Ligesom han selv var engang, er Mikkel Seier Christoffersens børn i dag elever på Risskov Skole, og det er ikke uvant, at familien går derover i weekenderne for at bruge skolens udendørsfaciliteter.

Man kan roligt sige, at Mikkel Seier Christoffersen har et tilhørsforhold til skolen, og nu bidrager han til debatten om dens planlagte udvidelse til 150 millioner kroner på den måde, som han finder mest konstruktiv.

Han er nemlig arkitekt, og fra sit spisebord har han skitseret et forslag til, hvordan man kunne bygge til uden at gå på kompromis med den snart 100 år gamle skoles DNA.

- Jeg synes, det er ærgerligt, hvordan den seneste udvidelse, indskolingen, spærrer resten af skolen af fra de grønne arealer, for netop friarealerne er et særkende og en vigtig del af skolens DNA. Jeg synes, det er væsentligt, at man beholder det fundament, siger Mikkel Seier Christoffersen og tilføjer:

- Så i stedet for at lave drypvise udvidelser som den seneste, der stille og roligt æder de grønne arealer, hvorfor så ikke bygge videre på skolens nuværende struktur og i samme højde.

Det har været udgangspunktet for Mikkel Seier Christoffersens skitse. Som du kan se herunder, forestiller den lokale arkitekt sig en udvidelse, hvor man bygger en længe mod nord i samme højde og samme stil som hovedbygningen.

- Jeg har set rengøringsmedarbejderne rulle tværs igennem skolegården med deres små vogne, og det virker bare ineffektivt at splitte skolen op med flere små satellitter. Set med mine øjne virker det klogt at bygge videre på den skole, man allerede har, siger Mikkel Seier Christoffersen.

Der er lagt op til, at der på skolens grund skal findes plads til en udvidelse på 3.000 kvadratmeter, hvis skoleprognosens stigende elevtal skal imødekommes. Sådanne detaljer og store beregninger har Mikkel Seier Christoffersen ikke taget højde for.

Der er tale om en hurtig skitse, der kan bruges som inspiration af de projektansvarlige fra Børn og Unge.

- Det er tit med den hurtige skitse, at arkitektprojekter starter. Her er et bud, som forvaltningen kan gå videre med. Der er måske nogen, der ikke vil bryde sig om tanken om at udvide Risskov Skole ved at tilføje en ny længe med flere etager, men umiddelbart tænker jeg ikke, at det vil berøre mange, siger Mikkel Seier Christoffersen.

Ifølge Anne Marie Due Schmidt, bygningschef for Børn og Unge, er det heller ikke utænkeligt, at Mikkel Seier Christoffersens tanker om at bygge til den eksisterende skole, bliver en realitet. Vi er bare på så tidligt et stadie af udvidelsen, at hun ikke kan udtale sig om en endelig fremgangsmåde endnu.

- Vi er glade for Mikkels ide, og vi tager stadig glædeligt imod andres perspektiver. Vi bruger det i vores arbejde, og vi bruger det i debatter med skoleledelse, skolebestyrelse og borgere. Vi har også fået andre bud fra folk, der udpeger nogle andre bygninger, som man måske kunne rive ned og bygge op i højden, ligesom vi også fortsat kigger på muligheder både inden- og udenfor skolens matrikel, siger Anne Marie Due Schmidt.

Men alle bolde er fortsat oppe i luften. Et andet forslag, som Børn og Unge præsenterede et et interessentmøde for lokale og naboer i november, bragte eksempelvis den gamle pedelbygning i spil i forbindelse med udvidelsen.

- Det forslag skal tages med et stort gran salt, for vi har ikke lagt os fast på noget, men vi har vist nogle helt basale aftegninger af, hvordan man kunne bygge ved den nuværende pedelbygning, for den er relativt nem at undvære, siger Anne Marie Due Schmidt og tilføjer:

- En udvidelse kunne eksempelvis blive der, og skitsen gav de fremmødte et indtryk af, hvad en sådan udvidelse vil fylde, og hvilket fodaftryk den ville få.

Anne Marie Due Schmidt, for en lægmand som mig kan det jo virke oplagt at bygge på den eksisterende hovedbygning. Hvad tænker du?

- Vi ville gerne fortsætte sådan, og vi har også rådgivere, der kigger på udvidelsesmulighederne for den eksisterende bygning, men der er stadig mange ting i spil. SFO-bygningen har også været i spil, men det er vigtigt for os at beholde nogle udearealer, og derfor undersøger vi også, om skoleparken kan bruges, mens der også kigges på nogle af de gamle bygninger, der måske ikke tjener et formål længere, siger Anne Marie Due Schmidt.

Spørger man Mikkel Seier Christoffersen, håber han bare ikke, at én eller flere kommende udvidelser sætter samme aftryk på Risskov Skole, som den seneste - indskolingen, der blev indviet i 2019.

- Den har provokeret mig lidt. Den afskærmer resten af skolen fra boldbanerne, og den er udført i nogle tarvelige materialer, så jeg synes, der er tale om dårlig planlægning. Den udvidelse er et godt eksempel på, at man får noget hø, hvis man er for uambitiøs, siger Mikkel Seier Christoffersen, der godt kan beskrive, hvad den værst tænkelige udvidelse ville være.

- I min optik er det værste, man kan gøre, at blive ved med at skære i de grønne arealer og udvide i fladen med etplansbyggerier, fordi det er den billigste måde at bygge på.

Flemming Faaborg sad for nyligt og så dokumentar-serien Indefra' med Anders Agger, hvor tv-værten besøger de mere end 500 varetægtsfængslede i Vestre Fængsel. De afventer deres dom fra det danske retssystem, og på sin vis kunne den 72-årige pensionist fra Latyrusvej relatere til de sigtedes situation.

Han afventer nemlig en dom fra byrådet i Aarhus Kommune over lokalplan 1119 for området omkring Latyrusvej. Et forslag til lokalplan, der har været syv år undervejs. Som grundejer har Flemming Faaborg fra start været med til at forme et byggeprojekt, der indeholder mellem 250-300 boliger, en lille andel erhverv samt en dagsinstitution.

Det kunne være blevet vedtaget før jul, men afklaringen for Flemming Faaborg udeblev. Forslaget blev i stedet sendt til ny behandling i Teknisk Udvalg, som Flemming Faaborg mandag havde foretræde for. Her talte han sin egen og projektets 11 andre grundejeres sag, mens han kritiserede Aarhus Kommune for 'uanstændig' og 'umenneskelig' behandling af de involverede grundejere gennem den langtrukne proces.

Flemming Faaborg, 'umenneskeligt' er et stort ord at bruge. Hvorfor bruge det?

- Det er et udtryk, som andre i projektgruppen har brugt, men jeg synes, vi er blevet behandlet uanstændigt. Det sidste byrådsmøde fik mig til at tænke på Anders Agger-udsendelsen 'Indefra,' fordi det beskriver uvisheden om, hvornår man dog får sin dom. Den følelse kan jeg godt sætte mig ind i, for vi har længe ventet på vores dom, siger han.

Han husker, at han for snart et årti siden deltog i et borgermøde på Strandskolen, hvori Aarhus Kommune fremlagde planerne om at omdanne hele erhvervsområdet mellem Grenåvej, Lystrupvej, Grenåbanen og Vejlbjergvej til boligområde.

Den vision blev kickstartet i 2015, da den første lokalplan for omdannelsen af Arresøvej blev vedtaget. Året efter blev Flemming Faaborg og de fem andre villaejere på Latyrusvej kontaktet af ejerne af tre erhvervsejendomme i området, der ville igangsætte det forslag til lokalplan, som sidenhen har fået nummeret 1119.

- Kommunen forlangte, at vi private grundejere skulle være med, hvis der skulle udarbejdes en ny lokalplan. Timingen var heldig, for vi er alle pensionister og stod alligevel i overvejelser om at flytte herfra, så der blev indgået en solidarisk aftale om, at vi alle skulle have nogenlunde samme fortjeneste ved et videresalg af projektet til en investor, fortæller Flemming Faaborg.

Så der har også været et økonomisk incitament?

- Ja, men du skal vide, at aftalen blev indgået i 2016 ud fra de daværende ejendomsvurderinger. Trods prisudviklingen har den ikke ændret sig sidenhen, og den er ikke blevet genforhandlet, efter der kom en investor på projektet i 2020, siger Flemming Faaborg.

Kan du sige, hvad den endelige købspris bliver, hvis lokalplanen bliver vedtaget? - Eller om det er over markedsprisen?

- Det kan jeg ikke fortælle uden de andre grundejeres mandat, og det lyder måske naivt, men jeg aner ikke, hvad markedsprisen er i dag.

På foranledning af Aarhus Kommune har lokalplanen ændret sig adskillige gange undervejs i sin skabelsesproces.

- Processen har været alt for lang, men ændringer har betydet, at der har været nye krav, nye tegninger og yderligere grundejere, og det har forlænget processen. Vi fik stablet en god dialog på benene med forvaltningen for et år siden, men ellers har der været total tavshed fra kommunens side af, siger Flemming Faaborg og fortsætter:

- Det har været frustrerende. En beboer er død i mellemtiden, og to af grundene i lokalplansområdet står tomme og forfalder, mens vi ikke har kunnet renovere vores huse i syv år. Det har været op og ned og op og ned med nye planer, som først har fået et 'ja,' så et 'nej'.  Sådan er det gået frem og tilbage.

I mellemtiden har andre lokalplaner for det omkringliggende område, der blev igangsat senere, overhalet forslag 1119 indenom.

- Det er lidt som at nå frem til kassen ved køen i Rema, men så blive bedt om at stille sig om bagerst i køen igen. Vi skulle have været lokalplan nummer to, der blev vedtaget for området, men nu er der i stedet blevet bygget hele vejen rundt om vores projekt, siger Flemming Faaborg.

Men lokalplaner tager tid. Har I måske været lige lovligt blåøjede?

- Det er nok meget rammende. Vi har ikke forstand på det her, og som privatpersoner har vi kun været i berøring med Aarhus Kommune, når der har været regninger, der skulle betales. Det kan du sige, at vi også indirekte har fået i forbindelse med dette projekt, siger Flemming Faaborg.

Han vurderer, at projektets 12 grundejere har brugt i omegnen af tre millioner kroner i advokatomkostninger og på det arkitektarbejde, som skitser og løbende ændringer af lokalplanen har krævet.

Flemming Faaborg betegner ikke sig selv som spekulant, og han synes, at han har været med til at skabe et smukt projekt. Men det er der delte meninger om på villavejen Bynkevej, der ligger på den modsatte side af Lystrupvej.

Samtlige vejens beboere har i et fælles høringssvar ytret sine indsigelser mod blandt andet den påtænkte byggehøjde, der er højere end nabobygningen med end Rema 1000-butik - et byggeri, der allerede giver indbliksgener for beboerne på Bynkevej.

- De er jo i deres fulde ret til at komme med deres indsigelser, og var det os, der følte, vi fik en forringelse, så ville vi også protestere. Vi er nu ikke ude på at genere nogen på Bynkevej, men vi har respekt for deres meninger, siger Flemming Faaborg.

Spørgsmålet er, om politikerne i Aarhus Byråd ønsker at skære i den foreslåede bygningshøjde eller på anden måde ændre i projektet, før det endeligt vedtages. Det kan blive afgørende, for i øjeblikket ved Flemming Faaborg og de andre grundejere ikke, hvorvidt de er købt eller solgt.

Købsaftalen med Generator Group er betinget af, at der bliver vedtaget en 'tilfredsstillende' lokalplan. I en offentligt tilgængeligt udtalelse fra mandagens udvalgsmøde i Teknisk Udvalg skriver Generator Group dog, at projektet ikke længere er rentabelt, hvis der sker 'yderligere stramninger af lokalplanen'.

Selv hælder Flemming Faaborg til at tro på, at forslaget til lokalplan ender med at blive vedtaget, men afklaring vil han i hvert fald få til et snarligt byrådsmøde.

- Ingen ved, hvad der sker, hvis lokalplanen skal ændres igen. Investor kan ende med at trække sig, og så kan det være, at der slet ikke bliver noget byggeri, siger Flemming Faaborg og tilføjer:

- Så bliver vi jo boende. Vi vil gerne have afklaring på, om vi skal blive, eller om vi skal se os om efter et andet sted at bo. Jeg hælder stadig til det sidste, for jeg synes, jeg ser skitserne til et forlig.

Når man skal, så skal man, men i øjeblikket er det umuligt at adlyde naturens kald på et offentligt toilet, hvis du bruger Risskov Strandpark på en solbeskinnet badedag eller befinder dig nær Djurslandsmotorvejen på din raske travetur rundt om Egå Engsø.

For der er intet offentligt toilet for den trængende, der skal lade vandet eller tømme den menneskelige gasbeholder, selvom behovet og efterspørgslen er der.

Faktisk kunne man med fordel anlægge fire nye toiletter i Risskov, viser en ny analyse af serviceniveauet på toiletfronten i Aarhus Kommune, som Teknik og Miljø har udarbejdet på baggrund af en byrådsbeslutning; Yderligere to i Riis Skov samt handikapvenlige wc'er ved både Risskov Strandpark og Egå Engsø.

- Vi har modtaget tre-fire forespørgsler fra borgere, brugere og foreninger, der ønsker et toilet ved Risskov Strandpark, og det er et rekreativt område med et letbanestop, der bliver mere og mere benyttet, siger Kristina Friis Simonsen, projektleder fra Teknik og Miljø.

- Egå Engsø har i øjeblikket et primitivt skovtoilet, men et nyt handikapvenligt toilet ved Egå Engsø ved parkeringspladsen langs enten Viengevej eller Lystrupvej er også medtaget i kataloget. Der skal være toiletter for alle, og det eksisterende er ikke tilgængeligt for handikappede.

Riis Skov lugter af ramsløg i foråret, men de seneste to år har der været flere historier i medierne om, at du også risikerer at støde på stanken af menneskelort. Det er navnlig motionister og fitness-entusiaster, der forretter sin nødtørft i skoven.

Derfor viser Teknik og Miljøs analyse også, at man måske kunne komme skovskidningen til livs ved at placere ét eller to nye toiletter i den offentlige skov. I alt opridser forvaltningen tre forskellige scenarier med anlægsudgifter til nye toiletter og dertilhørende driftsudgifter.

- Vi har det store Scenarie A, der indeholder alle ønsker og behov til toiletfaciliteter, som vi har analyseret os frem til. Så har vi Scenarie B, hvor vi har kogt antallet ind, men stadig forsøger at favne bredt i kommunen. Sidst har vi så Scenarie C, hvor vi har skåret ind til benet og kun fokuserer på Midtbyen og Aarhus Ø, siger Kristina Friis Simonsen.

Det er Scenarie A, 'luksusudgaven', der indeholder forslagene om nye handikapvenlige toiletter ved Risskov Strandpark og Egå Engsø. Vælger man den, ventes anlægsudgifterne at løbe op i knap 13 millioner kroner, mens det vil koste omkring 900.000 kroner årligt at drifte de nye toiletfaciliteter.

I Scenarie B, der har byggeomkostninger på 9 millioner kroner og koster 730.000 kroner årligt at drive, har man skåret nye toiletter ved de to rekreative arealer i Risskov fra. Til gengæld vil man stadig opføre ét eller to nye toiletter i Riis Skov.

Det samme gælder den 'skrabede' udgave, Scenarie C, der har et overslag på 5,45 millioner kroner samt driftsomkostninger på 540.000 kroner hvert år. Men har du efterspurgt et das ved Risskov Strandpark eller Egå Engsø, er det heldigvis ikke sådan, at Aarhus Byråd nødvendigvis skal vælge et scenarie.

- Vi siger ikke, at politikerne skal vælge det ene, det andet eller det tredje scenarie. Vores analyse viser, hvad det vil koste at anlægge og drifte en række toiletter forskellige steder i kommunen, og der er intet i vejen for, at de håndplukker fra de forskellige forslag, siger Kristina Friis Simonsen.

Problemet er bare, at man ikke kan slå en vind uden at blæse driftsbudgettet for 2023 omkuld.

Som der står i indstillingen til Aarhus Byråd, der er underskrevet af rådmand for Teknik og Miljø, Nikolaj Bang.

"Det vurderes ikke, at det er muligt at øge serviceniveauet yderligere inden for driftsbudgettet i 2023."

Det bliver altså tidligst i 2024, at der måske kan afsættes penge i budgettet til nye offentlige toiletter i Risskov.

- Som forvaltning kan vi ikke gøre mere nu. Vi har udarbejdet kataloget, som byrådet nu får at se. Der skal spares over alle kamme, så der findes ikke lige en pose penge til et nyt toilet ved Risskov Strandpark lige nu. Det kunne man ønske sig, men vi må vente og se, om man kan finde midlerne et sted, siger Kristina Friis Simonsen.

Det er lang tid at holde sig, så til da er det en god ide at lade vandet eller fjerte på forhånd, hvis du skal bruge de rekreative områder i Risskov uden toiletfaciliteter.