Punktum. Rikke Dahl troede det var sat, da hun kort før jul sidste år fik medhold i sin fraflytningssag ved Aarhus Huslejenævn.

Udlejeren DEAS, der administrerer AP Pensions knap 400 ejendomme i Risskov Brynet, havde gjort krav på 36.500 kroner til istandsættelse af hendes lejemål. I stedet afgjorde huslejenævnet, at udlejeren i stedet skulle betale 36.200 kroner tilbage til Rikke Dahl.

Sejr. Troede hun. For dagene gik, pengene udeblev, og kort før sidste frist for tilbagebetaling modtog hun i stedet en stævning i sin e-Boks.

- Det er jo vanvittigt. De har stadig en masse af mine penge, og de vil ikke godtage afgørelsen fra Aarhus Huslejenævn. Nu har de i stedet bragt os for Boligretten, siger Rikke Dahl til RisskovLIV.

Hun er ikke den eneste tidligere lejer i Risskov Brynet, der skal møde op i retten for at få trykprøvet afgørelsen fra huslejenævnet.

RisskovLIV har tidligere beskrevet, hvordan en lang række beboere fra det nybyggede kvarter i Risskov har følt sig trådt under fode af DEAS i forbindelse med fraflytning på grund af høje istandsættelseskrav på tusindvis af kroner - som i Rikke Dahls tilfælde, hvor udlejer gjorde krav på størstedelen af depositummet på 44.000 kroner.

Det har betydet, at enkelte tidligere lejere har bragt sagerne for huslejenævnet i Aarhus Kommune. Når det sker, taber DEAS typisk. Siden sidste sommer har udlejeren trukket det korteste strå i fire ud af fem fraflytningssager fra Risskov Brynet.

Men det er afgørelserne i disse sager, som DEAS er uenige i. Derfor er Rikke Dahl og tre andre lejere blevet sagsøgt. Sammen med et andet par, der også er blevet indkaldt, har hun nu anskaffet sig en advokat til at føre sin sag i Boligretten.

- Vi kontaktede vores advokat, og han sagde med det samme, at det var meget forventeligt, for hvis DEAS bare betaler os, så får de simpelthen så mange efterregninger fra tidligere lejere. Det er for at få sat en stopper for det, siger Rikke Dahl.

Kort sagt drejer alle sagerne sig om en forkortelse. Når du fraflytter et lejemål, skal der udarbejdes en flytterapport, hvor du sammen med en synsmand gennemgår alt fra gulv til loft for at vurdere, om der er mislighold. Nogle ting vil lejer hæfte for, andre ting hæfter udlejer for, hvilket krydses udførligt af på et skema.

Men i DEAS' fraflytningsrapport skriver synsmændene forkortelsen "pv" for "påkrævet vedligehold" ud for punkterne i skemaet. Men hvem hæfter så for det påkrævede vedligehold? - Det er her, spliden opstår, for Aarhus Huslejenævn vurderer ikke, at udlejeren gør det klart for lejeren, hvem der egentlig skal betale for hvad.

Det medfører, at DEAS taber og bliver pålagt at betale tocifrede tusindbeløb tilbage til de tidligere lejere som i Rikke Dahls sag.

Det store ejendomsadministrationselskab, der udlejer tusindvis af lejemål på landsbasis, ønsker ikke at udtale sig om verserende sager, men har tidligere berettet til RisskovLIV, hvordan man kun har oplevet problemer med "pv"-forkortelsen i Aarhus.

- På landsplan får DEAS medhold i mere end 90 procent af de sager, der ender i huslejenævnene. Men det er korrekt, at tallene ser anderledes ud i Aarhus, hvor vi i fire ud af fem afgjorte sager siden sidste sommer ikke har fået medhold. Det skyldes, at vi har anvendt en bogstavforkortelse i vores fraflytningsrapporter, som Huslejenævnet har vurderet, skaber ugennemsigtighed hos lejer.

- Vi er ikke enige i nævnets afgørelser, og vi har bedt Boligretten om at vurdere dette spørgsmål. Uanset dette har vi valgt at tydeliggøre vores fraflytningsrapporter og undgå bogstavsforkortelser for at undgå tvivl for fremtiden, lyder det tidligere svar fra DEAS.

Men det kan blive som at skyde sig selv i foden for udlejeren at slæbe sine tidligere lejere for en domstol.

Der er gang i svingdøren i Risskov Brynet med mange til- og fraflytninger, og stadfæster Boligretten afgørelserne fra Aarhus Huslejenævn, kan hundredvis af tidligere lejere stå med en god og potentielt lukrativ sag, hvis de også har fået en flytterapport, hvor forkortelsen "pv" er blevet brugt.

- Der er tre års forældelsesfrist, så man kan i princippet godt forestille sig, at tidligere lejere kan komme med et krav om tilbagebetaling, hvis de bliver gjort opmærksomme på, at en afgørelse i Boligretten går imod udlejeren, siger Hans Henrik Edlund, professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, og tilføjer:

- Derfor kan du godt sige, at det er risikabelt af udlejer at bringe sagerne for Boligretten, men det kan også være, at man får medhold. Der er intet ualmindeligt i, at en udlejer anker sager fra et huslejenævn, hvis man er uenig, og det har en betydning, da man siden 2020 har haft pligt som udlejer til at advisere sine lejere, hvis man taber en sag. Oplysning om en tabt sag skal dog ikke sendes til tidligere lejere.

Som formand for Huslejenævnet i Aarhus Kommune vil han indrette fremtidig praksis afhængigt af, hvilken vej afgørelsen falder i en sag som Rikke Dahls.

- Nævnet retter til, hvis Boligretten når frem til noget andet end de hidtidige afgørelser, men ellers vil tidligere lejere i princippet godt kunne genoptage deres fraflytningssag og få den bedømt efter de kriterier, som Nævnet nu har brugt, siger Hans Henrik Edlund.

RisskovLIV har via e-mail spurgt DEAS, hvorfor selskabet vælger at bringe en lille håndfuld afgørelser for Boligretten, når de i værste fald risikerer, at et stort antal tidligere lejere også kan stå med et krav om at få betalt store summer tilbage.

Hertil svarer DEAS blandt andet:

"Generelt kommenterer vi ikke på verserende sager, afgørelser eller eventuelle risici."

De isnende temperaturer taget i betragtning virker en varm kop kaffe at lune sig på mere tillokkende end en softice, men når vinteren går på hæld, våren vender tilbage, vil du atter kunne få årets første is ved ishusene ved Bellevue eller Åkrogen.

Siden den tidligere forpagter af de 11 ishuse i Aarhus Kommune, Henrik Mensch, i september gik konkurs, har skodderne været slået for ved de lokale isboder. Sidenhen har isgiganten Unilever, der siden 1990'erne har dannet parløb med Aarhus Kommune om driften af ishusene, arbejdet på at indgå aftaler med fem nye forpagtere.

Sådan én er nu også fundet for ishusene ved Bellevue og Åkrogen. Michael Fischer, der gennem 22 år har drevet Restaurant Amanda i Hornslet, er manden, der nu skal sørge for, at der atter serveres is til de besøgende ved strandene i Risskov.

- Vi blev kontaktet af Unilever, der ville høre, om vi ville forpagte to ishuse. Det lød spændende og var faktisk noget, min kone og jeg har overvejet gennem en årrække. Det ville vi gerne prøve, for det er sæsonbetonet, vi kan godt lide sol, sommer og strand, og det kan vores børn i øvrigt også, fortæller Michael Fischer til RisskovLIV.

Selvom han har fået nøglerne til de to ishuse nu, åbner han først tidligst til påske. Det er især ishusenes åbningstid, der reguleres af krav fra kontrakten mellem Unilever og Aarhus Kommune, men ifølge aftalen behøver Michael Fischer ikke holde åbent dagligt før fra den 31. maj.

Uanset om første åbningsdag bliver til påske eller tidlig sommer, er der ting, der skal på plads først.

- Unilever er ved at klargøre, tømme og rengøre lokalerne. Når de er færdige, kan vi gøre det sidste klar og sætte vores præg, så vi kan indrette køkkenener, siger Michael Fischer.

Som mangeårig restauratør har han masser erfaring med at servere is, softice og vafler, mens han med egne ord har "lavet en milliard sandwich, pommes fritter,  pølser og burgere". Det er en opskrift, der har fungeret gennem 22 år.

Derfor har Michael Fischer heller ikke planer om at ændre stort på den.

- Indholdet vil for det meste være, som man kender det. Der vil stadig være is, fritter og pølser, men der kan også komme sundere alternativer som paninier og sandwich på menuen, mens vi selvfølgelig sigter efter at have et varieret udvalg af kolde og varme drikkevarer, fortæller han.

På den længere bane kan det være, udvalget ændrer sig mere - såfremt der bliver en længere bane.

Livet som ishus-bestyrer i Risskov kan blive en kort fornøjelse, for den eksisterende aftale mellem Aarhus Kommune og Unilever udløber ved udgangen af 2023. Derfor er Michael Fischer også kun bundet til en kontrakt for én issæson.

Det har fordele såvel som ulemper. Risikoen er lille, hvis det som for den tidligere forpagter viser sig at være en dårlig forretning. Til gengæld er det sværere at kaste sig ud i store investeringer, der kan gøre ishusene til en succes, når man ikke ved, om man er købt eller solgt om et år.

- Vi ser os selv drive ishusene gennem mange år, men viser det sig at være mindre spændende, kan vi med den nuværende kontrakt trække stikket efter et år, siger Michael Fischer og fortsætter:

- Det kræver investeringer uanset, men det er klart, at vi ikke køber softice-maskiner til en kvart million, når det kun er for en sæson. Vidste vi, at vi skulle drive stedet gennem flere år, ville det måske se anderledes ud, men nu smager vi på det. Resten er ude af vores hænder, men jeg er sikker på, at vi nok skal skabe en god issæson.

Kort nyt fra Vejlby Risskov, som du måske også har gavn af at vide.