Er du vant til at køre til Veri Centret eller på Nordre Strandvej, kan du godt begynde at vænne dig til at træde lidt lettere på speederen.

For til foråret bliver fartgrænsen sænket til 40 kilometer i timen på vejene omkring indkøbscentret samt på en mindre del af Nordre Strandvej nær Bellevuehallen - helt præcist på de 760 meter, der adskiller Birkevej  og Blåmunkevej.

Forsøget med at sænke farten på de to strækninger i Risskov bliver gjort i trafiksikkerhedens navn, men gør det faktisk Lille Ries krydsning over Nordre Strandvej tryggere?

Spørger man Vejdirektoratet, er der ingen tvivl om, at dét at sænke farten fører til en bedre trafiksikkerhed. Til gengæld kan Bent Hjorth, formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed, godt være i tvivl om effekten af forsøget, når bilisterne kun skal lette foden fra gaspedalen på en lille del af Nordre Strandvej.

- Misforstå mig ej, for jeg er glad for, at Nordre Strandvej er blevet udtaget til at være et sted, hvor man afprøver en lavere hastighed. Det har været et ønske fra grundejerforeningens side. Jeg bliver bare nødt til at stille spørgsmålstegn ved værdien af forsøget, når den udvalgte strækning ikke er længere, siger Bent Hjorth og tilføjer:

- I min optik giver det klart mest mening, hvis farten blev sænket på hele Nordre Strandvej, så man vidste, at man kørte ind i en fartzone.

Sammen med andre frivillige er Bent Hjorth vant til at stå iført gul refleksvest langs Nordre Strandvej og hjælpe Strandskolens elever sikkert over vejen om morgenen i myldretiden. Derfra har han erfaret, at der skal mere til end en fartdæmpning mellem Birkevej og Blåmunkevej, hvis hensigten med hastighedsnedsættelsen er at beskytte de mindste i trafikken.

- Den udvalgte zone er slet ikke der, hvor vi oplever morgentrafikken som mest hektisk. Det er snarere på strækningen mellem Ådalsvej og Blåmunkevej, at en fartdæmpning ville gøre størst forskel for de bløde trafikanter. Så jeg undrer mig, men jeg vil ikke sidde og surmule over kommunens valg.

- Alle tiltag er en positive, men jeg må erkende, at jeg er skuffet over, hvor kort den udvalgte strækning er blevet, siger Bent Hjorth.

FAKTABOKS

Men i Teknik og Miljø-afdelingen var man indstillet på, at der ville være lokal skuffelse og masser holdninger til de 15 strækninger i Aarhus Kommune, som man i første omgang sænker farten på. Det fortæller Lars Clausen, specialkonsulent i Mobilitet hos Aarhus Kommune.

- I første del af forsøget er det os, der har truffet en beslutning om vejene, der indgår i det. Vi ved godt, at der lokalt vil være masser forslag til, hvad vi skulle have gjort i stedet for, men nu er forsøget skudt i gang, og borgerinddragelsen kommer i næste fase, siger Lars Clausen og fortsætter:

- Lige nu er meningen, at vi skal have de faglige briller på og indsamle erfaringer og evaluere på fartdæmpningen på de 15 første veje, og de er først og fremmest udvalgt, fordi de er forskellige fra hinanden og har forskellige karakteristika. Det er ikke et skolevejsprojekt, selvom det selvfølgelig ville være genialt, hvis de hidtidige forsøg med fartdæmpning også resulterede i sikrere skoleveje.

Men efter sommerferien lyder startskuddet til næste del af forsøget, og der er Teknik og Miljø klar til at gå i dialog med Vejlby Risskov Fællesråd og borgere om deres ønsker om strækninger, som forsøget med med at sænke hastigheden til 40 km/t kan udvides til.

Det ser Bent Hjorth frem til.

- Jeg håber, at jeg bliver indbudt, for jeg vil glæde mig til at komme med en begrundelse for, hvorfor man bør sænke farten på hele Nordre Strandvej, eller som minimum fra Ådalsvej til Rolighedsvej, siger Bent Hjorth.

Tiden må vise, om hastigheden senere bliver sænket på hele Nordre Strandvej, men foreløbigt vil forsøgsordningen mellem Birkevej og Blåmunkevej have en gavnlig effekt på trafiksikkerheden. Også selvom det måske kommer til at knibe for nogle bilister at overholde den nye fartgrænse.

Det fortæller Winnie Hansen, der er fagkoordinator i afdelingen for Trafiksikkerhed og Cykling ved Vejdirektoratet.

- Vi ved fra andre kommuner og fra internationale evalueringer, at det her er en god idé. Jo lavere hastigheden er, jo større er sandsynligheden for at undgå ulykker.

Kan man være sikker på, at det har en effekt, når det ”kun” er grænsen, man ændrer, uden at lave bump eller lignende?

- Man får selvfølgelig større nedsættelse, hvis man gør mere. Men selvom man kun ændrer hastigheden, har det en betydning for, hvor hurtigt folk kører, og det bliver trygheden større af, siger Winnie Hansen.

Hun henviser blandt andet til en evaluering af et lignende projekt, der blev lavet for år tilbage i Gladsaxe Kommune, hvor 71 procent af de adspurgte borgere efterfølgende mente, at 40 kilometer i timen eller lavere var den rigtige hastighedsgrænse. Også antallet af uheld faldt på steder med nedsat fartgrænse.

I Vejlby står et markant og langt over 100 år gammelt træ, og hvis det kunne tale, ville det nok sige sådan noget som det her.

Gennem et sekel har jeg set solens kommen og solens gåen. Jeg har mærket vindens susen over langstrakte kornmarker og dens rusken i mine arme.

Jeg har set Friis og Moltke-klodserne på Korshøjen skyde op af den gamle markjord, villa efter villa blive rejst på Rønbjergvej, Espedalen og Byløkken.

Jeg har hørt motorsavens rungen og arbejdsmændenes råb, 'timber,' da nabotræerne faldt.

Men jeg står her endnu. Jeg er et af de sidste levn af tidligere tiders Vejlby.

Jeg er landevejspoplen mellem Korshøjen og Espedalen. Men jeg har set bedre dage.

Træets velmagtsdage, om man vil, husker Steen Busck, formand for Vejlby Risskov Lokalhistorisk Forening, stadig fra dengang i 1980'erne, hvor han flyttede ind i 'Magisterghettoen' på Korshøjen.

- Da jeg flyttede ind, stod den i sin fulde pragt med sin kæmpe krone og så anderledes ud, end den gør i dag. Den er stor af en landevejspoppel at være, men i dag er det tydeligt at se, hvordan den beskæres af kommunen løbende, siger Steen Busck.

Poplen står i den grønne kile mellem villaer og rækkehuse, der engang tjente et formål som læhegn for den gård, som gårdmanden Anders Fredslund havde opkaldt 'Fredensbjerg' efter sig selv engang i 1860'erne. Det hænger ved, for grundejerforeningen for Korshøjen, Jættehøjen og Stålhøjen fører navnet videre, selvom Anders Fredslund for længst er gået bort - på tragisk vis.

- Han var en vældig karl, der var utroligt foretagsom. Sammen med sin svoger og en anden gårdmand anlagde han eksempelvis et bryggeri, hvor Bryggervej ligger i dag, siger Steen Busck og fortsætter:

-  Men landbruget blev ramt af krisetider i 1880'erne, og Anders Fredslund måtte sælge familiens gård, fordi han gik nedenom og hjem. Desværre gik det fra ondt til værre for ham, for han købte efterfølgende en skonnert og begyndte at sejle, men den gik ned med ham og sønnen ombord i Kielerfjorden. De druknede begge to, så det gik ham ikke fandens godt.

Men hvor Anders Fredslund fik en våd grav på bunden af en tysk fjord, voksede landevejspoplen sig højere til himmels i takt med, at den ene gårdejer afløste den anden på Fredensbjerg. Den sidste hed Nicolaisen. I slutningen af 1940'erne solgte han gården, uden efterfølgende at gå ned med skibet, til Vejlby Risskov Kommune.

Til gengæld var det ved at blive landevejspoplens endeligt.

- Gården rives ned, for kommunen køber grunden og begynder at udstykke den til det boligbyggeri, der ender med at blive til Højene og villakvarteret. Uden gården er læhegnet overflødigt, så Grønt-afdelingen i kommunen sætter nogle arbejdsfolk i sving med at fælde træerne, fortæller Steen Busck.

Heldigvis havde en enkekvinde kastet sin kærlighed over træet, og det var ikke hvilken som helst enkekvinde. Eva Kryger, enke til den velrenommerede radiojournalist Christian Kryger, der gik bort i en alt for tidlig alder i 1972, ville det anderledes.

Fra sin baghave på Espedalen brød hun sig godt om udsigten til den efterhånden tårnende kæmpe, og derfor bad hun kommunen forbarme sig over træet.

- Hans Danielsen, der senere blev skolebetjent på Jellebakkeskolen, var en af arbejdsmændene, der skulle fælde poppeltræet. Men Fru Kryger, der var ked af, at det dengang så prægtige træ skulle fældes, fik Hans til at lade være. Kommunen så sig nådig, så vi kan takke Fru Kryger for, at det stadig står der i dag, siger Steen Busck.

Derfor står det der endnu som et landemærke, der dog er blevet medtaget med tidens tand, af vind og vejr og kommunens årlige beskæringer.

- Jeg er jo ikke ekspert, men jeg vil tro, at denne landevejspoppel har mindst 100 år på bagen, og det er sgu synd, hvis det går bort. Det er falmet meget, siden jeg boede på Korshøjen, men Aarhus Kommune må jo mene, at det kan blive ved med at leve videre. De bliver ved med at skære det til, og det er altså ganske bekosteligt, siger Steen Busck.

Men selvom landevejspoplen har set mere kronede dage, kan den endnu have mange år foran sig. Danske popler kan opnå en levetid på alt mellem 70 og 300 år, så vartegnet fra det gamle Vejlby visner ikke nødvendigvis bort foreløbigt.

- Det træ er det ældste på stedet her. Det er meget ældre end Ellevangkirken, og du kan roligt sige, at det er den eneste rest af det gamle Vejlby, der er tilbage på stedet, og det er ganske markant. Jeg ved, at beboerne på Korshøjen og i villakvartererne er glade for det, for det giver området noget karakter, siger Steen Busck.

Mens matematikundervisningen giver dine klassekammerater hovedbrud, er regnestykker og komplekse problemstillinger det rene barnemad at løse for dig, og hvor du allerede er i stand til at læse nogle at litteraturhistoriens største værker, sidder dine jævnaldrende stadig og terper letlæselige småbøger med et lavt lix-tal.

Det kan jo lyde som en velsignelse at være sat i verden med en høj begavelse, men for nogle kvikke børn er det ingen gave. De kan mistrives eller føle sig forkerte i en folkeskole, der først og fremmest har haft fokus på at imødekomme de elever, der ligger i den anden ende af intelligensskalaen.

Men fra skoleåret 2024/25 skal alle landets skoler begynde at screene for høje begavelser blandt børnene, og på Risskov Skole har man som én af tre folkeskoler meldt sig til et pilotprojekt i Aarhus Kommune, der skal være en forberedelse til den mere systematiske screening fremover.

- Vi har selv meldt os til projektet, for vi oplever jo også, at der kan være udfordringer med de elever, der har nemt ved at lære nyt. Vi ved meget om, hvordan vi imødekommer børn i den anden ende af skalaen, men vi mangler noget viden og nogle redskaber til at gøre det samme for de højtbegavede elever, siger skoleleder på Risskov Skole, Lene Brejnegaard.

Men for at kunne tilgodese eleverne med høj begavelse, skal man først kunne udpege dem. Derfor skal en række lærere og pædagoger fra Risskov Skole deltage i to workshops dette forår, så de får viden og redskaber til at kunne genkende tegn på høj intelligens blandt elevskaren.

Rækker en skoleelev hånden op til og kan svare på alt, er det en god indikator på en knivskarp intellekt, men en udpræget konkurrencementalitet eller lav frustrationstærskel kan også være kendetegn, mens andre måske isolerer sig socialt eller skjuler deres høje begavelse for at blive accepteret.

- Det kan også ende i fejldiagnoser, fordi man fejlagtigt tror, at et barn er autist, når de har en særlig styrke inden for et snævert felt. Vi har også børn, der qua deres forældres uddannelse er godt begavede, så vi har generelt mange velbegavede elever. Måske af den grund er vi allerede dygtige til at differentiere og imødekomme de velbegavede børn, men vi mangler viden til dem i den allerhøjeste ende af skalaen, siger Lene Brejnegaard og tilføjer:

- Det understøttes også af den psykolog fra PPR, der tester de børn, som mistrives. De viser, at der er mange elever med skæve intelligensprofiler på skolen, men hun screener som bekendt kun de børn, der mistrives, men hendes tese er, at der er rigtig mange højtbegavede børn, som vi ikke ser.

Men da værktøjerne og redskaberne, der skal bruges til den systematiserede screening for høj begavelse fra skoleåret 2024/25, ikke er offentligt af Børne- og Undervisningsministeriet endnu, vil pilotprojektet lægge vægt på den pædagogiske tilgang til de kløgtigste børn.

Det forklarer Christina Voigt, der er projektleder fra PPR Aarhus.

- Pædagogisk handler det også om at få bedre forståelse for, hvad det er for nogle børn, og hvordan man bedst giver dem nogle opgaver, der tilgodeser deres kognitive forudsætninger. Du behøver ikke bare sætte dem i gang med at løse opgaver, der er beregnet til højere klassetrin, men måske skal de have nogle opgaver, der er mere åbne og undersøgende, fortæller hun.

Der er på ingen måder lagt op til, at der på Risskov Skole eller på andre folkeskoler skal stiftes en 'elite-klasse' for bedst begavede. Til gengæld kan det komme på tale at lave holddeling, så de højtbegavede børn både danner fællesskaber med dem af anden begavelse og dem, der minder mest om dem selv - også socialt.

- Børn med høj begavelse er ligeså forskellige som alle andre børn, men vi ved, at en del ikke trives i skolen, fordi undervisningen ikke imødekommer deres behov. Vi har brug for, at skolen tilbyder rammer for dem, og det kan gøres i den almindelige undervisning, siger Christina Voigt og tilføjer:

- Folkeskolen skal jo imødekomme alle børns behov, så selvfølgelig skal man sørge for, at de er en del af klassens fællesskab, men det kan også ske med noget særlig holddannelse. Det kan være, at man tilbyder de højtbegavede børn at mødes på tværs eller på hold i nogle timer om ugen, så de også får et fællesskab med dem, der ligner dem selv.

Måske bliver netop sådan et fællesskab etableret på Risskov Skole. Screeningen af højtbegavede børn begynder efter planen til næste skoleår.