Folkeskolen repræsenterer ét stadie af livet, plejehjemmet et andet, men i de næste år skal elever fra Risskov Skole vænne sig til at blive undervist klos op ad plejehjemsbeboerne på Plejehjemmet Hørgården. Forløber alt efter planen, møder skolelever ind til time på plejehjemmet allerede fra næste skoleår.

Børn og Unge har længe ledt med lys og lygte efter et passende sted at genhuse en andel af folkeskolens elever, mens den store udvidelse af Risskov Skole pågår de næste mange år. Muligheden for at bruge Bellevuehallen eller Risskov Bibliotek er også blevet belyst, men i stedet har Sundhed og Omsorg valgt at stille en fløj med 27 ældreboliger fra Hørgården til rådighed.

- Imens der tegnes, regnes og bygges på Risskov Skole er der brug for, at en del af eleverne modtager undervisning et andet sted. Det er helt oplagt at bruge den kapacitet, der er til rådighed på Plejehjemmet Hørgården, og jeg er rigtig glad for, at Sundhed og Omsorg kan se fordelene i et samarbejde, skriver rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), i et skriftligt svar til RisskovLIV.

-  Det er for mig at se en win-win-situation. På Hørgården venter nemlig ikke bare egnede lokaler, men også mødet mellem generationer. Skoleelever og plejehjemsbeboere får deres hverdag i nærheden af hinanden. Det kan give et værdifuldt perspektiv på tilværelsen for både unge og ældre og bringe meget godt med sig.

At elever fra Risskov Skole fremover får deres skolegang cirka 500 meter væk på Hørgården betyder ikke, at en eller flere plejehjemsbeboere må gå fra lejlighed og hjem. Aarhus Kommune skal til gengæld finde et andet sted at placere de ukrainske flygtninge, som senest har boet i de etværelseslejligheder, der fremover skal bruges til undervisning.

Der er altså ikke tale om klasseværelser i traditionel forstand, så selvom rådmanden betegner lokalerne som 'egnede', skal der en ombygning til.

- Der er jo tale om ældreboliger, der nu skal bruges som klasselokaler, men vi forsøger at skabe nogle alternative undervisningsmiljøer, så ombygningen bliver ikke med henblik på at etablere klasselokaler som dengang, du og jeg gik i skole, fortæller Anne Marie Due Schmidt, bygningschef for Børn og Unge.

Fløjen, hvor elever fra Risskov Skole fremover skal undervises, består kort fortalt af en lang gang med lejligheder langs. I øjeblikket er planen, at man sløjfer lejlighederne i hver sin ende af gangen, lægger dem sammen og skaber to store formidlingsrum. De resterende lejligheder vil i stedet blive brugt som grupperum og værksteder.

- Skolen vil gerne afprøve en anden type pædagogik, og det kan være, at nogle af erfaringerne herfra kan blive relevante og komme i spil i måden, vi udformer den kommende udvidelse, siger Anne Marie Due Schmidt.

Man får god tid til at gentænke pædagogikken, for der kan gå mange år, før den planlagte udvidelse af Risskov Skole på mere end 3.000 kvadratmeter kan indvies, men med genhusningen på plads kan Børn og Unge for alvor begynde at fokusere på det kommende byggeri.

- Første skridt var at finde et sted at genhuse eleverne, og nu har vi fundet en god midlertidig løsning, som Sundhed og Omsorg er indstillet på at stille til rådighed de næste 10 år, siger Anne Marie Due Schmidt.

- Kan du sige noget om, hvad tidshorisonten er?

- Nej, men byggeri er noget langsomt skidt, så har man børn på skolen eller skrevet op til skolen, så kan man godt begynde at indstille sig på, at de når at få erfaringer med Hørgården.

Kan protester fra forældre ændre på det?

- Vi skal jo tilbyde dem genhusning og placere eleverne et sted, men jo, protester kan altid flytte noget. Omvendt ville der også kunne komme protester, hvis vi valgte at opsætte pavilloner, som er den typiske løsning. Al forandring er svær, men det er sjældent, at vi er så heldige som her, hvor en anden magistratsafdeling har kunnet stille tomme lokaler til rådighed så tæt på Risskov Skole, siger Anne Marie Due Schmidt.

Måske derfor har skolens ledelse og bestyrelse valgt at tage ja-hatten på i forhold til genhusningen på Hørgården. I en intern besked fra skoleleder Lene Brejnegaard fremgår det, at man håber på forældrenes opbakning til det sceneskifte, som en stor andel elever vil komme til at opleve i løbet af deres skolegang.

- Vi ser frem til at komme i gang med denne spændende proces og kan se rigtig mange muligheder for at udnytte situationen til også at indtænke skoleudvikling. Vi forestiller os, at vi igennem genhusningsårene kan indsamle erfaringer, som kan bruges i det nye skolebyggeri, skriver Lene Brejnegaard og fortsætter:

- Selvfølgelig bliver det også forbundet med benspænd, men i ledelsen og i bestyrelsen vælger vi at fokusere på mulighederne og ved fælles hjælp overvinde udfordringerne. Vi håber på jeres opbakning til dette spændende projekt. Da det kommer til at stå på i flere år, vil der formodentligt være rigtig mange årgange, der når at få oplevelsen ved at blive genhuset.

Mens genhusningen står på, vil Sundhed og Omsorg gå i tænkeboks og overveje, hvordan de midlertidige undervisningslokaler skal bruges i fremtiden, når udvidelsen af Risskov Skole står færdig, og eleverne er atter er tilbage på deres vante matrikel.

I øjeblikket er der ikke behov for flere ældreboliger i Risskov, og indflytningen kommer ikke til at påvirke den udvidelse af Hørgården, som byrådet i Aarhus Kommune vedtog i efteråret sidste år. I stedet ser rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V), en mulighed for, at beboerne på Hørgården kan få glæde af genhusningen.

- Der er få ting, der er så livsbekræftende som lyden og synet af glade børn, og derfor åbner vi gladelig dørene for Risskov Skole. I Aarhus har vi gode traditioner for at skabe mulighed for at unges og gamles livsverdener fletter sig ind i hinanden. Vi har det nybyggede Generationernes Hus på Aarhus Ø og nogen husker måske udsendelsesrækken ”180 dage på plejehjem”, hvor unge flyttede ind på et plejehjem i det nordlige Aarhus. Og nu om lidt, så skaber vi forhåbentlig en lille smeltedigel på Hørgården, skriver rådmanden i et skriftligt svar til RisskovLIV.

Der er god timing, dårlig timing, og så er der den svært uheldige timing.

Sidstnævnte kender Christian Lund, indehaver af Lund & Lendal, alt til. Han åbnede sin herretøjsbutik den 1. marts 2020, men nåede aldrig at få vind i sejlene. I stedet kom han hurtigt i strid modvind.

Først kom coronapandemien, så blev forbrugertilliden ramt, og nu er Lund & Lendal begæret konkurs.

- At åbne kort før coronanedlukningen er dårlig timing, men det blev tilmed starten på den perfekte storm med tre år med samfundsmæssige udfordringer. Det havde ingen set komme, og det er svært at være rustet til som nyåbnet butik, fortæller Christian Lund.

Den mindre enkle forklaring er, og her er vi igen ved den uhensigtsmæssige timing, at Christian Lund var blandt de uheldige erhvervsdrivende, der faldt pladask mellem to stole i forhold til at modtage de offentlige hjælpepakker under coronakrisen.

Som helt nyopstartet forretning var det ikke muligt at få lønkompensation, for med mindre end 20 åbningsdage før den første store nedlukning, var der endnu ikke nogle lønudgifter at fremvise. I stedet optog Lund & Lendal et coronalån for at holde sig oven vande.

Men i stedet for at give Christian Lund muligheden for at vende skuden, laver Gældsstyrelsen og Skat nu inkasso, mens krisen stadig kradser. Tilbagebetalingsmulighederne, eller manglen på samme, er ifølge Christian Lund hovedårsagen til, at Lund & Lendal har måttet begære sig konkurs.

- I en tid, hvor vi rykkede meget tættere på vores samarbejdspartnere og leverandører, er jeg enormt ked af og rigtig ærgerlig over, at det ikke var muligt at finde en løsning med Skat og Gældsstyrelsen, siger Christian Lund.

Var Lund & Lendal ikke blevet væltet omkuld af en perfekt og vedvarende storm, føler Christian Lund sig overbevist om, at der er grundlag for at banke en sund herretøjsforretning i Risskov på benene.  Når tiden en sjælden gang arbejdede i butikkens favør, var der masser opbakning fra lokalsamfundet.

- Jeg vil igen gerne takke vores kunder for den opbakning, der er vist hele vejen. Tak for de gode stunder og relationer der er skabt i butikken. Det er jeg dybt taknemlig for, og jeg håber at kunne bibeholde alle relationerne i fremtiden, siger Christian Lund og fortsætter:

- Vores historie til trods, så er jeg ikke i tvivl om at en herretøjsbutik har sin berettigelse på Nordre Strandvej og jeg håber da, at nogen sidder med modet til at berige Risskov med et nyt koncept.

Det er nu op til kurator at klarlægge, om der kunne være potentielle købere, der vil overtage konkursboet og fortsætte, hvor Christian Lund slap. Selv vil han gå nogle lange gåture rundt om Egå Engsø og fundere over, hvad der nu skal ske.