Det er en rigtig, rigtig dårlig ide.

Sådan lød den enstemmige respons under et møde i Gallo Gartneriet, da Aarhus Kommune i starten af februar præsenterede de tidlige skitser for, hvordan man kunne inddrage halvdelen af Gallo Gartneriets areal for i stedet at etablere parkeringspladser til pendlere.

Som du nok kan høre, faldt det ikke i god jord hos de fremmødte repræsentanter for Gallo Gartneriets egen bestyrelse, Vejlby Krats Grundejerforening eller Vejlby Risskov Fællesråd.

- Jeg synes, det er en katastrofal tanke. Gallo Gartneriet har en fantastisk historie og er måske noget af det sidste, der er tilbage det gamle psykiatriske hospital, så det er et stykke af Risskovs DNA, man her overvejer at fjerne, siger mødedeltager Steffen Wich, medlem af Vejlby Risskov Fællesråd og Aarhus Byråd for Socialdemokratiet.

- Og så har gartneriet en funktion. Det er et værested for psykisk sårbare mennesker, hvor man har stor succes med at få folk tilbage i arbejde eller uddannelse, så jeg synes, man har ramt ved siden af skiven med dette forslag.

Siden slutfirserne har Gallo Gartneriet mellem Rolighedsvej og Risskov Strandpark været en grøn oase, hvor psykisk sårbare mennesker har kunnet komme og få jord under neglene. I løbet af en sæson kommer der knap 60 mennesker i gartneriet - nogle i skånejobs, mens andre, eksempelvis stressramte, kommer på rekreative forløb via en aftale med Sociale Forhold og Beskæftigelse.

De naturskønne omgivelser med udsigt over Aarhus Bugten er en god medicin, og det understøtter statistikken også. Beliggenheden har bare en bagside. Tidligere har man været i konflikt med BaneDanmark på grund af Grenaabanen, og nu kan godt halvdelen af gartneriets jord ende som parkeringspladser til letbanestoppet ved Risskov Strandpark.

- Aarhus Kommune ejer jorden, og gartneriet har en brugeraftalen med kommunen. Vi betaler ikke noget, men i en aftale fra 2020 lyder det, at gartneriet kan blive tvunget til at afgive plads, hvis Aarhus Kommune har behov for at skabe cykel- og bilparkering ved letbanestoppet, fortæller Kirsten Malling Olsen, der er bestyrelsesforkvinde for Gallo Gartneriet.

Det er den mulighed, Aarhus Kommune nu undersøger nærmere. Det skyldes, at beboerne 100 meter derfra på Stationsgade længe har efterspurgt, at man indfører tidsbegrænset parkering ved parkeringspladsen for foden af indgangen til Riis Skov.

Den bliver i øjeblikket brugt af pendlere, og det skaber ifølge Grundejerforeningen Vejlby Krat flere farlige situationer i myldretiderne, når en stor mængde cyklister og pendlere i bil kører igennem snævre Stationsgade.

Men hvor skal pendlerne så parkere? - Set med kommunens briller er den oplagte og først forefaldende placering for parkeringspladsen ved letbanestoppet Risskov Strandpark, og det er derfor, man nu har Gallo Gartneriets jord i spil.

Men heller ikke Vejlby Krat Grundejerforening kan støtte op om ideen, der kan koste Gallo Gartneriet halvdelen af sit areal. Det fortæller Kirsten Malling Olsen, der, foruden at være bestyrelsesforkvinde for Gallo Gartneriet, også er repræsentant for Grundejerforeningen Vejlby Krats trafikgruppe.

- Det er positivt, at de inddrager os tidligt i processen, men vi oplever lidt forslaget som en studehandel. At hvis vi skal have tidsbegrænset parkering nær Riis Skov, skal vi acceptere, at man inddrager halvdelen af gartneriet, fortæller Kirsten Malling Olsen og tilføjer:

- Jeg taler med to kasketter, men jeg kan med absolut sikkerhed sige, at Vejlby Krat Grundejerforening heller ikke støtter op om, at man inddrager gartneriets jord. Der er enighed om, at det er godt, at psykisk sårbare har et naturskønt sted, de kan komme for at få det bedre.

Blandt de tre inviterede interessenter til mødet i begyndelsen af februar er der altså bred enighed om, at Aarhus Kommune IKKE bør inddrage Gallo Gartneriets jord i jagten på et sted at placere et såkaldt mobilitetsknudepunkt.

Men selvom forslaget og skitserne ikke ligefrem er blevet modtaget med kyshånd, har Aarhus Kommune ikke trukket følehornene til sig endnu.

- Ideen var at flytte parkeringspladsen tættere på letbanestoppet ved Risskov Strandpark. Der ligger Gallo Gartneriet, og ideen er ikke længere end, at vi tog det første naturlige skridt og tog en åben drøftelse med de lokale aktører om, hvorvidt forslaget har nogen gang på jorden, fortæller Gustav Friis, der er projektleder for Mobilitet under Teknik og Miljø.

- Status er, at der ikke er truffet nogen beslutning om noget som helst. Vi er i en undersøgende fase og er kommet med et oplæg, som vi har fået respons på. Den præsenterer vi rådmanden for, men han har endnu ikke haft mulighed for at tage politisk stilling til sagen.

Alle tre aktører, der var inviteret til mødet, synes ikke, at forslaget har nogen gang på jorden. Hvilken betydning får det?

- Det betyder, at det indgår i den politiske stillingtagen, der skal tages nu. Vi forsøger at inddrage tidligt i processen, og sådan et møde kan have alle mulige udfaldsrum. Nu faldt dette møde ud til én side, og det er noteret som en del af baggrunden for en fremtidig beslutning, siger Gustav Friis.

Men når en fremtidig beslutning skal træffes, burde man ifølge Steffen Wich (S) se sig om efter alternative placeringer til pendlerparkeringspladserne - og gerne længere væk, hvis målsætningen er at få bilister over i letbanen.

- Hvis man gerne vil lave en pendlerparkeringsplads, forstår jeg ikke, at man overvejer at anlægge den her. Der er allerede biler og trafik nok på denne del af Risskov, og hvis det virkelig handler om at få folk til at pendle med letbanen, hvorfor så ikke bruge stationerne ved Vestre Strandallé eller Torsøvej i stedet?

Men hvis man fra kommunens side står fast på, at der skal skabes en parkeringsplads nær letbanestoppet ved Risskov Strandpark, foreslår Steffen Wich et alternativ til at tromle en anseelig del af Gallo Gartneriets have.

- Vi har allerede en relativt ny parkeringsplads til brugerne af Risskov Strandpark. I forlængelse af den ligger der endnu et stykke jord, som kommunen også ejer. Jeg synes, man skylder at undersøge det nærmere, før man begynder at skabe usikkerhed omkring Gallo Gartneriets fremtid, siger Steffen Wich.

Ifølge Gustav Friis, projektleder fra Mobilitet, er den tomme grund nu en placering, som forvaltningen kigger nærmere på.

I H.C. Andersens Svinedrengen forærer prinsen prinsessen en rose, der dufter så dejligt, at man glemmer alle sine sorger og bekymringer ved at snuse til den.

Så eventyrlige blomster finder du ikke i Gallo Gartneriet, men det er den samme effekt, som Benedikte Langkjer får ud af at komme i den grønne have klemt inde mellem letbanen på den ene side og Rolighedsvej på den anden.

- Det her er et lille stykke af paradis, hvor man kan finde fred. Man bliver rolig af at være her midt i alt det grønne, og det hjælper med at lindre de sorger, man har, ligesom rosen i H.C. Andersens Svinedrengen, fortæller Benedikte Langkjer.

Som medarbejder i et skånejob hos Gallo Gartneriet har hun i mere end et årti haft en arbejdsplads med masser jord under neglene, udsigt ud over Aarhus Bugten og den åbne himmel over sig.

- Jeg har arbejdet her i lang tid og hjulpet med at passe haven, men jeg får også noget til gengæld. Jeg får fred og ro til mig selv, for jeg kan lide af stress og være usikker på mig selv, men haven her er en form for naturmedicin, der hjælper med at heale krop og sind, sjæl og ånd, siger Benedikte Langkjer:

- Her kan man finde sig selv.

Og det er der mange, der gør. Over en sæson kommer der knap 60 personer i Gallo Gartneriet. Mange er psykisk sårbare eller lider af en psykisk sygdom. Nogle er knækket på et travlt arbejdsmarked og har brug for et sted at slå rødder, til de kan vende tilbage igen. Nogle skal have ro til at ræsonnere over sin retning i livet, og for andre skal gartneriet ikke være mere end et sted, hvor de kan komme.

Fællesnævneren er, at der er rum til at komme sig.

- Vi har haft læger fra Skejby, sygeplejersker, arkitekter og redaktører, der går ned med stress, men får chancen for at trække stikket her i et par måneder, før de kan vende tilbage til deres arbejdsplads. Vi har også medarbejdere i skånejob, ligesom der også kommer førtidspensionister, der har fået tildelt førtidspension på grund af psykisk sygdom, fortæller Henriette Hedegaard Jensen, der er daglig leder for Gallo Gartneriet.

'Gallo' betyder 'hane' på spansk, og det er ikke bare meningsløs kaglen. Da Johannes Nielsen, overlæge og psykiater ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, stiftede Gallo Gartneriet for foden af den gamle helbredelsesanstalt i slutfirserne, var formålet, at medarbejderne skulle kunne foretage sig noget meningsfyldt: stå tidligt op, få sig en rutine, få jord under neglene og være foretagsomme - ligesom hanen og andre hønsedyr.

Det er stadig kongstanken i dag.

- Vi giver folk en struktur i hverdagen, frisk luft og muligheden for at lave noget meningsfyldt, for det giver altid mening at arbejde med jorden. Der er noget grundlæggende meningsfyldt i at så noget, se det gro, spise det eller kunne sige, at man har skabt noget skønhed med det. Der er et formål med det, og man kan sige, at du er med til at lave noget, der cirkulerer i samfundet, siger Henriette Hedegaard Jensen, der er ene ansat i gartneriet i en fuldtidsstilling med lønmidler fra Aarhus Kommune.

Men Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune får smæk for skillingen, og det anerkender magistraten ifølge Henriette Hedegaard Jensen også selv.

- Hvis vi kigger på de unge under 35, som var i et forløb ved Gallo Gartneriet sidste år, der kunne vi se, at 70 procent efterfølgende er begyndt på en uddannelse. Det er faktisk en kæmpe statistik, og det siger kommunen også selv.  Det viser, hvor vigtigt det er at kunne få tid til at trække vejret, siger Henriette Hedegaard Jensen.

Her er ingen produktionskrav, men medarbejderne skal kunne gøre krav på plads til sig selv, hvis de har brug for det.

- Stedet, beliggenheden og rummeligheden betyder meget. Mange mennesker, der kommer i gartneriet, kan have svært ved at åbne op for og forholde sig til andre mennesker, men her er det muligt at kunne trække sig lidt uden at få dårlig samvittighed, siger Henriette Hedegaard Jensen og tilføjer:

- Folk fortæller, at det er kæmpestort at have det her store åbne rum, hvor der er plads til dig. Både hvis du vil være en del af fællesskabet, men også hvis du trænger til at trække dig lidt og selv sidde og luge i et bed. Det gør en kæmpe forskel for folk.

Derfor er det heller ikke faldet i god jord, at Aarhus Kommune for nyligt præsenterede haveforeningens bestyrelse for planerne om potentielt at inddrage halvdelen af gartneriets areal for at lave en parkeringsplads til pendlere ved letbanestoppet Risskov Strandpark.

Gallo Gartneriet har en brugeraftale med Aarhus Kommune, der ejer jorden. Dermed kan kommunen også tvinge gartneriet til at rømme sine aktiviteter i den ene halvdel af haven, hvis den finder det nødvendigt.

Men det vil få store konsekvenser for gartneriet, vurderer Jette Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i Gallo Gartneriet.

- Nu er det os bekendt kun strøtanker i øjeblikket, men jeg synes, det er vildt, at man overhovedet har haft tanken fra kommunens side. Over årene har vi dyrket det her stykke jord fra mark til det, det er i dag, og det er på en måde et stykke historie, man nu overvejer at inddrage - og på mange måder en af de sidste rester af det store psykiatriske hospital, der lå lige deroppe på bakken, siger Jette Nielsen og tilføjer:

- Og så er det et sted, der ligger beskyttende i forhold til mennesker med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed. De har en tilknytning til stedet, og vi har brugt mange år på at opbygge en kundekreds.

Ifølge hende og daglig leder Henriette Hedegaard Jensen vil det også få betydning for Aarhus Kommunes egen aftale med Gallo Gartneriet, hvis halvdelen af haven forsvinder.

- Vi ville blive nødt til at opsige aftalen med kommunen, for der ville ikke være plads til at tage imod folk. Her er jo tale om folk, der netop har brug for plads, og man kan ikke bare proppe 60 mennesker ind på færre kvadratmeter, siger Henriette Hedegaard Jensen.

- Her er jo et sted, hvor folk kan komme for at komme sig. Pendlere skal bare videre, og her et ikke bare tale om et stykke jord, som man kunne erstatte med et stykke jord ude på Lars Tyndskids mark. Beliggenheden lige her gør psykisk syge noget godt, og jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor de skulle have mere brug for jorden end psykisk sårbare. Find et andet sted at lave p-pladser, for det er simpelthen ikke dét værd at gøre det her.

Så du mener ikke bare, at man kunne placere jer et andet sted i kommunen?

- Tilgængeligheden er vigtig for psykisk sårbare mennesker, og jeg tror, man ville skære mange af havens brugere væk, hvis man flyttede os, men jeg ville næsten anbefale kommunen at lave flere steder som vores, for vi kan jo se, at det virker, og vi har så meget erfaring og viden her, som kunne genbruges andre steder. Behovet er der, og vi er nået et sted nu, hvor vi bliver nødt til at overveje, hvor mange flere vi kan tage imod uden at have en ansat mere, siger Henriette Hedegaard Jensen.

Fantasien, eller frygten, fik frit spil, da Torben Lang Handskemager tidligt mandag morgen satte sig ind i sin bil og kørte mod sin arbejdsplads på Oasen Burger & Grill ved Smedegade i Vejlby Risskov.

Da han havde rystet søvnen af sig, begyndte det så småt at dæmre for indehaveren af grillbaren, hvad politiet egentlig havde fortalt ham over telefonen.

Nogen havde sat ild til Oasen.

- Min første tanke, da jeg fik politiet i røret, var,  at der var sket noget tæt på Oasen, og at de derfor havde brug for videoovervågningen fra grillbaren. Det viste sig så at være noget, hvor der var brug for, at jeg kørte derud, siger Torben Lang Handskemager og fortæller om sin køretur:

- Så måtte jeg jo vågne op, og det var en lang køretur. Jeg kendte ikke til omfanget, men vidste kun, at der havde været en brand. Men var det hele grillen, der var brændt, og skulle jeg til at holde lukket på grund af det? Lad os bare sige, at det var en træls køretur.

Heldigvis var det frygten og ikke grillbaren, der gik op i flammer, da han ankom til brandstedet. På bagsiden af grillbaren ud mod tunnelen under Vejlby Centervej var der ganske vist nogen, der havde sat ild til spisestedet fra 1983, men selvom flammerne havde slikket sig op af træværket, var skaderne minimale.

- Videoovervågningen gennem vinduet viser, at flammerne har stået op ad bygningen i næsten to meter, men det er ikke så voldsomt, som det lyder. Der er kommet noget sod på træværket, som måske, måske ikke skal skiftes, men taget i betragtning af, at der var ild i bygningen i godt fem minutter, så er det billigt sluppet, fortæller Torben Lang Handskemager over telefonen, mens han med jævne mellemrum afbrydes af kunder.

Allerede samme dag som ildspåsættelsen kunne han holde åbent og servere alt godt fra grillen med friturefritter og al den remoulade, som han plejer.

Det kan han ifølge Østjyllands Politi takke en tilfældig forbipasserende for, for vedkommende agerede bogstaveligt talt brandslukker og kvalte ilden kort efter, at den var blevet tændt.

Ordensmagten klarede til gengæld skærene med at anholde brandstifteren, en 32-årig mand, der blev anholdt på stedet uden dramatik.

Han er sigtet for forsætlig brandstiftelse og blev mandag middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Efterfølgende er den sigtede blevet varetægtsfængslet i fire uger i surrogat.

Varetægtssurrogat finder typisk sted, hvis politiet, den sigtede eller vedkommendes forsvarsadvokat er i tvivl om, hvorvidt den sigtede lider af en psykisk lidelse, der kan have relevans for dommen.