Der langt mellem Vejlby og Qatar - i mere end en forstand.

Hvor værtsnationen til vinterens verdensmester i fodbold byggede stadioner, som formentlig allerede har aftjent deres funktion, nu hvor slutrunden er ovre, er der slet ingen tvivl om, at et nyt stadion i Vejlby og dertilhørende faciliteter vil blive taget i brug - også når AGF er væk i 2026.

- Ved Vejlby Risskov Idrætscenter er der et liv i forvejen med mange forskellige foreninger og aktører, og det har der været i mere end 50 år. Hvis man lægger vægt på, at stadionet skal kunne bruges efterfølgende at borgere og foreninger, er det oplagt at placere det i Vejlby, siger Dennis Bjerre Christiansen og fortsætter:

- VSK Aarhus kan bruge stadionet og et nyt klubhus til børn- og ungdomshold såvel som til sit herrehold, og det samme gælder AGF's kvindehold, som allerede spiller på det nuværende Vejlby Stadion. Tager man de bæredygtige briller på, så giver det god mening at bygge et nyt stadion i Vejlby.

Det står i stærk kontrast til den anden store bejler, der har været i spil til placeringen af det nye stadion - DBU Jyllands domicil i Tilst. Det skortede ellers ikke med ambitioner, da centret blev indviet i 2012 med en målsætning om at blive DBU's hjemmebane i provinsen, men som Århus Stiftstidende har skrevet her, har det været svært at løbe centret i gang.

- Sammenligner man Vejlby Risskov Idrætscenter med alternativet i Tilst, kan man sige, at DBU har brugt de seneste 10 år på at bevise, at stedet ikke fungerer som fodboldkompleks. Banerne ligger ikke i forlængelse af den lokale klub, TST Tilst, og der har været problemer med uro og hærværk, siger Dennis Bjerre Christiansen.

En anden vigtig faktor er ifølge Dennis Bjerre Christiansen, at selvom AGF's kvindefodbold bærer det store, hvide navn, så er det spillere fra VSK og Lyseng, der potentiel skal vænne sig til at pakke sin træningstaske og drage til Tilst for at træne og spille sine hjemmebanekampe, hvis det nye stadion placeres der.

Som Dennis Bjerre Christiansen spørger retorisk:

- Hvis det er meningen, at kvinderne skal kunne bruge det nye stadion fremover, hvorfor så placere det i Tilst, når det er VSK og Lyseng, der har slået sig sammen med AGF for at danne holdet. Der er ingen, der hører hjemme i Tilst, så hvad er logikken i det?

Tilbage i 2020 fik VSK Aarhus lavet økonomiske beregninger for opførelsen af et nyt stadion, der lever op til kravene i 1. division samt et nyt klubhus. Overslaget lød dengang på 70 millioner kroner.

Til sammenligning har AGF sendt et oplæg til Aarhus Kommune for prospektet om at bygge det nye stadion i Tilst. Ifølge Århus Stiftstidende vurderede AGF kort før jul, at den løsning vil tømme kommunekassen for 50 millioner kroner.

- Hvis der er noget, der taler i Tilsts favør, er det de økonomiske udsigter ved at vælge den løsning. Hvis DBU sælger anlægget i Tilst til Aarhus Kommune, er aftalen, at DBU til gengæld lejer sig ind i kontorer i det kommende stadion i Kongelunden, fortæller Dennis Bjerre Christiansen og tilføjer:

- Det kan jo give mening at udnytte hinanden og på den måde løse nogle af de økonomiske problemer.

Ifølge avisens oplysninger er der fra AGF's side lagt op til, at Aarhus Kommune køber DBU's anlæg i Tilst for 30 millioner mod, at fodboldforbundet til gengæld investerer 30 millioner i Kongelunds-projektet. Derefter skal Aarhus Kommune investere yderligere 20 millioner kroner til at opføre det nye stadion i Tilst.

Det er en noget for noget-løsning, men I sidste ende vil Aarhus Kommune - eller dens skatteborgere -skulle til lommerne for et tocifret millionbeløb.

Det er dog stadig markant mindre end overslaget på 70 millioner kroner, som VSK Aarhus' beregninger viser, at Vejlby-modellen vil koste.

Vejlby Stadion står, som det har stået siden indvielsen i 1969. Tidens tand har gjort, at det trænger til en kærlig hånd, men fundamentet og pladsen til et større stadion er til at få øje på.

Til gengæld kan AGF og Aarhus Kommune ikke blive enige om, hvor et eventuelt stadion i Tilst skal ligge. Groft sagt vil AGF gerne placere et nyt stadion, hvor det passer dem bedst, men ødelægger mest for de mange. Der så Aarhus Kommune helst, at man placerede stadion, så det ødelagde mindst for de mange.

- AGF vil gerne placere stadion henover tre eksisterende baner. Det er helt åbenlyst, at det kun er med øje for at skulle bygge et stadion, og er man blandt de brugere eller foreninger, som skal bruge anlægget til dagligt, er den foreslåede placering ikke særligt opmuntrende, siger Dennis Bjerre Christiansen og fortsætter:

- I Vejlby ligger der allerede et stadion, og umiddelbart er der plads til, at der også kan ligge et moderne stadion.

Men der er en hage. En løbebane omkranser grønsværen på Vejlby Stadion, og den kan både praktisk og symbolsk blive en hæmsko for dem, der ønsker sig et nyt stadion i 8240 Risskov.

- Den hører ikke hjemme i stadionplanerne for Vejlby, men Aarhus Fremad Atletik bruger løbebanen i øjeblikket, og får de den taget fra sig uden at blive stillet et alternativ i vente, så kan der godt opstå utilfredshed, siger Dennis Bjerre Christiansen.

- Så er der også signalværdien og ironien i, at man først fjerner løbebanen ved Ceres Park - og at man nu kan ende med at skulle gøre det samme i Vejlby. Det bliver næsten til en Aarhushistorie, at man tromler først den ene og så den anden løbebane, så set med kommunens øjne skal man have en løsning på det.

Der er også en tredje kandidat, Aarhus Fremad på Riisvangen, som kan komme i spil i forbindelse med placeringen af det nye stadion.

Nu skriver jeg nyt stadion, men på Riisvangen kan mindre gøre det. Den nordårhusianske klub befinder sig i skrivende stund i toppen af tabellen i 2. division, men skulle klubben rykke op, er hjemmebanen Riisvangen ikke godkendt til kampe i 1. division.

Det er derfor, Aarhus Fremad selv har kastet sit navn samt Riisvangen i hatten i forbindelse med genhusningen af AGF, mens Kongelunds-projektet pågår.

- Aarhus Fremad har rakt hånden op og sagt, at de ser en mulighed for at forbedre Riisvangen, så anlægget kan have omkring 2.000 siddepladser, bedre omklædningsrum og varme i banen. Det er relativt lavpraktiske ting, siger Dennis Bjerre Christiansen og fortsætter:

- De ser sit snit til at få minimumspakken, og så kan man opgradere stadion midlertidigt, så AGF kan spille Superliga-kampe, mens det nye stadion i Kongelunden bygges. Det er en måde at slå to fluer med et smæk, for når det nye stadion er færdig, kan de midlertidige opgraderinger på Riisvangen rulles tilbage, men Aarhus Fremad vil stadigvæk have minimumspakken.

Akilleshælen, set med Dennis Bjerre Christiansens øjne, er, at Riisvangen ligger midt i et boligområde. Det kan volde problemer i forbindelse med afvikling af Superliga-kampe med op mod 10.000 tilskuere.

- Det er jo lidt et vildt projekt, for du kan knap nok parkere din bil i området, sådan som tilstandene er nu. Det ligger ganske vist bynært, men man ved, at folk kommer i bil, og der er også regler og jura for, hvad man kan opføre midt i et boligkvarter. Set med mine øjne taler det meget imod Riisvangen, siger Dennis Bjerre Christiansen.

Han påpeger dog, at parkering med stor sandsynlighed også vil blive et problem, hvis man i stedet vælger at placere byens andet store stadion i Vejlby eller Tilst. Han har dog svært ved at se, hvordan det ikke skal blive en dealbreaker for særligt Riisvangen, at der er så  mange naboer til stadion.

Aarhus Fremad vil gerne have opgraderet egne faciliteter og stadion, men lader det sig ikke gøre, er klubben fint tilfredse med at spille tv- og aftenkampe på Vejlby Stadion. De er til gengæld lodret imod en løsning, der indebærer, at klubbens førstehold skal spille i Tilst.

- Det er en vigtig pointe, at Aarhus Fremad er villige til at spille sine kampe i Vejlby, hvis de rykker op i 1. division og ikke kan bruge Riisvangen til tv-kampe eller aftenkampe. De er villige til at ofre lidt og spille i Vejlby, men de er ikke villige til at spille i Tilst, siger Dennis Bjerre Christiansen.

Det har Lars Kruse, direktør for 2. divisionsklubben, heller ikke lagt skjul på.

- Skulle der komme tv-kampe, hvor vi har brug for mere lys, vil det være ligeså relevant at spille kampen i Silkeborg, som det ville være at spille den i Tilst. I min optik giver det ingen mening, har han tidligere udtalt til Århus Stiftstidende.

Sådan en udtalelse kan Aarhus Kommune ikke undgå at tage bestik af, når de skal vælge en placering til byens andet store stadion, mener Dennis Bjerre Christiansen.

- At Fremad hellere vil tage til Silkeborg end Tilst er en stor tilkendegivelse, og sad jeg ved kommunen, ville jeg studse over det. Hele meningen med at lave 'byens andet stadion' er, at Fremad, Brabrand, VSK Aarhus og AGF's kvindehold kan bruge det, men når et af holdene hellere vil spille i Silkeborg, så er det en ridse i lakken for Tilst.

Hvor et nyt stadion i Tilst eller på Risvangen kan give mening set fra et økonomisk perspektiv, så mener Dennis Bjerre Christiansen, at et nyt stadion i Vejlby ligger lige for, hvis Aarhus Kommune tænker langsigtet.

- AGF skal genhuses i en periode, men smutter jo til sit nye stadion i 2026. Hvad så? - Tænker man langsigtet, er det helt store plus for Vejlby, at der er masser liv og allerede er en fodboldklub ved Vejlby Risskov Idrætscenter. Sådan er det ikke i Tilst, selvom et nyt stadion måske kan skabe det på sigt, men omvendt er det også meget omfattende at sige, at piger fra Højbjerg og Risskov nu skal til Tilst for at spille fodbold, siger Dennis Bjerre Christiansen.

Hvad bliver afgørende?

- Ligesom det rent juridisk kan blive svært at bygge nyt ved Riisvangen, kan det også blive en udfordring ved Vejlby Stadion. Der er mange regler, når man skal samle 10.000 mennesker på et sted, men kan der siges god for det, så tror jeg, det nye stadion bliver placeret i Vejlby, fortæller Dennis Bjerre Christiansen.

Budget: 600.000 kroner, som er afsat til 2024.

Der er fodgængerfelt ved Fortevej fra Coop 365-butikken på den ene side og Folkekirkens Nødhjælp på den anden, men hvad nytter det, hvis bilisterne ikke ser fodgængerne, før det er for sent?

Bilerne holder ofte parkeret tæt langs vejkanten, til tider ulovligt, og derfor kan det være svært for forbikørende at se bløde trafikanter eller fodgængere, som er ved at krydse vejen.

 Derfor bliver der afsat 600.000 kroner til et projekt, som skal få fodgængere frem i bilisternes synsfelt, mens det bliver gjort lysende klart, hvor man må og ikke må parkere.

- Der er nogle uhensigtsmæssige parkeringsforhold og et busstop tæt derpå, hvor folk parkerer, selvom de ikke må, og det er lige omkring punktet, hvor man for alvor kommer ind i boligområdet, fortæller Mette Dyrlund Sahlertz og fortsætter:

- Der er også meget trafik på tværs af Nordre Strandvej og ned af Fortevej til stranden, så det tænkt som et projekt, der skal rykke fodgængerne mere frem, så de ikke bliver gemt bagved biler. Samtidig skal det gøres meget klart, hvor man kan og ikke kan parkere.

Budget: 500.000 kroner, som er afsat til 2023.

Der er et mylder af både biler og cyklister på parkeringspladsen ved Risskov Gymnasium, hvilket giver anledning til farlige situationer.

- Vi kan se, at færre cyklister bruger det interne stinet ved Filosofgangen. I stedet kommer de op via Tranekærvej og krydser ind på parkeringspladsen, mens andre unge mennesker er ved at parkere sine biler. Det giver nogle udfordringer, fortæller Mette Dyrlund Sahlertz.

I øjeblikket er der to indkørsler fra Tranekærvej til parkeringspladsen for biler. Fremover vil den ene blive lavet om til cykelsti.

- Der er to veje ind til pladsen - i midten og en til cirkulation. Sidstnævnte laves om til cykelsti, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

Budget: 900.000 kroner, som er afsat i 2023.

Indkørslerne til en række af vejene på den modsatte side af Grenåvej, eksempelvis Villadsensvej og Bryggervej, er blevet lukket. Dermed forsvinder der nogle svingspor, men det har endnu ikke været muligt at lave de endelige ændringer i vejanlægget og signalanlægget.

Det er der nu  blevet sat 900.000 kroner af til at sørge for.

- Der har været problemer med trafikafviklingen fra Asylvej, men nu skal der ikke længere tages hensyn til bilister fra Villadsensvej. Det fjerner noget ventetid, og der vil blive kigget på forbedringer af signalanlægget, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

Budget: 750.000 kroner, som er afsat til 2023.

MT Højgaard, der har bygget kontorbygningen ved rundkørslen på Lystrupvej, har et ønske om at finansiere et signalanlæg mellem Mosevej og Viengevej med egne midler.

I samme ombæring ser Mobilitet sit snit til at lave en højresvingsbane fra Viengevej og op mod Egå Renseanlæg.

- Vi har valgt at sige, at skal signalanlægget etableres, bliver vi nødt til at lave en højresvingsbane. Viengevej er en fremkommelighedsvej, som vi har meget fokus på, så vi vil gerne have, at de gennemkørende bilister ikke bliver begrænset. Det gør de, når folk i øjeblikket bremser op for at svinge mod renseanlægget, og da det ikke sker så hyppigt, kan det overraske andre bilister, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

Du siger, I har meget fokus på Viengevej, fordi I gerne vil lede trafikanter væk fra Lystrupvej og ud ad omfartsvejen. Vil et signalanlæg ved Mosevej og Viengevej ikke påvirke gennemkørslen den vej?

- Vi vurderer ikke, at det mindsker fremkommeligheden på sigt. Kommer der et fremtidsscenarie, hvor der skal signalreguleres i rundkørslen, så kan man sammenkoble det med det nye ved Mosevej og øge fremkommeligheden. Men selvfølgelig prioriterer vi, at du holder mindst muligt for rødt på hovedstrækningen Viengevej, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

Budget: 600.000 kroner, som er afsat i 2023.

Hvis folk fulgte Smedegade rundt og brugte stien op til busstoppestedet ved Vejlby Centervej, ville der ikke være behov for et fortov langs centervejen. Virkeligheden er bare en anden, og i Mobilitet har man noteret sig, at fodgængere traver langs vejkanten til den trafikerede vej, selvom der intet fortov er.

Det er ikke ideelt.

- Vi kan konstatere, at folk vader rundt nær kørebanekanten, og det er hverken rart for bilister eller fodgængere, men det er sket i et sådan omfang, at du ligefrem kan se, hvordan der næsten er blevet skabt en uortodoks sti, siger Mette Dyrlund Sahlertz.

- Folk gør ikke altid det, som man forudsætter, så det her et projekt, hvor vi kigger på, hvad de i virkeligheden gør. Derfor retter vi nu op ved at lave et fortov til dem.

Budget: 250.000 kroner, som er afsat til 2024.

Det er ingen smal sag at krydse en vej eller stå af eller på bussen, når man er blind eller handikappet. Slet ikke, når der er tale om så stort et trafikalt knudepunkt som krydset mellem ved Lystrupvej og Grenåvej.

- Der byudvikles meget langs Lystrupvej, og det er i den forbindelse, at vi er blevet gjort opmærksomme på, at krydset ikke er tilgængeligt for blinde og handikappede. Vi skal sørge for, at man kan stå af og på bussen og blive ledt det rigtige sted hen og den rigtige måde igennem signalanlægget, siger Mette Dyrlund Sahlertz, der ikke kan udelukke, at der skal mere omfattende tiltag til på sigt.

- Når man først begynder at kigge nærmere på sådan et kryds, kan der sagtens komme andre behov til syne, siger hun.