bygning, der har mere end 170 år på bagen. Det fortæller han, da vi atter står i et af gårdrummene omkranset af de fredede bygninger.

- Stedet emmer af historie, og det bliver et roligt og mangfoldigt område. Vi er ved at opføre almennyttige boliger her, mens noget er privatejet og andet er privat udlejning. Der er forskellige boformer herude, og der er ikke mange steder, der ligger bedre rent naturmæssigt, siger Svend Nielsen.

Det lyder som en Aarhushistorie.

Sidste onsdag afsatte byrådet i Aarhus Kommune 58 millioner kroner til at udvide Plejehjemmet Hørgården med 27 almene plejeboliger. Det gør man for at sikre sig, at der er plejeboliger nok til en stadig ældre lokalbefolkning i Risskov.

Men samtidig med at Sundhed og Omsorg på den ene side forstørrer plejehjemmet ved Hørgårdsvej med 2.000 kvadratmeter, stiller forvaltningen på den anden side en hel fløj bestående af 27 boliger til rådighed for Risskov Skole. Her skal en andel af de trængte skoleelever over en årrække modtage undervisning, mens den pladsramte folkeskole udvides.

På regnearket kan det ligne et dyrt nulsumsspil, men ifølge Kasper Andersen, leder i Økonomi og Bygninger under Sundhed og Omsorg, giver det mere mening i virkeligheden, end det gør på papiret.

- Set udefra kan jeg godt forstå, hvorfor lokale undrer sig over, at man lejer en fløj ud, mens man udvider Hørgården. Men bygningen, som Risskov Skole skal låne, er en af plejehjemmets ældre bygninger, og boligerne består af utidssvarende etværelseslejligheder, siger Kasper Andersen og tilføjer:

- De er ikke store nok i forhold til de krav til hjælpemidler og plads, der er i dag, og de er svære at leje ud. Derfor stod vi alligevel overfor en opgave med at finde ud af, hvad der skal ske med bygningen.

Han understreger, at der ikke er nogen ældre, der kommer til at stå og mangle tag over hovedet, mens den gamle fløj bruges til undervisning af Risskov Skole over en årrække.

- Det er klart, at vi ikke havde stillet boligerne til rådighed, hvis vi mente, at der manglede plejeboliger nu. Der er fin søgning i Risskov, men det er ikke til disse boliger, siger Kasper Andersen.

Derfor har man i en årrække udlejet de aldrende boliger som ungdomsboliger, og senest har de været brugt til indlogering af ukrainske flygtninge.

Før eller siden er planen dog, at de atter skal bruges af ældre borgere, men nu har Sundhed og Omsorg købt sig et par års betænkningstid til at vurdere, hvordan man bedst spoler tiden tilbage på den gamle bygning.

- Vi vinder et par års betænkningstid, mens vi hjælper Børn og Unge under udvidelsen af Risskov Skole. Timingen er heller ikke helt dårlig, for det kan også være problematisk at åbne et stort plejehjem på en gang, siger Kasper Andersen og tilføjer:

- I stedet står den nye udvidelse af Hørgården klar om to til tre år, og derfra kan vi så begynde at starte en proces, der måske vil føre til en større ombygning af den bygning, vi nu har lånt ud.

For murstenene til de 27 nye plejeboliger bliver næppe de sidste, der skal lægges. Et ældreboom er på vej, viser befolkningsprognoserne, så behovet for plejeboliger vil stige tilsvarende.

- Vi kan se, at antallet af borgere over 80 år stiger kraftigt de kommende 10 år, idet antallet i Aarhus ventes at stige fra cirka 12.500 til 19.000 i den aldersgruppe. I forlængelse heraf forventer vi en stigning i behovet for plejeboliger, selvom der er en tendens til, at man bliver boende længere tid i eget hjem, siger Kasper Andersen.

Forløber udvidelsen af Plejehjemmet Hørgården efter planen, skulle de 27 nye og moderne plejeboliger stå klar til indflytning i slutningen af 2025. Til den tid vil der også være behov for dem og flere til.

- Selvom vi nu tilfører 27 nye plejeboliger ved Hørgården, forventer vi, at der kommer til at mangle flere plejeboliger om fem til ti år, siger Kasper Andersen.

Der kunne ligge en park eller en streetfodboldbane, udstykkes til fire parcelhuse eller bygges en snes lejligheder på grunden, som ligner et lille stykke jysk hedelandskab klemt inde mellem Vejlby Vænge, villaer og Ellevang Kirke.

Flere læsere har spurgt, hvad der skal ske med den tilgroede grund. Det korte svar er, at det endnu ikke ligger fast, men alle ovenstående bud kan måske ende med at komme i spil. Mulighederne er mange på den knap 4.000 kvadratmeter store grund skråt over for Ellevangskolen, der engang dannede ramme for børneleg, skrig og skrål.

Her plejede nemlig at ligge et fritidshjem, men Børn og Unge, der ejer grunden, har ikke længere behov for den. Spørgsmålet er nu, om andre i Aarhus Kommune kunne se den tjene et formål.

- Det er endnu ikke afklaret, om den tomme grund nær Ellevangskolen skal overgå til en anden magistrat eller sælges ud af kommunen. I første omgang hører vi de andre magistrater, om de kan bruge grunden til noget, fortæller Louise Skov Kristensen, AC-fuldmægtig i Børn og Unge.

Det her er bare tænkte eksempler, men måske kunne Teknik og Miljø være fristet til at anlægge en park på grunden, eller også kunne Kultur- og Borgerservice se en ide i at lave idræt- og sportsfaciliteter på pladsen. Måske kan hverken de eller de andre magistratsafdelinger se en mening i at overtage grunden.

Er det tilfældet, bliver den solgt.

- Hvis de ikke kan finde en anvendelse, begynder vi at se på, om den skal sælges fra. Går vi den vej, overgår grunden til afdelingen for grundkøb, der så skal beslutte, hvad der skal ske med den, siger Louise Skov Kristensen.

Kunne den blive brugt til projektudvikling?

- Det kunne den teknisk set godt, men med sine 4.000 kvadratmeter er det en ret lille grund. Skal den sælges, er det ikke os, men Grundkøb i Teknik og Miljø, der fører sagen, siger Louise Skov Kristensen, der ikke kan sige noget om, hvornår der er mere klarhed over den tomme grunds fremtid.

Som hun siger, foregår det i 'kommunetempo'. Anderledes tjept går planlægningen på de tilstødende grunde. Går man i raskt trav 100 meter ned ad Jellebakken nær udkørslen til Stenagervej, bliver man mødt med ordene 'Klub Fri Vrukken' skrevet i grafittiskrift på de røde murstensbygninger.

Her lå ind til for fire år siden Vejlby Risskov Ungdomsklub, Vrukken, og før den en skolefritidsordning. Lige nu fungerer bygningerne som depotrum for overskudsinventar fra lukkede dagtilbudsafdelinger, men ifølge Børn og Unge er der planer om, at bygningerne atter skal huse mennesker.

- Vi planlægger at ombygge bygningerne på Jellebakken 2 til specialdagtilbud. Vi er i øjeblikket i dialog med PPR, der visiterer børn til specialtilbud, for at afsøge, om der er behov for kapaciteten, og hvilken børnegruppe man kunne forestille sig, der skulle være der, siger Louise Skov Kristensen.

- Alt efter børnegruppen skal bygningerne indrettes til deres brug, men det kan være, det skal bygges om, så tilgængeligheden eksempelvis bliver bedre for kørestolsbrugere.