Er lokale bilister blevet til trafikale dydsmønstre på de seneste 365 dage, er det klima-samvittigheden eller stigende benzinpriser, der presser, eller har Østjyllands Politi holdt mindre i vejkanten med sine hvide fotovogne?

Forklaringerne kan være mange, og det er måske en kombination af flere ting. Tallene taler dog et tydeligt sprog. Der er sket et markant fald i antallet af bilister, der i 2022 er blevet blitzet i at køre for hurtigt i politiets fartkontroller i Risskov i forhold til sidste år.

Det viser en aktindsigt fra Østjyllands Politi.

I 2021 modtog 1.272 bilister en besked fra ordensmagten om, at de havde kørt hurtigere end den tilladte fartgrænse på veje som Grenåvej, Vestre Strandallé og Sindalsvej. I år er tallet faldet til 689.

Tendensen er den samme over hele kommunen. Der var ved udgangen af september i år udskrevet cirka halvt så mange fartbøder fra fartkontrollerne som i hele 2021.

Det er naturligvis gode takter, at bøderne bliver færre, og derfor er politikommissær ved Østjyllands Politis færdselsafdeling Lars Bisgaard glad for at se, at indsatsen har en effekt.

- Vi kan se på tallene, at det har en effekt, og generelt er hastigheden kommet betragteligt ned. Men selvom vi gerne vil tage hele æren, så vil det nok være utroværdigt at gøre, for der kan være flere grunde. Jeg har en mistanke om, at folk kører langsommere for at spare benzin på grund af de høje priser. Jeg tror også, at mange har fundet ud af, at fart er en utryghedsfaktor, siger han.

Kan nedgangen i antallet af bøder skyldes, at I har været ude med færre kontroller i år i forhold til sidste år?

- Vi kører nærmest det samme antal måletimer på hele året. Så det skulle gerne være det samme, siger Lars Bisgaard.

Men hvor bliver måletimerne så brugt?

Ifølge Laust Jakobsen, specialkonsulent ved færdselsafdelingen, har Østjyllands Politi omkring 1.300 forskellige målesteder i politikredsen, og prioriteringen kan have været anderledes i år.

Hvor de hvide fotovogne eksempelvis holdt én og to gange på henholdsvis Stenagervej og Vejlby Centervej i 2021, og der blev registreret i alt 18 fartsyndere, er der ikke blevet foretaget fartkontroller på disse veje i år.

I alt har Østjyllands Politi været til stede på veje i Vejlby Risskov 38 gange i år mod 25 sidste år. Indsatsen har dog særligt været målrettet to veje: Sindalsvej og Vestre Strandallé. På sidstnævnte har man eksempelvis foretaget 16 målinger mod 10 i 2021.

- Hvis der er veje med mange sager, vil det typisk også være steder, hvor vi følger op året efter, siger Laust Jakobsen.

Den glædelige nyhed er, at der trods flere fartkontroller er langt færre bilister, der er blevet fanget med foden presset for hårdt mod speederen langs Vestre Strandallé.

467 kørte for stærkt i 2021. 136 har kørt for stærkt i år. Det kunne indikere, at politiets indsats virker.

- Det har en virkning, når vi holder meget på en strækning, for så ved folk, at vi er til stede. Men det er klart, at vi forsøger at være på så mange veje som muligt. Folk skulle gerne have en mistanke om, at vi kan være 1.300 forskellige steder, for så bliver de nødt til at køre pænt over det hele, fortæller Laust Jakobsen.

Sindalsvej er til gengæld et godt eksempel på, at det tager tid at fordrive folks indre fartdjævel. Med sine 343 registrerede hastighedsovertrædelser er det den eneste vej i 8240 Risskov, hvor antallet af bilister, der har måttet smile til kameraet på en af politiets fotovogne, er steget.

Den naturlige forklaring er, at der er blevet foretaget flere kontroller, men det vedvarende antal bøder og klip i kørekortet viser også, at der er et behov på netop Sindalsvej.

- Vi har ikke været så meget på Sindalsvej i de forgangne år, men vi har registreret, at der er en udfordring, for folk bliver ved med at køre for stærkt på vejen, siger Laust Jakobsen.

- Når vi finder veje, hvor folk fortsætter med at køre for stærkt, henvender vi os til kommunen for at se, om vi kan finde en løsning. Skal vi have skiltet bedre, eller skal vi gøre brug af andre tiltag? Hvad gør vi?

Oplever du et problem med for høj fart på din vej eller på dit barns skolevej, kan du bestille en fartkontrol her.

"Jeg skriver til jer, da min tiårige datter her til morgen var et mulehår fra at blive kørt ned i rundkørslen ved Risskov Skole."

Sådan indleder en kvinde fra Risskov sin e-mail til mobilitetsafdelingen i Aarhus Kommune, viser en aktindsigt. Heri beder hun dem om at finde en løsning på de trafikale sikkerhedsproblemer i færdselsåren, der hver morgen fordeler bilister på vej på arbejde og skolebørn på vej i skole.

Som kvinden skriver, fører det ofte til farlige situationer for de mindste trafikanter.

- Jeg kender til i hvert fald et barn, der er blevet kørt ned for nylig. Og jeg ved, at der gennem årene har været mange ulykker i rundkørslen. Også min tiårige søn har for nyligt været tæt på at blive kørt ned i rundkørslen", skriver hun, inden hun afslutter sin besked således:

"Jeg håber, I vil kigge på, hvad der kan gøres i den rundkørsel, så vores børn ikke skal færdes med livet som indsats på vej til og fra skole."

Beskedens modtager, mobilitetsplanlægger Mette Sahlertz, tager henvendelsen meget alvorligt, og det er ikke første gang, hun hører om farlige situationer i rundkørslen ved Risskov Skole.

Men et af problemerne er paradoksalt nok dét, at hvis folk bliver kørt ned i rundkørslen, så resulterer det sjældent i slemme personskader.

- Vi vil meget gerne sætte ind og gøre noget, men når det er lige ved og næsten-oplevelser eller påkørsler, hvor hverken politiet eller skadestuen bliver underrettet, så kommer det ikke ind i vores data, fortæller Mette Sahlertz.

Dermed ikke sagt, at der skal lig på bordet, før kommunen træder i karakter.

- Der er desværre steder i kommunen, hvor der er lig på bordet, og der bliver tiltag finansieret af den såkaldte sortpletsanalyse. Ingen håber, der kommer lig på bordet ved Risskov Skole, men da de farlige situationer som regel ikke bliver registreret, ved vi meget lidt om, hvor og hvordan de opstår, siger Mette Sahlertz.

Derfor har hun også svaret kvinden fra Risskov og stillet yderligere spørgsmål til episoderne, hvor kvindens børn næsten blev påkørt - og derfor opfordrer hun også andre forældre til at kontakte Risskov Skole eller Teknik og Miljø, hvis de oplever farlige situationer.

For lige nu er det lidt en gråzone. Er det hele rundkørslen, der er farlig, eller er det særligt ved specifikke vejgrene eller fodgængerfelterne, at trafiksikkerheden spidser til? - Er der tale om sidstnævnte, er det nemmere, hurtigere og med garanti også billigere at komme med løsningsforslag, end hvis hele rundkørslen skal revideres.

- Hvis vi ved præcist, hvor situationerne opstår, kan vi måske sætte ind med små tiltag. Måske handler det om at flytte fodgængerfeltet ved den ene vejgren, fordi bilisterne dér skal tage stilling til for mange ting på én gang, men det kan vi ikke sige endnu, fortæller Mette Sahlertz.

- Er det hele rundkørslen, den er gal med, kunne jeg godt forestille mig en situation, hvor den skulle ombygges, men det vil formentlig kræve en politisk beslutning. Jeg ved heller ikke, om det er det, folk ønsker. Jeg ved, at forældrene er trætte af den, men der er også mange, der synes, den kendetegner Risskov.

Men uanset om tiltagene bliver store eller små, så vil der efter alt at dømme ske noget med runddelen.

Aarhus Kommune har i år gennemført den såkaldte Skolevejsanalyse, der kortlægger forskellige projekter, som kan løfte trafiksikkerheden nær kommunens skoler. Resultaterne derfra skal Mette Sahlertz drøfte sammen med Risskov Skoles ledelse og bestyrelse i det nye år.

Derudover er der også fundet en milliontung pose penge på 153 millioner til at udvide Risskov Skole. I samme ombæring er det oplagt at kigge efter blinde vinkler og mobilitetsudfordringer nær folkeskolen, og Mette Sahlertz er blevet tilknyttet den omfattende udvidelse på 3.000 kvadratmeter som rådgiver.

- Jeg skal komme med mine kommentarer og fortælle, hvilke udfordringer jeg ser. Jeg ved, at der har været et ramaskrig om trafikken, og jeg ved også, at skolens ledelse har nævnt rundkørslen som et problem, så kontakt gerne dem eller mobilitetsafdelingen, så vi kan blive så konkrete på problemerne som muligt, siger mobilitetsplanlæggeren.

Fra stjernelandsby og sommerhuskvarter til villa-område, centerplaner og nu store etagebyggerier og byudviklingsprojekter.

Det er ingen overdrivelse at skrive, at der er sket alverden med Vejlby Risskov gennem de seneste knap 100 år. Det kunne og har jeg allerede skrevet mangt og meget om, men den måske bedste måde at give dig syn for områdets udvikling på, er ved at vise dig før og efter-billederne fra nogle af bydelens mest velkendte områder.

Vi starter ved Fedet, og så bevæger vi os ellers op mod Vejlby.

Året er 1928, 1933 eller et sted derimellem, og den nu hedengangne Vejlby Risskov Kommune havde opkøbt skydevoldene ved Fedet efter at have fået den åbenbaring, at landliggere og militære skydeøvelser ikke var nogen brandgod kombination. Skydevoldene måtte vige for villaer.

Spoler vi tiden frem til 1965, skriver Århus Stiftstidende for første gang om planerne for en sportshal, der ligge i området omkring Bellevue. Derfra går det stærkt, for allerede året efter bliver Bellevuehallen indviet den 19. juni 1966.

Som du kan se, er der sidenhen blevet fortættet langs Nordre Strandvej. I efterkrigsårene forsvandt sommerhusene ét efter ét for at blive erstattet af villaer. I de seneste år er villaerne omkring Bellevuehallen så begyndt at blive opkøbt og omdannet til erhverv, restauranter og kontorer.

Den udvikling kommer vi formentlig til at se mere af over de kommende år.

Fra Bellevue panorerer vi over til Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland - i folkemunde blot Jydske Asyl. På tidspunktet for dette billede, der er taget et sted mellem 1928 og 1933, var der allerede gået knap 80 år fra, at overlæge Harald Selmer tog imod de første patienter.

Bygningen blev fredet i 1997, en udvidet fredning fulgte i 1997, og det er årsagen til, at det gamle psykiatriske hospital i det store og hele ligner sig selv den dag i dag.

Men en epoke sluttede i 2018, da de psykiatriske afdelinger fra Risskov flyttede til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Året forinden havde Region Midtjylland solgt hospitalet, en lokalplan for omdannelsen af området blev vedtaget i Aarhus Byråd, og så gik en række pensionskasser i gang med at omdanne området til boliger.

I dag er området blevet døbt Bindesbøll Byen efter arkitekt på den oprindelige anstalt, M.G. Bindesbøll. Omkring halvdelen af det planlagte antal boliger i området, cirka 1.200, er i dag skudt frem nær de fredede bygninger fra Jydske Asyl.

Så tager vi en tur i tidsmaskinen og spoler frem til 1990 med et herligt, farvelagt billede fra Arresøvej nær Grenaabanens skinner. Som antallet af biler viser, var der gang i de mange små- og mellemstore virksomheder i området.

Nogle ligger der måske endnu, men deres dage er måske talte. Erhvervsbygninger er blevet afviklet og solgt fra til byudvikling. To lokalplaner giver mulighed for at opføre små 2.500 boliger med adresser på Arresøvej, Borresøvej, Brassøvej og Lystrupvej. Mange af disse står der allerede i dag, som du kan se på luftfotoet fra denne december, men der er flere på vej.

I 2023 bliver en ny lokalplan for området mellem Latyrusvej og Mossøvej efter alt at dømme også vedtaget, og længere nordpå går grundejerne også med en bygherre i maven.

Turen går nu tilbage til Gl. Vejlby, der i 1956 stadig lignede en såkaldt stjernelandsby, hvor markerne begyndte som smalle stykke jord i byen og breder sig ud derefter.

Tager du en vandretur fra 7-11 ved Grenåvej og ned ad Vejlbygade, vil du stadig kunne se enkelte bygninger fra den gamle landsby. Størstedelen blev dog opkøbt og revet ned af Vejlby Risskov Kommune, der op gennem 1960'erne havde forkromede planer om at omdanne området til shoppingcenter.

"Centret" blev dog ikke til meget mere end bygningen, der i dag huser Vejlby Apotek, frisørsalonen By Vesti og Audika Hørecenter. I 1969 stod Veri Centret færdigt, og så dæmrede det ligesom for sognerådet, at endnu et centerområde måske ville blive overflødigt.

I dag bliver der bygget i området omkring Vejlbygade. Vikærsvej er snart lutter etageboliger, og nær Vejlby Kirke og Risskov Gymnasium er den gamle LEC-bygning blevet til et stort antal kollegieboliger.

Lørdag den 29. marts, 60 år efter indvielsen, var en flok nuværende og tidligere medarbejdere ved Århus Sporveje forsamlet til gravøl ved det gamle busanlæg ved Bryggersvej.

Anledningen var, at anlægget skulle nedrives for at bane vejen for det massive nybyggeri mellem Vejlby Ringvej og Gustav Holms Vej, som vi i dag kender som Risskov Brynet.

Busanlægget blev indviet i 1954, da der blev indført busdrift i Århus. Dengang bestod bygningerne af to store haller dels til busgarage, dels til klargøringsformål samt en trafikmesterbygning og tankanlæg til olie.

Da dette billede er taget før 1971, er det ikke muligt at se udvidelserne, som fandt sted op igennem 1970'erne.

I området, hvor der også tidligere har ligget en Hells Angels-rockerborg, bor der i dag i omegnen af 5.000 mennesker. Risskov Brynet står næsten endegyldigt færdigt. Sidste etape, omkring 294 boliger, opføres i disse år af entreprenørfirmaet Raundahl & Moesby.

De ventes at stå færdige i 2024.