At lokalplan 1119 vil forskønne det henfaldne erhvervsområde mellem Latyrusvej og Mossøvej, var der bred enighed om blandt de politiske ordførere i Aarhus Byråd til onsdagens byrådsmøde. Der var dog også konsensus om, at byggeprojektet ikke er klart til endelig vedtagelse endnu.

Derfor blev det planlagte byggeri, der består af mellem 270-300 boliger i tre etager med plads til erhvervslokaler og en daginstitution, sendt tilbage til behandling i Teknisk Udvalg. Byrådspolitikerne ønskede både selve byggeprojektet og dets påvirkning på lokalområdet yderligere belyst.

- Jeg har betragtninger til både indenfor og udenfor byggeriets matrikel. Hvis vi kigger på området, virker det som om, at der har været fri leg. Der er intet DNA for området, ingen helhedsplan, ingen planlægning for erhvervsarealerne, skoler eller dagtilbud, sagde Steffen Wich (S) og fortsatte:

- Der er mange fine ting i selve projektet, men det skal en tur i udvalgsbehandling. Der er meget få almene boliger i projektet, og det står ikke klart, hvornår dagsinstitutionen skal effektueres. Der er også noget med nabohøringer, borgerinddragelse og byggehøjder, som der skal ses på.

For det skitserede byggeri knejser fortsat for højt til himmels. Det mente løsgænger Jakob Søgaard Clausen også.

Nabobyggeriet, hvor der i dag ligger en Ild.Pizza samt en Rema 1000-butik langs Lystrupvej, er 13 meter højt ud mod den store indfaldsvej - og giver angiveligt indbliksgener for beboerne i villaerne på den modsatte side af vejen.

I lokalplan 1119 er byggehøjderne ud mod Lystrupvej i øjeblikket sat til at blive mellem 18-21 meter højt og 3-4 fire etager samt en udnyttet tagetage - hvilket i lægmandstermer svarer til en halv etage ekstra. Undervejs i lokalplanprocessen har bygherre ellers barberet en sjette etage fra som følge af indsigelser fra lokale, men Jakob Søgaard Clausen lagde op til, at der måske skulle skæres yderligere i byggeriets højde.

- Knasten er højden. Vi har før set, at bygherrerne sætter etageantallet højt fra start, så man undervejs kan skære en etage fra og sige, at man har lyttet til borgernes indsigelser. Den tidligere rådmand for Teknik og Miljø (Steen Stavnsbo (K), red.) var optaget af, at man ikke byggede etagebyggeri i villakvarterer, sagde Jakob Søgaard Clausen og tilføjede:

- Her synes jeg, det er fint, at man fjerner seks villaer, men man tager ikke nok hensyn til det store villakvarter på den modsatte side af Lystrupvej. Vi skal se på højden og se, om vi måske kan trække byggeriet længere væk fra vejen.

Sammen med Enhedslisten stillede han til forrige byrådsmøde et forslag, der skulle fremskynde arbejdet med at begrænse trafikken langs Lystrupvej. Den såkaldte "fredeliggørelse af Lystrupvej" er dog et større projekt, man ikke kan løse i forbindelse med lokalplan 1119.

Men de trafikale udfordringer langs indfaldsvejen er noget, som byrådets partier har øje for.

- Lokalplan 1119 er en del af flere nye byggerier i området, men vi bliver nødt til at tage højde for trafikmængden og støjen, og vi skal have løsninger for Lystrupvej og Hørgårdsvej. Udvalgsbehandlingen bør også se nærmere på, hvordan vi løser trafikale problemer, sagde Solveig Munk (EL).

Mette Skautrup (K) kunne også istemme sig koret, der ønsker trafikale løsninger - også for udfordringerne ved Torsøvej Station, hvor gangbroen over banelegemet betyder, at gangbesværede, kørestolsbrugere og ældre har svært ved eller er helt forhindret i at bruge letbanen.

- Vi kan godt lide byggeplanerne, men vi er også bekymret for det, det foregår udenfor matriklen. Der skal sikres en tryg skolevej for børnene, der skal krydse Lystrupvej, når de skal i skole på Strandskolen. Der er også et ønske om niveaufri adgang til letbanen, men jeg ved, at det også er et opmærksomhedspunkt i kommunen, sagde hun.

Var onsdagens byrådsbehandling et spil banko, ville Siri Søndergaard, der bor på Bynkevej modsat det planlagte byggeri ved Latyrusvej, have fået fuld plade.

- Jeg kunne ikke være mere tilfreds med de ting, politikerne sagde under byrådsmødet. De adresserede alt det, vi på vejen er bekymrede for: Højden, trafikken og manglen på en helhedsplan, så der ikke bare opføres et nyt stort byggeri et frimærke af gangen, lyder reaktionen fra Siri Søndergaard.

Hendes håb er nu, at udvalgsbehandlingen vil føre til konkrete ændringer af lokalplanforslaget.

- Jeg håber helt konkret, at byggeriet bliver lavere. Beboerne i nabobyggeriet ved Rema 1000-forretningen kan kigge direkte ned i beboerne på Bynkevejs haver, og det byggeri er altså en del lavere end den mur på 18-21 meter, som man planlægger at bygge nu, siger hun.

Der blev fundet rum i det kommunale budget for 2023 til at finansiere en udvidelse af Risskov Skole til 153 millioner kroner.

Det kniber til gengæld med at finde pladsen på skolens grund til at opføre den 3.000 kvadratmeter store udvidelse, hvis skolens elever fortsat skal have udearealer til boldspil, leg og frirum.

Derfor pønser Børn og Unge på at inddrage den offentlige park på den modsatte side af Vestre Strandallé i byggeprojektet.

- Vi taler om, hvordan vi bedst aktiverer skoleparken i projektet. Vi får meget lidt udeareal, hvis vi bygger ud på skolens grund, så vi har behov for at se bredere på problematikken, så eleverne får arealerne til at bevæge sig på og lave aktiviteter. Derfor peger vi på skoleparken, siger Anne Marie Due Schmidt, bygningschef for Børn og Unge.

Hun understreger, at det i øjeblikket ikke er planen, at der skal opføres en ny udskoling, indskoling eller andre former for bygninger, der kan bruges til klasseundervisning i parken. Lige nu er der lagt op til, at nyt byggeri i det grønne åndehul bliver i mindre skala.

- Vi kommer ikke til at opføre en ny bygning i parken. Efter planen skal den bruges til flere aktiviteter af eleverne, så vi vil gerne etablere toiletter og måske nogle skure, der kan bruges til fagundervisning, men det er noget, vi inviterer lokalområdet til dialog om, fortæller Anne Marie Due Schmidt.

Et sådant dialogmøde med interessenter, lokale og naboer har man allerede afholdt. Men Finn Støy, der bor på Kastaniebakken langs den offentlige park, gik ikke bekymringsfri derfra.

- Vi ønsker alle, at vores børn får den bedst mulige skole, og vi synes også, det er godt, at eleverne bruger parken. Det gør de allerede helt problemfrit, og vi har nydt at høre og se dem, men jeg frygter, at det bliver til en glidebane, hvis man først begynder at opføre toiletbygninger, redskabsskure og overdækkede områder i parken, siger han og tilføjer:

- Når vi spørger kommunen, om de kan udelukke, at der senere anlægges boldbaner eller multibaner i parken, får vi ikke noget klart svar. Man skal huske, at der også er behov for grønne områder, men kigger jeg på byggeriet ved psykiatrisk hospital, ser jeg en tendens til, at man ikke respekterer områdets grønne arealer.

Henrik Petersen, formand for Vejlby Risskov Grundejerforening, deler bekymringen.

- Vi vil naturligvis gerne have, at eleverne bruger parken, men den er udlagt til rekreative formål - med adgang til, at alle skal kunne benytte den. Jeg synes allerede, at de planlagte tiltag ændrer parkens karakter lidt, og jeg så nødigt, at den pludseligt blev inddraget til sportslige faciliteter med baner og indhegning, siger Henrik Petersen.

Hos Børn og Unge forstår man godt, hvorfor Henrik Petersen, Finn Støy og andre lokale er bekymrede for parkens fremtid. Håbet er dog, at man kan inddrage deres idéer og ønsker for det grønne område, så projektet også gør noget godt for lokalområdet.

- Vi ved godt, at det ikke er særligt populært at gøre noget ved parken, men vores tilgang er, at vi vil lave et projekt, der gør noget godt for eleverne såvel som lokalområdet. Vi vil gerne have deres ønsker med i skitseringen til projektet, men vi kan aldrig sige med sikkerhed, hvordan fremtiden bliver, siger Anne Marie Due Schmidt.

Men for at lægge låg på bekymringerne for, at parken ændrer drastisk karakter, refererer hun til tre politiske beslutninger truffet af byrådet i Aarhus Kommune i 2022.

Man har vedtaget temaplanerne "Et grønne Aarhus med mere blåt" samt "Naturen i Aarhus," der danner rammen for kommunens arbejde med naturen og det grønne. Senest har byrådet den 16. november vedtaget en ny politik for Bykvalitet og Arkitektur, der fokuserer på bykvalitet i samspil med landskab og natur.

Da det ikke giver mening at vedtage ét, men gøre noget andet, tvivler hun på, at den offentlige park ved Risskov Skole forgår som rekreativt område for alle foreløbigt.

- Vurderingen er, at det umiddelbart ikke er nemt at ændre planlægningen, da vedtagelsen af ovenstående viser en politisk ambition om at bevare det grønne. Derfor vil det formentlig blive svært at få politisk opbakning til at bygge i Skoleparken – medmindre de politiske ambitioner på et tidspunkt ændres, fortæller Anne Marie Due Schmidt.

Men det maner nu ikke Henrik Petersens bekymringer til ro.

- Det skal være et sted, hvor vi kan gå tur med hunden, vejforeningerne skal kunne lave aktiviteter om sommeren, og skolebørn skal kunne lege i parken, men jeg er stadig bekymret. Erfaringen har vist, at der kun skal én beslutning fra byrådet til for at ændre planlægningen for et område, så selvom parken er udlagt til ét i øjeblikket, kan det altid ændres, siger han.

Der er ingen roser uden torne.

Fra brudefærde til begravelser har Jonas og Christine Bendixen gennem de seneste 12 år nydt at kunne levere buketter og dekorationer til livets store begivenheder.

Men i samme ombæring har parret selv måttet give afkald på alt fra barnedåb til familie-festivitas. Søndagene har aldrig været helligdage, ligesom tanken om at have mere end tre ugers ferie på et år kun har været en fantasi.

Før nu. Sammen har ægteparret besluttet at lukke Bendixen Blomster, selvom forretningen har stået i flor.

- Det er gået godt, men det er faktisk også én af grundene til, at vi stopper. Det er mange timers hårdt arbejde hver uge, og vi arbejder typisk også op til højtider, lørdage, søndage. Faktisk arbejder vi som regel også, når andre har fri, fortæller Christine Bendixen.

- Det tærer på kroppen efter så lang tid, så nu har vi besluttet, at det er på tide at geare ned. Vi elsker vores arbejde, men har længe ønsket os mere frihed.

Det ønske blev gødet under corona. Mens mange måske tog arbejdslivet op til revision efter en ufrivillig hjemsendelse, var det den øgede arbejdsmængde under krisen, der satte tingene i relief for Jonas og Christine Bendixen.

- Der har været et optræk til, at vi nu lukker. Særligt under corona begyndte man at tvivle på, om arbejdet nu også gav mening. Vores ansatte blev hjemsendt, mens man selv arbejdede dobbelt så meget, og der begyndte de første frø virkelig at spire. Var det nu også det hele værd, spørger Jonas Bendixen retorisk.

Svaret på spørgsmålet er, at ja, det har ikke været skønne spildte kræfter. Det har reaktionerne på den varslede lukning af Bendixen Blomster vist.

- Vi har fået så mange positive tilkendegivelser, efter vi offentliggjorde lukningen. Man tænker, det er det værd, når man kan se, at man har gjort en forskel for folk i forbindelse med deres bryllupper, begravelser og andre højtider. Vi vil gerne sige tak, for det betyder ekstremt meget, men tiden er inde til at skifte spor, siger Jonas Bendixen.

Hvad der nu skal ske, ved ægteparret ikke. En tilbagevenden til livet som blomsterhandler kan ikke helt afskrives, men deres næste foretagende bliver formentlig i en helt anden muld.

- Vi skal trække stikket i en måned eller tre, mens vi indhenter noget af al den ferie, vi ikke har fået afholdt de seneste 12 år. Kommer vi til at savne blomsterne, finder vi nok en måde at arbejde med dem i fremtiden, men nu vil vi gerne afsøge nye veje, som vi ikke kender endnu, siger Christine Bendixen og fortsætter:

- Vi er meget åbne over for tanken om at være selvstændige, men det skal også være på en måde, hvor travlheden er anderledes.

Hun kan endnu ikke sige, hvad der skal ske med de opsagte lokaler på Nordre Strandvej. Bendixen Blomster lukker, når opsigelsesperioden er ovre den 31. marts.

I øjeblikket er der én interesseret køber, der gerne vil fortsætte med at drive en blomsterhandel i butikken under et nyt navn, men bliver den handel ikke til noget, vil lokalerne fremover huse en anden form for forretning.

Men der er god grobund for at skabe en velfungerende blomsterhandel i Risskov.

- Hvis man kan sit kram og er klar til at knokle, kan det helt sikkert sagtens blive en god forretning. Vi kan mærke på vores kunder, at de er glade for, at vi har været til. Vi har også en kollega lidt længere oppe af vejen, som faktisk håber, at der kommer en ny blomsterbutik her, siger Christina Bendixen.

- Hun har allerede rigeligt at se til, så hun vil få svært ved at følge med, hvis der bliver en blomsterhandel mindre i området.

Men af samme årsag forstår ægteparret også godt, hvis der ikke ligefrem dannes en kø af interesserede arvtagere til Bendixen Blomster. For det er hårdt arbejde at holde liv i en blomsterbutik.

- Det er ikke en branche, der er voldsomt attraktiv for selvstændige. Vi er ikke de eneste, der har gået med tanker om at stoppe butikken, fordi arbejdet er så krævende. Mange har erfaret, at de hellere vil prioritere deres liv anderledes, så man også får tid til familie, fritid og venner, siger Jonas Bendixen og fortsætter:

- Derfor har det også vist sig at være en udfordring at finde én, der vil fortsætte butikken.