Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger RisskovLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Se Risskov med rejsekongens øjne

Der havde været tale om et vaskeægte julemirakel, hvis jeg havde kureret Claus Andersens leukæmi med min håndspålæggelse. Det er mig bekendt ikke sket, for jeg er ingen Jesus, bare en journalist, men jeg lagde min hånd på skulderen af den 72-årige mand, da jeg mødte ham for første gang på Krathusvej i december.

'Hvorfor lagde du hånden på en mand, du aldrig har mødt før?' har jeg spurgt mig selv om flere gange efterfølgende. Jeg savner stadig det endegyldige svar, men Claus var imødekommende, særlig, og så var han også lidt af en særling ment i ordets kærligste forstand.

Vi skulle på lokalhistorisk vandring på Fedet, for som nytilflytter har Claus Andersen en næsten uslukkelig tørst på at lære alt om Vejlby Risskov, og som han selv siger, slår hans nysgerrighed ham halvt ihjel hele tiden.

'Hvordan er det at opleve Vejlby Risskov for første gang?' skulle da også være omdrejningspunktet for min spørgelyst, men historien er blevet til meget mere end det. Claus Andersen er typen, der kan tale ørerne af de fleste. Det skyldes måske, at han har oplevet mere end de fleste.

Som rejsekonge gennem tre årtier har han rejst jorden tynd med fire kilo remoulade i bagagen, og det har udstyret ham med et arsenal af røverhistorier, som kunne gøre enhver hyggeonkel misundelig. Selv savnede han dog eventyrlysten.

Den har han genfundet som ny Risskov-borger, og kræften i hans blod har givet ham et nyt perspektiv. Derfor sluger han al lokalhistorie med hud og hår, og hans videbegærlighed får ham til at gå lige til grænsen. Grundskel krydses, og det gør klingerne også med visse lokale, selvom de fleste finder hans iver og gåpåmod attråværdigt.

Jeg synes, han var en fed type. Venner blev vi måske ikke, men vi var vandringsfæller i knap halvanden time, og det er blevet til en fed historie, der handler lige dele om Claus og dét at se Risskov med nye øjne.

Læs den og de to andre historier, der omhandler året i hushandler samt giver en opdatering på årets mest læste lokalhistorier på RisskovLIV.

Til slut vil jeg sige tak til dig, der læser med. Godt nytår.

Og nå ja, pas på hænderne.

Billede af Kristoffer Krogh Kiesbye
Billede af skribentens underskrift Kristoffer Krogh Kiesbye Journalist
Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Claus gik fra rejsekonge til opdagelsesrejsende i Risskov: - Konen spørger tit, hvorfor fanden jeg ikke er ligeglad, men jeg vil se det hele

- I 1990'erne kom jeg hjem, for jeg kunne mærke, at jeg ville dø, hvis ikke jeg stoppede i branchen. Jeg fór så meget rundt, at jeg nogen gange kan komme i tvivl om, hvorvidt jeg faktisk har oplevet ting, eller om det er noget, jeg har læst i en Ib Michael-bog.

Ordene tilhører den tidligere rejsekonge Claus Andersen. Der er ikke mange kortlagte steder af verden, som den 72-årige pensionist ikke har set, men der var ikke meget eventyrlyst over hans tre årtier i rejsebranchen.

Den har han i stedet fundet som nytilflytter i Vejlby Risskov, hvor han på sine daglige byvandringer traver byen tynd i jagten på lokalhistorie, æstetik og arkitektur. Nysgerrigheden er medfødt, men med sig i blodet har han også en sygdom, der får ham til at mærke og gå lidt tættere på tingene.

- Det gør man, når man har fået leukæmi. Lige nu handler det om at leve med det, for jeg kommer ikke til at dø af sygdommen foreløbigt. Det havde været noget lort, hvis jeg havde fået det som 40-årig, men får jeg
10 år mere, er jeg jo 82, og noget skal man jo dø af, fortæller han.

Men lige nu, hvor han ser Risskov med nye øjne for første gang, føler han, at han lever.

Det kan du læse meget mere om her.

Som tidligere rejsekonge og verdensborger har Claus Andersen set det meste af verden, men han fandt ud af, at det ikke var den rigtige retning for ham i livet. Så hellere fare vild som nytilflytter i Risskov, hvor hans nysgerrighed og eventyrlyst driver ham på daglige byvandringer med sin sygdom som følgesvend.

Vi starter vores vandring ved Krathusvej 4, hvor Doris Kæraas liv sluttede den 13. januar 1944.

Her boede manden, der opfandt Aarhus-sloganet "Smilets By", den succesfulde tandtekniker Leo Kæraa, men den morgen under besættelsestiden var der intet at smile over.

Gestapo stormede villaen, og under den dramatiske aktion åbnede de ild. Leo Kæraa blev såret. Doris Kæraa døde af skud i hovedet og brystet.

Et sørgeligt kapitel i Risskovs historie, men for min historieinteresserede vandringsfælle Claus Andersen fænger beretningen om Doris Kæraas alt for tidlige endeligt særligt meget. For godt tre måneder siden flyttede han sammen med sin kone ind i det nybyggede kvarter 'Skejbyen' på hjørnet mellem Vejlby Centervej og Skejbygårdsvej.

Hans adresse ligger nu på Doris Kæraas Gade.

- Det er noget af et sammentræf. Hvorfor bor jeg lige netop på Doris Kæraas Gade? siger Claus Andersen, der breder armen ud mod Krathusvej 4, hvorfra en beboer kigger ud på os.

Husets nuværende ejere har Claus Andersen allerede talt med. Du har måske set et af hans opslag på de lokale Facebook-grupper, hvor den 72-årige pensionist beretter om sine byvandringer i Vejlby Risskov med en sådan iver, at jeg har set mig nødsaget til at hægte mig på en.

Disse traveture er han på næsten dagligt, for han labber bydelens historie, æstetik og arkitektur i sig.

- Jeg vil ikke bo i et område, som jeg ikke kender. Jeg startede i det små med at besøge Vejlby Kirke og begik den dumhed at tro, at det var den fra Steen Steensen Blichers 'Præsten fra Vejlby'. Så studsede jeg over resterne af den gamle landsby, bindingsværkshusene, fandt bydelens ældste hus på Amtoftvej, og så var jeg ligesom interesseret, siger Claus Andersen og fortsætter:

- Jeg ved jo ikke en skid om Risskov, så nu er jeg begyndt at udforske, og jeg går efter arkitekterne.

Fortræffeligt at fare vild

Men ruten, der fører ham til de arkitekttegnede vartegn, undlader han at kortlægge. Claus Andersen gør sig også en undtagelse i dag, hvor han har mig på slæb. Han foretrækker at gå alene. Som han siger, skal han helst kunne fare vild.

- Går jeg med andre, siger de, at vi skal den eller den vej, men jeg er ligeglad med højre og venstre. Det er en god ting at fare vild, for det er sådan, man oplever nye ting, og det er altså nemmere, når man er alene. I dag kommer jeg til at gå 11 kilometer, siger Claus Andersen.

Stedsansen halter også hist og her. "Hvor ligger Badevej?" eksempelvis, når vi står på Stationsgade, men som ny i postnummeret er han lovligt undskyldt. Generelt får man indtryk af, at Claus Andersen er dårlig til at følge den vej, der er lagt foran ham.

Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Han er en svær interviewperson. Spørger jeg ham om noget i nord, svarer han i øst og vest, og han har et arsenal af røverhistorier, der kan gøre enhver hyggeonkel misundelig. Egentlig ville han gerne have læst historie, men han manglede sin latinprøve - både den store og den lille.

I stedet blev han folkeskolelærer, men han kom på afveje, da Tjæreborg-præsten tilbød ham et studiejob i Costa Del Sol. Den ene ting tog den anden, og i stedet endte han med at tilbringe de næste 30 år som verdensborger i udlandet med adskillige lederstillinger i rejsebranchen.

- I 1990'erne kom jeg hjem, for jeg kunne mærke, at jeg ville dø, hvis ikke jeg stoppede i branchen. Jeg fór så meget rundt, at jeg nogen gange kan komme i tvivl om, hvorvidt jeg faktisk har oplevet ting, eller om det er noget, jeg har læst i en Ib Michael-bog, siger Claus Andersen og tilføjer:

- Jeg havde jo ansvaret for flykontrakter og hotelkontrakter, så jeg fløj altid gratis og fik alt serveret på et sølvfad. Men hvor meget eventyrlyst er der i det?

Bindesbøll Byen gør ham sur

Eventyrlysten har han genfundet i Risskov, og der er flere ting, der puster til mandens opdagelseslyst.

Nysgerrigheden er medfødt, og som han siger, slår den ham halvt ihjel hele tiden. Med alderen er der også dukket en dårligdom op i blodet, som måske slår ham helt ihjel en dag.

Det var også en af hovedårsagerne til, at han og konen Iben flyttede til Vejlby.

- Før boede vi nær Musikhuset, men da jeg fik konstateret leukæmi, begyndte vi at interessere os for, hvad vi gør, når den ene af os dør. Vi blev enige om, at det var bedst at bo i en lejelejlighed med boligsikring, og det er dejligt at have en vicevært for første gang i mit liv. Mollerup Skov ligger også tæt på, så derfor pegede pilen på Risskov, fortæller Claus Andersen.

Hans kendskab til Risskov var forinden meget begrænset, selvom han brugte de sidste fem år af sit arbejdsliv som underviser på Risskov Efterskole - og nå ja, engang fik han også fjernet en fedtknude ved Kirurgisk Klinik Aarhus, lader han mig vide, da vi sjosker ned ad Rolighedsvej og forbi klinikken.

Her fortæller han mig også, at han er glad for at bo i Risskov, glad for nybyggeriet 'Skejbyen', som han kalder for et 'kvalitetsbyggeri'. Samme adjektiv bruger han til gengæld ikke, når han beskriver byudviklingen ved Jydske Asyl.

- Da jeg startede mine byvandringer ved det gamle psykiatriske hospital, blev jeg pisse sur. Først nedlægger man hospitalet, så kirkegården, men har du set de bygninger, man har proppet ovenpå patienternes grave? Det er ikke lige mig, siger Claus Andersen og fortsætter:

- Nu ligger folk deroppe og daser i deres hængekøjer langs de gamle bygninger, hvor der har været så meget smerte.

Risskov lever ikke op til fordommene

Da vejen slår et bugt ved den nu lukkede Restaurant Nordly, peger han på de nybyggede huse med havudsigt på bakken over for. Dem bryder han sig heller ikke om. "Det er tiden," siger han, men der foretrækker han altså tidligere tiders arkitektur frem for nybyggede rigmandsklodser.

Dem har han set et par stykker af, men fordommen om, at Risskov er et velhaverkvarter med bedsteborgere, har han ikke mærket.

- Jeg troede, Risskov ville være et snobkvarter, men der er intet snobberi herude. Jeg gik turen langs vandet en dag og grinte da lidt over arkitekturen hos nogle af de store strandvejsvillaer, men jeg møder ingen overklasseløg. Folk har været særdeles imødekommende, siger Claus Andersen, da vi krydser vejen og begiver os ned mod Lindevangs Allé.

Det har han mærket siden dag ét, for hans oprigtige interesse i at suge al lokalhistorie fra området til sig er smittende.

- Min kone spørger tit, hvorfor fanden jeg da ikke bare kan være ligeglad, men nej, jeg bor et sted, og jeg vil se, hvad der, siger Claus Andersen.

- Derfor meldte jeg mig ind i lokalhistorisk forening, og nu er jeg blevet spurgt, om jeg ville være med i den lokale Hemingway-klub. Folk kan se, at jeg gerne vil opleve og se både dit og dat, og så spørger de, om jeg ikke også vil komme til kaffe og kage i Vejlby Kirke, og om jeg vil være med i den lokale krolf-klub.

Krydser skel ved Badehotellet

Nu vi er ved Ernest Hemingway, så ligner og minder Claus Andersen måske en smule om den nobelprisvindende forfatter. Berejste er og var de begge, og skiftede du Claus' pynteklud ud med en sømandstrøje, kunne han måske godt gå for en mindre bredskuldret udgave af den store mand.

Ligesom Hemingway havde tendens til at komme på tværs med folk, kan Claus Andersens nysgerrighed også få ham til at krydse både grundskel og klinger med folk.

- Folk er blevet sure på mig hele mit liv, siger Claus Andersen, da vi står på Lindevangs Allé og kigger på resterne af Risskov Badehotel.

Der er hul i hækken, så for at få bedre udsyn spadserer Claus ind i haven med mig som føl. Han har gjort det før. Dengang kom ejeren af ejendommen ud, for sæt nu Hr. Andersen var en tyv.  Det var han selvfølgelig ikke, og mødet endte i stedet i en fortælling om det hedengangne badehotel.

Foto: Kristoffer Krogh Kiesbye

Cirka samme scenarie har udspillet sig på den modsatte side af vejen, hvor Claus Andersen også har forhørt beboerne om det svenske kunstværk, en massiv krukke i solidt metal, der står i deres forhave.

Nogle gange bliver hans iver og nysgerrighed måske misforstået, og der er vist nok en dame på Krathusvej, som er sur på ham og føler sig trådt over tæerne.

Der er altid mere at se

Da vi går på strandbeskyttelsen ud for Lindevangs Allé, er det mig, der holder øje med, hvor Claus Andersen træder. De ankelbrækkende kampesten sætter sikkert en stopper for erosionen, men de sætter altså også en stopper for gangbesværede.

Det er Claus Andersen nu ikke. Han er frisk og frejdig, men jeg vil stadig ikke være journalisten, der tager livet af ham før tid med en gåtur langs vandet. Slet ikke, når han nu mærker, at han lever.

Meget mere, end da han var rejsekonge.

- Der er ikke mange pletter af verden, som jeg ikke har set, men nu er jeg indvandrer her, som jeg var i udlandet, men jeg mærker tingene mere, end jeg gjorde dengang. Jeg er nødt til at gå tættere på tingene, siger Claus Andersen.

- Det gør man, når man har fået leukæmi. Lige nu handler det om at leve med det, for jeg kommer ikke til at dø af sygdommen foreløbigt. Det havde været noget lort, hvis jeg havde fået det som 40-årig, men får jeg 10 år mere, er jeg jo 82, og noget skal man jo dø af.

Til den tid vil han med garanti have set hele Vejlby Risskov. Selv føler han, at han er færdig med at se Fedet og Høje Risskov. Nu venter området nord for Vejlby Kirke i stedet.

Hvad gør du, når du er færdig?

- Der er altid mere. Jeg sidder dagligt og researcher løs om det ene og det andet på min computer, plotter nogle punkter ind på Google Maps, og så er det ellers afsted. Retningsbestemmelser har jeg ikke brug for, for man ser ikke en skid, når man har et kort.

- Der er fordele ved at fare vild i et nyt område.

Først blev en århusiansk salgsrekord tangeret med et hussalg på Glentevej i Risskov, og sidenhen blev den sprængt til atomer, da Ryvangs Allé 32 i sommer blev solgt for 43,3 millioner kroner.

"Bamses" hus blev solgt på ny, og der blev sat rekorder: Her er årets 10 største bolighandler i Risskov

Tallene stikker i to retninger, når man kigger på boligmarkedet.

I det forgangne år er der sket et markant fald i antallet af huse, der er blevet solgt i 8240 Risskov. Til gengæld fandt Aarhus' til dato suverænt dyreste hushandel sted i Risskov denne sommer, og der er adskillige strandvejsvillaer med tre gange beliggenhed, som har skiftet hænder for store millionbeløb.

Moralen må være, og det viser denne gennemgang af de 10 største lokale bolighandler i 2022 også, at der altid er et marked for luksusvillaer.

Der er blevet solgt markant færre boliger i Vejlby Risskov i 2022 end i de to forgangne år, men strandvejsvillaer er en kategori for sig selv. Som denne liste over årets 10 største lokale hushandler viser, er der vist altid efterspørgsel på liebhaverboliger.

Når de lokale ejendomsmæglere hopper ind i det nye år, vil de formentlig kigge op på den oplyste fyrværkeri-himmel og håbe på, at der også kommer mere knald på boligmarkedet.

For 2022 ser ud til at ende som et magert år. Forklaringerne har du efterhånden hørt alt om, og du mærker dem måske også på din egen pengepung: Stigende inflation, højere renter og voksende forbrugsomkostninger. Øv.

Det sætter også sine spor på boligmarkedet, hvor der ifølge Boligsiden.dk kun blev handlet 131 ejendomme i 8240 Risskov i det forgange år. I 2021 og 2020 skiftede henholdsvis 239 og 240 boliger hænder til sammenligning.

Men har man først penge nok, lader man sig tilsyneladende ikke påvirke af verdenssituationen. Aarhus' til dato dyreste hushandel fandt sted i Risskov i år, og som du kan se på listen herunder, har der fortsat været gang i ejerskiftet på flere luksusvillaer nær vandet på Fedet.

Ryvangs Allé 32

ryvangs alle 32 risskov

Det var ikke kun en Risskov-rekord, men den største salgspris for en ejendom i Aarhus Kommune til dato, da Ryvangs Allé 32 blev handlet for 43,3 millioner kroner i juni.

Ejendommen blev tilbage i 2006 opført af den sky rigmand Ralph Stanley Overby, som ifølge Tinglysningen solgte huset videre for 20 millioner kroner i 2013.

Ni år senere blev salgsprisen så mere end fordoblet, men man må også sige, at man får noget for pengene.

Husets boligareal er opgjort til 594 kvadratmeter, men dertil kan du lægge en kælderetage på 527 kvadratmeter. Ifølge de offentlige registre har huset i første parket mod vandet også otte værelser og ikke færre end seks toiletter.

Glentevej 11

Foto: Skråfoto.dk

Var det ikke fordi, Ryvangs Allé efterfølgende blev købt for rekordhøje 43,3 millioner kroner, ville Glentevej 11 i dag have delt titlen som Aarhus' dyreste hus sammen med Ved Stranden 135 i Egå med en salgspris på 35 millioner kroner.

I dag indbringer 35 millioner kroner dig åbenbart kun titlen som indehaver af kommunens næstdyreste hus. Som et plaster på såret får man til gengæld en helt nyombygget og moderne liebhaver-villa på 328  kvadratmeter med havudsigt, syv værelser og tre toiletter.

Husets forrige ejer ser i øvrigt ud til at have gjort sig en god handel. Kort før jul 2020 blev Glentevej 11 købt for lige knap 17 millioner kroner. Halvandet år senere blev det så handlet videre for 35 millioner kroner.

Sejrs Allé 40

Foto: Skråfoto.dk

Den sidste podieplads for årets største hushandler i Vejlby Risskov finder vi på Sejrs Allé 40, der blev solgt for knap 27.5 millioner kroner.

Ejendommens nye ejere har dog betalt en kvadratmeterpris, der er højere end ved salget af Ryvangs Allé 32 og Glentevej 11.

114.375 kroner er der blevet betalt for hver af ejendommens i alt 240 kvadratmeter, men med i købet får man så også udsigten til Aarhus Bugten, en direkte passage til stranden samt seks værelser og et nyt hus med kun syv år på bagen.

Vibevej 27

Foto: Skråfoto.dk

Strandvejsvillaen ved Vibevej blev ikke ligefrem flået af markedet, men med mere end et års liggetid lykkedes det i oktober at sælge ejendommen for 26,5 millioner kroner.

Sælgeren er Martin Busk, direktør for Bricks Ejendomme, der har opført Nicolinehus på Aarhus Ø - og sidenhen selv er flyttet ind på øverste etage af prestigebyggeriet.

Med salget af Vibevej 27 forlod han huset på knap 200 kvadratmeter, som han selv fik opført i 2006. Køber af den arkitekttegnede villa med syv værelser er i øvrigt familien, der solgte Glentevej 11 for 35 millioner kroner.

Lyngmarksvej 10

Foto: Skråfoto.dk

Her har Flemming Bamse Jørgensen boet, inden den folkekære sanger solgte huset få år før sin alt for tidlige død i 2011. I år blev strandvejsvillaen så handlet for 24 millioner kroner.

Egentlig er Lyngmarksvej 10 et gammelt sommerhus, der kan dateres tilbage til 1935, men i kølvandet på sin store succes i 1980'erne med klassikere som Hvorfor går Louise til bal erhvervede Flemming Bamse Jørgensen sig i 1983 ejendommen og ombyggede sommerhuset til helårsboligen, som står der i dag.

Grunden er 1.000 kvadratmeter stor, hvoraf selve huset med seks værelser optager de 230 kvadratmeter.

Humlevej 6

Foto: Skråfoto.dk

Om man kan lide stilen eller ej, så er der noget Elvis Presley og Graceland-lignende over palæet på Humlevej 6, som blev solgt for 18.390.000 kroner tidligere på året.

Prisen bedrager lidt. Den massive grund på 1.490 kvadratmeter med sin dertilhørende luksusvilla på 355 kvadratmeter kunne måske være blevet handlet for mere og dermed fået en højere placering på denne liste, var den ikke blevet solgt i en familiehandel.

Humlevej 8

Foto: Skråfoto.dk

Endnu et hussalg på Humlevej i første parket med vandet - og endnu en hushandel for et højt millionantal. Humlevej 8 blev dette år handlet for 16,3 millioner kroner, hvilket indbringer det en syvendeplads over de største lokale hushandler i 2022.

Huset indeholder seks værelset, men har "kun" et vægtet areal på 183 kvadratmeter. Det er måske årsagen til, at den forrige ejer solgte Humlevej 8 for i stedet at købe Aarhus' dyreste hus og nummer ét på denne liste, Ryvangs Allé 32, der med sit boligareal på 594 kvadratmeter må siges at være en opgradering.

Mågevej 20

Foto: Skråfoto.dk

For 15,5 millioner kroner blev et par de heldige ejere af Mågevej 20, der som størstedelen af disse ejendomme har en af byens bedste udsigter blot et stenkast fra vandet.

Det er mange penge, men noget kan tyde på, at husets tidligere ejere havde håbet på at score en million eller to ekstra. Huset på 180 kvadratmeter blev først sat til salg for 17.950.000 kroner i august 2020.

Tre måneder senere blev der skåret en million af salgsprisen, men da der stadig ikke var nogen, der bed på, blev boligen taget af markedet igen i august 2021.

Få måneder senere dukkede det op på ny; nu med en salgspris på 16,9 millioner. Den gik altså heller ikke, for husets nye ejere har tilsyneladende haft held med at forhandle prisen yderligere ned med 1,4 millioner kroner.

Strandmarksvej 21

Foto: Skråfoto.dk

Strandmarksvej 21 er et godt eksempel på, hvordan huspriserne nær vandet i Risskov er fløjet afsted i en opadgående kurve - måske særligt de seneste år.

I 2005 blev det solgt for 3,8 millioner kroner. 12 år senere blev det så handlet på ny for 8.725.000 kroner, inden det denne sommer skiftede ejere igen for 15.275.000 kroner.

"Billigt sluppet" er måske for meget sagt, men med en boligstørrelse på 250 kvadratmeter ender man med en kvadratmeterpris på 61.100 kroner.

Det lyder ikke så galt, når der er tale om liebhaveri. Særligt ikke, når den gennemsnitlige kvadratmeterpris i 8240 Risskov i det seneste kvartal var på omkring 42.000 kroner ifølge DinGeo.

Flakvej 27

Foto: Skråfoto.dk

Ser man det, et hus, der ikke ligger i første parket til Aarhus Bugten.

Med en salgspris på 13.850.000 kroner sniger Flakvej 27 sig ind på listens sidste plads. Huset er fra 1930, blev bygget om i 2012, og der er fire værelser og to toiletter fordelt på boligens i alt 231 kvadratmeter.

Hvad er der sket siden sidst? - Her er årets 10 mest læste artikler fra RisskovLIV

Kære læser,

Hvilke historier har vakt størst genklang hos jer gennem det seneste år - og hvad er der sket siden sidst?

Det kigger vi nærmere på med denne liste. Den tager os både  tilbage i tiden til dengang, Anders Holch Povlsens farfar, Gustav, opførte store dele af det Vejlby Risskov, vi kender i dag. Vi tager også turen frem i tiden, for I ville gerne læse fremtidsforsker Jesper Bo Jensens forudsigelser for bydelens udvikling gennem det næste årti.

Dét og meget mere kan du læse eller genlæse her, hvor jeg også har forsøgt at følge op på de mest læste historier for at give dig seneste nyt.

Vi genbesøger her det seneste års 10 mest læste artikler på RisskovLIV og giver en kort opdatering på, hvad der er sket siden sidst.

Jeg kunne starte artiklen med en floskel om, at året går på hæld, og at det derfor er på tide med et tilbageblik på året, der gik.

Men lad os bare springe ud i det; Her er årets 10 mest læste historier på RisskovLIV - med en kort opdatering om, hvad der er sket siden sidst.

Genlæs eller læs, hvis du missede dem i første omgang.

Og godt nytår. Der er mange gode artikler i støbeskeen allerede, til når vi tager hul på 2023.

10. Øjenbæen ved Nordre Strandvej

En ny lokalplan, der holder sig til kommuneplanens rammer, skulle være lige på trapperne for Nordre Strandvej 7. Foto: Axel Schütt

Risskovs måske grimmeste bygning, øjenklinikken ved Nordre Strandvej 7, var længe genstand for stor folkelig modstand fra lokalområdet, fordi bygherren Alexander Stendevad med en ny lokalplan ville bygge mere, end hvad kommuneplanen tillader.

Frygten hos blandt andet Grundejerforeningen Vejlby Fed var, at gav man først én bygherre dispensation til at bygge større, ville andre hurtigt følge trop, og så ville Nordre Strandvej for alvor skifte karakter.

Men med kommunalvalget kom der en ny sherif til byen, da Steen Stavnsbo (KF) tiltrådte som ny rådmand for Teknik og Miljø. Kort efter at have sat sig på posten, plaffede han planerne om at bygge stort ved øjenlægens øjenbæ i stumper og stykker i et interview med RisskovLIV.

Det var altså tilbage til tegnebrættet for at revidere sit projekt for bygherre Alexander Stendevad. Seneste nyt er dog, at der snart er et endeligt projekt klar, som efter alt at dømme skal forbi byrådet i Aarhus Kommune i det nye år.

Det holder sig indenfor de tilladte rammer i kommuneplanen og burde ikke give anledning til kontroverser, men nu må vi se.

RisskovLIV følger sagen og har en aftale med bygherren om, at jeg kan vise det nye byggeri, så snart der er noget at vise.

9. Nordly gik nedenom og hjem

Nordly fik tre sure smileys af Fødevarestyrelsen, før man i februar valgte at lukke ned på ubestemt tid. Nedlukningen har sidenhen vist sig at være definitiv. Foto: Kim Haugaard

Restaurant Nordly sendte sit sidste måltid mad ud af køkkenet i februar i år, da ejerkredsen valgte at trække stikket og undskylde.

For hvad? - såmænd bare tre af Fødevarestyrelsens sure smileys i rap for dårlig hygiejne og mangelfuld rengøring.

På restaurantens Facebook-side skrev man, at man ville genåbne, når de dårlige standarder var bragt i orden. Sådan er det ikke gået.

I sommer kunne jeg skrive, at Nordly (formentlig) var sat til salg, og det blev endeligt bekræftet af en mægler Restaurantsælgeren.dk. Som du kan læse her, mente mægleren Mesut Dursun, at den daværende pris for at overtage Nordlys lokaler, 295.000 kroner, var "uhørt billig".

Men kan man gradbøje "uhørt"? - Jeg kan i hvert fald konstatere, at den er blevet endnu billigere siden sidst. I dag kan du erhverve dig lejekontrakten til Nordlys lokaler til den "uhørt, uhørt" billige pris af 195.000 kroner.

8. Bestseller-milliardærens farfar

Gustav Holch Povlsen ser du her siddende som nummer tre fra venstre på nederste række. Vejlby Menighedsråd ca. 1990. Foto: Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv

Alle ved, hvem Anders Holch Povlsen er, men jeg anede ikke, at farfaren til Danmarks vistnok rigeste enkeltperson havde sat et stort aftryk i Vejlby Risskovs lokalhistorie - så det tog jeg en snak med den gamle præst fra Vejlby, Jens Ole Henriksen, om.

Han kendte nemlig Gustav Holch Povlsen fra menighedsrådet i Vejlby Sogn, men det var i særdeleshed som socialinspektør i den hedengange Vejlby Risskov Kommune, at Gustav satte sit præg på bydelen.

Gå på byvandring, så kan du næsten ikke undgå at støde på en eller flere bygninger, som Gustav Holch Povlsen fik opført med kommunen som bygherre.

Som jeg skriver her, fik han "kirkeklokkerne til at bimle og sørgede for, at samfundets fattigste fik tag over hovedet."

I Vejlby, men også på Fedet i Risskov.

7. Den lange vandring efter et WC

Der er mange gode grunde til at stå af letbanen og besøge Risskov Strandpark, men antallet af offentlige toiletter er ikke en af dem. Foto: Jens Thaysen

Mens jeg lå med et sovende spædbarn på brystkassen og stirrede op i loftet under min barsel, havde jeg været så snu at sende min kære vikar Andreas Würtz Andreasen i felten for at vandre efter lokummer.

Den er god nok. Da der ikke er nogle wc'er ved Risskov Strandpark, måtte han jo bevæge sig først til Den Permanente og så tilbage igen, før han begav sig videre til Bellevue Strandpark og så tilbage igen.

Det skrev han denne forrygende artikel om. For kommunen har anlagt et letbanestop ved Risskov Strandpark, der er en badebro og grønne arealer til boldspil, picnic og leg. Alt i alt fristes man til at sige, at Aarhus Kommune gerne har villet skabe et sted, som byens borger kunne bruge rekreativt.

Man kan så stille spørgsmålstegn ved, om skabelsesprocessen er lidt halvhjertet, når der intet offentligt toilet er. I stedet skal du gå i mindst 10 minutter, hvis du skal forrette sin nødtørft.

Faktisk skulle årsagen til, at der i dag er sat stålhegn op omkring Strandhuset, være, at folk - i mangel på et bedre ord - pisser op og ned ad det bevaringsværdige hus ellers.

Men nok om det. Du kan læse meget mere om problematikken her. jeg ved, at byrådet i Aarhus Kommune har sat Teknik og Miljø i sving med at undersøge, hvor og hvilke rekreative områder som mangler et latrin eller to.

6. Kendisfaktoren

Her er en række af de velkendte ansigter, der enten bor eller har boet i Risskov. Foto: Ritzau/Scanpix

Jeg driver et medie, der slår sig op på at levere lokalnyheder med substans, men her gik der altså Se og Hør i den.

Jeg skrev nemlig om 10 kendte ansigter, der enten stammer fra eller bor i Risskov den dag i dag. Det skammer jeg mig ikke synderligt over, for I gad jo godt læse artiklen, og jeg var vældig underholdt under dens frembringelse.

Måske burde jeg lave en til. Der er i hvert fald nok forfattere, musikere, sportsfolk og rigmænd med tilknytning til Risskov til, at man kunne lave et take two.

For da slet ikke at nævne politikere; Vidste du eksempelvis, at Jellebakkeskolen har været arnested for ikke bare én, to, men tre forskellige ministre? - og det er kun lige den trio, jeg kan tælle mig til.

Det er næsten en historie i sig selv.

5. En ægte vejlbybo gik bort i husbrand

Leo Just Jensen til en påskefrokost med familien nogle år før sin død. Foto: Privatfoto

2022 var året, hvor jeg skrev min første og hidtil eneste nekrolog, og jeg er overordentligt glad for at have fået familiens tilladelse til at gengive fortællingen om Leo Just Jensens liv.

På mange måder var det ganske ordinært; han levede, blev gift, fik børn, blev skilt, så gammel, inden han  forlod denne verden på tragisk vis i en husbrand.

Var jeg fortsat som Se og Hør-journalist, havde jeg måske vinklet på det, men det ekstraordinære ved Leos liv var, at han levede næsten hele sit liv i det samme hus på Vikærsvej i Vejlby.

Her blev han født, her gik han af dage, og det var også han største ønske, som ingen kunne tale ham fra - hverken familien, lægen, den gamle præst i Vejlby eller byudvikleren, der ville købe hans hus.

Fra sit vindue på 1. sal kunne han se, hvordan det omkringliggende kvarter blev jævnet med jorden for at blive bygget op på ny som etageboliger, men med en uopsigelige lejekontrakt var der ingen, der kunne smide ham på porten i byudviklingens navn, næ.

Jeg er stolt af at have skrevet fortællingen om hans liv, men hvad vigtigere var, at familien var glade for historien.

Leos hus, som han holdt så meget af, står der endnu på Vikærsvej. Og det vil det blive ved med et stykke tid endnu, fortæller Erik Thye, der planlægger at opføre en række byhuse på hjørnet mellem Vikærsvej og Vejlbygade.

- Vi har faktisk ikke kigget videre på projektet, selvom Leos hus skal rives ned før eller siden, nu hvor han er gået bort. Vi har ikke travlt og går næppe i gang med byggeriet før efter første kvartal af 2023, fortæller bygherren.

- Der er meget lidt plads på vejen, så lige nu hjælper vi nabo-byggeriet ved ikke selv at gå i gang, og så er der fortsat mange ubekendte med renten og prisen på byggeri i øjeblikket. Det er svært at få konkrete svar på, så vi har ikke travlt.

Du kan læse nekrologen her.

4. Et kig på fremtidens Risskov

Jesper Bo Jensen kom i starten af 2022 med sine bud på, hvordan Vejlby Risskov udvikler sig over de næste 10 år. Foto: Pressefoto

Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kom i begyndelsen af år 2022 med et kvalificeret bud på, hvordan Risskov udvikler sig over det kommende årti.

Han snakker blandt andet om byudvikling, der var et virkeligt betændt og heftigt debatemne under og op til kommunalvalget i 2021. Da Jesper Bo Jensen kom med sine forudsigelser, havde det dengang nyvalgte byråd i Aarhus Kommune ikke engang haft første arbejdsdag endnu, men jeg føler faktisk i retrospekt, at fremtidsforskeren har forudsagt en tendens ganske fint.

- Byudviklingen kommer til at ændre sig. Der har været enormt meget diskussion omkring fortætning af blandt andet Risskov, og volumen, der bygges med, vil komme til at tynde ud. Fortalerne for fortætning fik sig en begmand og et ordentligt rap over fingrene ved valget, fortæller Jesper Bo Jensen i artiklen, som du kan læse lige her.

Er jeg helt galt afmarcheret og uden realitetssans, når jeg siger, at der er mindre utilfredshed med byudviklingen i Risskov den dag i dag, end der var på samme tid sidste år?

3. Etagebyggeri på villavej i Risskov

På L.P. Bechs Vej - eller Nordre Strandvej, alt efter hvem man spørger - er byggeriet af fire lejligheder i dag undervejs. Foto: Tobias Heede Niebuhr

Ach du lieber, en speget sag, som jeg skrev adskillige artikler om både i år og sidste år.

Først om, hvordan beboerne på L.P. Bechs Vej havde udsigt til at få et etagebyggeri på villavejen nær vandet, selvom det burde være noget nær umuligt at opføre den slags byggeri der. Så om, hvordan beboerne klagede til først den ene klagemyndighed og så den anden - uden at få medhold.

Det kommer nemt til at fremstå som en konflikt mellem en forenet vejforening og bygherrerne, ejendomsmæglerne Nonbo & Eland, men dybest set bunder det hele i en god, gedigen omgang kommunalt sjusk.

Da man for få år siden vedtog en ændring af lokalplanen for Fedet, så grundejere på en strækning langs Nordre Strandvej fik mulighed for at bygge større, overså man lige, at der på hjørnet mellem Nordre Strandvej og L.P. Bechs Vej lå en unik grund, som i praksis kunne betyde, at der kunne blive opført etagebyggeri på en villavej.

I dag står byggeriet i rejsehøjde og er mere eller mindre færdigbygget udvendigt. Vejformand på L. P. Bechs Vej, Niels Christian Toppenberg, kalder det en "klump".

- Det er en enorm klump, der er helt forkert placeret i området. Det gælder især for den direkte nabo, som lejlighederne er meget påtrængende for, fortæller han.

En af hans største bekymringer omkring byggeriet var, at den smalle villavej ville være tilstoppet med byggemaskiner og håndværkervogne under byggefasen. Sådan er det også gået, fortæller vejformanden.

- Det har været meget udfordret. I den seneste tid er der blevet lagt fjernvarmeledninger ud til de nye lejligheder, så der har holdt fire varevogne på vejen. Det har næsten ikke være muligt at komme ud af sin egen indkørsel, og vi har da skældt håndværkerne noget ud, siger Niels Christian Toppenberg.

2. Rotterne rumsterer i Risskov

Antallet af rotteanmeldelser fra Vejlby Risskov slår nye rekorder for andet år i træk. Jørgen Kirk/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Det er lidt spøjst på en usjov måde, at antallet af rotteanmeldeler i Risskov slår rekord for andet år i træk.

Jeg kan godt forstå, at kommunens skadedyrsbekæmpere rykkede hyppigt ud under coronakrisen, hvor folk i højere grad befandt sig hjemme og kunne høre kriblen og krablen fra de små kræ. Men nu hvor vi ellers er tilbage i rotteræset som før pandemien, fortsætter tallene med at stige.

Kommunens rottebekæmpelse har ikke mange gode forklaringer på det. Én kunne være, at det er blevet væsentligt nemmere at indberette sit møde med de pelsede gnavere. Det kunne jo indikere, at der måske slet ikke er kommet flere rotter. Vi er bare blevet bedre til at melde dem til skadedyrsbekæmpelsen.

Bristen i den logik er bare, at antallet af rotteanmeldelser daler på kommuneplan, mens mængden bare vokser i Risskov.

Nok om det. I artiklen her kan du se, om din vej har været en regulær rotterede i det forgangne år - og læse de gode råd til, hvordan du undgår at få ubudne og lodne størrelser på besøg.

1. Her skærer sparekniven til i Risskov

Forligspartierne i Aarhus Byråd indgik torsdag den 15. december en aftale om budgettet for 2023. Enkelte spareforslag er blevet skrottet. Foto: Søren Willumsen

Først den ene vej, og så den anden vej.

Når vi snakker kommunale budgetter, virker det til, at det er en evindelig vekslen mellem spendere-år og spare-år.

2023 bliver et af de sidstnævnte, og det kommer også til at påvirke børnefamilier, ældre og dem midtimellem i Risskov. De konkrete konsekvenser for bydelen skrev jeg om, og det ville I ikke overraskende gerne læse om. Så meget, at det blev årets mest læste artikel.

Kort før jul vedtog vedtog forligspartierne i Aarhus Byråd en aftale om de konkrete besparelser, og der blev ændret en række besparelser, som dog ikke har stor indflydelse på Vejlby Risskov.

Størstedelen af bydelens plejehjem står fortsat til at miste sine oplevelsesmedarbejdere, som du kan læse om her. Egå Bibliotek er fortsat sat til at lukke, men FO-klubben 'Vrukken' ved Ellevangskolen har fået en livsline.

I det oprindelige spareforslag var der lagt op til, at samtlige 17 FO-ungdomsklubber ville få fjernet sit tilskud fra Aarhus Kommune, hvilket de facto ville betyde, at de ville lukke. Men i den reviderede aftale skal Børn og Unge i løbet af første kvartal næste år se nærmere på, om det er muligt at holde ni af FO-klubberne åbne.

'Vrukken' lever altså som minimum lidt endnu.