"Putins Pariserhjul".

Der er 2.438 kilometer fra Moskva til Risskov, men Claus Rude kan ikke undlade at drage paralleller mellem pantstationen på Lystrupvej og Europas største pariserhjul i den russiske hovedstad, som præsident Vladimir Putin indviede den 11. september sidste år.

For dagen efter brød det sammen grundet tekniske problemer. Spørger man Claus Rude, er det ikke meget ulig Dansk Retursystems pantstation i Risskov, der efter et halvt års ombygning genåbnede i slutningen af august.

Sidenhen har han oplevet alenlange bilkøer til den forvoksede flaskeautomat, og flere gange er han kørt forgæves på grund af tekniske nedbrud. Læg dertil, at han nu i to ud af to forsøg har oplevet at få alt for få penge retur.

- Første gang var kort efter genåbningen, hvor jeg kom kørende med et halvt års forbrug svarende til 9-10 sække med 100-130 flasker i hver, men jeg fik kun 450 kroner retur. Derfor skrev jeg til Dansk Retursystem, at jeg var overbevist om, at maskinen ikke havde fået talt for omkring 600 kroner af min pant med, fortæller Claus Rude og tilføjer:

- Efter en time eller to vendte de tilbage, og så blev der overført 600 kroner til min konto. Der var ingen nærmere forklaring, og jeg tror ærlig talt ikke selv, de anede en pind om, hvad de skyldte, men via Trustpilot kan jeg konstatere, at jeg ikke er ene om at få talt min pant forkert.

Det var deja-vu, da Claus Rude mandag den 2. januar skulle aflevere fire poser pant med omkring 30 halvanden liters flasker plus løs dåsepant. Ifølge Claus' eget estimat var der samlet set flasker og dåser til en plovmands værdi, men beløbet på bonen blev kun sølle 127 kroner.

Derfor har han atter taget kontakt til Dansk Retursystems kundeservice, for han er overbevist om, at den samme tekniske fejl har gentaget sig.

- Jeg kunne med egne øjne se, hvor fejlen opstod. Når du hælder panten ned i sluserne, ryger de ned på et transportbånd med nogle riller på, der fører den videre ind til tællemekanismen, som så scanner pantmærkatet, siger Claus Rude og fortsætter:

- Problemet opstår, når du fylder mange flasker i. Så bliver de klemt, knust eller bøjet, og så er det jo meget logisk, at scanneren ikke kan opfange pantmærkaterne.

Nu regner han med, at Dansk Retursystem igen indbetaler restsummen. Men hvad med de mange andre brugere, der måske også får for lidt penge retur for sin pant?

- Det er jo god kundeservice, at Dansk Retursystem reagerer hurtigt og overfører penge, men nu har jeg også godt styr på mængden af pant, som jeg kommer med. Der er sikkert mange andre, der ikke reagerer, fordi de ikke kender værdien af deres pantposer, siger Claus Rude.

Men ifølge Dansk Retursystem skal brugerne af pantstationen ikke frygte, at beløbene på deres pantboner er fyldt med fejl.

I et skriftligt svar til LystrupLIV og RisskovLIV skriver kommunikationskonsulent Mette Klint, at der er tale om forbigående fejl, og at de to episoder, som beklageligvis begge har ramt Claus Rude, ikke har noget med hinanden at gøre.

- Vi har haft en forbigående fejl mandag den 2. januar på den ene af vores to tællere på pantstationen i Aarhus. Fejlen var i den optiske læser, det vil sige den scanner, som alle dåser og flasker læses i, skriver hun.

Fejlen var der i tre timer, og Dansk Retursystem er via deres overvågning i gang med at gennemgå alle afleveringerne i tidsrummet for at tjekke, om kunderne har fået udbetalt de rigtige beløb. Har de ikke det, får de automatisk en ekstra udbetaling.

- At den samme kunde blev ramt af en fejl i september, er meget uheldigt, men de to sager skyldes to forskellige ting. Vi kan kun beklage, at det har ramt den samme kunde. I september var der et nedbrud på anlægget, lige netop da kunden afleverede sin pant, og det gjorde, at panten ikke blev udbetalt korrekt, skriver Mette Klint.

Ifølge Dansk Retursystem skyldes fejludbetalingerne altså ikke, at flaskerne og dåserne bliver krøllet eller mast på transportbåndet og dermed ikke kan aflæses korrekt. Tværtimod bliver panten spredt ud på transportbåndet, inden det rammer tælleren.

For at forhindre fejl i udbetalingerne fremadrettet er Dansk Retursystem i gang med at udvikle en løsning, der vil alarmere dem, hvis optællingen fejler, så den kan standses.

Det lyder meget tilfældigt, at lige præcis den samme kunde bliver ramt af to forskellige fejl med fire måneders mellemrum. Er det virkelig tilfældet?

- Ja, de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. At det rammer den samme kunde, er helt vildt uheldigt, og vi er selvfølgelig i gang med at udbetale de penge, han ikke har fået, siger Mette Klint.

Jeg kan se på Trustpilot, at der også er en kunde, som har fået for få penge udbetalt ved maskinen i Fields. Det tyder altså på, at fejlen går igen på flere af jeres maskiner. Hvad gør I for at udbedre det?

- Det er ikke samme fejl, men der vil indimellem ske nedbrud på pantstationerne, ligesom med alt andet teknik. Det er også derfor, vi overvåger dem, følger op på teknikken og rengør dem for at holde dem kørende. Når vi får en henvendelse om fejludbetaling, tager vi den altid seriøst og behandler sagen individuelt. Og vi får generelt meget få tilbagemeldinger om fejludbetalinger.

Men hvordan kan I være sikre på, at der ikke er andre brugere, som har fået udbetalt for få penge? Og at I finder frem til alle fejloptællingerne?

- Vi overvåger som sagt hele tiden anlægget, men hvis man oplever at få en helt skæv bon, så skal man selvfølgelig reagere. Det er helt tilfældigt, at den samme person er blevet ramt af to uheld. Det er ikke noget, folk skal være bekymret for. Selvom jeg godt kan forstå, hvis man tænker, at fejl i to ud af to tilfælde er en voldsom statistik. Det medgiver jeg, siger Mette Klint.

"Det kan jo ikke være rigtigt," er Claus Rudes umiddelbare reaktion på, at han tilsyneladende er jordens mest uheldige bruger af pantstationen langs Lystrupvej.

- Jeg synes, forklaringen om, at jeg skulle være så uheldig, virker lidt letkøbt. Statistisk set burde det nærmest ikke kunne lade sig gøre, siger Claus Rude.

At det ifølge Dansk Retursystem skulle være to forskellige fejl, der har ramt lige netop ham, vækker også undren. For i begge tilfælde er fællesnævneren, at scanneren uden problemer har talt hans små dåser og flasker med. Begge gange var det antallet af store flasker, der blev talt håbløst forkert.

- Trods nedbrud eller fejl med scanneren kan jeg jo se, at den har talt mine små flasker fint sammen. Det forstærker jo bare min mistanke om, at pantstationen generelt har svært ved at tælle den store flaskepant sammen, siger han.

Derfor opfordrer han andre brugere af pantstationen til at opgøre deres pant, så man ved, hvad den er værd, før man smider pantposerne i bagagerummet og kører mod pantstationen.

- Jeg kan godt lide systemet, og det er klart at foretrække i stedet for at stå ved flaskeautomaten i supermarkedet og få fedtede fingre. Derfor vil jeg også gerne, at systemet bare fungerer, siger Claus Rude.

Bedst som 1927 Estate har indviet sit nybyggede hovedkontor med spisestederne Elfe og Letz Sushi i nederste etage med facade mod Nordre Strandvej, er ejendomsselskabet ved at forberede næste byggeri på nabogrundene mod nord og på hjørnet til Themsvej.

I oktober 2021 opkøbte Strandvejen ApS, et underselskab under 1927 Estate, den hvide villa med det røde tegltag på adressen Nordre Strandvej 64B. I februar sidste år tilføjede firmaet så den tilstødende 936 kvadratmeter store grund på Themsvej 2 til sin boligportefølje.

Nu er planen, at de to villaer skal bane vejen for et nyt byggeri med plads til op til fem forskellige butikker. Det fortæller Anders Horsbøl, udviklingsdirektør i 1927 Estate og samlever til Gitte Buus Jensen, der ejer virksomheden.

- Vi satser på, at byggeriet kan tilføre tre, fire eller fem nye butikker til området. Vi vil gerne have nogle detailforretninger ind og er i dialog med nogle forskellige lejere i skrivende stund. Spørgsmålet er, om de er fristede i det nuværende marked, men vi satser på at sætte gang i byggeriet, når projektet er klar, siger Anders Horsbøl.

- Det har stået i stampe i et stykke tid, fordi vi har haft travlt med at redde kastanjerne ud af ilden på grund af en række konkurser i byggebranchen, men vi har arkitekter i gang med at tegne et projekt, som vi håber på at kunne lave en byggeansøgning til i det første halvår af 2023.

Det er et byggeri i et plan, som arkitekterne i øjeblikket er ved at skitsere. For grundene på denne del af Nordre Strandvej er det muligt at bygge med en bebyggelsesprocent på 45 procent. Ifølge Anders Horsbøl har man været i dialog med Grundejerforeningen Vejlby Fed om, hvorvidt det var muligt at øge byggeriets størrelse en smule.

Men det var der ikke opbakning til.

- Vi har haft en dialog med grundejerforeningen om, hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne lade sig gøre. Vi har drøftet både arkitektur og en højere bebyggelse mod Nordre Strandvej, men det kunne vi ikke blive enige om, siger Anders Horsbøl.

- Desværre, synes jeg, men det giver ikke mening at bygge i højden, hvis man bevarer en bebyggelsesprocent på 45. Der er ikke økonomi i det. Derfor fortsætter vi med et etplansbyggeri, som det er ved Skinbalance i dag.

Men I har bygget jeres eget hovedkontor i to etager og samme bebyggelsesprocent. Hvorfor ikke gøre det igen så?

- Vores eget byggede vi med hjertet, lyder svaret fra Anders Horsbøl.

Foruden sit nye hovedkontor har 1927 Estate også opført bygningen, der huser Garage Burger samt Joe And the Juice. På hjørnet mellem Nordre Strandvej og Vestre Strandallé er man også ved at forberede opførelsen af en bygning, der fremover skal danne rammerne for et brasserie.

I september købte ejendomsselskabet også Nordre Strandvej 53, hvor blandt andet Jessen Briller og Frisør Vithen driver forretning. Det kan de fortsætte med uden at frygte for at blive smidt på porten. Ifølge Anders Horsbøl er der ingen byggeplaner for grunden, ligesom 1927 Estate heller ikke har store, forkromede planer om at fortsætte med at opføre nye erhvervsejendomme langs Nordre Strandvej.

- Vi har truffet en strategisk beslutning om kun at udvikle mellem Pilevej og Themsvej. Det er området, som vi anser som hjertet af Risskov, og derfor har vi også takket nej til at købe en række ejendomme andre steder langs Nordre Strandvej, siger Anders Horsbøl.

Men er prisen på en grund rigtig, og ligger den inden for det geografisk afgrænsede område, som Anders Horsbøl betegner som 'Risskovs Hjerte,' skal man aldrig sige aldrig.

- Vi er blevet tilbudt at investere i den gamle Danske Bank-bygning. Det ville vi sådan set gerne på grund af beliggenheden, men med det nuværende marked har vi besluttet ikke at gøre det. Disse projekter er ikke vores hovedforretning, og det er ikke noget, der er penge i, siger Anders Horsbøl og tilføjer:

- Måske spiser vi for meget, men det er ikke noget, jeg kan brødføde min familie for. Vi tror til gengæld på, at det er langsigtede investeringer, der gør noget godt for os og Risskov.

Det virker paradoksalt, at udviklingen har været stillestående i et centrum for så meget bevægelse, idræt og motion som Vejlby Risskov Idrætscenter. I grove træk ligner det Friis og Moltke-tegnede idrætsanlæg stadig sig selv, som det blev indviet den 1. oktober 1969.

Men tidslommen begynder at briste. En udviklingsplan for området blev sidste år vedtaget af byrådet i Aarhus Kommune, og flere aktører og foreninger i området har spændende projekter i støbeskeen.

Det gælder også Vejlby Risskov Hallen, der med en blanding af fondsmidler og egenfinansiering har påbegyndt arbejdet med at bygge nye klubfaciliteter, en cafe samt en spritny og topmoderne bevægelsesrambla på Rolf Haugstrups Plads.

- Vi har købt indgangspartiet til svømmehallen og Hal 2 fra Idrætshøjskolen Aarhus, for vi blev enige om, at tiden var ved at løbe fra stedet. Nu er vi så gået i gang med at udvikle det med nye klubfaciliteter og en cafe, der giver stedet et tiltrængt løft og skaber noget liv for områdets mange brugere, siger byrådsmedlem Steffen Wich (S), der tiltrådte som direktør for Vejlby Risskov Hallen den 1. oktober sidste år.

Det arbejde er håndværkerne allerede sat i sving med, men det er ikke kun indvendigt, at der venter det aldrende idrætsanlæg en ordentlig overhaling. Der er også planer om at modernisere og opgradere mulighederne for at motionere og røre sig på den såkaldte 'rambla' på Rolf Haugstrups Plads.

Kultur og Borgerservice har tidligere tildelt projektet 375.000 kroner, og med ny millionstøtte fra A.P. Møller Fonden er finansieringen til det nye bevægelsesmekka så godt som på plads, fortæller Steffen Wich.

- 'Ramblaen' binder området sammen, og der går vildt mange mennesker forbi hver dag, men undskyld mig, så ligner det lort i øjeblikket. Nu laver vi en ny bane til streetbasket, en ny bane til streetfodbold og et område til dans, og vi bygger kun det bedste, der er på markedet, siger Steffen Wich, der regner med, at arbejdet med at give Rolf Haugstrup Plads en makeover går i gang til foråret.

Og der er flere jern i ilden. Arkitektfirmaet Sleth sætter i øjeblikket streger til en omdannelse af en del af Hvidkildevej, mens VSK Aarhus fortsat drømmer om at bygge nye klublokaler ved Vejlby Stadion.

Et projekt, der i øjeblikket er i venteposition, mens Aarhus Kommune afdækker, om det giver mest mening at bygge et nyt fodboldstadion i Vejlby eller Tilst. Et stadion til AGFs kvindefodbold, der også kan bruges til at genhuse AGFs Superliga-hold, mens byggeriet af klubbens nye stadion i Kongelunden pågår.

Til gengæld står det klart, at Springcenter Aarhus udvider springhallen. Som RisskovLIV tidligere har skrevet, er et budget til en udvidelse til 45 millioner kroner på plads, men stigende anlægspriser kan betyde, at springcentret må sænke barren og ambitionsniveauet en smule.

Bakken Bears knokler også på at skaffe finansiering til et nyt basketball-univers, og Idrætshøjskolen Aarhus ligger heller ikke på den lade side, men arbejder i øjeblikket på et større projekt, som jeg håber på at kunne løfte sløret for snart.

Tiltag som disse samt Vejlby Risskov Hallens moderniseringer af klubfaciliteterne og Rolf Haugstrups Plads skal ses som led i en større målsætning om at gøre Vejlby Risskov Idrætscenter til dét, Steffen Wich betegner som 'en destination' - et sted, hvor man selv eller familien har lyst til at komme, dyrke motion eller opholde sig.

- Lige nu er området et sted, hvor du kommer, dyrker din eller børnenes idræt, og så skynder du dig væk igen. Vi vil gerne gøre det til et sted, hvor du tager familien og ungerne med, når der skal ske noget på en kedelig søndag. Det skal være attraktivt, levende, og det må også gerne være et sted, hvor du kan arbejde, styrketræne eller svømme nogle baner, mens børnene dyrker deres idræt, siger Steffen Wich.

- Vi har en målsætning om at få 25.000 medlemmer, hvoraf halvdelen er medlemmer af foreningerne, mens den anden halvdel er brugere, der løbende kommer og gør brug af de forskellige tilbud. Skal vi nå den, skal vi også kunne levere de tilbud, som folk efterspørger. Det arbejde begynder så småt at ligne noget.

Kort nyt fra lokalområdet, som du også kan have gavn af at vide.