'Byg løs og blæs på den byggetilladelse, du måske aldrig har fået, for du kan altid bede Aarhus Kommune om tilgivelse på bagkant og opnå syndsforladelse,' sagde den skruppelløse byggerådgiver til bygherren i Vejlby Risskov i dette fiktive eksempel.

Så groft karikeret foregår det ikke i virkeligheden. Flere lokale kilder har dog givet udtryk for, at det virker nemmere at springe over ansøgningsprocessen, hvor man enten får accepteret eller afvist sin byggetilladelse, for i stedet at bygge løs, sige 'pardon' og få amnesti af kommunen efterfølgende.

Ved første øjekast virker der til at været noget om snakken, når man kigger på en lang række lovliggørelsesager fra 8240 Risskov i perioden fra 2020 til 2022.

En aktindsigt fra Aarhus Kommune viser, at 57 ud af 61 lokale sager er endt med retlig lovliggørelse, hvor byggeri-afdelingen har givet absolution ved at gøre ulovlige forhold lovlige med en efterfølgende tilladelse eller dispensation.

Men hvad den opmærksomme læser måske har studset over, er Aarhus Kommune ikke helt græskkatolske med ulovligt byggeri. I øjeblikket verserer der fire lovliggørelsessager i lokalområdet, hvor det ser ud til, at bygherre må betale for sine byggesynder med fysisk lovliggørelse - altså ombygning eller nedrivning, måske en kombination, der bringer de ulovlige forhold i orden.

Så Torben Simonsen, kontorchef ved Byggeri i Aarhus, er det faktisk nemmere at bede om tilgivelse for sit ulovlige byggeri, end det er at bede om tilladelse i første omgang?

- Mange gør jo den holdning gældende, men det er ikke noget, Aarhus Kommune bestemmer. Vi skal følge juraen og lovgivningen, og i alle lovliggørelsessager skal man starte med at vurdere, om man faktisk havde fået tilladelse, hvis man havde søgt. Ville man have fået den, vil det munde ud i retlig lovliggørelse, fortæller Torben Simonsen og tilføjer:

- De mere vanskelige eksempler opstår, når man bygger noget, som man ikke ville have fået lov til - eller noget, der ikke overholder byggetilladelsen. Så kan kommunen heller ikke bare sige, at alt er i skønneste orden, men der skal meget til, før vi juridisk kan ønske fysisk lovliggørelse, og udgangspunktet ifølge juraen er, at man skal have tilgivelse.

Forestil dig, at du lige har fået overdraget nøglerne til dit nykøbte hus på en dejlig villavej i Vejlby eller Risskov. Dit internet er endelig blevet aktiveret, og nu sidder du på Bygnings- og Boligregistrets (BBR) hjemmeside og tjekker, om de faktiske forhold for dit nye hjem stemmer overens med registrets.

'Det var lige godt pokkers,' tænker du, for drivhuset, som boligens tidligere ejer har opført, er intet sted at finde i registret. Derfor kontakter du Aarhus Kommune, så fejlen kan rettes, og det indleder en lovliggørelsessag.

- Vi har mellem 500 og 600 lovliggørelsessager om året, og det er ganske få, der ender dramatisk, fordi nogen har bygget noget andet, end de har tilladelse til. Størstedelen er sager, som måske opstår i forbindelse med en hushandel, og de drejer sig typisk om skure, carporte og drivhuse, der ikke er blevet godkendt tidligere, selvom tilladelsen var blevet givet, hvis man havde søgt. Der har vi ikke noget grundlag for at kræve fysisk lovliggørelse, siger Torben Simonsen.

Hvordan bliver I gjort opmærksomme på skure og udhuse, der er blevet bygget, uden at nogen har søgt om tilladelse hos kommunen?

- Det er sjældent noget, vi gør selv, selvom der kan ske det, at vi kigger på luftfoto af en grund og bemærker, at der måske er en tilbygning, som aldrig er blevet godkendt. Ellers sker det typisk via henvendelser om BBR-registret, og det kan også være, at Skat henvender sig, hvis de  har bemærket noget, som kan være ulovligt, siger Torben Simonsen, der tilføjer:

- Der er også nye ejendomsvurderinger på vej, og der kører i øjeblikket et projekt, hvor vi sender grundlaget for vurderingerne ud til boligejerne og opfordrer dem til at tjekke, om det stemmer overens med BBR.

Men når nogen så bygger noget, de ikke ville have fået tilladelse til, rykker kommunen da ud som retfærdighedens vogtere og nedkalder både nedbrydningskugler og bulldozere over det ulovlige byggeri?

Nej.

-  Det er sjældent, at fysiske lovliggørelsessager forløber så simpelt, at folk bare retter det ulovlige til, så det bliver lovligt. I sådan et sagsforløb skal kommunen vurdere, hvad man kan og ikke kan godkende, og de kan virkelig trække ud. Den mest kendte af disse sager er Tronkærlund i Skødstrup, hvor bygherre byggede et helt hus til trods for, at vi flere gange forsøgte at standse det, fordi det var for højt, siger Torben Simonsen.

- Politiet har taget over, der har været retssager, dagsbøder, og selvom kommunen fik en klar dom i 2017 om, at det skulle rives ned, så står huset der endnu.

Det samme gælder villaen på Skolevangs Allé 15 i Risskov. Som du kan læse mere om her, blev den i december 2021 gjort ulovlig med en afgørelse i Byggeklageenheden, da det nybyggede hus både er højere og bredere, end hvad der var givet tilladelse til.

Den sag står stadig på, men som du kan læse mere om her, slipper bygherren næppe for at skulle fysisk lovliggøre dele af de ulovlige forhold. Det samme gælder ejeren af Nordre Strandvej 7, der tilbage i 2010 fik tilladelse til at opføre to opdelte hemse på hver 4,5 kvadratmeter i øverste etage.

Men da ejeren i 2020 ønskede at indberette ændringerne til BBR-registret, viste det sig, at man i stedet havde bygget et loftrum på 29 kvadratmeter, der efterfølgende var blevet brugt som lejemål. Det skriger til himlen, at det strider imod byggetilladelsen, og Aarhus Kommune har sidenhen givet afslag på en dispensation.

I stedet er bygherre blevet præsenteret for to måder, hvorpå det ulovlige byggeri kan gøres lovligt ved fysisk tilpasning: Enten opdeler vedkommende loftrummet i én eller flere hemse på 4,5 kvadratmeter, der alle skal have hver sin opgang og holdes adskilt fra hinanden. Alternativt skal det gøres til et uudnyttet loftrum med en brandadskillende lem, så det ikke er muligt at komme op uden at åbne en lem.

Sidstnævnte 'vil nok være den billigste løsning,' pointerer den kommunale sagsbehandler. Det viser en aktindsigt i sagen, som RisskovLIV har fået.

For netop privatøkonomisk tab og samfundsmæssigt værdispild er blandt de overvejelser, som Aarhus Kommune skal gøre sig, når der skal tages stilling til, om man vil kræve fysiske ændringer, før man kan gøre det ulovlige lovligt. Om der er handlet i god eller ond tro, eller om en retlig lovliggørelse skaber en uønsket præcedens for andre, der kunne driste sig til at bygge ulovligt, er også hensyn, som kommunen skal vurdere.

Her bliver Aarhus Kommune også nødt til at skele til afgørelser fra Byggeklageenheden, hvor borgere kan klage over kommunens kendelser inden for byggeloven. Klagemyndigheden har ifølge Torben Simonsen, kontorchef i Byggeri ved Aarhus Kommune, en tendens til at være meget tilgivende med sine afgørelser, og det er Aarhus Kommune nødt til at tage bestik af.

- Man kan se, at Byggeklageenheden ofte lægger vægt på, at det er uforholdsmæssigt dyrt med fysisk lovliggørelse. De kigger meget på, hvilken betydning de ulovlige forhold har: Giver det naboen skygge- og indbliksgener, har man handlet i ond tro, er der sket misforståelser, og er det bare et hjørne af en ejendom, der er 20 centimeter for højt, eller er det en grov overtrædelse? Hvad er økonomien forbundet med det, og har det ulovlige en betydning for nogen? fortæller Torben Simonsen.

Men uanset om det er i god eller ond tro, burde folk så ikke vide, at de i mange tilfælde skal bede om tilladelse, før de bygger noget?

- Jo, det burde folk, og jeg ved ikke, hvor det går galt. Jeg tror, at folk tror, alt fungerer efter bogen, når de har rådgivere eller tømrerfirma på, men det at søge tilladelse kan også glippe for de professionelle, som så måske finder på praktiske løsninger på stedet, siger Torben Simonsen og tilføjer:

- Fra nogle sager kan vi også se, at folk måske ikke opfatter byggetilladelser helt så bindende, som de faktisk er. Det kan være, at tømreren siger: 'Det var da et usselt vindue, vil du ikke hellere have ordentlig knap?' Det  giver du grønt lys til, fordi du formoder, at tømreren har styr på det.

- Jeg tror ikke på, at nogle folk i ond tro siger: "Kør bare på, selvom det er ulovligt, for vi får jo nok tilladelse til sidst alligevel".

Huset på Skolevangs Allé 15 er ulovligt, for hele tre forskellige landmålinger har uafhængigt af hinanden vist, at det både i højde og drøjde sprænger rammerne for sin byggetilladelse.

Det har man vidst siden 2020. Dengang var Aarhus Kommune nådig og lovliggjorde det nybyggede enfamilieshus, selvom man noterede sig, at bygherren havde handlet i 'ond tro' og aldrig ville have fået sin byggetilladelse, hvis man havde ansøgt med de viste overskridelser.

Det fik naboerne til at klage, og Byggeklageenheden omstødte i december 2021 kommunens afgørelse. Derfor er det nu atter op til kommunen at få gjort byggeriet lovligt, og i denne omgang tyder intet på, at bygherren slipper nådigt uden at skulle til pengepungen.

For byggeriet skal 'fysisk lovliggøres' - altså enten ombygges eller rives ned. Omfanget står dog stadig til diskussion, fortæller Torben Simonsen, kontorchef for Byggeri i Aarhus Kommune.

- Vi har fået bygherren til at lave en nøjagtig opmåling af byggeriet, og den viser endnu engang, at der er en overtrædelse. Vi ved allerede nu, at noget af huset skal fysisk lovliggøres, og vi har bedt bygherren og dennes rådgiver om at komme med et oplæg om, hvordan overtrædelserne skal lovliggøres, siger Torben Simonsen og tilføjer:

- Der er altså intet definitivt endnu, men vi har givet bygherren et vink med en vognstang om, at byggeriet ikke bliver gjort lovligt uden ændringer.

For den seneste landmåling viser, at huset på Skolevangs Allé 15 overskrider højdemålene mod den ene nabo med 41 centimeter og 88 centimeter mod den anden, hvor overskridelserne er størst. Villaen er også for bred, for stik imod sin byggetilladelse anlagde bygherren en tagterrasse på toppen af sin garage. Værre er, at den er blevet bygget helt ud til skellet og hækken til Skolevangs Allé 17.

Indbliksgenerne derfra var blandt andet medvirkende til, at den tidligere indehaver af Skolevangs Allé 17, John Jonassen, fraflyttede sin ejendom

- Vi følte ikke, vi havde noget privatliv, så snart der stod nogen på terrassen lige på den anden side af hækken. De havde frit udsyn og kunne kigge lige ind i vores køkken-alrum, sagde han til RisskovLIV i januar sidste år.

Det skal der sættes en stopper for. I kommunens 'vink med en vognstang' til bygherren er der netop lagt op til, at der skal gøres noget ved de opholdsarealer, altaner og vinduer, hvorfra naboerne kan opleve indbliksgener. En aktindsigt i sagen viser, at Aarhus Kommune er kommet med følgende udmelding til bygherren:

- Såfremt at vinduer mod naboerne overskrider højdemålene i toppen, skal disse zoner matteres med materiale. Ophold på garagetaget skal umuliggøres ved, at bygherren fjerner beklædningen på arealet, hvor
der ikke må være ophold og samtidig etablerer fast træhegn. Beklædningen skal også fjernes ved 1. salene udenfor hegnet.

Det står til gengæld til forhandling, om de dele af bygningens øverste tag, der overskrider det skrå højdegrænseplan, skal skæres til.

- Det er uafklaret, om man skal skære de trekanter fra taget, der overskrider det skrå højdegrænseplan, men det er mursten, hvor der hverken er vinduer eller mulighed for ophold. Sådan som vi læser Byggeklageenhedens afgørelse, er det særligt ved steder med opholdsarealer, at man ikke kan tillade overskridelser i højden, for det giver gener og indblik, siger Torben Simonsen.

RisskovLIV ville gerne have foreholdt bygherrens rådgiver, Johan Johnsen fra Advokatgruppen, kravene fra Aarhus Kommune, men advokaten udtaler sig ikke om igangværende sager.

For naboernes vedkommende er sagen dog ovre. Sidemændene til det ulovlige byggeri på Skolevangs Allé 15 har begge skrevet under på, at de er indforståede med og accepterer overskridelserne, som den seneste landmåling fra sidste sommer viste.

'De gider ikke mere ballade', siger Claus Sørensen, der bor i Skolevangs Allé 13.

- Bygherren, landmåleren, som er udpeget af kommunen, og jeg er blevet enige om fastlæggelse af skel til brug for klagen. Jeg påtænker herefter ikke at foretage mig yderligere i sagen og vil acceptere kommunens afgørelse.

På Skolesvinget, der ligger på bagsiden af det ulovlige byggeri på Skolevangs Allé 15, er stridsøksen endnu ikke begravet. Teknisk set har den aldrig været gravet op, for hidtil har Aarhus Kommune nægtet at partshøre Dorthe Stamer Ørsted og hendes mand i lovliggørelsessagen.

Derfor har hun kæmpet for at blive betragtet som en part og afventer fortsat svar. Hendes hus ligger nemlig i skel med Skolevangs Allé 15, og der er frit udsyn til hendes baghave fra de ulovlige altaner og tagterrassen på toppen af garagen.

- Vi ved fortsat ikke, om vi får muligheden for at komme med indsigelser, og så risikerer sådan en sag at dø ud. Hvis nogen skal sige noget, skal det være os, for flere af de omkringliggende naboer er flyttet, og de nye har ikke indsigt i sagen, siger Dorthe Stamer Ørsted.

Hun er tilfreds med, at Aarhus Kommune ikke lader til at lade bygherren slippe uden konsekvenser, men hun så gerne, at der blev statueret et eksempel med en endnu hårdere straf.

- Mit udgangspunkt er, at loven skal overholdes, og er det øverste tag for højt, som målingerne viser, burde man rive det øverste af bygningen ned, for bygherren har været helt bevidst om, hvad han foretog sig. Kommunen mente heller ikke, at han havde handlet i god tro, siger Dorthe Stamer Ørsted og fortsætter:

- Det kommer næppe til at ske, men det er fint, at der sker noget med altanerne, for de kan stå og glo over på os. Som vi hele tiden har forelagt Aarhus Kommune er huset desværre også for højt, og det betyder, at vi har aftensol i kortere tid. Det er vi selvsagt trætte af.

Efter to magre år har ejerne af Restaurant Fedet ved Nordre Strandvej valgt at dreje nøglen om i stedet for at gå et tredje i møde.

Derfor er spisestedet nu blevet begæret konkurs. Forklaringen er den samme, som du formentlig har hørt før i forbindelse med de mange konkurser, der rammer restauratører og andre erhvervsdrivende landet over i disse tider.

- To år med corona efterfulgt af inflation og stigende priser har betydet, at vi har taget en beslutning om at lukke Restaurant Fedet. Vi overlevede corona, men vi kan mærke, at vores stamgæster holder mere på pengene, samtidig med at energipriser og indkøbspriser er steget. Det var en kamp, vi ikke gad kæmpe mere,  siger ejer Charlotte Pihlkjær Siebert til RisskovLIV.

Konkursbegæringen blev indgivet allerede den 3. januar 2023. For mange er årsskiftet synonymt med nye begyndelser, men ifølge Charlotte Pihlkjær Siebert var der ikke udsigt til bedring trods kalenderårets skifte.

- Vi tror ikke, at 2023 var blevet bedre. Var vi vågnet op nytårsmorgen, og var alt normalt, så havde vi ikke truffet beslutningen om at lukke. Alt er bare ikke normalt, men jeg er sikker på, at Restaurant Fedet kan blive en god forretning, hvis nogen kan drive den, til tiderne bliver bedre igen, siger Charlotte Pihlkjær Siebert.

For Restaurant Fedet var en fed forretning ind til pressemødet den 11. marts 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned. Det blev starten på enden for spisestedet, som Charlotte Pihlkjær Siebert åbnede med ægtefællen Carsten Siebert tilbage i 2013.

Sidenhen er antallet af restauranter, cafeer og spisesteder steget støt i området omkring Bellevuehallen. Man kunne jo driste sig til at tro, at den øgede konkurrence havde stjålet en luns af Restaurant Fedets omsætning, men det nye madcentrum ved Nordre Strandvej havde snarere en positiv effekt på omsætning, fortæller Charlotte Pihlkjær Siebert.

- Risskov har været et fint sted at drive restaurant, og der var stor opbakning under corona i de måneder, hvor vi kunne genåbne. Vi har aldrig omsat for så meget, som vi gjorde da, men branchen har generelt bare været ramt på omsætningen gennem lang tid nu, og vi er hverken de første eller de sidste til at gå konkurs. Desværre, siger Charlotte Pihlkjær Siebert.

Restaurant Fedets lokaler ved Nordre Strandvej er lejede, så det er nu op til kurator at finde en mulig køber af spisestedets lejekontrakt.