Med plads til 1.380 passagerer og 647 besætningsmedlemmer vil det britiske krydstogtskib Bolette være til at få øje på, når det kickstarter den århusianske krydstogtsæson med sit anløb i i Aarhus Havn den 13. april. Men du vil ikke kunne høre det, for Bolette støjer eller brummer ikke, mens det ligger til kaj.

Skibet vil være stille, da fartøjets dieselmotorer kan slukkes for i stedet at blive tilkoblet havnens nye landstrømanlæg til 45 millioner kroner. Ingen tændte motorer, mindre forurening - og slet ingen støj.

Særligt det sidste er relevant for de borgere i Risskov, der gennem en årrække har været plaget af de lavfrekvente støjgener fra containerskibe lagt til kaj. For snart begynder Aarhus Havn nemlig at undersøge, hvad det kræver at etablere et lignende landstrømanlæg til de støjsyndende fragtskibe.

- I andet kvartal af 2023 starter vi et forprojekt op, hvor vi skal se nærmere på, hvad kravene er til et landstrømanlæg til containerskibe. Formålet er blive klogere på, hvad det skal kunne, og hvad behovene er, fortæller Carsten Kruse, kommerciel direktør ved Aarhus Havn, og fortsætter:

- Det er desværre ikke bare som at lave en stikkontakt med tre stik, og det vil kræve en stor investering. Til gengæld får du to ting med ét produkt: Dels stopper den afbrændingen af fossile brændstoffer, og så sætter det en stopper for støjen.

RisskovLIV har over flere artikler beskrevet, hvordan adskillige borgere i Risskov gennem en årrække har fået deres dagligdag forstyrret og nattesøvn ødelagt af en lavfrekvent brummen fra Aarhus Bugten. I perioder har støjen været så slem, at en borger som Mette Østergaard har måttet flytte ud af sit hjem på Fedet for at få fred.

Flere havde begrundet mistanke om, at støjgenerne stammede fra containerskibene i Aarhus Havn. Efter længere tids undersøgelse kunne havnen i november sidste år ganske rigtigt bekræfte, at det er motorerne fra de op mod 400 meter lange fragtskibe, der forårsager den enerverende lyd.

Den er der endnu, hvis vind og vejr blæser motorstøjen fra et containerskib i Aarhus Havn mod Risskov, men med et landstrømsanlæg vil den helt forsvinde, garanterer Carsten Kruse.

- Skibenes hjælpemotorer holdes tændt, når de ligger i Aarhus Havn for at holde containere på køl og radarer, systemer og lys i gang. Kan man forsyne dem med strøm fra Aarhus i stedet, kan man ganske enkelt slukke for motorerne, siger Carsten Kruse.

- Når de ikke er tændt, er der ingen røg og ingen emissioner, og det fjerner også støjgenerne. De opstår, når maskinstøj kommer op af skibenes skorstene og bølger over vandet mod folk i Risskov, men der vil blive helt tyst med landstrøm. Der vil blive sat en stopper for den lavfrekvente støj.

Han kan allerede nu slå fast, at lydgenerne har en udløbsdato senest i 2030. For Europa-Parlamentet ventes i år at vedtage ny lovgivning, der stiller krav til, at blandt andet danske havne skal kunne stille landstrøm til rådighed for containerskibe senest i 2030.

Til gengæld kan Carsten Kruse kun gisne om, hvorvidt borgerne i Risskov kan blive fri for støjgener før kalenderen viser 2031

- Nu går vi i gang med at afklare, hvordan et anlæg skal laves. Det skal så godkendes af bestyrelsen, inden der kan laves et udbud. Jeg kan ikke sige noget om, hvornår man vælger at lave investeringen, men det kommer senest i 2030, så det er bare med at komme i gang med arbejdet, siger Carsten Kruse.

Vil det sige, at folk i Risskov risikerer at måtte døje med støjgenerne frem til 2030, eller arbejder i stadig på en anden løsning sideløbende?

- Jeg tror, landstrømmen kommer før 2030, men vi arbejder også parallelt på en anden løsning i samarbejde med rederierne. Jeg kan ikke sige så meget endnu, men der bliver testet ny teknologi, der i hvert fald kan dæmpe støjen. Hvor meget, kan jeg ikke sige, fortæller Carsten Kruse.

Du har tidligere sagt, at en løsning skulle findes i samarbejde med rederierne. Er de åbne for at finde en løsning?

- Der er ikke blevet besluttet noget endnu, men rederierne er klar, og den nye teknologi kan blive en form for mellemløsning, før den definitive løsning på støjen, landstrømmen, er på plads, siger Carsten Kruse.

Først foreslog Thybo Ejendomsudvikling at opføre et byggeprojekt, der skulle omdanne de fem tilbageværende villagrunde på Vikærsvej til 68 studieboliger.

Det blev senere ændret. I anden omgang foreslog selskabet i stedet, at man opførte 158 ungdomsboliger langs vejen i Gl. Vejlby.

Kort før jul kunne ejendomsudviklerne så præsentere Planafdelingen i Aarhus Kommune for et tredje skitseforslag fra Tegnestuen Arken, der halverer antallet af boliger til 81.

- I det seneste forslag fra arkitekten er der lagt op til en større blanding mellem boliger til unge og boliger, der er egnede til familier. Teknik og Miljø har vurderet, at der i forvejen var mange kollegieboliger i området, så i stedet er der fokus på at lave en sammensætning af boligtyper, der matcher beboersammensætningen i området, fortæller Tine Lindhardt, der er tilknyttet projektet som byplanlægger fra Aarhus Kommune.

Men det kan ændre sig igen, for der kan endnu gå lang tid, før den første byggesten bliver lagt. Byggeprojektet er i så tidligt et stadie, at man endnu er ved at afklare, hvorvidt der skal udarbejdes en ny lokalplan for området eller ej.

- Det endelige plangrundlag er i øjeblikket ved at blive afklaret mellem Teknik og Miljø, arkitekten og bygherren. Derefter er det en politisk beslutning, om det er et projekt, vi skal arbejde videre med, siger Tine Lindhardt.

Men ligesom sine forgængere lægger det seneste skitseforslag op til, at fem villaer må lade livet for et etagebyggeri. Lignende byggeplaner på Agerbæksvej fik den tidligere rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (KF), til at stejle med en udmelding om, at opkøb af villaer med etagebyggeri for øje ikke hører hjemme i 'velfungerende villakvarterer'.

I samme ombæring udtalte Steen Stavnsbo dog, at den resterende håndfuld villaer på Vikærsvej ikke faldt i den kategori.

- Der er tale om et område, der efterhånden har mere karakter af etagebyggeri end villakvarter, så der kan jeg bedre se det greb blive brugt, sagde Steen Stavnsbo til RisskovLIV sidste år.

Sidenhen er der sket udskiftning på rådmandsposten, men hidtil har det ikke haft nogen betydning for det foreslåede byggeprojekt på Vikærsvej, fortæller byplanlægger Tine Lindhardt.

I øjeblikket handler det derfor snarere om at klarlægge, hvordan man bedst placerer et nyt etagebyggeri mellem de eksisterende.

- I det seneste forslag har arkitekten arbejdet med et byggeri i varierende højde på tre til fem etager, men det er ikke fastlagt. Det skal passe ind i området, der er der i forvejen. På den modsatte side af Vikærsvej har vi et byggeri i tre etager plus en udnyttet tagetage, så har vi det høje byggeri i Veri Parken ved Tjelevej, mens Tranekærparken ligger øst for i op til fem etager, siger Tine Lindhardt og tilføjer:

- Det giver et spænd, og nu skal vi afklare, hvordan dette byggeri bedst spiller ind i området, der omgiver det.

Ifølge byplanlæggeren ventes afklaringsarbejdet at vare mindst en række måneder endnu.

Hvem skulle have troet, at et spil banko også kunne være bistand?

Men når 600 deltagere fredag stimler sammen i Bellevuehallen for at brøle 'banko' og drikke sig småberusede i champagnens gyldne dråber, samles der samtidigt et millionbeløb ind til bekæmpelsen af børneægteskaber i ulande og buskort til mindrebemidlede piger og kvinder i Aarhus.

- Når fredagens arrangement er ovre, vil jeg gætte på, at vi runder en million kroner i indsamlede midler via vores banko-arrangementer i Bellevuehallen, siger Heidi de Feuth, der som forkvinde for Zonta Aarhus II arrangerer 'Bobler & Banko' sammen med klubbens 38 kvindelige ildsjæle.

Deres formål er at gøre en forskel for kvinder verden over, men også lokalt.

- En tredjedel af de indsamlede midler går til FN-projekter, der blandt andet bekæmper vold mod kvinder og indgåelsen af børneægteskaber. Resten af pengene går til lokale projekter i Aarhus, siger Heidi de Feuth og tilføjer:

- De går eksempelvis til krisecentrene og skal bruges til at give et efterværn til de kvinder, der flytter fra krisecentre og står uden noget som helst. Det kan også gå til at støtte kvinder under uddannelse, der mangler bøger, computer eller buskort, fordi de vokser op i familier, hvor muligheden for støtte er små.

'Banko!'

Det kan medlemmerne af Zonta Aarhus II tillade sig at råbe, uanset om de får fuld plade og vinder én af fredagens mere end 280 forskellige gevinster eller ej. De har nemlig banket et vinderkoncept på benene, der er så succesfuldt, at det kopieres af andre danske Zonta-klubber.

For hvor der allerede var fulde huse til klubbens første arrangement for otte år siden, bliver billetterne i dag revet væk, som var det en Rolling Stones-koncert.

- Vi har altid haft held med at sælge alle 600 billetter, men det går hurtigere år for år. Under to timer tog det kun, så var samtlige blevet revet væk i år. Folk står på venteliste, og der er mange gengangere, der kommer igen og igen, fordi de har en fed aften, fortæller Heidi de Feuth.

Det er ingen hemmelighed, at det mest er kvindekønnet, der er repræsenteret til banko-arrangementet i Bellevuehallen, men det er efterhånden ikke et særsyn også at se mænd om bankobordene.

- Det er jo flest kvinder, der kommer for at få sig en festlig aften, men igennem årene er de også begyndt at slæbe deres mænd med. Nu siger jeg 'slæbe', men det er aldrig noget problem at få folk til at støtte op, for det er jo fede præmier og ikke bare en pose kaffe, man kan vinde, siger Heidi de Feuth.

Hvis man valgte at ryste posen og afholde begivenheden et større sted end Bellevuehallen, er hun heller ikke i tvivl om, at man sagtens kunne samle et langt større antal banko-spillere. Men større er ikke nødvendigvis bedre, og der er grænser for, hvor meget man kan tære på de frivillige kræfter.

- Vi kunne godt gøre det større, men det ønsker vi ikke. Vi vil hellere have udsolgt hurtigt end at måtte knokle for at få fulde huse, siger Heidi de Feuth.

- Vi kunne også afholde arrangementet to gange om året, men så går glansen og noget af oplevelsen af det. Man må heller ikke underkende, at der ligger et ekstremt stort stykke frivilligt arbejde bag begivenheden, og vi ønsker heller ikke at ødelægge engagementet fra vores medlemmer.